dv mener erfa-dagen 2012 derfor er udveksling af erfaringer nyttig udveksling af erfaringer mellem mølleejere har i Danmarks Vindmølleforenings snart 35-årige historie været et stærkt grundlag for foreningens styrke. Det har betydet, at vindmølleforeningen til enhver tid har kunnet handle på baggrund af præcis viden om vindmøllernes tilstand og vindkraftens fordele og ulemper. Opsamling og deling af erfaringer har ofte også støttet industrien, når mølleejere påpegede tekniske problemer, som fabrikanterne derefter kunne nå at afhjælpe i tide og således undgå store problemer med senere serieskader. Mølleejerne har fortsat de første, helt konkrete erfaringer med møllerne, når der er problemer. Det er dem, der får regningen. Og det er dem, der i det virkelige liv ved, hvad der skal til, for at møllen kører og producerer godt. Vindmølleforeningen organiserer erfaringsudveksling mellem mølleejere i mange sammenhænge. På alle foreningens arrangementer for medlemmerne er der plads til, at mølleejerne kan komme til orde og plads til erfaringsudveksling. Det gælder både ved regionsmøderne, de større temamøder og ved Vindtræf. Ved foreningens årsmøde var det i mange år traditionen, at repræsentanter for alle ejergrupper mødtes fredag aften og lørdag formiddag forud for foreningens generalforsamling. Det fungerede fint i en lang periode, men de senere år har der været brug for mere samlet tid. Der er ofte tale om komplicerede problemer, hvor der er brug for plads til både erfaringsudveksling med ejere af samme møllefabrikat, redegørelser fra repræsentanter for den aktuelle fabrikant og opsamling og aftaler om løsninger i samråd med de tekniske DV-konsulenter. Det har ført til, at vi sidste år arrangerede en hel eftermiddag med program for ejere af samme fabrikat. Den efterfølgende evaluering viste entydigt, at der var behov for at udvide til en hel dag. Det blev til erfa- og informationsmødet for mølleejere, der blev gennemført sidst i september i år i Vingsted. Det særlige tema var Service, tilsyn og vedligeholdelse. Program og præsentationer fra dagen kan ses på vindmølleforeningens hjemmeside: http://www.dkvind.dk/html/arrangementer/tidligere/270912_erfa/program.htm Temadagen blev - ligesom temdagen om husstands- og minimøller 14 dage før - en succes, som ikke burde overraske nogen. Hvis man har købt en vindmølle til mange millioner kr., som helst skulle producere uden de store problemer de næste mange år, er man selvfølgelig interesseret i at møde andre i samme situation. Og man er ligeså interesseret i at møde mølleejere, der har nogle års erfaringer. Kører møllen problemfrit? Og ikke mindst: Hvad stiller man op, hvis den ikke gør det? Enkelte helt nye mølleejere tror, at de er dækket fuldstændigt ind med garanti fra fabrikanten, gode serviceaftaler og en omfattende forsikringsaftale. Det er alt sammen nødvendigt, men alle mølleejere finder før eller senere ud af, at det ikke er nok. Den store tilslutning til erfa-dagen viste, at især erfarne mølleejere, som f. eks. har skiftet en ældre mindre mølle ud med en ny og større, er helt klar over dette forhold, mens nye og mere uerfarne mølleejere ofte er tilbøjelige til at læne sig op ad en tryghed, som kan vise sig at være falsk, fordi garanti og forsikringer nu en gang aldrig dækker 100%. Det kan blive rigtig dyrt, hvis man skal opdage det på den hårde måde, og derfor er det også forventningen, at endnu flere af ejerne af de helt nye møller benytter tilbuddet om at møde andre nye mølleejere på erfa-dagen næste år. Når man har købt en mølle, er ejeren - naturligvis - ansvarlig for møllen. Det gælder både det lovgivningsmæssige, tekniske og økonomiske. Der er derfor til stadighed mange spørgsmål at tage stilling til. Det - og en række faldgruber - blev indgående drøftet på erfa-dagen, hvor firmarepræsentanter og fagfolk indenfor forsikring, service og vedligeholdelse deltog sammen med vindmølleforeningens tekniske konsulenter. I en række oplæg blev beskrevet og diskuteret de problemer og risici, man som mølleejer bør kende og helst også sikre sig imod. Og helst før ulykken sker (se side 6-11). Ejere af nye møller har ikke altid de samme spørgsmål og erfaringer som ejere af møller, der har produceret i mange år. Derfor planlægger vi til temadagen næste år at organisere særlige erfa-grupper for ejerne af helt nye Vestas- og Siemens-møller. Erfa- og informationsmødet for mølleejere er i øvrigt det eneste af foreningens mange informationsmøder og temamøder, hvor der kun er adgang for foreningens medlemmer. naturlig energi november 2012 5
for mølleejere pas på vingerne Svært synlige skader kan få store konsekvenser Af Torgny Møller De fleste mølleejere er klar over, at man skal holde øje med og forebygge, hvis der er tegn på skader på møllens gear, lejer eller generator. Derimod har mølleejere sjældent samme fokus på møllens vinger. Det kan der ellers være god grund til. Selvom vingerne på moderne møller ikke længere udgør en tredjedel af møllens samlede pris, er de stadig blandt de dyreste komponenter - og risikoen for skader fortjener tilsvarende stor opmærksomhed. Det var hovedbudskabet fra Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Steen Buss, som på erfa-mødet talte om service, vedligeholdelse og tilsyn af vinger. Udgangspunktet var det forhold, at der i dag er mange 10-15 år gamle møller i drift, så tiden er ved at være inde til, at man kan forvente skader på vingerne. Erfaringen viser, at det kan være skader på for- og bagkant på vingerne, overfladeskader, vibrationer i vingerne, limskader eller risiko for brud på wirer, der benyttes i vingerne til stall-regulerede møller. Det begynder måske som små skader, som kan se ubetydelige ud, siger Steen Buss, men hvis f. eks. topcoat en på en vinge er skadet eller væk, har solens UV-stråling fri adgang til skadelig påvirkning af de underliggende fibre. Så her kan forebyggelse spare meget store beløb. Hvis rotoren alligevel er nede på jorden, er det en god anledning til at kontrollere vingernes tilstand. Udnyt lejligheden hvis rotoren er nede Men forudsætningen er naturligvis, at man kan få øje på skaderne, som ofte er svære at se nede fra jorden eller fra maskinkabinen. På vingefabrikker lyder en tommelfingerregel, at man på nye vinger skal kvalitetskontrollere vingerne i højst en meters afstand for at kunne få øje på fejl eller mangler. Det samme gælder ældre møller, hvor smuds tilmed kan skjule begyndende revner m. m. Så derfor skal man ikke regne med, at serviceeftersyn vil afsløre begyndende skader, siger Steen Buss. Hverken service- eller kontroleftersyn foregår normalt så tæt på vingerne på møller i drift, at begyndende revner og skader kan ses. Derimod anbefaler Steen Buss, at man benytter sig af lejligheden, når møllens rotor alligevel er afmonteret og kan besigtiges på jorden, f.eks. i forbindelse med større reparationer eller udskiftninger. I stedet for at presse på for at få vingerne op og møllen i drift igen hurtigst muligt, kan der være økonomisk fornuft i at ofre lidt tid på at få vingerne efterset grundigt og eventuelle skader udbedret, mens rotoren alligevel er nede, foreslår Steen Buss. Eksempler på skader på for- og bagkant samt overflader. 6 naturlig energi november 2012
service-faldgruber Kom ikke i klemme ved service-skift eller møllekøb Med møllernes størrelse og mere krævende teknik er den økonomiske risiko for at komme i klemme som mølleejer vokset. En risiko lurer eksempelvis ved skift af servicefirma, hvor mølleejeren - trods en mangeårig garanti- og serviceaftale - stadig udmærket kan risikere at lande som offer midt i en uenighed mellem fabrikant, servicefirma og forsikringsselskab om, hvem der har ansvaret for en fejl eller mangel. Men en risiko opstår faktisk allerede ved overdragelsen af en ny mølle, uanset om den leveres med en tilsyneladende skudsikker mangeårig garanti. En af faldgruberne kan være videreførelse af garantiforpligtelser på hovedkomponenter. De overtages ikke altid automatisk af den nye serviceudbyder. En anden kan være ansvaret for fejl, som medfører omkostninger, hvor det kan være vanskeligt at påvise, om fejlene er indtruffet før danmarks vindmølleforening erfa-dag 2012 - kort fortalt Omkring 100 mølleejere mødtes den 27. september i Vingsted-centret til Danmarks Vindmølleforenings første erfa-dag for foreningens mølleejere. Tidligere er erfaringer blevet udvekslet på foreningens årsmøde. Men der viste sig efterhånden behov for mere tid til erfamøderne og et mere omfattende program. Det er det, der nu har ført til en hel temadag mindst én gang om året. Her er gummiet i et gearophæng slidt helt i stykker. På den første temadag præsenterede mølle- og servicefirmaer sig og i fabrikatgrupperne, som alle mølleejere i DV automatisk er medlemmer af, drøftedes traditionen tro fælles problemer. Hver fabrikatgruppe har nu desuden fået tilknyttet en af DV s tekniske konsulenter. Til næste år planlægges særlige erfagrupper for ejerne af helt nye Vestas- og Siemens-møller. (Se også lederen side 5) eller efter skift af servicefirma. I et tilfælde var en mølleejer uheldig at blive ramt af en større skade, efter at der over en relativ kort periode havde været tre serviceudbydere, som havde arbejdet på møllen. Tillid er godt men kontrol er bedre Grundlæggende er mange mølleejere faktisk ikke klar over, hvad deres garanti eller forsikring reelt dækker - eller især hvornår der ikke er dækning. Så allerede ved overtagelsen af en ny mølle kan der være fornuft i at sikre sig uvildig bistand, hvis man ikke selv er i besiddelse af teknisk sagkundskab. Det er eksempelvis mere reglen end undtagelsen, at vindmølleforeningens tekniske konsulenter som købers repræsentant i forbindelse med overdragelser af nye møller opdager fejl eller mangler, ofte mindre alvorlige, men dog ting, der skal udbedres eller rettes. Og det er ikke mindst DV-konsulenternes erfaring, at møllefabrikantens folk ofte er mere omhyggelige med aflevering og installation af en ny mølle, hvis de ved, at der efterfølgende kommer et kontrol-eftersyn. Når møllen er i drift, følger i de fleste tilfælde en årrække, hvor den kører uden de store problemer. Men ingenting holder evigt, og reparationer og vedligeholdelse af en vindmølle kræves erfaringsmæssigt i samme omfang som på alle andre maskiner. Dertil kommer, at for en vindmølle er ved- SKF LGMW1 smøremiddel - til høj last og lav temperatur Primært til smøring af hovedlejer i vindmøller, og blot èt SKF-produkt ud af mange, udviklet til vindmølleindustrien., SKF Danmark A/S tlf.: 43 43 66 33, www.skf.com naturlig energi november 2012 7
for mølleejere ligeholdelse i øvrigt ofte en betingelse for forsikringsdækning, hvis uheldet er ude. Når en brugt mølle sælges eller købes Næste hurdle kan være udløbet af garantiperioden, hvor man ikke skal begå den fejl at tro, at en længereløbende garanti- og/ eller forsikringsaftale overtager eller forlænger garantien. Men hvor eftersyn af møllens tilstand, herunder ikke mindst dens hovedkomponenter, er i mølleejerens interesse, både forebyggende og for at kunne planlæge evt. vedligeholdelse eller reparationer bedst muligt, dvs. med mindst muligt tab på grund af driftsstop. Men også hvis møllen en dag skal sælges, kan det blive af afgørende betydning både for køber og sælger at være på det rene med dens tekniske og driftsmæssige tilstand. DV-konsulenterne bestilles typisk af køberen til at foretage en teknisk gennemgang af en mølle, men sælgeren kan også være rekvirenten. Og da udskiftning af hovedkomponenter kan koste meget store beløb, er det for en køber afgørende at vide, f. eks. om gearkassen i møllen eller andre kostbare dele synger på sidste vers. Dermed kan tilstandsrapporten enten støtte sælgerens priskrav, danne grundlag for afslag i prisen for køberen eller deling af nogle forventelige omkostninger. På erfa-dagen besvarede vindmølleforeningens tekniske konsulenter en række spørgsmål fra mølleejere og fabrikatgrupperne. Eksempel på alvorligt slid på et krøjesystem. Konklusionen blev ifølge DV-konsulent Steen Andersen dette råd: Er man som mølleejer i tvivl, så ring til os - et godt råd koster ingenting. Sauer Roldskov er et højt specialiseret og internationalt advokatfirma, der leverer rådgivning til en række aktører inden for sektoren vedvarende energi, herunder til leverandører, energiselskaber, banker, investorer, rådgivere, projektejere og projektudviklere. Gennem erfaring og specialisering har vi opbygget et branchekendskab og netværk, der kombineret med høj faglighed tilfører vores klienter værdiskabende løsninger. Sauer Roldskov yder bl.a. specialiseret juridisk rådgivning indenfor: > Projektudvikling > Elsalgsaftaler > Etablering og ejerstruktur > Projektfinansiering > Køb og salg af vindmølleprojekter og solcelleanlæg > Due diligence og virksomhedsoverdragelser > Udbudsprocesser > Kontraktforhold for leverandører > Offshore-projekter > Erstatnings- og forsikringsforhold Søren Frichs Vej 42A, 8230 Åbyhøj Havneholmen 25, 9., 1561 København V tel. +45 7070 2928 info@sauerroldskov.com www.sauerroldskov.com 8 naturlig energi november 2012
for mølleejere MØLLE-FORSIKRINGER Derfor er 100% dækning ved skader ofte en illusion Skaden kan være total, men det er forsikringsdækningen af den ikke nødvendigvis. Vindenergi Danmark Din grønne investering Få mere ud af din vindmølleinvestering - Lav en fastprisaftale med Vindenergi Danmark Med en fastprisaftale kan vindmølleejeren sikre den fremtidige produktion for en periode. Se udførlig produktbeskrivelse på www.vindenergi.dk under Afregning/Produkter/Fastpris Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en skade dækkes af forsikringen, kan man læse betingelserne i sin police bagfra og se, at forsikringsselskabet typisk gerne vil dække skader, blot de ikke skyldes gradvis forringelse, slid eller manglende vedligeholdelse af møllen. Der skal altså være tale om en egentlig havari-situation, som man ikke havde kendskab til var under udvikling. Med denne konklusion besvarede Morten Jensen, der er rådgivende ingeniør og afdelingschef for vindteknologi hos Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S, sit indledende spørgsmål på erfa-dagen: Hvornår dækker forsikringen? Morten Jensen gennemgik de skader, som en vindmølle kan blive ramt af, og forklare- Naturlig Energi 3_Fastpris.indd 1 15-10-2012 12:15:28 naturlig energi november 2012 10
Erfa-grupper de i hvert enkelt tilfælde, om skaden ville være dækningsberettiget. Manglende vedligehold kan koste dækning Dækning vil være tilfældet med en mølle, som var havareret efter løbskkørsel, men under forudsætning af, der ikke forinden forelå manglende vedligeholdelse eller udeladte reparationer, som var påpeget, f. eks. ved service, påpegede han. Det samme gælder, hvis en mølle vælter, og der kun er få genanvendelige dele, eller hvis møllen brænder. I det sidste tilfælde vil en løsning ofte være indkøb og renovering af en tilsvarende erstatningsmølle. Tab af vinger vil være en dækningsberettiget skade. Et skadet vindmøllegear vil ikke være dækningsberettiget i de mange tilfælde, hvor der alene er tale om lejeslid, som aldrig dækkes, da det ikke er nogen pludselig opstået hændelse. Dog foretager man gerne en komplet gennemgang af alle gearets dele for at se, om delelementer måske er skadet i et omfang, hvor dækning kan komme på tale, tilføjede Morten Jensen. Hvor dækning er en vurderingssag I selve gearet vil tandbrud i nogle tilfælde være en dækningsberettiget skade; det afhænger af en konkret vurdering. Pitting på tandflader dækkes aldrig. Akselbrud kan være dækningsberettiget, og sprængning af gearet ved et internt havari vil typisk være delvis dækket. Tomkørsel ved olielækage vil normalt være dækningsberettiget under forudsætning af, at der ikke var udeladt en påkrævet olieniveauvagt i møllen. Skader på generatoren er normalt dækningsberettiget, herunder viklingskortslutning på rotor eller statorviklinger, mens lejeslid ikke dækkes. Det gør rotorakslen En brand er en brand, også i en vindmølle, men det afgørende for forsikringsdækning er, at årsagen ikke kan henføres til manglende vedligeholdelse. slidt på undermål heller ikke, mens rotoreller statorpåløb med viklingshavari til følge er delvis dækningsberettiget. Skader på transformeren er et meget bredt spektrum, som kræver konkret vurdering, fordi der også i tranformeren kan forekomme gradvis nedslidning. En særlig skade er fremmedlegemer fra fabrikken eller tidligere reparationer, som findes i generatoren og forårsager en skade. Den dækkes, men kun af skadevolderen, hvis han kan findes. Et eksempel er larm fra en generator, som viste sig at stamme fra isolationsrester, der virkede som sand i generatoren. Det stammede formentlig fra fabrikationen, men fabrikanten afviste at dække, da garantien var udløbet, så mølleejeren måtte selv betale. Hvilket måske var endnu en påmindelse om det vigtige i altid at få foretaget et garantieftersyn før garantien på en mølle udløber. Mølleejere i Danmarks Vindmølleforening kan bruge erfa-grupperne til at udveksle erfaringer og løse fælles opgaver med andre mølleejere med samme mølletype eller andre særlige fælles interesser. Grupperne mødes til årsmødet i foråret og til en erfadag i efteråret. Læs mere om grupperne på www.dkvind.dk (under Kontakt" og "Erfagrupper ). Her er også debatsider for grupperne Micon, Vestas og husstandsmøller. Kontaktpersoner i grupperne: Bonus/Siemens Teknisk konsulent Poul Kr. S. Madsen Tlf. 5122 2808, e-mail pm@dkvind.dk Mølleejer Jens Anker Hansen Tlf. 3253 7811, e-mail jens.a.hansen@pc.dk Husstandsmøller Konsulent Jørn Larsen Tlf. 5443 1322, e-mail jl@dkvind.dk Mølleejer Hugo Hviid Tlf. 9746 4343, e-mail hugo@hviid-vejrum.dk Micon Teknisk konsulent Steen N. Buss Tlf. 3059 7949, e-mail sb@dkvind.dk Mølleejer Niels Chr. Jensen Tlf. 7532 3761, e-mail ncj@kgh.dk Nordex Teknisk konsulent Strange Skriver Tlf. 2142 4670, e-mail ss@dkvind.dk Mølleejer Thomas Iversen Tlf. 2022 3844, e-mail thvind@post.tele.dk Vestas Teknisk konsulent Steen Andersen Tlf. 2049 1319, e-mail sa@dkvind.dk Mølleejer Anker Nielsen Tlf. 8685 9003, e-mail anker.nielsen@adr.dk naturlig energi november 2012 11