LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft (ikke opdateret) Februar 2012 1
Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto) Tabel 1 Randers feb-11 jan-12 feb-12 Faktisk antal 3.340 2.674 2.938 Pct. Af arbejdsstyrken 7,5 6 6,6 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2: Fuldtidsledige i Østjylland (brutto) Figur 1 og tabel 1: Fuldtidsledige i Randers i bruttotal. Der er fra januar til februar sket en stigning, men ledigheden er lavere end for et år siden. Antallet af aktiverede kontant- og dagpengemodtagere er i 2012 lavere end samme tidspunkt i 2011. Tabel 2 Østjylland feb-11 jan-12 feb-12 Faktisk antal 24.134 21.267 23.180 Pct. Af arbejdsstyrken 6 5,3 5,8 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og tabel 2: Fuldtidsledige i Østjylland i bruttotal. Der har fra januar til februar været en stigning i ledigheden, men niveauet er lavere end i februar 2011. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden februar 2012 2
Figur 3: Fuldtidsledige i Midtjylland (brutto) Tabel: 3 Midtjylland feb-11 jan-12 feb-12 Faktisk antal 37.135 31.745 34.834 Pct. Af arbejdsstyrken 6,1 5,2 5,7 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 og tabel 3: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er steget fra januar til februar. Men ledigheden i Midtjylland er lavere i februar 12 end i februar 2011 Figur 4: Fuldtidsledige i Danmark (brutto) Tabel 4 Hele landet feb-11 jan-12 feb-12 Faktisk antal 177.021 157.869 169.734 Pct. Af arbejdsstyrken 6,7 6 6,4 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 og tabel 4: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er steget lidt fra januar 12 til februar 2012, men er lavere end i februar 2011. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden februar 2012 3
Figur 5: Udviklingen i bruttoledigheden endelige tal 2007 maj 2011 Kilde: Danmarks statistik Figur 5: figuren viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers, Midtjylland og Hele landet. Indekset er beregnet på baggrund af de endelige ledighedstal fra Danmarks Statistik. Bruttoledigheden februar 2012 4
Figur 6: Bruttoledigheden i Randers fordelt på køn Figur 8: Bruttoledigheden i Randers fordelt på matchgrupper Figur 7: Bruttoledigheden i Randers fordelt på alder Figur 6: Ledigheden har fra krisens start ramt mændene hårdest, men i efteråret 2011 var kvindeledigheden i en periode højere end mændenes. Det skyldes en stigning i antallet af forsikrede ledige mænd. Inden for den sidste måned er mændenes ledighed steget yderligere, mens kvindernes er faldt lidt. Figur 7: Ledigheden er steget for alle tre aldersgrupper. Procentvis har den største stigning været for de unge, efterfulgt af seniorerne. Figur 8: Der har været mindre stigninger i alle kategorier i den sidste måned. Både procentvis og antalsmæssigt har der været den største stigning for de forsikrede ledige. Bruttoledigheden februar 2012 5
Figur 9:Udviklingen i antal langtidsledige i Randers Figur 10: Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og Landet som helhed. Figur 11: Langtidsledige som andel af bruttoledige i de enkelte a-kasser i Randers oktober og november 2011 Figur 9 og 10 viser udviklingen i langtidsledigheden i Randers. Der var sidst i 2011 en let stigning i antallet, men fra starten af 2012 falder langtidsledigheden igen. Figur 11 viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte a-kasser. Det er interessant, at 3F ikke har den højeste andel langtidsledige, når 3F området har været hårdt ramt af ledighed. Langtidsledigheden februar 2012 6
Figur 12 Tilgang og afgang forsikrede ledige Figur 12 viser påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb, samt status ultimo måneden. Fra december til januar har både tilgang og afgang af forsikrede ledige været stigende. Men stigningen i afsluttede forløb har været svagere end stigningen i tilgangen. Der er fortsat flere påbegyndte forløb end afsluttede. Figur 13: Tilgang og afgang arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Figur 13 Viser tilgang og afgang af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er i december flere der er stoppet i end der er begyndt, så der været et nettofald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Fra januar 2012 har tilgangen været større end afgangen. Tilgang og afgang af ledighedsforløb januar 2012 7
Figur 14 Bruttoledige fordelt på a-kasser i Randers Figur 14 viser de forsikrede ledige i Randers opgjort i fuldtidspersoner brutto fordelt på udvalgte a-kasser. Der har i nogle a-kasser været tilgang i den sidste måned. Procentvis er tilgangen størst i NNF og Byggefagene (11,4%). De a-kasser der har oplevet det største fald, er, FOA og Danske Sundhedsorganisationer (-7,5% og -5,8%). Den største tilgang målt i personer tegner 3F sig for (61). Brutto ledige fordelt på udvalgte a-kasser februar 2012 8
Figur 15 Det gennemsnitlige daglige antal stillinger på jobnet i Randers 2005-2011 Figur 15: Viser det gennemsnitlige antal ledige stillinger i Randers opslået på jobnet. Jobnet er ikke et fuldstændigt billede af efterspørgselen på arbejdskraft, men må ses som en indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Figuren viser en meget lav efterspørgsel på arbejdskraft, som efterhånden har stået på i mere end et år. I 4. kvartal 2011 ligger niveauet på det hidtil laveste punkt for hele periode siden 2005. I første kvartal 2012 var der i gennemsnit 100 stillinger, hvilket er en stigning i forhold til de to foregående kvartaler. Efterspørgselen på arbejdskraft 1. kvartal 2012 9
Figur 16: Antal personer på arbejdsfordeling i Randers 2009-2011 Figur 16 viser samtlige personer på arbejdsfordeling i Randers. I 2009 var der mange på fordeling. I 2010 skete der et betydeligt fald og i 2011 har der kun været få på fordeling. Hen over sommeren var der ingen på fordeling, mens der i efteråret igen er kommet nogle få på fordeling. I december var i alt 19 personer på fordeling. Fra starten af 2012 har der været en forholdsvis kraftig stigning, og niveauet svarer i februar til februar 2010. Arbejdsfordelinger februar 2012 10
Figur 17 Ministermål 1 Figur 17: viser udviklingen i ministermål 1. Målet drejer sig om at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven til 1.845 fuldtidspersoner i december 2012. De første måneder har der været en svag stigning i arbejdskraftreserven, der indtil nu har ligget lidt over målet. Figur 18 Ministermål 2 Figur 18: Viser udviklingen i ministermål 2. Målet drejer sig om at begrænse tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesydelser til 475 i december 2012. I februar 2012 er tilgangen inden for det seneste år været på 571 personer. Målet opgøres løbende som antal nytilkomne i den aktuelle måned og de foregående 11 måneder. Tallet for december 2012 vil således rumme den samlede tilgang i 2012. Ministermål februar 2012 beskæftigelsesplan 2012 11
Figur 19 Ministermål 3 Figur 19: viser udviklingen i ministermål 3. Målet drejer sig om at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse. Målet er at begrænse antallet til 1.869 unge i december 2012. Der har i januar og februar været en stigning i det samlede antal. Stigningen skyldes hovedsageligt flere kontant- og a- dagpengemodtagere. For de fleste andre ydelser er antallet stort set uændret. Der har dog været et større fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Figur 20 Ministermål 4 Figur 20: Viser udviklingen i ministermål 4. Målet drejer sig om at få indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i beskæftigelse, så antallet på offentligforsørgelse kan begrænses mest muligt. Målet er at antallet i december 2012 skal være på 999. I de to første måneder ligger det samlede antal på offentlig forsørgelse over målet. Ministermål februar 2012 beskæftigelsesplan 2012 12
Figur 21 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpenge sager over 52 uger Figur 21 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet i 2012 er under 220 sager i gennemsnit. Antallet ligger i uge 16 noget over målet, men der har ellers i en længere periode været en positiv udvikling. Kilde: jobcentret Figur 22 Udviklingen i sygedagpengesager 5 52 uger uger Figur 22 Viser antallet af sygedagpenge mellem 5 og 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet af sager skal ligge under 1.200 2012. Fra starten af året var antallet af sager over målet, men udviklingen i årets første 16 uger har været positiv. Kilde: jobcentret Jobcentrets mål 2012 13
Figur 23: Det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder Figur 23 viser det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder. Jobcentret har et mål om, at det gennemsnitlige antal sager skal være under 75. Udviklingen har været positiv i de første 12 uger, men niveauet ligger i øjeblikket over målet. Kilde: Jobcentret Jobcentrets mål 2012 14
Figur 24 Den udenlandske arbejdskraft i Randers fordelt på geografisk baggrund. Tabel 5 Top 10 over beskæftigede udenlandske borgere i Randers. Antal beskæftigede udenlandske borgere Polen 192 Rumænien 96 Tyskland 72 Ukraine 60 Bosnien-Hercegovina 58 Storbritannien 52 Litauen 51 Norge 47 Thailand 43 Letland 34 Figur 24 viser den udenlandske arbejdskraft i Randers fordelt på geografiske områder. 42% kommer EU/EØS/EFTA og 38% kommer fra 3. lande. Blandt borgere fra 3. lande er det især borgere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Thailand. Udenlandsk arbejdskraft december 2011 Tabel 5 viser top 10 over udenlandske borgere med beskæftigelses i Randers. Polske borgere udgør den største enkeltgruppe. Kilde: jobcentret 15
Tabel 6: Udenlandske borgeres opholdsgrundlag dec-10 dec-11 Opholdsgrundlag i alt 1.118 1.202 Erhverv 386 443 Lønarbejde og selvst. erhv. (EU) 206 262 Lønarbejde og selvst. erhv. (Udenfor EU) 41 40 Positivlisten og jobkortordningen 11 6 Specialister 0 0 Trainee 0 0 Green Card 1 8 Beløbsordningen 28 25 Koncernopholdstilladelse 4 0 Øvrige ophold til erhverv 95 102 Opholdsgrundlag til studie 61 59 Uddannelse 19 19 Praktikanter 36 31 Øvrige ophold til studier 6 9 Øvrige med lønindkomst 671 700 Tabel 6 viser opholdsgrundlaget for de udenlandske borgere i Randers. Udenlandsk arbejdskraft december 2011 16
dec-10 dec-11 ændring Branche i alt 1.118 1.202 8% Landbrug, skovbrug og fiskeri 114 113-1% Råstofindvinding 0 0 0% Industri 161 188 17% Energiforsyning 1 1 0% Vandforsyning og renovation 1 1 0% Bygge og anlæg 59 94 59% Handel 69 64-7% Transport 17 29 71% Hoteller og restauranter 60 80 33% Information og kommunikation 2 39 1.850% Finansiering og forsikring 3 3 0% Tabel 7 Udenlandsk arbejdskraft i Randers fordelt på brancher Tabel 7 viser hvilket brancher den udenlandske arbejdskraft i Randers er beskæftiget i. Fra december 2010 december 2011 har der været en stigning i beskæftigede personer på 8 %. Der er især kommet flere i beskæftigelse i byggebranchen og inden for information og kommunikation. Ejendomshandel og udlejning 8 6-25% Videnservice 137 102-26% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 193 191-1% Offentlig administration, forsvar og politi 2 37 1.750% Undervisning 67 60-10% Sundhed og socialvæsen 190 181-5% Kultur og fritid 28 43 54% Andre serviceydelser mv 15 17 13% Uoplyst aktivitet 43 1-98% Udenlandsk arbejdskraft december 2011 17