Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der sket forbedringer, men samlet set er resultatet endnu dårligere for Danmark, uddannelsessektoren og for de studerende, end hvad der var lagt op til. Resultatet er en reform, der er langt mere end blot en SU-reform, men derimod en større uddannelsesreform, hvor blandt andet skærpede studieaktivitetskrav og entydigt fokus på studietider kommer til at betyde, at studielivet fremover bliver væsentligt forringet ift. hvad vi kender i dag. Reformen består af to dele, der samlet set skal forbedre de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020; SU-del bestående af ti initiativer og en uddannelsesdel, der består af fire initiativer. Nedenfor opridses de i alt 14 initiativer: Ø SU-initiativer 1. Studerende, der er startet på deres videregående uddannelse mere end to år efter adgangsgivende eksamen, kan fremover kun få SU i normeret tid, dog med mulighed for op til 12 mdrs. ekstra SU ved studieskift. De eneste undtagelser for 2-årsreglen er hvis man forsinkes pga. fx værnepligt, elitesport eller barsel. Udover denne nye 2-årsregel, så fastholdes den velkendte 1,08-regel, som ellers var afskaffet i det oprindelige udspil. Konsekvensen bliver, at unge, der har behov for mere end to år til at vælge videregående uddannelse eller først senere i livet finder ud af, om de overhovedet skal have en, ikke alene straffes på karaktergennemsnittet, men også ved at de skal studere uden SU, hvis de forsinkes bare en smule. 2. Studerende, der er mere end 30 ECTS forsinkede, mister fremover deres SU, indtil de har indhentet forsinkelsen. Konsekvensen bliver, at studerende der skal vente længe på at få overført merit fra fx udlands- eller praktikophold, risikerer at miste deres SU. Der kan være mange faglige eller personlige årsager til, at studerende forsinkes i løbet af deres uddannelsesforløb, men at blive frataget sin
indkomst løser ikke de eventuelle problemer, der har ført til forsinkelser. Tværtimod fører fratagelse af SU en til øget forsinkelse pga. større behov for erhvervsarbejde, eller til at flere falder fra deres studier, fordi de ikke har råd til at studere uden SU. 3. Elever, der er nødt til at supplere deres eksamensbevis for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, kan fremover kun få SU til de såkaldte turbo suppleringskurser på 3-6 uger. Konsekvensen bliver, at tusindvis af unge får forringede muligheder for at komme ind på deres drømmeuddannelse, da de ikke kan få en indkomst, imens de supplerer deres studentereksamen. Efter gymnasiereformen er antallet af unge, der har brug for suppleringskurser, eksploderet. Det skyldes, at flere af studieretningerne på ungdomsuddannelserne stemmer dårligt overens med adgangskravene på de videregående uddannelser. Det er langt fra alle, der har mulighed for at læse de fag, de mangler på kun 3-6 uger, hvorfor dette initiativ rammer de elever hårdest, der har det sværest fagligt eller som bor i områder af Danmark, hvor turbokurser ikke udbydes. 4. Elever kan fremover højst få SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelser Det er de færreste unge, der påbegynder flere end fem ungdomsuddannelser. De få der gør, gør det primært fordi manglen på praktikpladser betyder, at det er umuligt for dem af fuldføre deres uddannelse. I dag mangler ca. 11.000 elever en praktikplads, og flere af disse er nødt til at opgive deres uddannelse. 5. Elever og studerende der er hjemmeboende, får fremover op mod 1967 kr. mindre i SU, uanset om de går på en ungdomsuddannelse eller om de går på en videregående uddannelse Konsekvensen bliver, at grundsatsen for alle hjemmeboende (både ungdomsuddannelser og videregående) sænkes til 893 kr. pr. måned, hvortil der lægges et tillæg afhængigt af forældrenes indkomst. I dag går hjemmeboende studerendes SU i høj grad til at betale studierelaterede udgifter til fx bøger, ligesom mange betaler husleje for at bo hjemme. Derfor er initiativet en væsentlig forringelse af hjemmeboendes levevilkår og betyder, at de vil være nødt til at arbejde langt flere timer, hvis de skal kunne dække de nødvendige udgifter. Ift. det oprindelige udspil er det en
forbedring, at SU en fortsat afhænger af husstandens indkomst, fremfor af begge forældres, uanset hvilken forælder den studerende bor hos. 6. SU en reguleres fremover mindre, så den over ti år stiger med ca. 500 kr. mindre om måneden, end hvis den nuværende regulering bevares Konsekvensen bliver, at SU en groft sagt går fra at være lønreguleret til at være prisreguleret. Det betyder, at SU en over de næste ti år stiger ca. 500 kr. mindre om måneden, end den ellers ville. Det er en rigtig dårlig idé, da SU en i forvejen er den laveste overførselsindkomst og langt størstedelen af studerendes indtægter går til at dække nødvendige udgifter til fx bolig og bøger. Priserne på disse nødvendige udgifter er steget voldsomt i de seneste år, og da denne udvikling formentlig fortsætter, bliver det endnu mere nødvendigt med øget erhvervsarbejde eller låntagning. I forvejen er 47 pct. af de kandidatstuderende, nødt til at tage SU-lån, og erfaringerne viser, at når det i stigende grad bliver nødvendigt at gældsætte sig for at tage en videregående uddannelse, så afholder det unge fra uddannelsesfremmede hjem fra selv at tage en, da videregående uddannelser for denne gruppe går fra at blive set som en investering til at blive set som en risiko. 7. Fribeløbet hæves med 2500 kr. pr. måned Årsagen til, at der er et fribeløb, er at adskillige undersøgelser har vist, at selvom et studiejob på mange måder er godt at have, så medfører mere end 10-15 timers ugentligt erhvervsarbejde en øget risiko for forsinkelse pga. mindre fokus på uddannelsen. Derfor er det besynderligt, at partierne bag reformen på den ene side siger, at studerende skal hurtigere igennem uddannelserne, men samtidig åbner op for, at studerende bør arbejde flere timer. Ved at hæve fribeløbet kan man desuden frygte, at flere studenterstillinger sættes til mere end 15 timer ugentligt. Et øget fribeløb kan desuden være med til at mindske antallet af fuldtidsstillinger, hvilket medvirker til at forværre den i forvejen rekordhøje dimittendarbejdsløshed. Fx kan man i ministerierne se, at antallet af studenterstillinger siden 2008 er steget 19 pct., hvorimod antallet af fuldtidsstillinger blot er øget 4 pct. Desuden er en hævelse af fribeløbet en udgift for staten, og sammen med den kontante bonus til hurtige studerende (initiativ nr. 8), er det en uhensigtsmæssig prioritering, at skære ned på de studerende, der har mest brug for støtte, samtidig med
at man prioriterer øgede penge til de studerende, der har mindst behov for det. 8. Studerende, der bliver færdige hurtigere end normeret, får en kontant bonus Konsekvensen af mange år med faldende bevillinger til de videregående uddannelser har været, at mange studerende har alt for få konfrontationstimer. Rigsrevisionen har sågar kritiseret universiteterne for ikke at sikre et tilstrækkeligt timetal på uddannelserne. Frem for at gøre op med denne udvikling og sikre at uddannelserne reelt er fuldtidsstudier, accepterer partierne tilsyneladende denne udvanding af uddannelseskvaliteten, og tilskynder nu studerende til at tage deres uddannelse hurtigere end hvad den er normeret til. For det første, er det de færreste studerende, der vil skynde sig pga. dette økonomiske incitament, da der i forvejen er økonomiske incitamenter til at blive hurtigt færdig, eftersom dimittender, uanset om de finder arbejde eller ej, får forøget deres indkomst. For det andet er det et tiltag, der koster penge, og fremfor at give penge til studerende, der højst sandsynligt ville blive hurtigt færdige alligevel, burde midlerne investeres i at sikre bedre uddannelser til alle studerende. 9. Befordringsgodtgørelsen ændres, så elever og studerende, der har langt til uddannelsen, og bor i områder med utilstrækkelig offentlig transport, får lettere ved at få kørepenge 10. EU har afsagt dom i en sag om internationale studerende, der forventes at medføre merudgifter til SU på 200 mio. kr.. Hvis udgifterne bliver større end 200 mio. kr. skal de ekstra pengene ifølge forliget findes inden for SU-området. Afhængigt af dommens konsekvenser, forpligter partierne sig til i sidste ende at omlægge hele SUsystemet, hvilket kan få uoverskuelige konsekvenser. Ø Uddannelsesinitiativer 11. Alle studerende skal tilmeldes 60 ECTS årligt, og det bliver ikke muligt at afmelde eksamen
Konsekvenserne bliver blandt andet, at - De studerende, der af faglige eller personlige årsager er nødt til at afmelde en enkelt eksamen, eller i en periode læse halv tid, mister denne mulighed. - Muligheden for at engagere sig i fredagsbaren, i studenterpolitik eller andre sociale eller faglige foreninger forringes, da det bliver umuligt at udskyde en enkelt eksamen, uden at det tæller som et eksamensforsøg. Det kan på sigt føre til ringere studiemiljø, hvilket ellers er afgørende for at sikre studerendes tilknytning til uddannelsesstedet og mindske frafald 12. Studerende skal hurtigere igennem a. Ved studieskift skal studerende og uddannelsesinstitutioner fremover undersøge, hvorvidt der kan gives merit, så den studerende bliver hurtigere færdig b. Supplering ml. bacheloruddannelser, inkl. professionsbacheloruddannelser, og kandidatuddannelser afskaffes. Kun undtagelsesvist vil der kunne stilles krav om supplering i enkelte vigtige fag, hvilket skal finde sted sideløbende med, at den studerende er begyndt på kandidatuddannelsen Konsekvensen bliver blandt andet, at faglighed og studienævn, hvor studerende og undervisere i fællesskab udarbejder studieordningerne, risikerer at udvandes. c. Brugen af vinteroptag skal øges d. Det såkaldte bachelorhegn forsvinder, så bachelorstuderende kan tage op til 30 ECTS på den tilsvarende kandidatuddannelse, uden at der er særlige omstændigheder 13. En stor del af universiteternes bevillinger afhænger af, om de formår at nedbringe studietiden med 4,3 måneder frem mod 2020. Konsekvensen bliver, at universiteterne, der allerede i dag straffes økonomisk, hvis studerende forsinkes eller dumper eksamener, straffes endnu hårdere. Det kan føre til, at universiteterne af økonomiske årsager
er nødt til at udvande uddannelser for at sikre at alle består, på bekostning af fagligheden. 14. De videregående uddannelsesinstitutioner får mulighed for at indføre en studiestartsprøve, som skal bestås for at den studerende ikke udskrives af uddannelsen. Konsekvensen bliver blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne skal bruge ressourcer på at teste de studerende yderligere, på bekostning af midlerne til konfrontations- og vejledningstimer.