Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder... 4 Konklusion... 5 Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse... 5 A/S... 6 Mål... 6 Opgørelser CO 2 -udledning... 6 Opgørelser - Vand... 7 Opgørelser - Spildevand... 9 Konklusion...11 Aktiviteter i 2013, der har bidraget til områdets målopfyldelse...11 Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse...11 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, institutioner og plejehjem - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, institutioner og plejehjem - Energiforbrug og byggeri Genbrug og affald DRIFT 2

Grundvand Grundvand er en vigtig naturressource. Mennesker, virksomheder og natur er afhængig af grundvandet, der skal være nok til alle og det skal rent. Grundvandet bruges til drikkevand, vask, rengøring og produktion og til at vande marker og haver. Grundvandet giver også vand til vandløb og søer. Derfor er beskyttelse af grundvandet vigtigt både med hensyn til hvilke stoffer vi tilfører grundvandet og hvor meget grundvand vi bruger. Kvaliteten og mængden af grundvand har stor betydning for såvel folkesundhed som økonomi, både for den enkelte og for kommunen som helhed. Grundvand dannes hele tiden, når regnen falder på jordoverfladen. Mængden af grundvandet bestemmes således af hvor meget det regner, men er også afhængig af hvor og hvornår regnen falder. Mængden af grundvand bestemmes af, hvor meget regnvand, der får lov til at trænge gennem jordoverfladen. Fra arealer med asfalt, bygninger og fliser ledes vandet direkte til vandløb og på de arealer dannes ikke grundvand. Der er også forskel på hvor meget grundvand der dannes på forskellige tider af året, fx på grund af fordampning og hvor meget planterne bruger af vandet. Det er derfor nødvendigt hele tiden at holde øje med hvor meget vand vi bruger i forhold til hvor meget grundvand, der bliver dannet. Mængden af grundvand er vigtig for mange naturtyper. Nogle vandløb kan få meget lav vandstand, hvis al grundvandet er brugt. Det er meget svært at opnå en god naturtilstand i vandløb med meget lav vandstand. Aktiviteterne på jordoverfladen har stor betydning for kvaliteten af grundvandet. De arealer som har størst betydning for kvaliteten af drikkevandet fra vandværkerne er de boringsnære områder og grundvandsdannende opland. De grundvandsdannende oplande er de arealer, hvor den største mængde af vand til vandværkerne dannes. Arealerne omkring boringer der indvinder drikkevand til vandværkerne, er et sårbart område. Derfor er det vigtigt hvordan vi bruger disse arealer. I Herning Kommune er en aktiv indsats for at begrænse forurening af vores grundvand helt nødvendig for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. Ligesom et lavt vandforbrug er vigtigt i en miljø- og ressourcemæssig sammenhæng. Det er både borgere, erhverv og vandværkerne selv, der kan gøre en indsats for at spare på vandet. Tab af drikkevand i ledningerne fra vandværket til forbrugeren er unødigt spild og skal minimeres mest muligt. Derfor arbejder vandforsyningerne løbende på at udskifte gamle ledninger og finde utætheder på egne ledninger og forbrugernes ledninger. Mål Vi beskytter vores boringsnære områder og grundvandsdannede oplande. Vi nedbringer vandforbruget i kommunen og påviser en årlig reduktion med henblik på at opnå: Et gennemsnitsforbrug pr. borger på 100 liter pr. døgn. Et ledningstab fra vandværkerne på max. 5 % i 2020. Al drikkevand i Herning Kommune er grundvand, som hentes op dybt nede fra jorden. 23 vandforsyningsselskaber leverer vand til hovedparten af borgerne i Herning Kommune. Derudover har mange ejendomme på landet egen boring eller brønd til drikkevand. Vores drikkevand skal være rent, derfor er det vigtigt, at vi beskytter grundvandet der, hvor det bruges til drikkevand. Det er ikke alle steder grundvandet er egnet til drikkevand, derfor er det vigtigt både at beskytte og spare på det drikkevand vi har. Rent grundvand er mange steder en begrænset ressource. Vi har i Herning Kommune meget grundvand, modsat fx det østlige Danmark. Men det er ikke altid så rent, at det kan bruges til drikkevand. Derfor er der god fornuft i at bruge vand med omtanke. 3

Grundvand Opgørelser af vandforbrug Alle de private vandværker har for 2012 oplyst solgt vandmængde. Denne mængde svarer til forsyning af ca. 95 % af kommunens borgere. De sidste 5 % har egen vandforsyning, og der findes ikke tal for deres forbrug, ligesom de 5 % også er et skøn. Beregning af forbrug pr. borger er dog et skøn, da ikke alle vandværker kan opgøre deres salg fordelt på husholdninger og erhverv. For disse vandværker er fordelingen skønnet til 70 % til privat forbrug og 30 % til erhvervsmæssig formål. Den samlede mængde af solgt vand til husholdninger i Herning Kommune i 2012, var ca. 3,7 mio. m 3. Det giver et gennemsnitligt forbrug pr. borger pr. døgn på 130 liter. Hvilket er en lille forbedring i forhold til 2011, hvor gennemsnittet var 131 liter pr. døgn pr. borger. Opgørelser af ledningstab 17 vandforsyningsselskaber har oplyst et troværdigt ledningstab for 2012. De restende værker har enten ikke oplyst et ledningstab eller har ikke indberettet et brugbart ledningstab, på grund af fejlaflæsning eller defekte målere. Disse er ikke taget med i opgørelsen for 2012, men er i tidligere regnskaber medregnet som et ledningstab på nul. Det giver et gennemsnitligt ledningstab på 4,7 %, hvilket er under målet om de 5 %. Der er stor forskel på ledningstabet for de forskellige vandforsyninger. Dette skyldes, at nogle vandværker har et begrænset ledningsnet i forhold til salg, men store ledningstab kan også skyldes, enten brud på ledningsnettet eller udskylning i forbindelse med forurening på ledningsnet. Ledningstabet i 2012 var 5,3 %. Der er dermed et lille fald. Opgørelse over indsatser i grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Herning Kommune har i 2013 ikke lavet aftaler om beskyttelse af grundvandsdannende oplande og BNBO (boringsnære beskyttelsesområder). Der er pt. ikke beregnet BNBO. Kommunen har ingen indsatsplaner for beskyttelse af drikkevand, der lægger op til aftaler om begrænsning af aktiviteter i grundvandsdannende oplande. 20 Ledningstab % 15 10 5 0 Aulum Vandværk Fasterholt Vandværk Feldborg Vandværk Hammerum Vandværk Haunstrup Vandværk Kibæk Vandværk Sandet Vandværk Skarrild Vandværk Ledningstab. Opgørelse fra 2012. Snejbjerg Vandværk Stakroge Vandværk Sunds Vandværk Sønder-Felding Vandværk Sørvad Vandværk Timring Vandværk Vildbjerg Vandværk Ørnhøj Vandværk 4

Grundvand Konklusion Opgørelserne viser en lille forbedring på vandforbrug og ledningstab. Målet for vandforbrug er dog ikke nået endnu. Det har på nuværende tidspunkt ikke været nødvendigt at lave aftaler om rådighedsindskrænkninger på arealer i grundvandsdannede oplande og i boringsnære beskyttelsesområder. Indsatser på området kræver, at der betales erstatning for begrænset brug af arealerne. Disse udgifter skal dækkes af vandforsyningerne. Det kræver dog at kommunen finder dokumentation og grundlag for at beskyttelsen er nødvendig. Herning Kommune har derfor valgt at søge støtte til beregning af BNBO for at kunne dokumentere og vurdere, om der skal laves en større indsats i de boringsnære beskyttelsesområder. Der er sket en positiv udvikling i vandforbruget og ledningstabet de sidste år. Der skal især være fokus på vandforbruget udregnet pr. borger, da målet for grønt regnskab ikke er nået endnu. Den positive udviklingen skulle gerne fortsætte i 2014. Der er ikke sket de store ændringer i forhold til grundvandsbeskyttelsen i BNBO og grundvandsdannende oplande. Dette kan betragtes som et positivt resultat da det indikerer, at mange af Herning Kommunes kildepladser er godt beskyttet. Med hensyn til ledningstabet er det op til vandforsyningerne at gennemgå deres ledningsnet for brud og andre uregelmæssigheder. Vedrørende borgernes forbrug af vand, så kan kommunen i samarbejde med vandforsyningerne lave kampagner for at spare på vandet. I forbindelse med grundvandsbeskyttende tiltag i BNBO og i grundvandsdannende oplande, fortsætter kommunens arbejde med at lave indsatsplaner. Tiden må vise om nogle kildepladser er sårbare overfor nedsivning af nitrat og pesticider, så det evt. bliver nødvendigt med rådighedsindskrænkninger især i det boringsnære område, herunder BNBO. Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse I 2014 er Herning Kommune i gang med at lave indsatsplan som gælder for følgende vandværker: Abildå, Vildbjerg, Timring, Aulum og Ørnhøj. Arbejdet med indsatsplanen vil vise om det bliver nødvendigt med rådighedsindskrænkninger i det boringsnære område og i det grundvandsdannende opland. Der er i skrivende stund ikke planlagt kampagner om vandforbruget i kommunen. Desuden renoverer vandforsyningerne deres ledninger løbende. Kommunen har ikke kendskab til hvilke vandforsyninger der vil renovere vandledningerne i 2014. Den gode historie I 2013 fik Herning Kommune sendt en ansøgning til Naturstyrelsen om bevilling til at beregne BNBO på alle kommunens almene vandværksboringer. Vi har endnu ikke modtaget svar fra Naturstyrelsen om vi får bevillingen til BNBO. I 2013 fik vi godkendt 4 indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet omkring; Vind, Sørvad, Sunds og Hammerum. 5

A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder og leverer drikkevand til 60 % af kommunens borgere. A/S er 100 % ejet af Herning Kommune. Strategien for A/S indeholder indsats- og resultatmål, der er retningsgivende for det daglige arbejde og som ledelse og medarbejdere vedholdende arbejder på at opfylde. er miljøcertificeret efter ISO 14.001-standarden og fødevarecertificeret efter ISO 22.000-standarden. Målet med ledelsessystemet er, at A/S arbejder ensartet, systematisk og effektivt med drift og udvikling af selskabet. sikre, at indkøb i virksomheden sker på konkurrencedygtige vilkår. Ved indkøb tages hensyn til sundheden og miljøet som parametre, der vægtes højt ved valg af produkter inden for samme priskategori. Carbon 20-aftale vil nedbringe virksomhedens CO 2 - udledning med 20 % inden udgangen af 2013 i forhold til 2011. Det er driftssikkert, miljøvenligt og udviklende, at vi analyserer resultater af planlagte indsatser, fjerner årsager til afvigelser og hele tiden har fokus på løbende forbedringer. Mål A/S miljø- og fødevaresikkerhedspolitik virksomheden vil arbejde aktivt for ved egne aktiviteter at reducere forurening af natur og risiko for drikkevandsforurening, fremme energibesparende indsatser samt fokusere på mulighederne for fjernelse af farlige stoffer. styrke kendskabet til og bevidstheden om fødevaresikkerhed og miljøforhold blandt vore medarbejdere og kunder, samt opmuntre til miljøforbedrende initiativer på virksomhedsniveau såvel som individuelt. Opgørelser CO 2 -udledning El Brændstof Fyringsolie I alt ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 2010 3.450 82 39 3.571 2011 2.903 82 39 3.024 2012 2.459 82 18 2.549 2013 2.439 90 0 2.529 6

Opgørelser - Vand s tre vandværker i og omkring Herning leverer årligt ca. 3,4 mio. m 3 vand gennem 650 km vandledninger til ca. 46.000 personer. Elforbrug på vandværker og i ledningsnet Elforbruget på vandværkerne: 1.312.628 kwh. Elforbruget går primært til: Oppumpning fra boringer (ca. 15 %); behandling af vandet (ca. 25 %) og distribution til forbrugerne (ca. 60 %). På ledningsnettet bruges yderligere 49.772 kwh til trykforøgere. En trykforøger er en pumpe placeret i ledningsnettet, der opretholder trykket i systemet uanset forbrugerens afstand og placering i forhold til vandværket. Elforbrug, kwh 2011 2012 2013 Vandværker: oppumpning, behandling og distribution 1.331.935 1.312.628 1.374.539 Trykforøgere på ledningsnettet 109.914 49.772 51.784 I alt 1.441.849 1.362.400 1.426.323 Pr. m 3 distribueret vand 0,42 0,40 0,42 Råvand Råvand er det vand, som pumpes op fra vandværkernes boringer. Vandet er ikke umiddelbart egnet til vandforsyning, da det indeholder opløste jern- og manganforbindelser, samt opløste gasser, der skal fjernes, inden det er egnet til drikke- og procesvand hos forbrugerne. Råvand, m 3 2011 2012 2013 Råvand 3.521.067 3.548.621 3.789.969 Brændstof Brændstof anvendes primært til forsyningens biler. En mindre del primært benzin anvendes til generatorer, der bruges i forbindelse med vedligehold og anlægsarbejder på ledningsnettet. Brændstof, liter 2011 2012 2013 Brændstof 16.071 17.600 17.762 7

Lud Lud, natriumhydrogencarbonat, tilsættes råvandet for at fjerne aggressiv kuldioxid og hæve ph-værdien (phjustering). Der anvendes 4 mg lud pr. m 3 råvand for hver 1 g kulsyre i 1 m 3 råvand. Dette svarer til, at der i snit anvendes 32 mg lud pr. m 3 råvand. Okker Det bundfældede okker afhentes et par gange om året af det lokale biogasanlæg, som bruger jernforbindelserne i okkeret til binding af svovl i den gylle, de modtager fra landmændene. Lud, liter 2011 2012 2013 Lud 13.182 1.881 5.112 Okker, ton 2011 2012 2013 Okker 24,9 24,7 25,0 Kalk Kalk har samme effekt som lud (se ovenfor). Kalk, ton 2011 2012 2013 Kalk 0 5 0 Distribueret vand Distribueret vand er den del af det oppumpede vand, der pumpes fra vandværkerne ud i ledningsnettet. Af de 3,4 mio. m 3 distribueret vand, forsvinder 8 % ude i vandledningerne pga. lækager, forbrug til vandforsyningens udskylninger samt forbrug til brandslukning. Skyllevand Skyllevand er det vand, der bruges til skylning af sandfiltrene på vandværkerne. Filtrene tilbageholder råvandets indhold af jern- og manganforbindelser også kaldet okker. Efter rensning af ca. 4.000 m 3 vand er filterevnen så nedsat, at det er nødvendigt at rense filtret ved skylning. Vandforsyningen anvender ca. 3 % af den producerede vandmængde til skylning af filtrene. Restproduktet fra skylningen er skyllevandet - rødt okkerholdigt vand. Distribueret vand, m 3 2011 2012 2013 Distribueret vand 3.415.879 3.442.162 3.429.066 Skyllevand m 3 2011 2012 2013 Skyllevand 106.459 105.188 360.903 8

Opgørelser - Spildevand Spildevand: Fra ca. 32.000 ejendomme ledes spildevandet via ca. 180 pumpestationer gennem 1.200 km spildevandsledninger til 14 renseanlæg. Total spildevandsmængde Spildevandet stammer fra regnvand, husholdninger, industri, vejafvanding m.m. Middelbelastningen på Herning Vands 14 renseanlæg er ca. 194.000 PE (PE betyder den forureningsmængde, der stammer fra én person pr. døgn). Spildevandet bringer en stor mængde organisk stof, kvælstof og fosfor ind på renseanlæggene og efter renseprocessen udledes en reduceret mængde. Behandlet spildevand, m 3 2011 2012 2013 Behandlet spildevand 15.530.156 12.717.562 12.644.305 Organisk stof, kvælstof og fosfor Organisk stof og næringssalte ledes ind på renseanlæggene og efter renseprocessen udledes resterne til vandløb (recipienter). Organisk stof og næringssalte, ton 2011 2012 2013 Organisk stof og næringssalte, ton Kvælstof (N) Fosfor (P) Ind 5.305 4.000 4.200 Ud 45 34 140 Ind 487 457 440 Ud 93 78 70 Ind 104 85 90 Ud 5,5 4 4 Elforbrug (Elforbruget er estimeret ud fra nøgletal, da elforsyningen først indberetter det faktiske forbrug efter redigering af det grønne regnskab. Elforbrug, kwh 2011 2012 2013 Behandlet spildevand 12.717.562 15.530.156 12.644.305 Pumpning i kloaksystem 1.087.110 860.000 817.000 Rensning 5.018.835 4.698.891 4.774.953 I alt 6.105.945 5.558.891 5.591.953 Pr. m 3 renset spildevand 0,48 0,36 0,44 9

Brændstof Brændstof, liter 2011 2012 2013 Brændstof 18.007 17.742 16.225 Slam Slam, ton 2011 2012 2013 Slam 4.365 5.777 5.020 El-produktion På renseanlægget i Herning bruges slammet i et biogasanlæg. Den producerede biogas anvendes til produktion af el, der sælges til elnettet. El-produktion 2011 2012 2013 Elproduktion, kwh 1.762.200 1.498.350 2.144.998 Sparet CO 2 -udledning, ton* 889 757 1.083 * Der er regnet med en CO 2 -emission på 0,505 kg CO 2 /forbrugt kwh. 10

Konklusion A/S har meget fokus på energiforbruget, og det er lykkedes at reducere CO 2 -udledningen med 1 % ift. 2012 og hele 29 % ift. 2010. Ser man på CO 2 - udledninger ift. behandlet mængde spildevand er den reduceret med 37 % fra 2010 til 2013, mens den er steget med 21 % fra 2012 til 2013. Udledningen pr. behandlet mængde spildevand varierer med nedbørsmægden, således at CO 2 -udledningen falder med stigende nedbørsmængder. Aktiviteter i 2013, der har bidraget til områdets målopfyldelse Afslutning af Carbon 20-projektet med en samlet besparelse på CO 2 -udledningen fra 2010 til 2013 på 29 %. Tiltag planlagt i 2014 som opfølgning på grønt regnskab og for målopfyldelse Fortsætte med løbende forbedringer via miljøledelsessystemet og tavlemøder. Forsætte med gennemførelse af tiltag i klimahandlingsplanen. Den gode historie I Danmark betragter vi det som en selvfølge, at der kommer rent vand ud af vandhanen. Vi betragter det også som en selvfølge, at det beskidte vand fra husholdningen automatisk bliver ledt til rensningsanlægget og derfra tilbage til naturens kredsløb. Både rent og beskidt vand bliver pumpet rundt med elektriske pumper. For at rense vandet bliver der brugt elektricitet til blæsere, affugtning, omrøring af vandet mv. Alt i alt bevirker forbrug af vand et stort strømforbrug, der medfører stor CO 2 -udledning. brugte ved opstarten af Carbon 20-projektet over 5 mio. kwh strøm årligt. Virksomheden valgte som det første at forbedre måleudstyret på konkrete dele af den proces, der renser det midtjyske vand. Måleudstyret har gjort det muligt at kortlægge energiforbruget på de enkelte procesafsnit og dermed kvalificere prioriteringen af strømsparende tiltag. Ved at frekvensregulere pumper og omrørere, samt udskifte blæsere til mere energibesparende modeller, har nået Carbon 20-målet og mere til. CO 2 - udledningen er nedbragt med 29 %* fra 2010 til 2013. Men det får ikke til at hvile på laurbærrene. Vi pusler med tanken om at gøre renseanlægget i Herning helt energineutralt, fortæller afdelingsleder i Produktion, Jan Ravn. Indtil nu har vi fokuseret på, at bruge mindre strøm. Men derudover producerer vi grøn strøm i form af biogas. Mere grøn strøm bliver muligvis et nyt mål for os, fortæller Jan Ravn. har brugt Carbon 20-projektet som et mål i miljøledelsessystemet. På den måde er alle medarbejdere blevet involveret og har løbende kunnet komme med ideer til forbedringer på de ugentlige tavlemøder. *I afrapporteringen af Carbon 20-projektet er den forventede besparelse estimeret, i begyndelsen af 2013, til 33 %. Efter afslutning af 2013 er den faktiske besparelse opgjort til 29 %. 11