/2009 GRØNT REGNSKAB CVR-nr. 13 50 74 06 DEPONIER
/Selskabsoplysninger Selskabet KARA/NOVEREN I/S Håndværkervej 70 4000 Roskilde Telefon 46 34 75 00 Telefax 46 34 75 10 Hjemmeside www.karanoveren.dk E-mail info@karanoveren.dk CVR. nr. 13 50 74 06 Stiftet 1. januar 2007 Hjemby Roskilde Regnskabsår 1. januar - 31. december Bestyrelse Niels Hörup, Solrød Kommune, formand Torben Jørgensen, Roskilde Kommune, næstformand Allan Orris, Kalundborg Kommune Erling Larsen, Køge Kommune Hans Olsen, Lejre Kommune John Harpøth, Holbæk Kommune Annelis Stamm, Odsherred Kommune Brian Hemmingsen, Greve Kommune Lene Madsen Milner. Stevns Kommune Direktion Thorkil Jørgensen, direktør Layout og produktion Grønagers Grafisk Produktion AS 2
/ Indholdsfortegnelse 2 4 6 9 10 17 26 34 35 37 38 39 42 45 51 52 53 58 59 61 Selskabsoplysninger Udtalelse om grønt regnskab Ledelsens redegørelse Indledning Audebo Deponi Hedeland Deponi Køge Deponi Ordliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 3
/Tilsynsmyndighedens udtalelse om grønt regnskab 2009 for deponierne Udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2009 for KARA/NOVOREN - Deponier Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for KRARA/NOVORENs deponier Audebo Deponi, Hedeland Deponi og Køge Deponi for regnskabsåret 2009. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab, dog har Miljøcenteret ikke vurderet forhold vedrørende deponering af stoffer på jord, bortskaffelse af affald og udledning af spildevand til offentlig kloak, da kommunen fører tilsyn med disse forhold: Udtalelse Udtalelse angår kun det grønne regnskab for de tre deponier. Idet Miljøcenteret har enkelte kommentarer i forhold til årsopgørelserne vedrørende Audebo Deponi og Hedeland Deponi. Oplysningerne i grønt regnskab 2009 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde har modtaget 3 klager over lugt genere på Audebo Deponi i pågældende regnskabsår, den ene klage er dog efterfølgende blevet lokaliseret til Biovækst s anlæg. Miljøcenteret har desuden modtaget 4 klager over støv fra Køge Deponi i forbindelse med tilførsel af afdæknings jord i sommeren 2009. Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelser og for at forebygge eventuelle gentagelser 4
Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som - indgår i produktionsprocesserne - udledes af virksomheden til luft, vand og jord - indgår i virksomhedens produkter - indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om - den samlede affaldsmængde - hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering - opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner - virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Med venlig hilsen Susanne Andreasen 5
/Ledelsens redegørelse KARA/NOVEREN er et fælleskommunalt affaldsselskab med følgende ni kommuner som ejere: Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns. Vi vil til enhver tid lade miljø og arbejdsmiljø indgå i vores beslutninger og handlinger på en måde, der imødekommer vores kunder og interessenters forventninger. KARA/NOVEREN har valgt at udarbejde grønt regnskab for alle anlæg, også dem som ikke er pligtige til at udarbejde grønt regnskab. De oplysninger, der er valgt at medtage i det grønne regnskab, vurderes at være væsentlige for forståelsen af KARA/NOVEREN s miljøpåvirkning, idet de giver et billede af, hvad det betyder for det omgivende miljø at drive et affaldsselskab, idet der er oplysninger om input (mængder affald modtaget og behandlet samt forbrug) og output (emissioner og affaldsproduktion). Miljøpolitik og målsætninger Det er et strategisk mål for KARA/ NOVEREN at have indført et certificeret miljø- og arbejdsmiljø ledelsessystem efter international standard, med henblik på at dokumenterer overholdelse af både miljømål/-krav og arbejdsmiljømål/krav. Der arbejdes på en certificering sommeren 2010. Der er etableret en organisation med deltagelse af minimum en medarbejder fra hvert team til at sikre, at det strategiske mål vil blive nået. Organisationen har blandt andet arbejdet med fokusområder, som er blevet omsat til politik og målsætninger, eller strategier som vi kalder det. KARA/NOVEREN s miljø og arbejdsmiljøpolitik er som følger: Vi vil planlægge og udføre vores aktiviteter under hensyn til det enkelte menneske, arbejdsmiljøet og omgivelserne. Dette søges opfyldt ved at vi ved projektering, drift og indkøb tager størst muligt hensyn til sikkerhed og sundhed for de ansatte. at vi gennem bl.a. medarbejdermøder sikrer, at alle medarbejdere i KARA/NOVEREN har forståelse for vigtigheden af miljø- og arbejds miljøpolitikken og forståelse for de miljøkrav, der er stillet i de enkelte miljøgodkendelser. at vi via hjemmeside og nyhedsbreve informerer åbent om vore aktiviteter og resultater og føre en tæt dialog med vores tilsynsmyndigheder. at være en attraktiv arbejdsplads, som gennem motivation og uddannelse udvikler medarbejderne og skaber engagement for at minimere vores miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. Dette suppleret med afsnittet om arbejdsmiljø fra personalehåndbogen, hvor der bl.a. står: KARA/NOVEREN vil ved gennemtænkt sikker hedsarbejde forebygge arbejdsulykker og arbejdsbetingede skader. KARA/NOVEREN sætter miljø og sikkerhed højt, og vi vil overholde relevant lovgivning samt løbende forbedre miljø- og arbejdsmiljøstandarden ved at fastholde og udbygge miljøbevidstheden blandt de ansatte. Miljøkrav til leverandører Miljøkrav til leverandører vil blive udarbejdet i forbindelse med den planlagte indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse. 6
Medarbejderinddragelse Hovedparten af data til det grønne regnskab er registreret af medarbejderne. Medarbejderne orienteres om regnskabet på bl.a. medarbejdermøder og på KARA/NOVEREN`s intranet. Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøsiden har fokus i 2009 været omkring opbygning af arbejdsmiljøledelses system, herunder bl.a. opdatering af og udarbejdelse af beredskabsplaner og risikovurderinger. For en beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici, som knytter sig til forurenende stoffer, støv og støj i forbindelse med produktionsprocesserne henvises til basisoplysninger for hvert anlæg. Status på Arbejdstilsynets screeninger ved årsskiftet 2009/2010 kan ses herunder: Lokalitet Screening Bemærkning Roskilde Genbrugsplads Køge Genbrugsplads Torkilstrup Genbrugsplads Bjæverskov Genbrugsplads Hårlev Genbrugsplads Jyllinge Genbrugsplads Viby Genbrugsplads Forbrændingsanlægget Audebo Deponi Aflæsning af asbest Hedeland Deponi Køge Deponi - Ingen bemanding - Del af Køge Genbrugsplads Vig Komposteringsanlæg - Nedlukket pr. 31. marts 2009 Kalundborg Omlastestation Gadstrup Genbrugsterminal Modtagestation for farligt affald Administrationen Mangler 7
Klager Da dette er forskelligt fra anlæg til anlæg henvises til basisoplysningerne for hvert anlæg. Vilkårsoverskridelser Da dette er forskelligt fra anlæg til anlæg henvises til basisoplysningerne for hvert anlæg. Afvigelser i praksis i forhold til forrige regnskab Der er ikke afvigelser i opgørelsesmetoder eller lignende i forhold til forrige regnskab. For at vise udviklingen over en periode dækker regnskabet de 5 sidste år fra 2005 2009. Forbrug af ressourcer (diesel, el og vand) er foretaget ud fra månedlige aflæsninger af målere sammenholdt med fakturerede mængder eller ud fra årsopgørelser. Dieselforbrug til maskiner er baseret på log bøger fra de enkelte maskiner eller indkøbte mængder og reguleret for lagerbeholdninger primo/ ultimo. Revision af regnskabet Det grønne regnskab er ikke underlagt revision. Massebalance Regnskabet er opstillet, så det viser de væsentlige ressourceforbrug og de væsentlige miljøpåvirkninger, der opstår som følge af behandling af affald på KARA/NOVEREN s anlæg. Da regnskabet kun vedrører virksomhedens ressourceforbrug og miljøpåvirkninger, betyder det, at ressourceforbrug m.v. hos KARA/ NOVEREN s leverandører og transportører af affald ikke er medtaget i regnskabet. Kvalitativ beskrivelse af miljøog ressourcemæssige forhold Da dette er forskelligt fra anlæg til anlæg henvises til basisoplysningerne for hvert anlæg. 8
/Indledning På deponierne deponeres der alene affald, som ikke kan genanvendes eller behandles på anden vis. Deponierne er inddelt i en række afsnit. På deponierne i Audebo og Hedeland sker en midlertidig opbevaring af forbrændingsegnet affald, som bliver til- og fraført løbende. Deponier medfører en risiko for miljøet både i driftsfasen og den efterfølgende moniteringsfase. Det er derfor centralt at registrere oplysninger om bl.a. perkolat- og grundvandsforhold. Farligt affald fremkommet ved deponiernes egen drift er ikke registreret i 2009. Farligt affald består overvejende af motor- og hydraulikolie samt køle- og bremsevæsker fra de benyttede maskiner på deponierne. Service på maskiner udføres af indlejret firma. Farligt affald fra maskiner, der serviceres/repareres på værksteder, bortskaffes af de pågældende værksteder. Affald fra maskiner, der serviceres/ repareres på deponierne af servicemontør/reparatør samles i egen spildolietank eller medtages af reparatøren. Uddannelse Alle medarbejderne på deponierne har gennemført den obligatoriske deponiuddannelse og har derfor B-bevis. Nye medarbejdere vil blive sendt på kursus for opnåelse af B-bevis. Driftslederen for deponierne har A-bevis. B-bevis er et krav til den enkelte medarbejder på et deponi. Affaldsproduktion På deponierne genereres affald fra kontor/ frokoststue. Affaldet bortskaffes som dagrenovation (til forbrænding). Mængden opgøres ikke, men skønnes at være mindre end 1 ton/ år pr. plads. Der er også i mindre omfang emballageaffald (især pap). Kvalitativ beskrivelse af miljøog ressourcemæssige forhold Miljøpåvirkningerne fra deponierne kan opsummeres således: Støj, f.eks. Kørsel til og fra virksomheden, aflæsning, komprimering og omlastning af affald Luftforurening, f.eks. støv ved aflæsning og omlastning af affald samt støv fra kørselsveje Lugt, f.eks. gasser fra omdannelse/nedbrydning af affaldet eller i forbindelse med brand (ukontrolleret afbrænding af affald) Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand ved utæt membran-/perkolatsystem. 9
/1. Audebo Affaldsdeponi 1.1 Basisoplysninger Regnskabsår 2009 DIV-nr. DIV 229845 Virksomhedens navn og beliggenhed KARA/NOVEREN Håndværkervej 70 4000 Roskilde www.karanoveren.dk Tlf. nr. 46 34 75 00 Fax nr. 46 34 75 10 E-mail info@karanoveren.dk CVR nr. 1350 7406 Anlæg Audebo Affaldsdeponi Hagesholmvej 7 4532 Gislinge Tlf. nr. 59 46 07 20 Matr. Nr 1-ai og 12-af Lammefjorden, Hagested, Holbæk Kommune Åbningstider Mandag-torsdag kl. 7.00-15.00 og fredag kl. 7.00-13.30 Antal medarbejdere 11 inkl. 3 vægtoperatører Hovedbranche 382.110 P-enhed 1.014.181.969 Tilsynsmyndighed Miljøcenter Roskilde Listepunkt K 105: Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. Hovedaktivitet Deponering af affald indenfor ikke-forbrændingsegnet, spildevandsslam og forurenet jord klasse 1 og 2 iht. vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Biaktivitet Mellemdeponering af småt brændbart affald, som føres til forbrænding på forskellige anlæg, som KARA/NOVEREN har indgået aftale med. Herudover: Kompostering af have- og parkaffald, som er beskrevet i afsnit 1.4 Neddeling af stort brændbart. Knusning af beton og tegl med henblik på genbrug. Modtagelse af glas og flasker, ophører primo 2009. Containerplads. Miljøgodkendelser Virksomhedsgodkendelse for Audebo kontrollerede affaldsdeponi 30.09.2005. 10
Miljøgodkendelse af containerplads ved Audebo affaldsdeponi 30.09.2005 Klager Der har i 2009 været 3 klager over lugtgener, hvoraf den ene er lokaliseret til Biovækst s anlæg. Dialogen fra 2007 med naboerne er fortsat, og der er afholdt 2 møder i 2009. Arbejdsmiljømæssige risici og nøgletal (ulykker og påbud) De væsentlige arbejdsmiljømæssige risici ved arbejde på Audebo affaldsdeponi og komposteringsanlæg er indånding af støv og sporer fra mikroorganismer. Alle maskiner, der kører på anlæggene, er derfor udstyret med overtrykskabine med P-3 i luftindtag. Alle maskiner har aircondition, således at det ikke er nødvendigt at åbne vinduer i varme perioder. Vilkårsovertrædelser Der har i 2009 ikke været vilkårsoverskridelser. Lageret af brændbart affald var ved årsskiftet 720 tons inkl. brændbart dagrenovation tilbage, hvilket er langt under vilkårsgrænsen på 2.500 tons. Miljøcenter Roskilde har påpeget, at der for 2009 mangler at blive udført GC/FID-screening af grundvand. GC-FID-screening er i miljøgodkendelsen defineret som: Screening ved gaschromatografi for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler oq olierrodukter. KARA/NOVEREN har udført analyse for kulbrinter ved GC/FID. Miljøcenter Roskilde har som opfølgning på tilsyn i 2007 bemærket, at resultater ikke er vurderet, hvorfor KARA/NOVEREN har vurderet at analyse for kulbrinter udgør GC/FID-screeningen. Uheld m.m. I løbet af 2009 har der ikke været brande på deponiet. Der har i 2009 ikke været arbejdsulykker på anlægget, der har medført fravær. Pladsen er blevet screenet af Arbejdstilsynet i august måned og har fået en gul smiley pga. af forhold vedr. aflæsning af asbestholdigt materiale. I forbindelse med modtagelse af asbest er der udarbejdet en ny procedure for at beskytte hhv. vognmænd og eget personale ved håndtering og aflæsning. Opgørelse over anlæggets sikkerhedsstillelse Celle 1,2 og 4 er i 2009 blevet slutafdækket og der er taget to nye celler i brug. Det resterende beløb, der er hensat til efterbehandling af de 3 gamle celler på affaldsdeponiet i Audebo, er pr. 31.12.2009 14.865.355 kr. Til de to nye er celler er der hensat 717.022 kr. Kvalitativ beskrivelse af miljøog ressourcemæssige forhold Se Indledning 11
1.2 Anlægsbeskrivelse Audebo Deponi er det eneste aktive deponi i KARA/NOVEREN. Ud over deponiaktiviteten forgår der følgende aktiviteter på anlægget: Kompostering af have/park affald Omlastning af brændbart affald og dagrenovation fra de gamle NOVEREN kommuner til eksterne forbrændingsanlæg (herunder hører også omlastestationen i Kalundborg) Neddeling af beton og tegl Neddeling af rødder og stød til flis Omlastning af jern og metal Omlastning af trykimprægneret træ Væsentlige udfordringer i 2010 2013: Holbæk Kommune har indvilget i at ekspropriere et areal vest for det nuværende anlæg, som på længere sigt skal anvendes til oprettelse af deponi for forurenet jord. Denne ekspropriering forventes gennemført i første halvår af 2010. Der er afsat et beløb på kr. 5 mio. i 2010 budgettet til dette formål. Der vil senere skulle tages stilling til, hvornår jorddeponiet skal etableres. Biovækst har i alt modtaget og behandlet 3.639 tons affald i 2009 fra KARA/NOVEREN`s ejerkommuner, hvilket er en stigning på 1.002 tons i forhold til 2008. 1.2.1 Modtagne mængder 1.2.1.1 Mængder Der er i alt tilført 98.568 tons affald i 2009, heraf er de 15.294 tons deponeret som restvolumen i celle 4 og derefter i de 2 nye celler (5.2 og 7.2). Den deponerede mængde svarer til et deponivolumen på 22.491 kubm. affald baseret på en gennemsnitlig rumvægt på 0,68. Af de modtagne mængder til deponi udgør: Asbest 3.506 tons, det er en stigning på 848 tons i forhold til 2008 deponeret på hhv celle 1 og ny celle 7.2. Slam og ristestof 1.737 tons, denne mængde er deponeret på celle 5.2. Tørstof i den modtagne slammængder er ca. 25 % Øvrige mængder udgør 9.051 tons deponeret celle 5.2 Nøgletal for affaldsdeponiet se bilag 1. På Audebo affaldsdeponis arealer driver Biovækst A/S et anlæg til kompostering af grøn dagrenovation. KARA/NOVEREN har 17% af aktierne i Biovækst. Nøgletal for Biovækst se bilag 2. Biovækst har ansvar for driften af komposteringsanlægget for grøn dagrenovation. Fra KARA/NOVEREN s biogasanlæg (methangas) forsynes Biovækst med varmeenergi til deres komposteringsanlæg. Den større mængde til deponi i 2009 er en følge af, at deponiet i Hedeland er lukket ned i juli 2009. 1.2.1.2 Topografi De 3 igangværende celler (celle 1, 2 og 4) der var i brug ved årsskiftet 2008/2009 er slutafdækket, og de 2 nye celler (5.2 og 7.2) er taget i brug i løbet af 2009. Dvs. at restvolumen ved udgangen af 2009 var: - celle 1, 2 og 4 0 m 3, idet de er slutafdækket - celle 5.2 og 7.2 ca. 143.000 tons, idet de lige er taget i brug 12
Der vil blive foretaget opmåling af terrænoverfladen på de 3 slutafdækkede celler i 2010. Denne opmåling vil i fremtiden danne grundlag for konstatering af eventuelle sætninger. 1.2.1.3 Udvaskningsforsøg Der er ikke foretaget udvaskningsforsøg i 2009. 1.2.1.4 Afviste affaldslæs Ingen afviste læs i 2009. 1.2.1.5 Mængder fraført til forbrænding Den samlede mængde der er fraført til forbrænding udgør 55.286 tons. Desuden er der kørt 2.437 tons indsamlet brændbart direkte til forbrænding. Det forbrændingsegnede affald er blevet omlastet og forbrændt på følgende anlæg: Energien i Slagelse Fynsværket Odense REFA I/S i Nykøbing F. Svendborg Kraft- varmeværk KARA/NOVEREN`s eget forbrændingsanlæg i Roskilde. 1.2.2 Energiforbrug El-forbruget udgjorde i alt 86.360 kwh i 2009, hvilket er et mindre forbrug på 22.498 kwh i forhold til niveauet i 2008. Faldet skyldes mindre brug af administrationsbygning samt mindre brug af værksted. Dieselforbruget udgjorde 113.395 liter. Dieselforbrug til maskiner er mindre end i 2008, ligesom forbrug pr. tons modtaget affald har været faldende de sidste 2 år. For uddybende om dieselforbrug i forhold til behandlet affaldsmængde henvises til bilag 3. Forbrug af fyringsolie var 20.359 liter. Forbruget er faldet med 4.024 liter i forhold til 2008. Faldet skyldes ligeledes mindre brug af administrationsbygning samt mindre brug af værksted. 1.2.3 Øvrige forbrug Vandforbruget var 477 m 3, inkl. forbrug i admini strationen. Der er modtaget i alt 12.036 tons genanvendelige materialer, hvilket er på samme niveau som 2008 fordelt således: Jern og metal (4.984 tons), der er leveret til genanvendelse via Uniscrap. Beton og tegl (7.052 tons), der er neddelt og sorteret på anlægget i Audebo. De neddelte materialer er solgt til private og erhvervskunder samt anvendt som bundsikring af køreveje på KARA/NOVEREN`s anlæg. 1.2.4 Emissioner til luft, vand og jord 1.2.4.1 Brande Der har ikke været brande på deponiet i 2009. 1.2.4.2 Afhjælpning af gener i form af lugt, støv og skadedyr Alt brændbart dagrenovation bliver omlastet for transport til forbrændingsanlæg i en læssehal for at mindske papir- og plastflugt. Af hensyn 13
til eventuelle lugtgener, har dette affald første prioritet for transport til forbrændingsanlæg. Mellemdeponeret forbrændingsegnet affald bliver afdækket for at undgå papir- og plastflugt. anvendt i administrationsbygningen og garageanlæg. SRO-delen (Styring, Regulering og Overvågning) af anlægget har i 2009 været under ombygning for at opnå en mere præcis reguleringsmulighed på gasmotoren. 1.2.4.3 Methangas KARA/NOVEREN har siden december 2000 udnyttet methangassen fra celle 1 og 2, samt den biogasmængde, der er produceret fra Bio- Vækst. Der er ikke foretaget gasmonitering på celle 4 da det primært er inert affald, der er deponeret. Nøgletal for Biovækst kan ses i bilag 2. Der er i 2009 produceret i alt 124.024 kwh el og varme fra anlægget, heraf er 69.458 kwh leveret el til nettet via SEAS-NVE. Af elproduktionen er der anvendt 35.325 kwh til drift af anlægget, således at nettoproduktionen af el til nettet udgør 34.133 kwh. Til varmeforsyning er der produceret 55.566 kwh, fordelt med 42.450 kwh til BioVækst, og 13.116 kwh til varmeforsyning hos KARA/NOVEREN. hvilket svarer til en besparelse på 570 liter fyringsolie. Varmen er hos KARA/NOVEREN 1.2.4.4 Støjmålinger Der er ikke udført støjmålinger i 2009. 1.2.5 Spildevandsforhold 1.2.5.1 Perkolat Mængden af perkolat var 24.859 tons i 2009, hvilket er en stigning på 2.116 tons i forhold til 2008, hvilket skyldes ibrugtagning af 2 nye celler i 2009. Celle 5.2 er taget i brug i marts og celle 7.2 i september, hvorfor der er udført 3 anlyser på perkolat fra celle 5.2 og 1 anlyse på perkolat fra celle 7.2. Tilledning af perkolat fra hver celle måles, den resterende mængde er fra bygninger og pladser. Mængden i kubm. fordelt på deponiceller samt bygninger og plads ses i tabellen. Faldet i mængden af perkolat fra celle 2 og 4 skyldes, at disse to celler er blevet slutafdækket. Mængde er i kubm. 2006 2007 2008 2009 Celle 1 1.482 2.672 1.015 2.159 Celle 2 1.472 1.385 992 199 Celle 4 10.285 10.195 9.653 2.158 Celle 5.2 - - - 1.013 Celle 7.2 - - - 1.243 Fra bygn. og plads 13.716 22.199 11.083 18.087 Sum perkolat til beh. 26.955 36.451 22.743 24.859 14
Perkolatmængden bliver behandlet på Holbæk Centralrenseanlæg. Der recirkuleres ikke perkolat til deponiet. Indhold af BI5 - kvælstof og phosfor er omregnet fra ml/l til kg, se bilag 1. samt afløb fra søen. Som ekstra kontrol udføres der analyser af vand, der løber fra søen. Analyserne udføres efter samme retningslinier som analyser fra overfaldsbygværk. Perkolatanalyser deponiceller Alle ubenævnte analyseresultater er oplyst i mg/l. Der udføres kvartalsvis analyser af perkolat fra hver enkel deponicelle for at følge udviklingen bl.a. i den deponerede mængde affald Se bilag 4 perkolatanalyser. I forbindelse med disse analyser har vi løbende kontrol med vand hhv. i omfangskanal og søen sammenholdt med Svinninge-Audebo kanalen. Se bilag 6 overfladevandsanalyser 1.2.5.2 Grundvandsanalyser I forbindelse med grundvandskontrol under deponiceller undtages prøver fra drænvandssystem til omfangskanal. Drænvand fra celle 1 ledes til pumpebrønd benævnt KP 1, drænvand fra celle 2 ledes til pumpe brønd benævnt KP 2, drænvand fra celle 4 ledes til pumpebrønd benævnt KP 4, drænvand fra celle 5.2 ledes til pumpebrønd benævnt KP5.2 og drænvand fra celle 7.2 ledes til pumpebrønd benævnt KP 7.2 Alle ubenævnte analyseresultater er oplyst i mg/l. Se bilag 5 - grundvandsanalyser 1.2.5.4 Metrologiske data I henhold til afsnit 6.3 i miljøgodkendelsen for Audebo Affaldsdeponi skal følgende parametre indsamles dagligt: nedbør temperatur (døgnmin./-max) fordampning luftfugtighed Alle data opsamles på vejrstationen og lagres. Udtræk af metrologiske data for 2009 fremsendes særskilt til Miljøcenteret sammen med kontrolberegning af perkolatmængde. 1.2.6 Affaldsproduktion Se indledningen. Analyserne udviser ikke de store variationer på de enkelte prøvesteder år for år, og for tungmetaller og phenol er de ret konstante. 1.3 Resumé af egenkontrol Er dækket under de øvrige punkter. 1.2.5.3 Overfladevand Til kontrol, udtages der mindst en gang pr. kvartal 1 prøve af afløb fra søen til kanaler på Lammefjorden prøver fra Svinninge-Audebo kanalen og KARA/NOVEREN s omfangskanal 1.4 Audebo havekomposteringsanlæg Nøgletal for havekomposteringsanlægget se bilag 7. 15
1.4.1 Mængder Der er i 2009 modtaget i alt 22.532 tons haveaffald. Indeholdt i mængden er 1.523 tons rødder til neddeling. Mængden er øget med 4.696 tons, hvilket bl.a. skyldes nedlukning af Vig Komposteringsanlæg pr. 31.03.2009. Der er solgt i alt 2.690 tons kompost til privatog erhvervskunder fra Audebo, hvilket er en stigning på 272 tons i forhold til 2008. Der er fraført 1.001 tons strukturmateriale fra havekomposteringsanlægget til BioVækst. Salg af rodflis var 1.099 tons, anvendt bl.a. som brændsel og som afdækningsmateriale. Derudover er der solgt 6 tons knuste rødder til brændsel i 2009. 1.4.2 Energiforbrug Der er forbrugt i alt 44.841 liter diesel til neddeling og sigtning, hvilket er en stigning på 11,3 % i forhold til 2008, bl.a. på grund af en større tilført mængde på 4.696 tons. I forbindelse med, at der er oparbejdet en større mængde, er forbruget lidt mindre pr. tons end i 2008. Vand til vanding af miler hentes fra KARA/ NOVEREN s kanalsystem, samt fra opsamling af regnvand. Der indgår således ikke vandværksvand i processen. 1.4.3 Spildevandsforhold Perkolat fra havekomposteringsprocessen genanvendes til vanding af miler. Evt. overskydende perkolat fraføres anlægget via det centrale perkolatsystem. 16
/2. Hedeland Deponi 2.1 Basisoplysninger Regnskabsår 2009 Tilsynsmyndighed Miljøcenter Roskilde Virksomhedens navn og beliggenhed KARA/NOVEREN Håndværkervej 70 4000 Roskilde www.karanoveren.dk Tlf. nr. 46 34 75 00 Fax nr. 46 34 75 10 E-mail info@karanoveren.dk CVR nr. 1350 7406 Listepunkt K105 i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 13/12/2006 om godkendelse af listevirksomhed og K105 i henhold til bekendtgørelse nr. 1515 af 14/12/2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Hovedaktivitet Deponeringsanlæg Anlæg Hedeland Deponi Roskildevej 87, Tune 4000 Roskilde Tlf. nr. 46 34 76 40 Fax nr. 46 34 76 50 Matr. Nr Matr.nr.: 18 ø Tune by, Tune Åbningstider Mandag-fredag kl. 6-15.30 Antal medarbejdere 4 Hovedbranche 382110 Behandling og bortskaffelse af ikkefarligt affald P-enhed 1.003.387.398 Biaktivitet Ingen Miljøgodkendelser Godkendelse til tømning af restproduktlager af maj 2004. Revideret miljøgodkendelse af Hedeland Losseplads, December 2006 (påklaget til Miljøklagenævnet Miljøklagenævnet har med brev af 23. oktober 2007 afvist klagen). Tillæg om udvidelse af jorddepot, Greve Kommune, 12. juni 2008. Oprindelig tilslutningstilladelse af 6. september 1977. Udledningstilladelse for perkolat etape II af 15. maj 1991. Tilladelse til indvinding og reinfiltration af grundvand af 5. oktober 1992. Udledningstilladelse for GSA-perkolat af 21. marts 2003. Klager Der er i 2009 ikke modtaget klager over deponiet. DIV DIV 266439 17
Vilkårsovertrædelser Miljøcenter Roskilde har med brev af 28. april 2009 givet indskærpelse af hhv. vilkår 50 forslag til revideret moniteringsprogram for grundvandsmonitering i efterbehandlings perioden og vilkår 60 oplæg til vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- / inspektionsbrønde m.v.. KARA/NOVEREN har med brev af 19. maj 2009 fremsendt forslag til revideret moniterings program for grundvandsmonitering i efterbehandlings perioden samt oplæg til vedligeholdelsesplaner for måle udstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- / inspektionsbrønde m.v. Miljøcenter Roskilde har vurderet, at forslaget til moniteringsprogram ikke er tilstrækkeligt i forhold til kontrol med deponiets påvirkning af grundvandet. Indtil Miljøcenter Roskilde har truffet afgørelse om et revideret moniteringsprogram for grundvandet, fortsætter grundvandsmoniteringen efter vilkår fastsat i gældende godkendelse. Der har i 2009 ikke været arbejdsulykker eller påbud fra Arbejdstilsynet. 2.2 Anlægsbeskrivelse Hedeland Deponi blev nedlukket den 24. juni 2009 efter der havde været en heftig aktivitet, hvor jorddeponiet modtog næsten 500.000 ton jord. Arealet er officielt overdraget til HEDELAND I/S ved årsskiftet 2009/10. Væsentlige udfordringer i 2010 2013: KARA/NOVEREN er ansvarlig for deponiet i hele efterbehandlingsperioden, som forventes at være ca. 30 år, men KARA/NOVEREN er ansvarlig indtil deponiet kan overgå til passiv drift. KARA/NOVEREN skal derfor sørge for vedligeholdelse af pumper, bortskaffelse af perkolat (forurenet vand, der har været i forbindelse med affald) m.v. i efterbehandlingsperioden. Til dette formål er der hensat godt kr. 30 mio., hvorfor det fremtidige driftsbudget ikke vil blive belastet af denne udgift. Uheld m.m. Der har i 2009 ikke været brande eller andre uheld eller unormale driftssituationer på deponiet. Arbejdsmiljømæssige risici og nøgletal (ulykker og påbud) De væsentlige arbejdsmiljømæssige risici ved arbejde på et deponi er indånding af støv og sporer fra mikroorganismer. Alle maskiner, der på kører på anlægget, er derfor udstyret med overtrykskabine med P-3 i luftindtag, og de har aircondition, således at det ikke er nødvendigt at åbne vinduer i varme perioder. Region Sjælland har konstateret methangas under naboejendommene til Hedeland Deponi og har i to omgange gjort KARA/NOVEREN ansvarlig for dette forhold. Region Sjælland har overdraget sagerne til tilsynsmyndigheden Miljøcenter Roskilde. Det er KARA/NOVERENs opfattelse, at gassen stammer fra ældre deponier i området, hvorfor KARA/NOVEREN har overdraget sagen til advokat Mogens Moe, der er ekspert i miljøsager. Sagen forventes ikke afklaret før en gang i løbet af 2010/11. 18
2.2.1 Modtagne mængder 2.2.1.1 Mængder I 2009 blev der tilført 497.379 tons affald til slutdeponering, heraf var 4.083 ton brokker til interne køreveje. Tilførte affaldsmængder 2009 2008 2007 2006 2005 Storskrald / mellemdeponering (1) 0-13.329 1.438 3.990 12.948 Erhvervsaffald - - - - - - Sorteret ikke brændbart 2.800 13.867 13.116 11.057 19.004 - PVC-affald 64 175 269 170 171 - Imprægneret træ 582-213 300 400 (2) 1.980 - Eternit 36 64 29 1 64 - Landbrugsfolie 0 0 116 110 (3) - Jord 489.510 223.057 106.624 204.679 62.008 Andet affald (4) 304 905 96 417 19 Slagger 0 87 183 432 2.615 Brokker interne køreveje 4.083 4.870 1.982 801 - Ton i alt 497.379 229.483 124.153 222.057 98.809 (1) Fraktionen Storskrald/mellemdeponering er forskellen mellem Tilført til sortering og mellemdeponering og Fraført til forbrænding. Der er pr. 31.12.2008 ryddet op i mellemdepot, og der er ikke mere brændbart på lager. (2) Der er tale om nettotilførsel, idet trykimprægneret træ fra primo 2006 kun mellemlagres på Hedeland Deponi og efterfølgende eksporteres til nyttiggørelse i Tyskland. (3) Landbrugsfolie fraføres igen til forbrænding (4) Består af brunsten/alkaline batterier, slam samt lettere forurenet jord, der ikke må modtages på specialdepotet på grund af indhold af affald. 19
Restkapacitet Deponiet er nedlukket pr. 23. juli 2009. 2.2.1.5 Topografi Arealet er niveaureguleret i forhold til lokalplan. 2.2.1.2 Udvaskningsforsøg Der er ikke foretaget udvaskningsforsøg i 2009. Terrænoverfladen vil blive opmålt i 2010, således at det er muligt at følge fremtidige sætninger i terrænet. 2.2.1.3 Afviste affaldslæs Ingen afviste læs i 2009. 2.2.3 Øvrige forbrug Se under afsnittet Energiforbrug. 2.2.1.4 Mængder fraført til forbrænding Det brandbare lager blev tømt med udgangen af 2008. 2.2.2 Energiforbrug Energi- og vandforbrug samt bortledt perkolat Enhed 2009 2008 2007 2006 2005 Elforbrug MWh 59,6 84 90 73 76 Dieselforbrug liter 57.558 122.638 100.446 *) 82.918 Vandforbrug m³ 73 109 401-131 Perkolat til rensningsanlæg m³ 25.504 23.452 44.784**) 21.869 22.364 Perkolat til ovn 3 og 4 m³ 0 0 0 0 58 Perkolat fraført til ekstern behandling m 3 0 0 0 0 0 *) Er med i det samlede dieselfobrug for KARA/ angivet under afsnittet Aktiviteter fælles for forretningsområderne i KARA Grønt Regnskab 2006. **) Den høje perkolatmængde i 2007 skyldes meget og kraftig regn. 20