Vedtægt for Danmarks Farmaceutiske Universitet I henhold til 10 stk. 6 i lov nr. 403 af 28 maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende: Almindelig bestemmelse 1. Danmarks Farmaceutiske Universitet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Hjemsted og værneting er København. Formål 2. Danmarks Farmaceutiske Universitet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for de farmaceutiske videnskaber og de til grund herfor liggende almene videnskaber. Stk. 2. Universitetet sikrer et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse. Universitetet foretager en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbreder kendskab til videnskabens metoder og resultater. Stk. 3. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Stk. 4. Universitetet samarbejder med det omgivende samfund og bidrager til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal frembringe viden, der bidrager til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet udveksler som central viden- og kulturbærende institution viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynder medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Stk. 5. Universitetet medvirker til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning. Stk. 6. Formålsbestemmelsen tages op til revision efter behov, dog minimum hvert 5. år. Bestyrelsen 3. Bestyrelsen er universitets øverste myndighed. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger strategier og retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 2. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.
Stk. 3. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Side 2 Stk. 4. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet. Stk. 5. Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Stk. 6. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets prorektor og universitetsdirektør. Stk. 7. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren. Stk. 8. Bestyrelsen skal orienteres om rektors eventuelle bijob i overensstemmelse med universitetets regler herom. Stk. 9. Bestyrelsen tegner sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring. Stk. 10. Bestyrelsen godkender universitetets overordnede organisation, herunder institutstrukturen. Stk. 11. Bestyrelsen godkender standardforretningsorden for de kollegiale organer; Akademisk råd og studienævn. Stk. 12. Bestyrelsen opstiller tydelige retningslinier for dokumentationssystemer i forbindelse med evalueringer og opfølgning. 4. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvoraf 6 medlemmer er eksterne medlemmer, 2 medlemmer er valgt af og blandt universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, 1 medlem er valgt af og blandt universitetets teknisk-administrative medarbejdere og 2 medlemmer er valgt af og blandt universitetets bachelor- og kandidatstuderende. Valg til de interne bestyrelsesposter sker i overensstemmelse med Valgregler for Danmarks Farmaceutiske Universitet. Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt de eksterne medlemmer. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling, ledelse, organisation og økonomi. Stk. 4. De eksterne medlemmer skal endvidere fungere som ambassadører for universitetet med henblik på at styrke universitetets samfundsmæssige legitimitet og anseelse. Den eksterne del af bestyrelsen skal desuden være kendetegnet af engagement og interesse for universitetets udvikling, og derudover skal de tilsammen dække følgende kvalifikationer:
Erfaring i strategisk ledelse. Betydelig indsigt i forhold vedrørende national og international forskning, uddannelse, videnformidling og videnudveksling. Indsigt i lægemiddelområdet, herunder den farmaceutiske industri og apoteks/sygehusapoteksområdet. Indsigt i organisation og økonomi. Indsigt i universitetspædagogik og ekspertise i udvikling af undervisningen. Ekstern gennemslagskraft. Side 3 Stk. 5. De eksterne medlemmer udpeges af den siddende bestyrelse i deres personlige egenskab og udpeges for en periode på 4 år. Genudpegning kan finde sted én gang. Ved et medlems udtræden skal der udpeges et nyt medlem. Stk. 6. Udpegning af eksterne medlemmer sker på følgende vis: 1. Formanden indkalder forslag til nye eksterne medlemmer fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. 2. Bestyrelsesmedlemmerne fremlægger konkrete forslag til egnede kandidater, idet kriterierne i 4, stk. 3 og stk. 4 skal være iagttaget. 3. Bestyrelsen drøfter forslagene og foretager - eventuelt efter afstemning - en prioritering blandt de fremkomne forslag. 4. Bestyrelsesformanden tager kontakt til de(n) pågældende med henblik på at afklare, om vedkommende er indstillet på at blive medlem af bestyrelsen. 5. Bestyrelsen træffer herefter den endelige beslutning. Stk. 7. Valgperioden er 3 år for medarbejderrepræsentanter og 1 år for repræsentanter for de studerende. Stk. 8. Ved honorering af bestyrelsesmedlemmer gælder finansministeriets regler om særskilt vederlag. 5. Bestyrelsens arbejde skal tilrettelægges således, at der er størst mulig åbenhed om bestyrelsens arbejde. Stk. 2. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktsforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. Stk. 3. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Sager, der behandles for lukkede døre, jf. stk. 2, kan undtages for offentlighed, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Stk. 4. De nærmere rammer for bestyrelsens virksomhed fastlægges i en af bestyrelsen udarbejdet forretningsorden. Rektor og prorektor 6. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.
Stk. 2. Rektor ansættes af bestyrelsen, jf. 3, stk. 6. Ansættelse sker på åremål for en nærmere fastsat periode med mulighed for forlængelse. Side 4 Stk. 3. Rektor skal være anerkendt forsker, jf. 24, inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund. 7. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af prorektor og universitetsdirektør til bestyrelsen, jf. 3, stk. 6. Stk. 2. Rektor ansætter en institutleder ved hvert institut. Rektor afskediger institutledere. Stk. 3. Rektor har personaleledelsen for samtlige medarbejdere på universitetet, herunder kompetencen til at ansætte og afskedige disse, jf. dog 3, stk. 6. Stk. 4. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet. Stk. 5. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Stk. 6. Rektor tegner universitetet og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog 3, stk. 1, 3 7, 10-12, 12, stk. 2, og 19, stk. 6. Stk. 7. Rektor skal skriftligt godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet. Rektor skal orienteres om medarbejdernes eventuelle bijob i overensstemmelse med universitetets regler herom. Stk. 8. Rektor kan i særlige tilfælde opløse Akademisk råd. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage Akademisk råds opgaver. Stk. 9. Rektor nedsætter studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn. Stk. 10. Rektor udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra studienævnene. Stk. 11. Rektor godkender studieordninger efter forslag fra studienævnene. Stk. 12. Rektor kan i særlige tilfælde opløse studienævn. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage studienævns opgaver. 8. Ansættelse af rektor sker på følgende vis: 1. Stillingsopslag og stillingsbeskrivelse udarbejdes af bestyrelsen. Ansættelse sker efter offentligt opslag efter statens regler herom. 2. Bestyrelsesformanden nedsætter under hensyn til gældende regler om habilitet et ansættelsesudvalg af bestyrelsens midte bestående af såvel interne som eksterne medlemmer. 3. Ansættelsesudvalget afholder ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere. 4. På baggrund af ansættelsessamtalerne afgiver ansættelsesudvalget en begrundet indstilling til bestyrelsen, om hvilke ansøgere der er kvalificeret til at besætte den ledige stilling.
5. Bestyrelsen ansætter rektor på baggrund af indstillingen fra ansættelsesudvalget. Bestyrelsen kan forinden indhente yderligere oplysninger om de kvalificerede ansøgere, herunder afholde samtaler med de pågældende. Bestyrelsen kan beslutte et genopslag, hvis den ikke ønsker at foretage en ansættelse på baggrund af ansættelsesudvalgets indstilling. Side 5 Stk. 2. Bestyrelsen kan anvende ekstern bistand i forbindelse med ansættelsen. 9. Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med Finansministeriets fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesforhold. 10. Prorektor er rektors stedfortræder og bistår i øvrigt med varetagelse af rektors opgaver. Prorektors opgaver, ansvarsområde og ansvar fastlægges af rektor. Stk. 2. Ved rektors forfald overtager prorektor de af rektors pligter og beføjelser, der er nødvendige for universitetets drift. Stk. 3. Bestyrelsen ansætter prorektor efter indstilling fra rektor. Ansættelsen sker på åremål for en nærmere fastsat periode med mulighed for forlængelse. Stk. 4. Prorektor skal være anerkendt forsker, jf. 24, inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Stk. 5. Ansættelse af prorektor sker på følgende vis: 1. Stillingsopslag og stillingsbeskrivelse udarbejdes af rektor og godkendes af bestyrelsen. Ansættelse sker efter offentligt opslag efter statens regler herom. 2. Rektor nedsætter under hensyn til gældende regler om habilitet et ansættelsesudvalg bestående af rektor samt interne bestyrelsesmedlemmer. 3. Ansættelsesudvalget afholder ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere. 4. På baggrund af ansættelsessamtalerne afgiver rektor en begrundet indstilling til bestyrelsen, om hvilke ansøgere der er kvalificeret til at besætte den ledige stilling. 5. Bestyrelsen ansætter prorektor på baggrund af indstillingen fra rektor. Bestyrelsen kan forinden indhente yderligere oplysninger om ansøgeren, herunder afholde samtaler med den pågældende. Stk. 6. Rektor kan anvende ekstern bistand i forbindelse med ansættelsen. 11. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe prorektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med Finansministeriets fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesforhold. Akademisk råd 12. Bestyrelsen nedsætter et Akademisk råd for universitetet. Stk. 2. Akademisk Råd er et rådgivende råd og har følgende opgaver:
At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling. Side 6 At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger. At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger efter høring i de(t) relevante institut(ter). At tildele ph.d.- og doktorgraden. Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger. Stk. 4. Akademisk råd har i alt 9 medlemmer og består af: rektor, som er født formand, 6 medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, idet der skal være repræsentation af fagområderne farmaci, farmakologi og kemi, og 2 medlemmer, der repræsenterer de studerende. Stk. 5. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.- studerende, vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.- studerende, og repræsentanter for de studerende vælges af og blandt de studerende, jf. Valgregler for Danmarks Farmaceutiske Universitet. Stk. 6. Valgperioden er 3 år for repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og 1 år for studenterrepræsentanter. Stk. 7. De nærmere rammer for Akademisk råds arbejde fastlægges indenfor rammerne af standardforretningsordenen i en af Akademisk råd udarbejdet forretningsorden, som godkendes af rektor. Eksterne rådgivende organer 13. Bestyrelsen kan efter behov nedsætte eksterne ad hoc rådgivende organer bl.a. med henblik på drøftelse af relevansen af de strategiske indsatsområder samt nye initiativer og aktiviteter på DFU. Institutter/institutledere 14. Universitetets institutter danner ramme om undervisning, forskning og aktiviteter i tilknytning hertil. 15. Hvert institut ledes af en institutleder, som ansættes af rektor, jf. 7, stk. 2. Ansættelse sker på åremål for en nærmere fastsat periode med mulighed for forlængelse. Stk. 2. Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og retningslinier fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsop-
gaver. Institutlederen er overfor rektor ansvarlig for, at givne bevillinger anvendes i overensstemmelse med formålet og trufne beslutninger. Side 7 Stk. 3. Institutlederen skal være anerkendt forsker, jf. 24, inden for instituttets fagområde og skal have undervisningserfaring. Stk. 4. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Stk. 5. Institutlederen skal være orienteret om og skriftligt godkende medarbejdernes aftaler om varetagelse af eksternt finansierede forskningsprojekter. Institutlederen skal orienteres om medarbejdernes eventuelle bijob i overensstemmelse med universitetets regler herom. Stk. 6. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver, jf. universitetsloven 17, stk. 2. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer. 16. Institutlederen opbygger efter nærmere aftale med rektor en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver med inddragelse af videnskabeligt personale, tekniskadministrativt personale og studerende. 17. Ansættelse af institutledere sker på følgende vis: 1. Rektor opslår institutlederstillinger. Ansættelse sker efter offentligt opslag efter statens regler herom. 2. Rektor nedsætter under hensyn til gældende regler om habilitet et ansættelsesudvalg med inddragelse af instituttets medarbejdere. Rektor er formand for ansættelsesudvalget. 3. Ansættelsesudvalget afholder ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere og på baggrund heraf beslutter rektor, hvem der skal ansættes som institutleder. 18. Rektor kan bringe en institutleders ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med finansministeriets fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesforhold, jf. 7, stk. 2. Studienævn og Studieleder 19. Rektor nedsætter det fornødne antal studienævn. Stk. 2. Studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, i alt max. 10 medlemmer, jf. dog 21. Stk. 3. Studienævn vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand, jf. dog 21. Rektor godkender formand og næstformand. Stk. 4. Rektor fastsætter antallet af studieledere. Rektor udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra studienævnene. Samme person kan være studieleder for flere uddannelser.
Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Side 8 Stk. 6. Studienævn har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder inddrages i institutternes evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning af disse evalueringer, jf. 15, stk. 4, at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri og videresende dem til rektors godkendelse efter høring i det eller de berørte institutter, jf. 7, stk. 11, at godkende studielederens plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, at behandle ansøgninger om merit og inden for de generelle retningslinier at dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer, at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning, herunder at udtale sig om forslag til ændring af gældende og nye bekendtgørelser og andre regler på det uddannelsesmæssige område, og at drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger. 20. Til studienævn for bachelor- og kandidatuddannelser vælges der fra hvert af de institutter, der bidrager til undervisningen på uddannelserne 1 medlem for 3 år ad gangen af og blandt det videnskabelige personale, der har hovedstilling ved universitetet. Desuden vælges suppleanter efter nærmere regler. Stk. 2. Der vælges et tilsvarende antal medlemmer for 1 år ad gangen af og blandt de studerende indskrevet på de(n) relevante uddannelse(r). Desuden vælges suppleanter efter nærmere regler. Stk. 3. Valg af henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende sker i overensstemmelse med Valgregler for Danmarks Farmaceutiske Universitet. 21. For studienævn for masteruddannelser er der fastsat følgende særlige regler, jf. universitetsloven 18, stk. 9. Stk. 2. Rektor godkender antallet af medlemmer i studienævn for masteruddannelser. Stk. 3. Studienævn for masteruddannelser kan have repræsentation af eksterne undervisere på uddannelsen. Stk. 4. Studerende indskrevet ved masteruddannelsen skal så vidt muligt være repræsenteret i studienævn for masteruddannelsen. Stk. 5. De videnskabelige medarbejdere i masteruddannelsesstudienævn udpeges af rektor efter indstilling fra studielederen på masteruddannelsen. Masterstudenterrepræsentanter udpeges af rektor efter indstilling fra gruppen af studerende ved masteruddannelsen.
Stk. 6. Funktionsperioden er 3 år for det videnskabelige personale og 1 år for studenterrepræsentanter. Side 9 22. Til studienævnet for ph.d.-uddannelsen vælges der 3 medlemmer for 3 år ad gangen af og blandt det videnskabelige personale, der har hovedstilling ved universitetet. Der skal være repræsentation af fagområderne farmaci, farmakologi og kemi. Desuden vælges suppleanter efter nærmere regler. Stk. 2. Der vælges endvidere 3 medlemmer for 1 år ad gangen af og blandt de ved universitetet indskrevne ph.d.-studerende. Desuden vælges suppleanter efter nærmere regler. Stk. 3. Valg af henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende sker i overensstemmelse med Valgregler for Danmarks Farmaceutiske Universitet. 23. De nærmere rammer for de enkelte studienævns arbejde fastlægges indenfor rammerne af standardforretningsordenen i en af hvert studienævn udarbejdet forretningsorden, der godkendes af rektor. Definition af anerkendt forsker 24. Ved vurdering af, hvorvidt en ansøger opfylder universitetslovens krav om anerkendte forskere, jf. 6, stk. 3, 10, stk. 4 og 15, stk. 3, lægges det til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække dels skal være bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution. Hvis en potentiel kandidat ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter bestyrelsen et udvalg, der sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Hvis bestyrelsen selv besidder samme kompetence, som forudsat af et bedømmelsesudvalg, kan bestyrelsen dog selv foretage bedømmelsen. Andre organisatoriske enheder 25. Bestyrelsen kan godkende, at der etableres andre organisatoriske enheder på universitetet, for eksempel forskerskoler og forskningscentre, forudsat det sker inden for universitetslovens rammer. Stk. 2. Rektor kan fastsætte nærmere retningslinier for sådan virksomhed. Samarbejds- og Sikkerhedsudvalg 26. Der oprettes Samarbejds- og Sikkerhedsudvalg på universitetet i henhold til gældende regler.
Side 10 Fællesområdet 27. Til rådighed for universitetet står en række fælles administrative og tekniske afdelinger, der ledes af en universitetsdirektør, hvis ansvarsområde og ansvar fastlægges af rektor. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter universitetsdirektøren efter indstilling fra rektor, jf. 3, stk. 6. 28. Ansættelse af universitetsdirektøren sker på følgende vis: 1. Stillingsopslag og stillingsbeskrivelse udarbejdes af rektor. Ansættelse sker efter offentligt opslag efter statens regler herom. 2. Rektor nedsætter under hensyn til gældende regler om habilitet et ansættelsesudvalg. Rektor deltager i ansættelsesudvalget. 3. Ansættelsesudvalget afholder ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere. 4. På baggrund af ansættelsessamtalerne afgiver rektor en begrundet indstilling til bestyrelsen, om de ansøgere der er kvalificeret til at besætte den ledige stilling. 5. Bestyrelsen ansætter universitetsdirektøren på baggrund af indstillingen fra rektor. Bestyrelsen kan forinden indhente yderligere oplysninger om ansøgeren, herunder afholde samtaler med den pågældende. Stk. 2. Rektor kan anvende ekstern bistand i forbindelse med ansættelsen. 29. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe universitetsdirektørens ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med finansministeriets fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesforhold. Biblioteket 30. Universitetets Bibliotek betjener universitetets medarbejdere og studerende. Biblioteket er samtidig et led i nettet af offentligt tilgængelige forskningsbiblioteker. 31. Bibliotekslederen ansættes af rektor og varetager den daglige ledelse af Biblioteket. 32. Bibliotekslederen nedsætter et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for brugerne, som godkendes af rektor. 33. Ansættelse af bibliotekslederen sker på følgende vis: 1. Stillingsopslag og stillingsbeskrivelse udarbejdes af rektor. Ansættelse sker efter offentligt opslag efter statens regler herom. 2. Rektor nedsætter under hensyn til gældende regler om habilitet et ansættelsesudvalg. Rektor deltager i ansættelsesudvalget. 3. Ansættelsesudvalget afholder ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere og på baggrund heraf beslutter rektor, hvem der skal ansættes som biblioteksleder.
Stk. 2. Rektor kan anvende ekstern bistand i forbindelse med ansættelsen. Side 11 34. Rektor kan bringe bibliotekslederens ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med Finansministeriets fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesforhold. De studerendes organisationer 35. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske aktiviteter, jf. universitetslovens 22, stk. 1. Generelle bestemmelser om valg 36. Rektor træffer beslutning om nedsættelse af valgudvalg. Valgudvalget består af 2 repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere, 2 repræsentanter for de tekniskadministrative medarbejdere og 2 repræsentanter for de studerende. Desuden udpeges der 1 suppleant fra hver af de 3 grupper. Funktionsperioden er 3 år for repræsentanter for medarbejdere, for repræsentanter for studerende 1 år. Stk. 2. Valgudvalget udarbejder valgregler, som godkendes af bestyrelsen. Endvidere forestår valgudvalget valgets tilrettelæggelse og afholdelse og påser, at reglerne herfor overholdes. 37. Valgbare og stemmeberettigede er såvel alle ansatte som studerende ved universitetet, inden for de regler der i øvrigt gælder. Medarbejdere i valggruppe A (videnskabelige medarbejdere, herunder ansatte ph.d.-studerende) og B (teknisk-administrative medarbejdere) skal have hovedstilling ved universitetet samt opfylde de nærmere betingelser, som fastsættes i Valgregler for Danmarks Farmaceutiske Universitet for at være valgbare og stemmeberettigede. Økonomiske forhold 38. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab, der omfatter en resultatopgørelse, en balance og en anlægsoversigt. Regnskabet underskrives af bestyrelsen og af rektor. Stk. 2. Regnskabet revideres af rigsrevisor i henhold til gældende lovgivning. Revisionen kan varetages i et nærmere aftalt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision udført af en statsautoriseret revisor. Overgangsbestemmelser og ikrafttræden 39. Ved denne vedtægts ikrafttræden bortfalder Statut af 8. februar 2001 samt den særlige vedtægt for Danmarks Farmaceutiske Universitet godkendt af videnskabsministeren den 2. juli 2003. Stk. 2. Denne vedtægt træder i kraft ved videnskabsministerens godkendelse.
Side 12 Vedtaget af bestyrelsen for Danmarks Farmaceutiske Universitet Den 2004 Bestyrelsesformand Godkendt af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling Den 2004