i går i dag i morgen igår idag imorgen Du siger heller : - ijanuar - ilørdags - påmandag
yndlings yndlingsfarve yndlingsbukser ynglingsfarve ynglingsbukser At yngle - med g - er det, dyr gør, når de formerer sig.
masser af Der er masser af slik til børnene. massere af forklaring «Masser af» er flertal af «en masse». Fx «en masse bøger». «Der er masser af bøger.» «Massere» er noget med «at massere».
selskab Selskabet i går var dejligt. selvskab Selv - med v - er når, du er alene. Selskab - uden v - er det modsatte. Her er du sammen med andre.
i hvert fald Det må du i hvert fald! ihvertfald Det stammer fra «i et hvert tilfælde», som du jo heller ville skrive i ét ord.
i alt Der er tre æbler i alt. ialt Disse skal også være i to eller flere ord: på tide til sidst når som helst i øvrigt
billede hoved Her ser du et billede af et stort hoved. billed hovede Det er lidt forvirrende, at billede skal have -e, men hoved. Det er to af de ord, du bare må huske :)
synes eller syntes Jeg synes, det er sjovt at spille fodbold. Jeg syntes, det var en god kamp i går. synes = nutid syntes = datid Du kan måske huske forskellen på, at syntes - med t - er det længste ord. Så det, der er sket for længst tid siden, altså datid, skal være»syntes».
ligge eller lægge Jeg ligger på gulvet. Jeg lægger mig på gulvet. ligge = stilstand lægge = bevægelse Ligge - med i - er stilstand. Tænk på «beliggenhed». Den flytter sig. Lægge - med æ - er bevægelse.
sidde sætteller Han sidder på gulvet. Han sætter sig på gulvet. sidde = stilstand sætte = bevægelse Sidde - med i - er stilstand. Sætte - med æ - er bevægelse.
tryg eller tryk Jeg er tryg ved situationen. Tryk lige på knappen! tryg = at være tryg (eller utryg) tryk = at trykke på noget TryK på Knappen. Der er «k» i begge ord. Jeg er tryg. Jeg har det Godt. Der er «g» i begge ord.
at vide Har du fået at vide, hvornår du skal komme? afvide af vide Hvis du har fået noget «af vide», så har du fået noget af en person, der hedder Vide. Og det er jo noget vrøvl.
får for eller Du får 25 kroner for at hjælpe med at gøre rent. Jeg får en hund. Jeg er glad for min hund. «Få» er et udsagnsord. «Får» i nutid. «For» er et bindeord. Hun må få en is. Hun får en is. Prøv at sætte «må få» ind i stedet for ordet. Hvis du kan bruge «må få», skal du bruge «får.»
nødt til Vi er nødt til at vente lidt. nød til En nød er noget, et egern spiser. Når der er noget, du skal, er du nødt til det - med t.
ærgerlig Det er ærgerligt, at solen skinner. ærgelig forklaring Ordet kommer fra det tyske ord «ägern». Når man ærgrer sig, er man irriteret eller utilfreds. Ordet kommer af «at ærgre sig». I nutid: «Jeg ærgrer mig.» Der er -r på i nutid, og der skal være r i ærgerligt.
reparere Hun vil reparere sin bil. reperere Du kan tænke på det engelske ord «repair» - med a.
fællesskab Fællesskabet på holdet er godt. fælleskab forklaring «En fælle» er et gammelt ord for «en ven». I fællesskabet er du sammen med venner. Når man er fælles om noget, er man mere end én. Du kan måske så huske, at der skal mere end ét «s» i fællesskab.
nogen nogleller Har du nogen bananer? Ja, jeg har nogle stykker. nogen = nogen som helst nogle = nogle stykker (mere end en) Er der nogen bananer tilbage? Are there any bananas left? Aben spiste nogle bananer. The monkey ate some bananas. any = nogen some = nogle Du kan bruge de engelske ord «any» eller «some».
på grund af Festen er aflyst på grund af sygdom. pågrundaf begrund af Du kan godt bede nogen om at «begrunde» noget. Men du kan aldrig sige «begrund af».
også Jeg har en bror, og jeg har også en søster. og så osse «Osse» er talesprog.
te Jeg vil gerne have en varm kop te. the forklaring «Te» er stavet uden h i Danmark siden 1872. Ordet stammer fra det hollandske ord «thee». Stumt «h» kommer typisk før «j» og «v». Aldrig en vokal.
udmærket Maden smager udmærket. udemærket forklaring Vi udtaler måske fejlagtigt ordet «udemærket». Men det hedder altså «udmærket», så ordet skal staves, som du måske udtaler det. Prøv at tænke på, at når noget er «udmærket», er det «mærket ud». Maden er mærket ud. Maden er udmærket.
muligvis Jeg kommer muligvis på søndag. mugligvis Mug - med g - er det, der vokser på gammelt mad. Tænk på ordet «mulighed».
vant til Jeg er vant til at spise frokost klokken tolv. vandt til forklaring «Vant til» kommer af ordet «vane», som er noget, man gentager. «Vandt» - med d er datidsformen af «at vinde». Vane - uden d = vant til - uden d.
af ad eller Tag drengen ned af gyngen. Han susede ned ad bakken. Tøjet faldt ud af posen. Hun kiggede ud ad vinduet. «Få» er et udsagnsord. «Får» i nutid. Af = væk fra noget eller årsag Ad = via, til, hen imod, igennem «For» er et bindeord. Katten kom op fra kassen. Katten kom op af kassen. Hvis du kan udskifte ordet med «fra», skal det være «af».
vist eller vidst Jeg er vist den rette at spørge. Det har jeg altid vidst. vist = biord vidst = udsagnsord. Hunden er vistnok sulten. Hunden er vist sulten. Kan du udskifte ordet med «vistnok», skal det være «vist».
gjort Far har gjort rent i stuen. gjordt «Den, der staver «d» i gjort, han skal ha sin ende smurt.»
disciplin Har du nok disciplin til at få gjort det hele? disiplin forklaring Stammer fra det latinske ord «disciplina», der betyder «opdragelse» eller «undervisning». Ordet «discipel» - ligesom Jesu disciple - stammer fra det samme ord.
værd eller vær hver eller vejr Hvor meget er maleriet værd? Vær glad for, at det regner i dag. Der er tre stykker slik til hver. Det er et dejligt vejr i dag. De fire ord er homofoner. Det er ord, der udtales ens, men staves forskelligt. De betyder også fire forskellige ting. hver gang hver værden værdi af noget hver især vær vær glad! vejr godt vejr vådt vejr
avokado avocado Det er sundt at spise avokado. advokado advocado forklaring En avokado er en pæreformet grøntsag. Ordet kan staves både med k og c. Avokado og avocado. En advokat - med d - er en person, der fører retssager.
linje Den linje er tre cm lang. linie forklaring Engang kunne du stave ordet med «i», men i 2001 blev det ændret. Nu kan det kun staves med j = linje. Disse ord skal også være med j: linjeret vanilje kastanje
holdt Bilen holdt stille på vejen. Han holdt en tale. holdte forklaring Det er datidsformen af udsagnsordet «at holde». I førnutid bøjes det «har holdt». Navnemåde Nutid Datid Førnutid Det gælder også: opholdt fastholdt at holde jeg holder jeg holdt jeg har holdt overholdt anholdt
vænne sig Du skal vænne dig til kulden. Jeg vænner mig til at være alene. vende sig venne sig forklaring Udsagnsordet «at vænne» bliver ofte forvekslet med udsagnsordet «at vende», som i stedet betyder «dreje» eller «blande». Det gælder også: fravænne vænne af med afvænne vænne sig fra