Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring i Finland

Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815. Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli 2012 2

Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 6 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 6 Hvad dækker ordningen?... 6 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 6 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 9 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...10 Hvornår har du ret til barselsydelser?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...18 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...20 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...21 Kapitel IX: Familieydelser...22 Hvornår har du ret til familieydelser?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til familieydelser?...22 Kapitel X: Arbejdsløshed...24 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...24 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...25 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...26 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...26 Hvad dækker ordningen?...26 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...27 Kapitel XII: Langtidspleje...28 Hvornår har du ret til langtidspleje?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...29 Bilag: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...30 Juli 2012 3

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Alle, der er bosiddende i Finland, er omfattet af sociale sikringsordninger, som omhandler grundpension (folke- og garantipension), ydelser ved sygdom og barsel og familieydelser. Alle beskæftigede har endvidere ret til beskæftigelsesrelaterede ydelser, f.eks. lovbestemte erhvervspensioner, ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme og arbejdsløshedsunderstøttelse. I kommunerne har alle med fast bopæl adgang til sundhedsydelser og sociale ydelser. I Finland omfatter det lovfæstede pensionssystem erhvervspension og folkepension. De to ordninger omfatter ydelser som invalidepension, efterladtepension og alderspension. Erhvervspensionen har til formål at sikre tidligere lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende samme levestandard, som da de var erhvervsaktive. Erhvervspensionssystemet hviler på en række love, heriblandt primært loven om erhvervspension for lønmodtagere (TyEL), som gælder lønmodtagere i den private sektor svarende til ca. 60 % af samtlige arbejdstagere. Der gælder specifikke love om erhvervspension for selvstændige, sømænd, landmænd og tjenestemænd. Folkepension og garantipension sikrer en minimumsindkomst for de pensionister, der ikke modtager anden pension eller kun får en lille erhvervspension. Satsen for folkepensionen mindskes i takt med erhvervspensionens størrelse, og den udbetales ikke, hvis erhvervspensionen overstiger et vist niveau. Størrelsen af garantipensionen reguleres i forhold til anden pensionsindkomst. I Finland er andelen af frivillige supplerende erhvervspensionsordninger beskeden, idet alle lønmodtagere og selvstændige er omfattet af erhvervspensionsordningen. Der findes ikke noget loft over de indtægter, som indgår i beregningen af erhvervspensionen, og heller ikke over selve pensionsbeløbet. Der kan klages over afgørelser om socialsikring. Klageproceduren og klageinstanserne vedrørende de forskellige ydelser er beskrevet i det følgende. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Social- og sundhedsministeriet (Sosiaali-ja terveysministeriö) er ansvarligt for socialsikringen i Finland. Mange organisationer medvirker til driften af socialsikringssystemet. Det særlige ved socialsikringssystemet i Finland er, at det overlades til de (autoriserede) private forsikringsselskaber at forvalte en del af den sociale beskyttelse. Det sociale sikringsinstitut (Kansaneläkelaitos eller Kela) er et offentligretligt selvstyrende organ, som administrerer den almindelige bopælsafhængige sociale sikringsordning. Sundhedsydelserne sorterer under kommunerne. Særligt autoriserede pensionsforsikringsselskaber, erhvervspensionskasser og pensionsfonde forvalter erhvervspensionsordningerne i den private sektor. Finsk pensionscenter (Eläketurvakeskus eller ETK) er koordineringsorgan for Juli 2012 4

erhvervspensionsordningerne. Det tager sig også af internationale pensions- og forsikringsspørgsmål. Finanstilsynet fører tilsyn med forsikrings- og pensionsorganer. Keva administrerer de statsansattes og de kommunalt ansattes erhvervspensionsordning. Ulykkesforsikringsinstitutionerne har ansvaret for arbejdsulykkes- og erhvervssygdomsforsikring for arbejdstagere i den private sektor. Finansministeriet varetager de statsansattes ulykkesforsikring. Sammenslutningen af ulykkesforsikringsinstitutioner er det offentlige organ, der behandler ulykkesforsikringsspørgsmål. Det fungerer bl.a. som bopæls- og opholdsorgan i overensstemmelse med Finlands internationale forpligtelser. Arbejdsløshedsforsikring sorterer under det sociale sikringsinstitut (Kela), for så vidt angår grundydelserne. Arbejdsløshedskasser, der hovedsageligt er fagforeningstilknyttede, udbetaler indtægtsbestemt arbejdsløshedsunderstøttelse. A- kassemedlemskab er frivilligt. Finansiering Familieydelser finansieres af staten. Staten finansierer halvdelen af arbejdsmarkedsydelserne, og kommunerne den anden halvdel. Arbejdsløshedsydelser finansieres delvist af offentlige midler og delvist af arbejdsløshedsbidrag fra arbejdstagere, arbejdsgivere og bidrag fra medlemmer af arbejdsløshedskasser. Staten finansierer grunddelen. Kommunerne finansierer sundhedsydelserne via lokalt opkrævede skatter og brugerbetaling. Staten udbetaler desuden kommunerne et tilskud til finansiering af sundheds- og socialsikringsydelserne. Erhvervspensioner finansieres ved hjælp af forsikringsbidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere. Staten yder tilskud til ordningerne for landmænd, sømænd og selvstændige. Folkepensionen og garantipensionen finansieres af staten. Lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsgivere, de forsikrede og staten bidrager alle til finansiering af sygesikringen. Ulykkesforsikringen bygger på forsikringsbidrag fra arbejdsgiverne. Juli 2012 5

Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Sundhedsydelserne sorterer under kommunerne. I kommunerne har alle med fast bopæl adgang til sundhedsydelser. Offentlige sundhedsydelser suppleres af privat sygehjælp. Lønmodtagere og selvstændige er også forsikret på visse betingelser, selv om de ikke har fast bopæl i Finland. Hvad dækker ordningen? Sundhedsydelser Det er ved lov fastlagt, hvilke sundhedsydelser kommunerne skal levere. Den enkelte kommune kan selv tilrettelægge, hvordan den vil levere disse ydelser, enten sammen med andre kommuner eller ved at købe tjenesten hos en anden kommune eller en anden offentlig eller privat serviceyder. De tjenester, kommunen yder, omfatter sundhedsoplysning og sundhedsbesøg, lægebehandling, revalidering (som alene sorterer under kommunen), psykisk behandling, patientbefordring, tandpleje, vejledningstjenester, skolelæge, universitetssundhedstjeneste og arbejdsmedicin samt regelmæssige undersøgelser og screeninger. Sygeforsikring Sygesikringen refunderer udgifter til lægemidler, der er ordineret i forbindelse med ambulant behandling, samt transportudgifter som følge af sygdom. Den udbetaler også kontantydelser ved sygdom og barsel til moderen og faderen. Sygesikringen refunderer endvidere sundhedsudgifter i den private sektor, herunder specifikt en del af honoraret til selvstændige læger og udgifterne til privat hospitalsog lægebehandling, herunder tandlægeydelser, behandling, fysioterapi, psykologhjælp og laboratorietest. Endvidere refunderes udgifter til kliniske næringspræparater, der anvendes ved behandlingen af visse alvorlige sygdomme, samt til cremer til behandling af kroniske hudsygdomme. Ud over en fast brugerbetaling refunderes transportudgifter pr. enkeltrejse, der foretages af patienten for at besøge behandlingsstedet eller af en speciallæge for at besøge patienten. Hvis transportudgifterne overstiger en øvre grænse i løbet af kalenderåret, bliver alle beløb derudover fuldt ud refunderet. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Offentlige sundhedsydelser I offentligt regi leveres ydelserne primært af sundhedscentrene og hospitalerne. Disse sundhedsydelser er først og fremmest møntet på kommunens egne borgere. I Juli 2012 6

sundhedscentrene leveres ydelserne af praktiserende læger. Lægen kan udøve sin virksomhed i sundhedscentret eller være selvstændig. Lægen henviser i fornødent omfang sine patienter til en speciallæge, der arbejder i hospitalsregi. I akutte tilfælde er det også muligt at tage direkte på hospitalet uden først at konsultere en praktiserende læge. Patienter kan også få adgang til sundhedscentre uden for deres bopælskommune, hvis de jævnligt eller i længere tid opholder sig i en anden kommune, f.eks. på grund af arbejde, fritidsaktiviteter, en nær slægtning eller lignende årsager. Patienten skal underrette sundhedscentret i den anden kommune om sit behov mindst tre uger før det første besøg. Endvidere skal patienten have en behandlingsplan, der udarbejdes af sundhedscentret i bopælskommunen, og som indeholder oplysninger om, hvilken behandling den pågældende er berettiget til ved et andet sundhedscenter. Behandlingsplanen er kun påkrævet i forbindelse med ikke-akut behandling. Ved akut sygdom er det stadig muligt at blive behandlet i en anden kommune. Derudover kan patienten skifte praktiserende læge i bopælskommunen eller samarbejdsområdet én gang årligt. Patienten skal underrette både den nye og den gamle praktiserende læge om skiftet senest tre uger før det første besøg. Det er ligeledes muligt at vælge en speciallæge inden for det såkaldte ansvarsområde, som består af hospitalsdistrikter, der grænser op til hinanden. Patienten vælger speciallæge i samarbejde med den læge, der giver henvisningen. Akut behandling af patienten udføres straks. For ikke-akut behandling er der lovbestemte behandlingsfrister. Man skal kunne få fat i sundhedscentrene direkte i deres åbningstid. Den behandling, som patienten har brug for, kan ofte vurderes allerede i en telefonkonsultation, som kan varetages af andet sundhedspersonale end lægen. I tilfælde af at konsultationen afføder et besøg i sundhedscentret, skal dette finde sted inden tre dage efter telefonkonsultationen. Behandlingen i sundhedscentret begynder normalt allerede ved patientens første besøg. Hvis det ikke er muligt, skal der tilbydes behandling senest tre måneder efter. På hospitalet skal en henvisning af en patient udløse en behandlingsvurdering inden tre uger efter fremsendelsen af henvisningen. Hvis undersøgelserne viser, at patienten har brug for hospitalsbehandling, skal en sådan påbegyndes senest seks måneder efter vurderingen. Nødvendig psykiatrisk behandling af børn og unge skal igangsættes inden tre måneder. Enhver tandlægebehandling, der findes nødvendig, skal udføres inden en rimelig frist og senest seks måneder efter undersøgelsen. Det faste beløb for behandling på et sundhedscenter kan variere fra kommune til kommune. En patient, der følger en ambulant behandling på et hospital, skal betale et fast beløb pr. konsultation. Indlagte patienter betaler et fast beløb pr. dag. Gebyret for ambulant kirurgisk behandling er også et fast beløb. Ved langvarig sygdom fastsættes udgifterne hovedsagelig på grundlag af indkomst. De ydelser, du som patient allerede har betalt i løbet af en periode på et år, er herefter gratis. Ved kortvarig behandling (under tre måneder) på et hospital, kan hospitalet dog beregne et fast beløb. Du kan sende en anmodning om ændring af et fakturabeløb for lægebehandling til kommunens sundhedsnævn eller det ansvarlige organ eller til den institution, som har ordineret speciallægebehandlingen. Ændringsanmodningen skal forelægges skriftligt, inden 14 dage efter at du har modtaget fakturaen. Juli 2012 7

Du kan klage over andet vedrørende læge- og hospitalsbehandling eller deraf afledt behandling til lederen af det pågældende sundhedscenter eller hospital. Du kan også sende en klage til tilsynsmyndighederne for læge- og hospitalsbehandlingssteder. Sygeforsikring Disse satser angiver den andel af honorarerne/udgifterne, som det sociale sikringsinstitut vil bruge som refusionsgrundlag. Du får refunderet 60 % af lægehonoraret. Udgifterne til undersøgelser og behandling refunderes med 75 % af den andel, der overstiger patientandelen, i overensstemmelse med en fastlagt tarif. I praksis udgør refusionen dog en mindre del af de faktiske udgifter. Honorar til tandlæge, udgifter til undersøgelser og lægemidler, som tandlægen ordinerer, samt transportudgifter refunderes ifølge de samme regler, som gælder for anden behandling ordineret og udført af en læge. Sygesikringen refunderer helt eller delvis al medicin, der ordineres af en læge i forbindelse med behandlingen. Refusionen af udgifter til lægemidler falder i tre refusionskategorier. Refusionen beregnes pr. lægemiddel som en andel af lægemidlets pris på apoteket. Patienten betaler patientandelen af hvert lægemiddel for lægemidler i den høje særlige refusionskategori. Der betales ikke nogen patientandel pr. lægemiddel for lægemidler i grundrefusionskategorien og den lave særlige refusionskategori. Grundrefusionen af lægeordineret medicin udgør 42 % af alle udgifter til lægemidler. For visse alvorlige og langvarige sygdomme refunderes lægemiddeludgifterne med 72-100 %, efter at patientandelen er fratrukket. Der er fastlagt et loft for den årlige patientandel af lægemiddeludgifterne. Når patienten når loftet, bliver patientandelen nedsat pr. lægemiddel. Du kan indgive ansøgning om refusion af sundhedsudgifter inden seks måneder fra afholdelsen af dem. Der findes stadig en klagemulighed inden for sygesikringen. Klagen skal indgives til det sociale sikringsinstituts kontor eller a-kassen, som har truffet den anfægtede afgørelse, og som undersøger, om den kan omgøres. Hvis betingelserne ikke er opfyldt for at ændre afgørelsen på dette trin, undersøges klagen af socialsikringsklagenævnet. Det er muligt at indbringe klagenævnets afgørelse for forsikringsretten. Juli 2012 8

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Alle i alderen 16-67 år, der er bosiddende i Finland, eller som ikke er bosiddende, men som har været ansat eller har drevet selvstændig virksomhed i Finland i mindst fire måneder, er dækket. Du får ret til dagpenge, når du har været syg i ni arbejdsdage (sygemeldingsdagen er ikke medregnet). Sygedagpengene udbetales i en periode på højst 300 arbejdsdage. Hvad dækker ordningen? Ydelser ved sygdom Arbejdsgiveren betaler fuld løn i de første ni dage, hvis arbejdstageren har været ansat i mindst én måned. Hvis arbejdstageren har været ansat i kortere tid end én måned, udbetales 50 % af lønnen. Under kollektive overenskomster betaler de fleste arbejdsgivere fuld løn i de første 1-2 måneder. Sygedagpenge Dagpengenes størrelse fastsættes normalt på grundlag af personens opgivne og kontrollerede årsindtægt eller halvårlige indtjening. Dagpengene stiger i takt med årsindtægten En særlig ydelse ved sygdom udbetales til en forælder, der er ansvarlig for pleje og rehabilitering af sit hospitalsindlagte barn under 16 år. Dagpengene er skattepligtig indkomst. Ved undersøgelsen dine midler medregnes dine og din ægtefælles andre indtægter. Revalideringsydelse Du får udbetalt en revalideringsydelse under behandlingen, hvis formålet med revalideringen er, at du opretholder eller genoptager en erhvervsmæssig beskæftigelse eller genindtræder på arbejdsmarkedet. Som regel er revalideringsydelsens størrelse fastlagt på samme vilkår som sygedagpenge. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal indgive din ansøgning om ydelser til det lokale sociale sikringsinstitut eller a- kassen. Ansøgninger om omskoling/revalidering og tilhørende ydelser indgives til det sociale sikringsinstituts lokale kontor. Med undtagelse af valgfri omskoling kan du klage over afgørelser til socialsikringsklagenævnet og herefter indbringe nævnets afgørelse for forsikringsretten. Juli 2012 9

Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Alle, der er bosiddende i Finland, er berettigede. Alle, der ikke er bosiddende, men som har været ansat eller har drevet selvstændig virksomhed i Finland i mindst fire måneder, er umiddelbart dækket. Både moderen (barselsdagpenge, äitiysraha, og forældreorlovsydelser, vanhempainraha) og faderen (barselsdagpenge, isyysraha, og forældreorlovsydelser, vanhempainraha) skal have været bosiddende i Finland i mindst 180 dage umiddelbart inden terminsdatoen. Der er ingen karenstid med hensyn til naturalydelser. Hvad dækker ordningen? Barselsdagpenge udbetales til moderen i de 105 første dage. Moderens ret til barselsdagpenge indtræder mellem 30 og 50 arbejdsdage før den forventede fødsel. Forældreorlovsydelsen udbetales i 158 arbejdsdage efter fødslen enten til moderen eller faderen, hvis sidstnævnte vælger at tage orlov for at passe barnet. Forældreorlovsydelsen kan ikke udbetales samtidig til moderen og faderen. Adoptivforældre får ligeledes forældreorlovsydelse, hvis det adopterede barn er under syv år gammelt. Den gravide kvinde har ret til en særlig moderskabsydelse under graviditeten, når hun på sit arbejde udsættes for kemiske produkter, stråler eller smitsomme sygdomme, der kan bringe fostrets udvikling i fare eller forstyrre graviditeten. Denne regel gælder kun, når det ikke er muligt at lave en jobrotation. Efter fødslen kan faderen ansøge om barselsdagpenge og -orlov til faderen i maksimalt 18 arbejdsdage, som han skal afholde over fire gange i løbet af den periode, hvori der udbetales barselsdagpenge til moderen og forældreorlovsydelse. Faderens ret til barselsdagpenge til faderen forlænges med 1-12 arbejdsdage, hvis han kun har fået forældreorlovsydelse i løbet af de sidste 12 arbejdsdage i den periode, hvori der kan udbetales forældreorlovsydelse. Barselsdagpenge til moderen og forældreorlovsydelse svarer til sygedagpenge. Forældre, hvis barn på under 16 år modtager behandling eller er under genoptræning på et hospital eller i visse tilfælde i hjemmet, kan få en særlig pasningsydelse. Denne ydelse udbetales normalt fuldt ud i højst 60 arbejdsdage pr. barn i løbet af et kalenderår. Den særlige pasningsydelses størrelse svarer til dagpenge. Ydelsernes størrelse Dagpengene øges i forhold til personens årlige indtægt. Der er fastsat et minimumsbeløb. Naturalydelser Lægeundersøgelser på barsels- og børnesundhedsklinikker under og efter graviditeten er gratis. Juli 2012 10

Hvordan får du adgang til barselsydelser? Du skal indgive din ansøgning om ydelser til det lokale sociale sikringsinstitut eller a- kassen. Moderen skal søge om barselsdagpenge to måneder før forventet fødsel, og faderen skal søge om barselsdagpenge til sig selv, senest to måneder før han ønsker udbetalingen påbegyndt. Ansøgning om forældreorlovsydelse skal indgives en måned inden den ønskede dato for første udbetaling af ydelsen. Der findes en klagemulighed med hensyn til forældreorlovsydelse. Klagen skal indgives til det sociale sikringsinstituts kontor eller a-kassen, som har truffet den anfægtede afgørelse, og som undersøger, om den kan omgøres. Hvis betingelserne ikke er opfyldt for at ændre afgørelsen på dette trin, undersøges klagen af socialsikringsklagenævnet. Det er muligt at indbringe klagenævnets afgørelse for forsikringsretten. Juli 2012 11

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invaliditetsydelser er primært en del af pensionsordningen. Finland har en tostrenget ordning: en forsikringsordning (lovbestemt erhvervspensionsordning, Työeläke), som finansieres via bidrag, der dækker alle erhvervsaktive personer (arbejdstagere, selvstændige og landbrugere i alderen 18-68 år) en skattefinansieret universel ordning (folkepension, Kansaneläke, og garantipension, Takuueläke), som garanterer en minimumspension til alle personer i alderen 16-65 år, der er bosiddende i Finland. Pensionsordningerne hænger sammen, og der udbetales ingen folkepension eller garantipension, når den lovbestemte erhvervspension overstiger en fastlagt grænse. For at have ret til folkepension eller garantipension skal borgerne have boet i Finland i mindst tre år i alt, siden de fyldte 16 år. Hvis en person ikke har boet i Finland i tre år, tages opholdstiden i andre EU-medlemsstater, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz også i betragtning. Et års ophold i Finland kræves dog altid. I forbindelse med den lovbestemte erhvervspension er der er ingen karenstid for arbejdstagere. Selvstændige skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst fire måneder. Under både folkepensions- og erhvervspensionsordningen kan ydelserne tildeles i forskellige former: Invalidepension tilkendes forsikrede, der har mistet erhvervsevnen enten som følge af sygdom, som vurderes at føre til uarbejdsdygtighed i mindst ét år, eller som følge af varigt handicap eller varig skade. For at få tilkendt invalidepension under erhvervspensionsordningen skal du have mistet mindst 3/5 af din arbejdsevne (2/5 for delvis invalidepension). Under folkepensionsordningen skal du have mistet mindst 3/5 af din arbejdsevne (der udbetales ingen delpension). Når du er fyldt 60 år, er kriterierne for invalidepension mere lempelige. Personer under 20 år kan først få tilkendt pension, når deres rehabiliteringsmuligheder er blevet vurderet. Invalidepensionen udbetales normalt, når du har fået sygedagpenge i en periode på ca. 300 dage. Du får udbetalt revalideringsydelse, når det er sandsynligt, at din tilstand som følge af et handicap eller en sygdom kan bedres gennem behandling eller genoptræning. For at få tilkendt denne revalideringsydelse skal der udarbejdes et behandlings- og genoptræningsprogram. Juli 2012 12

Hvad dækker ordningen? Invalidepension Invalidepension udbetales fra afslutningen af maksimumsperioden for udbetaling af sygedagpenge (300 dage), så længe betingelserne opfyldes, indtil alderspension kan tilkendes (63 år for erhvervspensionsordningen og 65 år for folkepensionsordningen). Under erhvervspensionsordningen indregnes perioden fra invaliditetens indtræden til pensionsalderen under visse betingelser i invalidepensionen. Ydelsen i den fremtidige periode beregnes normalt ud fra din arbejdsindkomst i løbet af de sidste fem år før invaliditetens indtræden (referenceperioden). Det er kun den arbejdsindkomst, du har haft som forsikret efter den finske pensionslov, der medregnes i referenceperioden. Den delvise invalidepension svarer til 50 % af den fulde invalidepension. Under folkepensionsordningen afhænger ydelsernes størrelse af bopælsperioden i Finland, civilstand og størrelsen af andre erhvervsrelaterede pensioner. Det fulde beløb udbetales, hvis personen har haft bopæl i Finland i 80 % af perioden fra det fyldte 16. år til pensionsalderen. Ellers justeres pensionen i forhold til bopælsperioden. Over et vist loft reduceres pensionen med 50 % af beløbet for den lovbestemte erhvervspension samt andre finske og udenlandske pensioner. Garantipension En person, som modtager fuld invalidepension, er berettiget til garantipension, hvis vedkommendes samlede bruttopensionsindkomst pr. måned er lavere end garantipensionens fulde beløb. Indvandrere (dvs. personer, som ikke er berettiget til folkepension), som ikke modtager folkepension, kan få udbetalt garantipension, hvis de er minimum 16 år og invalide som defineret i loven om folkepension. Garantipensionens størrelse afhænger af, om personen har anden pensionsindkomst fra Finland eller udlandet. En sådan anden pensionsindkomst fratrækkes den fulde garantipension. Garantipensionen er ikke afhængig af pensionistens øvrige indkomst, kapitalindkomst eller aktiver. Beløbet påvirkes heller ikke af plejeydelse til pensionister, boligstøtte til pensionister eller uformel plejeydelse. Revalideringsydelse Inden tilkendelse af invalidepension skal pensionsinstitutionen sikre, at ansøgerens muligheder for rehabilitering er blevet undersøgt. Pensionsinstitutionen udbetaler revalideringsydelsen i de måneder, hvor du som forsikret ikke kan have lønnet beskæftigelse på grund af revalideringsprogrammet. Hvis du modtager pension, får du et forhøjet pensionsbeløb i revalideringsperioden. Rehabiliteringsydelse udbetales for en fastlagt periode. Under erhvervspensionsordningen udgør rehabiliteringsydelsen den fulde invalidepension plus et rehabiliteringstillæg på 33 % for perioder med aktiv rehabilitering. Under folkepensionsordningen svarer rehabiliteringsydelsen til 75 % af indtægten og udbetales efter en venteperiode på en dag eller 1+9 dage. Den udbetales, når Juli 2012 13

rehabiliteringsperioden er længere end 30 dage. Rehabiliteringsydelsen udgør 10 % oven i den pågældendes folkepension, og udgifterne til rehabilitering dækkes fuldt ud. Andre ydelser ved invaliditet Det drejer sig bl.a. om følgende: Plejetillæg (Eläkettä saavan hoitotuki), som er en ydelse, der udbetales til pensionister efter tre forskellige satser, og som afhænger af behovet for hjælp eller kompenserer for omkostninger i forbindelse med pleje i hjemmet eller andre særlige udgifter forårsaget af sygdom eller skade. Handicapydelse (16 vuotta täyttäneen vammaistuki), der udbetales til personer i alderen 16-64 år, som ikke modtager pension, og hvis helbred er svækket som følge af sygdom eller skade. Den har til formål at kompensere for alvorlige tilfælde, nødvendige tjenesteydelser osv. Beløbet afhænger af invaliditetsgraden, behovet for hjælp og yderligere udgifter. Boligydelse (Eläkkeensaajan asumistuki) kan tildeles til pensionister, som er bosat i Finland. Beløbets størrelse fastsættes i forhold til pensionistens indkomst, boligudgifter og enkelte andre faktorer. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Ansøgning indgives til den relevante pensionsinstitution. Invaliditetsgraden fastslås ud fra din helbredstilstand. Ved vurdering af invaliditetsgraden tages der ud over de lægelige oplysninger blandt andet også hensyn til dit uddannelsesniveau, din erhvervserfaring, din alder og dine beskæftigelsesmuligheder. Rehabiliteringsydelsen kan ophøre, hvis din arbejdsevne ændrer sig, eller hvis du uden gyldig grund afslår at modtage rehabilitering. Under erhvervspensionsordningen kan invalidepension og rehabiliteringsydelsen ændres fra fuld til delvis sats, hvis din arbejds- og indtjeningsevne ændrer sig. Hvis der opstår ueninghed i forbindelse med invalidepensionen, kan ansøgeren appelere til pensionsinstituttet, som vil tage stilling til en mulig ændring. Hvis en ændring ikke er mulig på dette niveau, sendes klagen videre til klagenævnet for sociale sikringsordninger eller til klagenævnet for erhvervspensioner. Klagenævnenes beslutninger kan appelleres til sikringsretten. Juli 2012 14

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Finland har to pensionsordninger: den lovbestemte erhvervspensionsordning og folkepensionsordningen (herunder garantipensionen, Takuueläke). Erhvervspensionsordningen omfatter erhvervsrelaterede og forsikringsbaserede pensioner, mens folkepensionsordningen omfatter minimumspensioner baseret på bopæl. Sammen udgør disse to pensioner den samlede lovbestemte pension. De hænger sammen, og der udbetales ingen folkepension eller garantipension, når den lovbestemte erhvervspension overstiger en fastlagt grænse. Ifølge erhvervspensionsordningen kan du gå på pension, når du er mellem 63 og 68 år. Erhvervspensionerne i den private sektor forvaltes af omkring 30 pensionsinstitutioner. Hvis du er dækket af flere forskellige pensionslove (dvs. har haft forskellige pensionsinstitutioner), tilkender og betaler den sidste pensionsinstitution hele pensionen. Personer, der er bosiddende i Finland eller en anden medlemsstat og er fyldt 65 år, har ret til folkepension og garantipension. Finske statsborgere og andre medlemsstaters statsborgere skal have boet i Finland i mindst tre år, siden de var 16 år. Hvis en person ikke har boet i Finland i tre år, tages opholdstiden i andre EUmedlemsstater, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz også i betragtning. Et års ophold i Finland kræves dog altid. Under både erhvervspensions- og folkepensionsordningen kan du ansøge om tidlig tilkendelse af pension, efter du er fyldt 62 år. I det tilfælde reduceres pensionen med henholdsvis 0,6 % og 0,4 % for hver måned mellem den effektive pensionering og den lovbestemte pensionsalder. Tilkendelse af alderspension kan udskydes til et senere tidspunkt efter pensionsalderens indtræden, hvilket udløser en forhøjelse af pensionsbeløbet. Hvad dækker ordningen? Lovbestemt erhvervspension De perioder, der ifølge erhvervspensionsordningen er alderspensionsberettigende, de erhvervsaktive perioder, som du har tilbagelagt mellem 18 år og 68 år. Pensionerne beregnes på grundlag af din årsløn eller din samlede årlige indtægt som selvstændig. Pensionssatsen forhøjes med følgende procenter alt efter din alder: 1,5 % fra 18-52 år 1,9 % fra 53-62 år 4,5 % fra 63-68 år. Juli 2012 15

Hvis du fortsætter med at arbejde, efter at du har fået pension, eller hvis du påbegynder nyt arbejde, efter at du er gået på pension, er din årlige pensionssats fra dette arbejde 1,5 % om året. Pensionssatsen stiger ligeledes i takt med den indtægt, der hidrører fra bidragspligtige ydelser (f.eks. sygedagpenge). Studier, der afsluttes med eksamen, og perioder med pasning af børn under tre år udløser en forhøjelse af erhvervspensionssatsen, som finansieres af staten. Statslig pension Ifølge folkepensionsordningen får du kun udbetalt alderspension, hvis du ikke modtager anden pension, eller denne anden pension er meget lille. Dette omhandler pensioner udbetalt i Finland eller i et andet land og andre former for godtgørelse, som har karakter af pension. Pensioner, der skal udbetales til en person fra andre EU-lande på grundlag af vedkommendes forsikringer i medfør af forordning (EF) nr. 883/2004, anses ikke for indkomst. Folkepensionens størrelse afhænger desuden af, hvor længe du har været bosiddende i Finland i alderen 16-65 år. For at få fuld folkepension skal du have boet i Finland i mindst 40 år. Hvis bopælsperioden udgør mindre end 80 % af perioden fra 16-65 år, justeres pensionen i forhold til bopælsperioden. Pensionen kan omfatte et tillæg til et barn, som der er forsørgerpligt over for. Ydermere er der en række særlige tillæg under folkepensionen: Plejetillæg (Eläkettä saavan hoitotuki), som er en ydelse, der udbetales til pensionister efter tre forskellige satser, og som afhænger af behovet for hjælp eller kompenserer for omkostninger i forbindelse med pleje i hjemmet eller andre særlige udgifter forårsaget af sygdom eller skade. Boligstøtte til pensionister (Eläkkeensaajan asumistuki), som kan tilkendes pensionister, der bor i Finland, og hvis størrelse afhænger af pensionistens indtægt og boligudgifter samt andre faktorer. Garantipension En person, som modtager alderspension, er berettiget til garantipension, hvis vedkommendes samlede bruttopensionsindkomst pr. måned er lavere end garantipensionens fulde beløb. Indvandrere (dvs. personer, som ikke er berettiget til folkepension), som ikke modtager folkepension, kan få udbetalt garantipension fra den dag, de fylder 65. Garantipensionens størrelse afhænger af, om personen har anden pensionsindkomst fra Finland eller udlandet. En sådan anden pensionsindkomst fratrækkes den fulde garantipension. Garantipensionen er ikke afhængig af pensionistens øvrige indkomst, kapitalindkomst eller aktiver. Beløbet påvirkes heller ikke af plejeydelse til pensionister, boligstøtte til pensionister eller uformel plejeydelse. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Ansøgninger skal indgives til den pågældende pensionsinstitution. Det finske pensionssikringsinstitut (Eläketurvakeskus, ETK) er det centrale organ for den indtægtsafhængige ordning. Den offentlige sektor har sine egne pensionsudbydere, Juli 2012 16

Keva. Folkepensionen og garantipensionen forvaltes af det sociale sikringsinstitut (Kansaneläkelaitos, Kela). Hvis der opstår ueninghed i forbindelse med alderspensionen, kan ansøgeren appelere til pensionsinstituttet, som vil tage stilling til en mulig ændring. Hvis en ændring ikke er mulig på dette niveau, sendes klagen videre til klagenævnet for sociale sikringsordninger eller til klagenævnet for erhvervspensioner. Klagenævnenes beslutninger kan appelleres til sikringsretten. Juli 2012 17

Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Ligesom for de andre typer ydelser (alders- og invalidepension) er der en tostrenget ordning i Finland: en forsikringsbaseret erhvervspensionsordning på den ene side og en skatte- og bidragsfinansieret universel ordning, der sikrer en minimumspension, på den anden. Den efterlevende ægtefælle (herunder den efterlevende partner i et registreret partnerskab), en fraskilt ægtefælle, hvis han/hun havde ret til underholdsbidrag fra afdøde (dette gælder kun den lovbestemte erhvervspension), og børn (egne børn, afdødes eller den overlevende ægtefælles plejebørn, børn, som afdøde havde forsørgerpligt over for, og børn i samme husstand som den afdøde, hvis afdøde var gift med barnets forælder) har alle ret til ydelser. Under begge ordninger ophører enke- eller enkemandspensionen, hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen, inden vedkommende fylder 50 år. I så fald udbetales et fast beløb svarende til tre års pension. Erhvervspension Den efterlevende ægtefælle har ret til enke/enkemandspension, hvis der er børn i ægteskabet. Hvis parret ikke har børn, skal den efterlevende ægtefælle: enten være fyldt 50 år på tidspunktet for dødsfaldet, eller have modtaget invalidepension i mindst tre år. Ægteskabet skal i øvrigt være indgået, inden den efterlevende ægtefælle er fyldt 50 år, og det skal have varet i mindst fem år. En barnløs efterlevende ægtefælle, som er født før 1. juli 1950, kan få enke- eller enkemandspension på mere lempelige vilkår. Statslig pension Enke- eller enkemandspension tilkendes efter en forsikret ægtefælles dødsfald, hvis: afdøde var under 65 år ved ægteskabets indgåelse, den efterlevende ægtefælle er under 65 år og ikke modtager folkepension, afdøde har været bosiddende i Finland i tre år efter det fyldte 16. år den efterlevende ægtefælle bor i Finland eller en anden EU-medlemsstat, den efterlevende ægtefælle har eller har haft et barn med afdøde. Hvis der ikke er fællesbørn, kan pensionen kun udbetales, hvis den efterlevende var fyldt 50 år på tidspunktet for ægtefællens død, men var under 50 år ved ægteskabets indgåelse, og ægteskabet har varet mindst fem år. Alle disse kriterier skal være opfyldt. Juli 2012 18

Hvad dækker ordningen? Lovfæstet erhvervspension Enke- eller enkemandspensionen udgør 17-50 % af afdødes pension afhængigt af, hvor mange børn der har ret til en børnepension. Pensionen er lig med den afdødes pension, hvis de efterladte er en enke/enkemand og to børn. Hvis den afdøde ikke var pensioneret ved sin død, beregnes efterladtepensionen på grundlag af den invalidepension, som den afdøde ville have haft ret til ved sin død. Enke- eller enkemandspensionen kombineres med den pågældendes egen (eller forventede) pension. Hvis den overstiger et vist loft, sænkes enke- eller enkemandspensionen tilsvarende. Den udbetalte efterladtepension beregnes i det tilfælde efter følgende formel: 50 % af afdødes pension - 50 % (enken/enkemandens egen pension - grundbeløb). Hvis der er en fraskilt tidligere ægtefælle, deles ægtefællens pension. Det beløb, der betales til den tidligere ægtefælle, afhænger af størrelsen af det underholdsbidrag, han/hun har modtaget efter skilsmissen. Børnepension kan tildeles børn under 18 år. Pensionen udgør 33-83 % af afdødes pension afhængigt af, hvor mange børn der har ret til en børnepension. Statslig pension I de første seks måneder modtager ægtefællen en foreløbig pension, som er et fast månedligt beløb (justeret efter afdødes bopælsperiode i Finland). Efter disse seks måneder udbetales der fortsat enke- eller enkemandspension, hvis den efterlevende ægtefælle forsørger et barn under 18 år, med et grundbeløb og et indtægtsafhængigt tillæg. Hvis der ikke er børn, kan grundbeløbet ikke udbetales. Børnepension udbetales til et fader- og/eller moderløst barn på under 18 år, der bor i Finland eller en anden medlemsstat. Børnepension kan udbetales, indtil barnet er fyldt 21 år, hvis vedkommende er under fuldtidsuddannelse. Et barn, der har mistet begge forældre, modtager en pension for hver af forældrene. Børnepensionen omfatter altid grundbeløbet. Desuden kan der tilkendes et tillæg. Størrelsen af dette tillæg afhænger af de efterladtepensioner, børnene i øvrigt modtager. Børn på mellem 18 og 20 år får kun grundbeløbet. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Ansøgninger skal indgives til den pågældende pensionsinstitution. Det finske pensionssikringsinstitut (Eläketurvakeskus, ETK) er det centrale organ for den indtægtsregulerede ordning. Den offentlige sektor har sine egne pensionsudbydere, Keva. Den statslige pension forvaltes af det sociale sikringsinstitut (Kansaneläkelaitos, Kela). Hvis der opstår ueninghed om noget i relation til efterladteydelser, kan ansøgeren appelere til pensionsinstituttet, som vil tage stilling til en mulig ændring. Hvis en ændring ikke er mulig på dette niveau, sendes klagen videre til klagenævnet for sociale sikringsordninger eller til klagenævnet for erhvervspensioner. Klagenævnenes beslutninger kan appelleres til sikringsretten. Juli 2012 19

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Den lovfæstede arbejdsulykkesforsikring er sammen med sygesikringen og den lovfæstede pensionsforsikring den primære erstatningsordning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. I kraft af ulykkesforsikringen har den forsikrede ret til en erstatning for økonomiske tab som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Erhvervsulykkesforsikring administreres af private forsikringsselskaber. Forsikringsselskabet kan ikke afslå en lovformelig begæring om tegning og opretholdelse af en forsikring. Landmændenes ulykkesforsikring varetages af landmændenes sociale sikringsinstitut. Det er det finske finansministerium, der i tilfælde af en ulykke udbetaler erstatning til tjenestemænd og statens kontraktansatte. Arbejdsgiveren skal forsikre enhver arbejdstager, som han beskæftiger i mere end 12 dage i løbet af et kalenderår. Hvis arbejdsgiveren ikke tegner den lovpligtige forsikring eller ikke er underlagt denne pligt, har en arbejdstager, der har været ude for en ulykke, imidlertid ret til erstatning efter loven om ulykkesforsikring. Behandling af ansøgning og udbetaling af ydelserne foretages af sammenslutningen af ulykkesforsikringsinstitutioner. I overensstemmelse med loven om ulykkesforsikring er retten til erstatning betinget af, at der består et arbejdsforhold i den private eller offentlige sektor. Denne forsikring dækker arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Ved arbejdsulykker forstås ulykker, der er sket på arbejdet eller under omstændigheder knyttet til arbejdet, på vejen mellem hjemmet og arbejdsstedet eller i forbindelse med en opgave eller rejse, som arbejdsgiveren har pålagt medarbejderen. Ved erhvervssygdom forstås enhver lidelse, som sandsynligvis er opstået på grund af fysiske, kemiske eller biologiske faktorer i forbindelse med arbejde, der er udført i ansættelsesperioden. Alle arbejdstagere, som er i et arbejdsforhold i den private eller offentlige sektor, er forsikret, dog ikke medlemmer af arbejdsgiverens familie og virksomhedens eller selskabets ledelse, hvis de enkeltvis eller sammen med deres familiemedlemmer ejer over halvdelen af den pågældende virksomhed. Normalt er studerende på praktikophold også forsikret. Generelt dækker ulykkesforsikringen ligeledes arbejdstagere, der er på tjenesterejse til udlandet. Selv om virksomhedsejere og deres familiemedlemmer og førnævnte medlemmer af et selskabs ledelse ikke falder ind under den lovpligtige ulykkesforsikring, kan de i henhold til ulykkesforsikringsloven alligevel vælge at tegne en frivillig forsikring, der udløser samme ydelser som den lovpligtige forsikring. Hvad dækker ordningen? Efter den lovpligtige ulykkesforsikring ydes der erstatning til dækning af nødvendige sundhedsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. Hvis der er tale om midlertidig Juli 2012 20