Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Transkript

1 Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til flere ældre og et fald i antallet af erhvervsaktive er der et stort behov for at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og ikke mindst øge udbuddet af højt kvalificeret arbejdskraft. Et af midlerne er gennemførelsen af reformer af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, så studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det vil: Øge arbejdsudbuddet Højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau Øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder og højere løn efter afsluttet uddannelse Spare offentlige udgifter til uddannelsesstøtte og til undervisning Øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering for den enkelte. Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Reformforslagene sigter mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse og lavere kandidatalder og mere internationale uddannelser. Kandidatalderen kan sænkes med SUreformer Dansk Erhvervs SUpolitik Figur nr. 1 Økonomiske effekter af Dansk Erhvervs forslag til SU-reformer Effekt på offentlige finanser, mia. kr. Afskaffelse af fjumreåret og omlægning af stipendium til lån 1,0 Samfundsøkonomisk effekt af hurtigere gennemførelse 2,0 Højere SU til studerende, der læser i udlandet -0,1 Afskaffelse af cafépengene 0,7 Total 3,6 Dansk Erhvervs forslag til reformer vil samtidig forbedre den finanspolitiske holdbarhed med omkring 3,7 mia. kr. om året, jf. figur 1. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 # 17

2 Øget arbejdsudbud og bedre uddannet arbejdsstyrke Danmark står over for store ændringer i befolkningens alderssammensætning i de kommende år: Et stigende antal ældre og færre i de erhvervsaktive aldersklasser fører til at øget forsørgerbyrde. Det skyldes først og fremmest den lave tilbagetrækningsalder som følge af efterlønsordningen en tilbagetrækningsalder, der også er lav sammenlignet med de andre nordiske lande og EU-lande. Samtidig er kandidatalderen for danske studerende høj sammenlignet med andre OECD-lande. Kun 25 procent af de nyuddannede i Danmark var under 25 år, da de fuldførte deres bacheloruddannelse, og den gennemsnitlige kandidatalder er på knap 30 år. i Faldende arbejdsstyrke og flere ældre skærper behovet for at sænke kandidatalderen for studerende Den høje kandidatalder skyldes både en høj studiestartsalder og en lang gennemsnitlig studietid: I 2007 var kun 49 pct. af de studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse, under 22 år mod 62 pct. i Finland og 70 pct. i Norge. Den gennemsnitlige studietid for kandidatstuderende var 6,5 år, og der var et mindre fald fra 6,8 år i 2000 og Den høje kandidatalder er et problem. Dansk Erhvervs prognoser viser, at det private og offentlige arbejdsmarked risikerer at mangle op imod universitetskandidater i 2015, og færre kandidater på arbejdsmarkedet betyder lavere gennemsnitsproduktivitet og lavere velstand. En af årsagerne til den sene studiestartsalder og lange studietid skal findes i det i international sammenligning meget generøse SU-system, vi har i Danmark. Den danske SU er tilmed indrettet på en måde, så det giver en økonomisk tilskyndelse til at være længere tid om studierne end normeret ( fjumreåret ), og omvendt giver det ikke nogen tilskyndelse til at starte tidligt for at komme tidligt ud på arbejdsmarkedet (ingen selvfinansiering, der skal tilbagebetales). SU giver de forkerte tilskyndelser Statens uddannelsesstøtte Danske studerende på de videregående uddannelser kan modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU) under studierne. De studerende tildeles støtten efter den såkaldte klippekortmodel, der giver ret til støtte i den normerede studietid plus et år, kaldet fjumreåret. En måneds SU tæller som et klip. For størstedelen af de studerende på universiteterne, som har en normeret studietid på 5 år, betyder det, at de kan få i alt 70 klip (SU i 70 måneder). De studerende har desuden ret til et SU-lån, der udbetales månedligt sammen med SU-stipendiet. DANSK ERHVERV 2

3 I 2010 er SU-stipendier på kroner om måneden, mens en studerende kan låne op til kroner om måneden Der er derudover særlige satser for handicappede studerende og studerende med børn. SU-satser I 2008 var der i alt studerende, der modtog SU, heraf på bachelordelen af universitetsstudier og på kandidatdelen. De samlede udgifter til SUstipendier udgjorde knap 8 mia. kr., jf. figur 2. Figur nr. 2 Antallet af SU-modtagere samt størrelsen af den samlede SU, 2008 Antal modtagere Udgifter til stipendium, mio. kr. Antal låntagere Tildelte lån, mio. kr. KVU, professionsbachelor og universitetsbachelor Delte kandidatuddannelser Udelte kandidatuddannelser Udlandet Alle videregående uddannelser Kilde: Statens Uddannelsesstøtte: SU-støtte & SU-gæld 2008, p. 39. Dansk SU i nordisk perspektiv Det danske SU-system er generøst sammenlignet med stort set alle andre lande, og Danmark bruger en relativt større andel af de samlede udgifter til undervisning til stipendier end i andre lande. I Danmark går kun 72 pct. af de offentlige udgifter til uddannelse direkte til uddannelsesinstitutionerne, hvorimod 28 pct. af udgifterne går til dækning af studerendes leveomkostninger (primært SU). Hvis man ser på, hvor mange pct. af BNP OECD-landene bruger på offentlige tilskud til leveomkostninger (f.eks. SU), så anvendte Danmark i ,72 pct. af BNP på SU, hvilket er tre gange så stor en andel af BNP som i gennemsnittet af OECD landene, og kun overgået af Norge og New Zealand. ii Den danske uddannelsesstøtte er også langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Ikke alene er den samlede mulige støtte i form af stipendium plus lån højere i Danmark (både før og efter skat), men de årlige stipendier er også markant højere. I 2009/10 var det typiske maksimale støttebeløb i Danmark i form af stipendium på kr., hvorimod det i Sverige kun var på og i Norge kun på , figur 3. Dansk SU er meget generøs sammenlignet med de andre nordiske lande DANSK ERHVERV 3

4 I de andre nordiske lande udgør studielån en større andel af den samlede studiestøtte end i Danmark, og i Norge og Sverige består størstedelen af studiestøtten af lån og en mindre andel udgøres af stipendier, hvorimod det er omvendt i Danmark. På Island er der ingen stipendier, kun lån. Figur nr., str. 3 Studiestøtte i de nordiske lande 2009/10 Studiestøtte i de nordiske lande Island Stipendium Lån Sverige Norge Finland Danmark Kilde: SU-styrelsen Også uddannelsesstøtte til hjemmeboende under 18 år er høj i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge. Grundsatsen for de såkaldte café-penge, der gives til hjemmeboende unge under 18 år er på kr. om måneden og med en maksimumsats på kr. I Sverige er grundsatsen 842 kr. og maksimumsatsen kr., og den udbetales kun 10 måneder om året. I Norge er maksimumsatsen kr., og der er ingen SU ved indtægter over kr. Den årlige maksimumsats for café-penge, der er på kr., er også markant højere end børnefamilieydelsen for 17-årige, der er på kr. om året efter skat. SU-reformer kan give incitament til hurtigere gennemførelse Den nuværende form for studiestøtte giver som nævnt ikke nogen økonomisk tilskyndelse til at starte tidligt på studiet eller gennemføre det på kortest muligt tid. Tværtimod kan danske studerende få SU til et fjumreår, hvorved der altså direkte gives støtte til at være længere tid om studiet, end det er normeret til. DANSK ERHVERV 4

5 Dansk Erhverv ønsker at reformere SU-systemet, så det i højere grad giver en økonomisk tilskyndelse til at gennemføre studiet på normeret tid. Dansk Erhvervs forslag har fire elementer: Forslag 1 Lånefinansiering i stedet for stipendier: SU omlægges fra stipendium til lån efter 3 år, således at studietiden på overbygningen (den 2-årige kandidatuddannelse) finansieres med lån samt en eventuel bachelor-bonus, se nedenfor. De fremtidige lånemuligheder skal svare til den nuværende efter-skat værdi af stipendier og statsgaranterede lån. Omlægning af SU fra stipendier til lån og afskaffelse af fjumreåret Forslag 2 Hurtigere igennem studierne: Der udbetales en bonus til studerende, der gennemfører den 3-årige bacheloruddannelse på normeret tid. iii Denne bonus svarende til 1 års SU-stipendium kan kun udbetales i månedsrater ved start på overbygningsuddannelsen (den 2-årige kandidatuddannelse) og skal afhænge af studieaktivitet. Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Dansk Erhverv foreslår, at de såkaldte cafépenge (SU til hjemmeboende studerende under 18 år) afskaffes. Bonus for beståelse af bachelordelen på normeret tid Cafépengene afskaffes Forslag 4 Studerende med en international horisont: Dansk Erhverv foreslår, at tilskyndelsen til at tage en del af sin uddannelse på et udenlandsk universitet øges for at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser, ved at forhøje SU til studerende, der vælger at læse eller være i praktik i et semester i udlandet. Økonomiske konsekvenser af de foreslåede SU-reformer Arbejdsmarkedskommissionen iv foreslog sidste år en række initiativer til at sikre en hurtigere gennemførelse, og ifølge arbejdsmarkedskommissionen vil en nedbringelse af det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet med mellem ¼ og ½ år øge beskæftigelsen med personer og de offentlige finansers holdbarhed styrkes med 1-2 mia. kr. Beregning af de samfundsøkonomiske gevinster Dansk Erhverv har regnet på de foreslåede reformer af SU-systemet: Forslag 1 og 2 Omlægning stipendium til lån og afskaffelse af fjumreåret Omlægningen af SU fra stipendium til lån, der samtidig afskaffer fjumreåret, kan give en besparelse på 2,7 mia. kr., da der var stipendiemodtagere på lange videregående uddannelser i 2008, men herfra skal trækkes SU-bonus til antaget 75 pct. af en årgang, ligesom der skal tages højde for reducerede indkomstskattebetalinger. Er de studerendes forbrug upåvirket af SU-omlægningen, vil deres betaling af moms og afgifter være uændrede, og den samlede besparelse ved omlægningen vil beløbe sig til ca. 1 mia. kr. DANSK ERHVERV 5

6 I dag er det kun 43 pct. af de studerende, der gennemfører deres bachelordel på normeret tid. Øges den andel til 75 pct., så vil 75 pct. af hver årgang få udbetalt stipendium på første år af kandidatdelen. Alene på bachelordelen må det antages, at den gennemsnitlige studietid forkortes med knap et kvart år, hvis andelen, der gennemfører på normeret tid, øges fra 43 til 75 pct. Antages det samlede forslag at sænke kandidatalderen med ½ år, så vil det ifølge Arbejdsmarkedskommissionen øge arbejdsudbuddet med fuldtidsbeskæftigede og forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 2 mia. kr., ud over selve SU besparelsen. Reformen antages at sænke kandidatalderen med ½ år Forslag 3 Afskaffelse af cafépengene : Udgifterne til de såkaldte cafépenge udgjorde omkring 1,3 mia. kr. i 2009, og efter-skat besparelsen ved en afskaffelse beløber sig til omkring 0,65 mia. kr. Forslag 4 Forhøjelse af SU til danske studerende, der studerer i udlandet I 2008 var der i alt studerende fra videregående uddannelser på udvekslingsophold i udlandet. Forhøjes SU en til studerende, der læser i udlandet med 20 pct. i ét semester, og øger det antallet af udlandsstuderende med 10 pct., så vil det koste 132 mio. kr. ekstra i SU. Behov for at øge uddannelsesniveauet Besparelserne fra omlægningen af SU fra stipendium til lån, herunder afskaffelsen af fjumreåret, foreslår Dansk Erhverv anvendt til at finansiere et kvalitetsløft af uddannelserne, dvs. flere undervisningstimer og bedre studie- og karrierevejledning, forhøjet SU til studerende, der læser et semester i udlandet som omtalt ovenfor, samt generelt større fleksibilitet i uddannelserne. Dansk Erhverv har regnet ud, at efter-skat besparelsen ved en omlægning af SU beløber sig til godt 1 mia. kr., og anvendes godt 0,1 mia. kr. til en forhøjelse af SU til udlandsstuderende, er der knap 0,9 mia. kr. tilbage til at sikre et generelt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne. Fordeling, skat og incitamenter Omlægningen af Statens Uddannelsesstøtte fra stipendier til lån og afskaffelsen af fjumreåret vil isoleret set reducere livsindkomsten for de studerendes lange videregående uddannelser. Dermed vil afkastet af at tage en akademisk uddannelse falde, og det vil trække i retning af, at færre vil tage en lang videregående uddannelse. Afkastet af at tage en lang videregående uddannelse er i forvejen lavt i Danmark for mange uddannelser, også sammenlignet med andre OECD lande. Fordelingspolitiske effekter Omvendt kan forslaget øge tilskyndelsen til at vælge en uddannelse, der giver større DANSK ERHVERV 6

7 jobsikkerhed og højere løn efter færdiggjort uddannelse, hvilket vil trække i modsat retning, men denne effekt er formentlig af mindre betydning. Når reformen er fuldt indfaset, kan de 2,7 mia. kr., der udgøres af de samfundsøkonomiske gevinster ved en lavere kandidatalder og sparede udgifter til café-penge kunne sendes tilbage til de studerende i form af en lempelse i topskatten for på den måde at øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse. Tilbageførsel kan sænke topskatten med 3,6 procentpoint Topskatten vil kunne sænkes med 3,6 procentpoint v for 2,7 mia. kr., og en sådan sænkning af topskatten vil øge afkastet af at tage en lang videregående uddannelse, ligesom det vil have en gunstig effekt på studievalg, på studiestart, på arbejdsudbuddet og på lysten til at starte egen virksomhed. Hvis SU-reformen samtidig fører til en sænkelse af kandidatalderen og dermed et længere arbejdsliv, så vil det samlet set give en højere efter-skat livsindkomst for den gennemsnitlige studerende, der kommer ud på arbejdsmarkedet et halvt år tidligere, og som får en gennemsnitlig akademikerløn efter afsluttet uddannelse. En sådan SUreform, hvor gevinsten tilbageføres i form af skattelettelser, vil være en god forretning for de studerende. Reformerne kan være en økonomisk fordel for de studerende DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer er syttende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 12. oktober OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på og giver baggrund og perspektiv på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Se slutnoter. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne opinionsundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Chefanalytiker, Ph.D., Torben Mark Pedersen på [email protected] eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Analysechef Geert Laier Christensen, Cand. Scient. Pol. Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc, Journalist. i Universitets og Bygningsstyrelsen 2010: Danske universiteter i et internationalt perspektiv. ii OECD: Education at a Glance 2010, tabel B2.4. iii Kun 43 pct. gennemførte bachelorudd. på normeret tid, Universitets- og Bygningsstyrelsen. iv Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, side 228. August v Skatteministeriet, beregninger på STØV modellen viser, at det koster 750 mio. kr. for hvert procentpoint, topskatten sænkes, inkl. tilbageløb, men ikke medregnet dynamiske effekter. DANSK ERHVERV 8