Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer
|
|
- Helena Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til flere ældre og et fald i antallet af erhvervsaktive er der et stort behov for at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og ikke mindst øge udbuddet af højt kvalificeret arbejdskraft. Et af midlerne er gennemførelsen af reformer af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, så studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det vil: Øge arbejdsudbuddet Højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau Øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og højere løn efter afsluttet uddannelse Spare offentlige udgifter til uddannelsesstøtte og til undervisning Øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering for den enkelte. Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Reformforslagene sigter mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse og lavere kandidatalder og mere internationale uddannelser. Kandidatalderen kan sænkes med SUreformer Dansk Erhvervs SUpolitik Figur nr. 1 Økonomiske effekter af Dansk Erhvervs forslag til SU-reformer Effekt på offentlige finanser, mia. kr. Afskaffelse af fjumreåret og omlægning af stipendium til lån 1,0 Samfundsøkonomisk effekt af hurtigere gennemførelse 2,0 Højere SU til studerende, der læser i udlandet -0,1 Afskaffelse af cafépengene 0,7 Total 3,6 Dansk Erhvervs forslag til reformer vil samtidig forbedre den finanspolitiske holdbarhed med omkring 3,7 mia. kr. om året, jf. figur 1. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 # 17
2 Øget arbejdsudbud og bedre uddannet arbejdsstyrke Danmark står over for store ændringer i befolkningens alderssammensætning i de kommende år: Et stigende antal ældre og færre i de erhvervsaktive aldersklasser fører til at øget forsørgerbyrde. Det skyldes først og fremmest den lave tilbagetrækningsalder som følge af efterlønsordningen en tilbagetrækningsalder, der også er lav sammenlignet med de andre nordiske lande og EU-lande. Samtidig er kandidatalderen for danske studerende høj sammenlignet med andre OECD-lande. Kun 25 procent af de nyuddannede i Danmark var under 25 år, da de fuldførte deres bacheloruddannelse, og den gennemsnitlige kandidatalder er på knap 30 år. i Faldende arbejdsstyrke og flere ældre skærper behovet for at sænke kandidatalderen for studerende Den høje kandidatalder skyldes både en høj studiestartsalder og en lang gennemsnitlig studietid: I 2007 var kun 49 pct. af de studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse, under 22 år mod 62 pct. i Finland og 70 pct. i Norge. Den gennemsnitlige studietid for kandidatstuderende var 6,5 år, og der var et mindre fald fra 6,8 år i 2000 og Den høje kandidatalder er et problem. Dansk Erhvervs prognoser viser, at det private og offentlige arbejdsmarked risikerer at mangle op imod universitetskandidater i 2015, og færre kandidater på arbejdsmarkedet betyder lavere gennemsnitsproduktivitet og lavere velstand. En af årsagerne til den sene studiestartsalder og lange studietid skal findes i det i international sammenligning meget generøse SU-system, vi har i Danmark. Den danske SU er tilmed indrettet på en måde, så det giver en økonomisk tilskyndelse til at være længere tid om studierne end normeret ( fjumreåret ), og omvendt giver det ikke nogen tilskyndelse til at starte tidligt for at komme tidligt ud på arbejdsmarkedet (ingen selvfinansiering, der skal tilbagebetales). SU giver de forkerte tilskyndelser Statens uddannelsesstøtte Danske studerende på de videregående uddannelser kan modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU) under studierne. De studerende tildeles støtten efter den såkaldte klippekortmodel, der giver ret til støtte i den normerede studietid plus et år, kaldet fjumreåret. En måneds SU tæller som et klip. For størstedelen af de studerende på universiteterne, som har en normeret studietid på 5 år, betyder det, at de kan få i alt 70 klip (SU i 70 måneder). De studerende har desuden ret til et SU-lån, der udbetales månedligt sammen med SU-stipendiet. DANSK ERHVERV 2
3 I 2010 er SU-stipendier på kroner om måneden, mens en studerende kan låne op til kroner om måneden Der er derudover særlige satser for handicappede studerende og studerende med børn. SU-satser I 2008 var der i alt studerende, der modtog SU, heraf på bachelordelen af universitetsstudier og på kandidatdelen. De samlede udgifter til SUstipendier udgjorde knap 8 mia. kr., jf. figur 2. Figur nr. 2 Antallet af SU-modtagere samt størrelsen af den samlede SU, 2008 Antal modtagere Udgifter til stipendium, mio. kr. Antal låntagere Tildelte lån, mio. kr. KVU, professionsbachelor og universitetsbachelor Delte kandidatuddannelser Udelte kandidatuddannelser Udlandet Alle videregående uddannelser Kilde: Statens Uddannelsesstøtte: SU-støtte & SU-gæld 2008, p. 39. Dansk SU i nordisk perspektiv Det danske SU-system er generøst sammenlignet med stort set alle andre lande, og Danmark bruger en relativt større andel af de samlede udgifter til undervisning til stipendier end i andre lande. I Danmark går kun 72 pct. af de offentlige udgifter til uddannelse direkte til uddannelsesinstitutionerne, hvorimod 28 pct. af udgifterne går til dækning af studerendes leveomkostninger (primært SU). Hvis man ser på, hvor mange pct. af BNP OECD-landene bruger på offentlige tilskud til leveomkostninger (f.eks. SU), så anvendte Danmark i ,72 pct. af BNP på SU, hvilket er tre gange så stor en andel af BNP som i gennemsnittet af OECD landene, og kun overgået af Norge og New Zealand. ii Den danske uddannelsesstøtte er også langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Ikke alene er den samlede mulige støtte i form af stipendium plus lån højere i Danmark (både før og efter skat), men de årlige stipendier er også markant højere. I 2009/10 var det typiske maksimale støttebeløb i Danmark i form af stipendium på kr., hvorimod det i Sverige kun var på og i Norge kun på , figur 3. Dansk SU er meget generøs sammenlignet med de andre nordiske lande DANSK ERHVERV 3
4 I de andre nordiske lande udgør studielån en større andel af den samlede studiestøtte end i Danmark, og i Norge og Sverige består størstedelen af studiestøtten af lån og en mindre andel udgøres af stipendier, hvorimod det er omvendt i Danmark. På Island er der ingen stipendier, kun lån. Figur nr., str. 3 Studiestøtte i de nordiske lande 2009/10 Studiestøtte i de nordiske lande Island Stipendium Lån Sverige Norge Finland Danmark Kilde: SU-styrelsen Også uddannelsesstøtte til hjemmeboende under 18 år er høj i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge. Grundsatsen for de såkaldte café-penge, der gives til hjemmeboende unge under 18 år er på kr. om måneden og med en maksimumsats på kr. I Sverige er grundsatsen 842 kr. og maksimumsatsen kr., og den udbetales kun 10 måneder om året. I Norge er maksimumsatsen kr., og der er ingen SU ved indtægter over kr. Den årlige maksimumsats for café-penge, der er på kr., er også markant højere end børnefamilieydelsen for 17-årige, der er på kr. om året efter skat. SU-reformer kan give incitament til hurtigere gennemførelse Den nuværende form for studiestøtte giver som nævnt ikke nogen økonomisk tilskyndelse til at starte tidligt på studiet eller gennemføre det på kortest muligt tid. Tværtimod kan danske studerende få SU til et fjumreår, hvorved der altså direkte gives støtte til at være længere tid om studiet, end det er normeret til. DANSK ERHVERV 4
5 Dansk Erhverv ønsker at reformere SU-systemet, så det i højere grad giver en økonomisk tilskyndelse til at gennemføre studiet på normeret tid. Dansk Erhvervs forslag har fire elementer: Forslag 1 Lånefinansiering i stedet for stipendier: SU omlægges fra stipendium til lån efter 3 år, således at studietiden på overbygningen (den 2-årige kandidatuddannelse) finansieres med lån samt en eventuel bachelor-bonus, se nedenfor. De fremtidige lånemuligheder skal svare til den nuværende efter-skat værdi af stipendier og statsgaranterede lån. Omlægning af SU fra stipendier til lån og afskaffelse af fjumreåret Forslag 2 Hurtigere igennem studierne: Der udbetales en bonus til studerende, der gennemfører den 3-årige bacheloruddannelse på normeret tid. iii Denne bonus svarende til 1 års SU-stipendium kan kun udbetales i månedsrater ved start på overbygningsuddannelsen (den 2-årige kandidatuddannelse) og skal afhænge af studieaktivitet. Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Dansk Erhverv foreslår, at de såkaldte cafépenge (SU til hjemmeboende studerende under 18 år) afskaffes. Bonus for beståelse af bachelordelen på normeret tid Cafépengene afskaffes Forslag 4 Studerende med en international horisont: Dansk Erhverv foreslår, at tilskyndelsen til at tage en del af sin uddannelse på et udenlandsk universitet øges for at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser, ved at forhøje SU til studerende, der vælger at læse eller være i praktik i et semester i udlandet. Økonomiske konsekvenser af de foreslåede SU-reformer Arbejdsmarkedskommissionen iv foreslog sidste år en række initiativer til at sikre en hurtigere gennemførelse, og ifølge arbejdsmarkedskommissionen vil en nedbringelse af det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet med mellem ¼ og ½ år øge beskæftigelsen med personer og de offentlige finansers holdbarhed styrkes med 1-2 mia. kr. Beregning af de samfundsøkonomiske gevinster Dansk Erhverv har regnet på de foreslåede reformer af SU-systemet: Forslag 1 og 2 Omlægning stipendium til lån og afskaffelse af fjumreåret Omlægningen af SU fra stipendium til lån, der samtidig afskaffer fjumreåret, kan give en besparelse på 2,7 mia. kr., da der var stipendiemodtagere på lange videregående uddannelser i 2008, men herfra skal trækkes SU-bonus til antaget 75 pct. af en årgang, ligesom der skal tages højde for reducerede indkomstskattebetalinger. Er de studerendes forbrug upåvirket af SU-omlægningen, vil deres betaling af moms og afgifter være uændrede, og den samlede besparelse ved omlægningen vil beløbe sig til ca. 1 mia. kr. DANSK ERHVERV 5
6 I dag er det kun 43 pct. af de studerende, der gennemfører deres bachelordel på normeret tid. Øges den andel til 75 pct., så vil 75 pct. af hver årgang få udbetalt stipendium på første år af kandidatdelen. Alene på bachelordelen må det antages, at den gennemsnitlige studietid forkortes med knap et kvart år, hvis andelen, der gennemfører på normeret tid, øges fra 43 til 75 pct. Antages det samlede forslag at sænke kandidatalderen med ½ år, så vil det ifølge Arbejdsmarkedskommissionen øge arbejdsudbuddet med fuldtidsbeskæftigede og forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 2 mia. kr., ud over selve SU besparelsen. Reformen antages at sænke kandidatalderen med ½ år Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Udgifterne til de såkaldte cafépenge udgjorde omkring 1,3 mia. kr. i 2009, og efter-skat besparelsen ved en afskaffelse beløber sig til omkring 0,65 mia. kr. Forslag 4 Forhøjelse af SU til danske studerende, der studerer i udlandet I 2008 var der i alt studerende fra videregående uddannelser på udvekslingsophold i udlandet. Forhøjes SU en til studerende, der læser i udlandet med 20 pct. i ét semester, og øger det antallet af udlandsstuderende med 10 pct., så vil det koste 132 mio. kr. ekstra i SU. Behov for at øge uddannelsesniveauet Besparelserne fra omlægningen af SU fra stipendium til lån, herunder afskaffelsen af fjumreåret, foreslår Dansk Erhverv anvendt til at finansiere et kvalitetsløft af uddannelserne, dvs. flere undervisningstimer og bedre studie- og karrierevejledning, forhøjet SU til studerende, der læser et semester i udlandet som omtalt ovenfor, samt generelt større fleksibilitet i uddannelserne. Dansk Erhverv har regnet ud, at efter-skat besparelsen ved en omlægning af SU beløber sig til godt 1 mia. kr., og anvendes godt 0,1 mia. kr. til en forhøjelse af SU til udlandsstuderende, er der knap 0,9 mia. kr. tilbage til at sikre et generelt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne. Fordeling, skat og incitamenter Omlægningen af Statens Uddannelsesstøtte fra stipendier til lån og afskaffelsen af fjumreåret vil isoleret set reducere livsindkomsten for de studerendes lange videregående uddannelser. Dermed vil afkastet af at tage en akademisk uddannelse falde, og det vil trække i retning af, at færre vil tage en lang videregående uddannelse. Afkastet af at tage en lang videregående uddannelse er i forvejen lavt i Danmark for mange uddannelser, også sammenlignet med andre OECD lande. Fordelingspolitiske effekter Omvendt kan forslaget øge tilskyndelsen til at vælge en uddannelse, der giver større DANSK ERHVERV 6
7 jobsikkerhed og højere løn efter færdiggjort uddannelse, hvilket vil trække i modsat retning, men denne effekt er formentlig af mindre betydning. Når reformen er fuldt indfaset, kan de 2,7 mia. kr., der udgøres af de samfundsøkonomiske gevinster ved en lavere kandidatalder og sparede udgifter til café-penge kunne sendes tilbage til de studerende i form af en lempelse i topskatten for på den måde at øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse. Tilbageførsel kan sænke topskatten med 3,6 procentpoint Topskatten vil kunne sænkes med 3,6 procentpoint v for 2,7 mia. kr., og en sådan sænkning af topskatten vil øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse, ligesom det vil have en gunstig effekt på studievalg, på studiestart, på arbejdsudbuddet og på lysten til at starte egen virksomhed. Hvis SU-reformen samtidig fører til en sænkelse af kandidatalderen og dermed et længere arbejdsliv, så vil det samlet set give en højere efter-skat livsindkomst for den gennemsnitlige studerende, der kommer ud på arbejdsmarkedet et halvt år tidligere, og som får en gennemsnitlig akademikerløn efter afsluttet uddannelse. En sådan SUreform, hvor gevinsten tilbageføres i form af skattelettelser, vil være en god forretning for de studerende. Reformerne kan være en økonomisk fordel for de studerende DANSK ERHVERV 7
8 OM DENNE UDGAVE Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer er syttende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 12. oktober OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på og giver baggrund og perspektiv på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Se slutnoter. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne opinionsundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Chefanalytiker, Ph.D., Torben Mark Pedersen på tmp@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Analysechef Geert Laier Christensen, Cand. Scient. Pol. Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc, Journalist. i Universitets og Bygningsstyrelsen 2010: Danske universiteter i et internationalt perspektiv. ii OECD: Education at a Glance 2010, tabel B2.4. iii Kun 43 pct. gennemførte bachelorudd. på normeret tid, Universitets- og Bygningsstyrelsen. iv Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, side 228. August v Skatteministeriet, beregninger på STØV modellen viser, at det koster 750 mio. kr. for hvert procentpoint, topskatten sænkes, inkl. tilbageløb, men ikke medregnet dynamiske effekter. DANSK ERHVERV 8
Frokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereBefolkningen efterlyser reformer
Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereVækst og velstand 2020
Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereSådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden
Sådan spares 55 mia. kr. på de offentlige udgifter uden at skære i kernevelfærden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den offentlige
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereOptimisme i videnserviceerhvervene
Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereForskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter
Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi
Læs mereHvis du har 5 12 måneder
Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereDen danske hængekøje-effekt
Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereVækst: Sverige-Danmark 1-0
Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereBrugerbetaling øger produktiviteten
Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereStore gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereSU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002
NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mereØkonomisk Prognose februar 2011
Økonomisk Prognose februar 2011 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT. PH.D., SKATTEPOLI- TISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. OG MAKROØKONOMISK
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs merePotentiel milliardgevinst ved energirenovering
Potentiel milliardgevinst ved energirenovering af hospitalsbygninger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Danmarks
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mereDanmark er duksen i et gældsplaget Europa
Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereServicesektoren tror på opsving i 2011
Servicesektoren tror på opsving i 2011 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Danmark har nu i fem kvartaler i træk haft positiv BNP-vækst
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereHvordan får vi produktiviteten i service op?
Hvordan får vi produktiviteten i service op? AF CHEFØKONOM JENS BRENDSTRUP, CAND. POLIT OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON. RESUME Regeringen har sat produktivitet på dagsordenen. En analyse
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereEffektiviseringspotentiale på 11,4 mia. i kommunerne
Effektiviseringspotentiale på 11,4 mia. i kommunerne AF CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der er pres på økonomien i kommunerne, og et nærmere eftersyn er påkrævet. Sammenligner
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereTopskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer
Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.
Læs mereIværksætterskatten stadig et selvmål
Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereKæmpe potentiale i dansk turisme
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER
Læs meresu, der skaber vækst og beskæftigelse
su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse
Læs mereLavere selskabsskat er en god forretning
Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid
ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet
Læs mereTabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs
Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport
Læs mereDanskerne har taget Black Friday til sig
ANALYSENOTAT Danskerne har taget Black Friday til sig Black Friday betyder store besparelser og julegaveindkøb Den årligt tilbagevendende shoppingdag Black Friday sidst i november er dagen, hvor butikker
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereNationaløkonomisk status og overblik 2010
Nationaløkonomisk status og overblik 2010 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SOPHUS BINNÉ PETERSEN OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereFup og fakta i SU-debatten
Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereEt let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi
Et let tråd på OPS-speederen kan hjælpe kommunernes økonomi AF CHEF FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE MARIE LOUISE LØVENGREEN RASMUSSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO,
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereOffentligt forbrug kannibaliserer væksten
Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereBedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet
Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning
Læs mereIntelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst
Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT
Læs mere