nordfyns kommune Troels Clausen Kellebyvej 20 5471 Søndersø Sendt som mail TEKNIK OG MILJØ Dato: 13. januar 2009 i. nr. 2007060227/ssc Ret. Miljøgodkendelse af Kellebyvej 20, 5471 Søndersø. CVR.nr 11918581 Baggrund Troels Clausen driver landbrugsejendommen Langkærgård på Kellebyvej 20, 5471 Søndersø traditionelt med en produktion på 550 slagtesvin (30-102 kg) og 1.050 årssøer, i alt 260,1 dyreenheder. Troels Clausen har søgt om ændring af husdyrproduktionen til 1.400 slagtesvin (polte, 30-102 kg), 1.600 smågrise (7,2-30 kg) og 2.000 årssøer, i alt 515,5 dyreenheder. I forbindelse med udvidelsen etableres der nye staldbygninger, to nye gyllebeholdere med fast overdækning samt udendørs siloer. Desuden opføres ny lade til foder, hjemmeblandingsanlæg, halm og teknik. Det nuværende maskinhus/haimlade flyttes for at give plads til det nye staldanlæg. I forbindelse med udvidelsen vil der blive etableret gylleseparationsanlæg hvor fiberfraktionen afbrændes på ejendommen eller afhændes til anden side. Udbringningsarealerne (Markbruget Langkærgård Agro Aps) har et selvstændigt CVR-nr., og der gives en særskilt miljøgodkendelse af udbringningsarealerne efter husdyrlovens 16. Nærværende miljøgodkendelse omfatter således kun staldanlægget og driften på Kellebyvej 20. Udvidelser af husdyrproduktioner til over IPPC-grænsen (270 DE for årssøer med smågrise) er omfattet af 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006. Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed husdyrproduktionen af 1.400 slagtesvin (polte, 30-102 kg), 1.600 smågrise (7,2-30 kg) og 2.000 årssøer, i alt 515,5 dyreenheder, på Kellebyvej 20, 5471 Søndersø. Godkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol, der har til hensigt at beskytte det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. RÅDHUsPLADSEN 2 I 5450 OTTERUP I TELEFON 6482 8282 I TELEFAX 6482 8199 I POST@NORDFYNSKOMMUNE.DK I WWW.NORDFYNSKOMMUNE.DK
Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Nordfyns Kommune finder, at husdyrproduktionen på Kellebyvej 20, 5471 Søndersø kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Der gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Nordfyns Kommune. Evt, etablering af afbrændingsanlæg kræver en miljøvurdering og evt. miljøgodkendelse af Nordfyns Kommune, og hvis der ønskes afbrændingsanlæg, skal der derfor sendes en ansøgning herom.
Datablad Ansøger Troels Clausen, Kellebyvej 20, 5471 Søndersø Bedriftens adresse Husdyrbrugets navn Matrikelnummer Virksomhedens art Listebetegnelse Ejer Kellebyvej 20, 5471 Søndersø CVR-nr. 11918581 Langkærgård Multisite Aps vi Troels Clausen 33a, Søndersø By, Søndersø Svinebesætning Anlæg til husdyrproduktion over IPPC-grænsen Troels Clausen CHR-nummer 99406 Kontaktperson Modtagere af husdyrgødning Andre ejede ejendomme Tilsynsmyndighed Troels Clausen Langkærgård Agro Aps, Kellebyvej 20 (ejede og forpagtede arealer med selvstændigt CVR.nr.) Henning Frandsen, ørritslevvej 82, 5471 Søndersø Thorkild Jensen, Kosterlevvej 143, 5471 Søndersø Kosterslevvej 85, 5471 Søndersø Kosterslevvej 93, 5471 Søndersø Søndersøvej 366, 5471 Søndersø Sønder Esterbøllevej 1, 5471 Søndersø Højagervej 42, 5471. Søndersø Nordfyns Kommune
ViIk~r for god kendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår Produktion 1. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en svineproduktion, svarende til 515,5 DE, fordelt på 1.400 slagtesvin (polte, 30-102 kg), 1.600 smågrise (7,2-30 kg) og 2.000 årssøer. Produktionen tillades at afvige med op til i-/- 10 % for vægtgrænserne, sålænge det maksimale antal DE ikke overskrides. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. 2. Fluer Der skal gennemføres effektiv fluebekæmpelse i staldene i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 3. Hygiejne Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) 6. Fast overdækning Der skal etableres fast overdækning på alle fire gyllebeholdere i form af flydedug, teltoverdækning eller betonlåg. Overdækningen skal lukkes umiddelbart efter omrøring og udbringning. Skader på den faste overdækning skal repareres, således at overdækningen altid er helt tæt. 7. Påfyldningsplads for gylle Ved påfyldning af gylle skal der anvendes faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. Etablering af påfyldningspladser skal kun ske ved ejede opbevaringsanlæg, der indgår i miljøgodkendelsen. Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren dokumenterer, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle udenfor gyllebeholderen.
8. Gylleseparationsanlæg Kommunen skal informeres, hvis separationsanlægget ikke fungerer. Kommunen kan ved længerevarende eller gentagende problemer kræve miljøgodkendelsen revurderet. 9. Fiberfraktion og aske Aske fra evt. afbrænding at fiberfraktionen må ikke udbringes på husdyrproduktionens udbringningsarealer uden anmeldelse efter slambekendtgørelsen. Fiberfraktionen skal enten afsættes til biogas eller til udbringning. Udbringning at fiberfraktionen på aftalearealer kræver miljøgodkendelse af arealerne efter husdyrlovens 16. 11. Begrænsning at lugtgener Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 12. Uheld og drittsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret udslip at gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 13. Arealgodkendelse Produktionen kræver at der på samtlige udbringningsarealer, foreligger en godkendelse efter 16 i Lov om miljøgodkendelse. Produktionen må ikke udvides før der foreligger miljøgodkendelser af ejede og forpagtede udbringningsarealer samt arealer med aftale om overførsel af husdyrgødning. 14. Fodring Til søer i farestald må der maksimalt tildeles 134,8 gram råprotein/fe og til søer i løbe/drægtighedsstald må der maksimalt tildeles 133,0 gram råprotein/fe. Alternativt kan der ved type 2 korrektion benyttes formlen; (((FE. pr. årsso x g råprotein pr. FE)/6250)-1,98 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/26,03. Til poltene må der maksimalt tildeles 148,0 gram råprotein/fe. Alternativt kan der ved type 1 korrektion benyttes formlen: ((afgangsvægt indgangsvægt)x (13,71 i- 0,2006 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/3033. Eller ved type 2 korrektion benyttes formlen: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/3,033.
Kontrolvilkk og egenkontrol 15. Produktionsonifang Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes kopier af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest 4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden. 16. Støj Virksomheden er underlagt miljøstyrelsens generelle retningslinier med hensyn til støj. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr, støj fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. 17.Lugtprøver Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr, lugt fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og I eller behandling af afkastluften, således at lugten udenfor staldene formindskes. Andre viik~r 18. Ændringer Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden. Inden etablering, udvidelse eller ændring af anlæg omfattet af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en anmeldelse til kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 19. Drift Husdyrproduktionen skal drives som ansøgt. Ved ophør af driften, skal kommunen orienteres og virksomheden skal foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare udgås. øvrige bestemmelser I øvrigt gælder følgende: Ændringer Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Affald Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Erhvervsaffald skal bortskaffes i overensstemmelse med Nordfyns Kommunes affaldsregulativ. Overfladeafløb Ved oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning, olie og kemikalier, må der ikke ske forurening af vandløb via dræn ved overfladeafstrømning. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild afgylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i åbningstiden på 64 82 82 82. Ved tvivlstilfælde kontaktes Alarm 112. Bestemmelserne er generelle og gældende for alle erhvervsmæssige husdyrbrug. Listen er ikke udtømmende. Forannoncering/Partshøring Ansøgningen om ændring af husdyrproduktionen er annonceret i ugeavisen Nordfyn den 22. januar 2008. Der er indgået en bemærkning til projektet fra DN-Nordfyn i forbindelse med annonceringen. DN-Nordfyn påpeger at ammoniakafsætningen i nærmiljøet skal medregnes i miljøbelastningen fra arealerne. Nordfyns Kommune bemærker hertil, at der i de gødningsnormer som landbruget anvender, allerede er indregnet luftbåren kvælstofbidrag, da normerne er beregnet ud fra markforsøg, hvor baggrundsbelastningen er medregnet. Derudover sigter husdyrbruglovens bestemmelser om det generelle beskyttelsesniveau for ammoniak på, at nedbringe ammoniakdepositionen, så det luftbårne kvælstofbidrag (baggrundsbelastningen) vil blive mindre. Ansøgningen er genannonceret den 30. september 2008 pga. ændring i det ansøgte dyrehold. Der er ikke indgået bemærkninger i forbindelse med genannonceringen. I forbindelse med høringen af udkastet, er der indgået en bemærkning fra DN Nordfyn. Afdelingen stiller spørgsmålstegn ved om baggrundsbelastningen er indregnet i gødningsnormerne, og påpeger at miljøgodkendelsen skal omfatte emissionsgrænser og vilkår herom og overholde miljøstyrelsens luftvejledning. Slutteligt bemærker DN-Nordfyn at de ikke finder BAT-redegørelsen tilstrækkelig. Nordfyns Kommune bemærker hertil, at miljøstyrelsen har oplyst Nordfyns kommune om, at baggrundsbelastningen er indregnet i gødningsnormerne, og
at luftvejledningen med tilhørende B-værdier kun er gældende på virksomhedsområdet. Nordfyns Kommunes vurdering af anvendelsen af BAT fremgår af den miljøtekniske Redegørelse i afsnittet Nordfyns Kommunes samlede vurdering af anlægget. Retsbeskyttelse Ifølge 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i bekendtgørelse nr. 648 af 18/6-07 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år, og er derfor planlagt til 2017. Bortfald Miljøgodkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år fra afgørelsesdatoen. Hvis tilladelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Staldbyggeriet påbegyndes indenfor tre år fra afgørelsen godkendelsesdatoen. Opbygningen af besætningen sker i år tre og fire og anlægget forventes i fuld drift senest fire år efter at godkendelsen er givet. Såfremt godkendelsen påklages, gælder fristen for udnyttelse fra miljøklagenævnets afgørelse.
Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør at kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006. Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række toreninger og organisationer klageberettigede. En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Miljøklagenævnet og sendes til Nordfyns Kommune. Klagen skal være Nordfyns Kommune i hænde ved kontortids ophør senest 4 uger fra nedenstående annonceringsdato. Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender kommunalbestyrelsen klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået i miljøgodkendelsens behandling. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering i Ugeavisen Nordfyn den 20. januar 2009 Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen. Troels Clausen, Kellebyvej 20, 5471 Søndersø Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg E-post: kontakt@centrovice.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: svd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København ø; e-post: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Kurt G. Holm. E post: kurtgholm@pmail.com Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post fr~friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: postv~sportsflskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: natur@dof.dk DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 Bogense; e-post: nordfvn@dof.dk 9
Det økologiske Råd, Blegdamsvej 45, 2200 København N. E post: info ecocouncil.dk Miljøcenter Odense, ørbækvej 100, 5220 Odense Sø. E-post: Post@ode.mim.dk Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. Venlig hilsen Susanne Soelberg Carlsen 648281 16 ssc@nordfynskommune.dk
nord fyns kommune Miljøteknisk Redegørelse Troels Clausen Kellebyvej 20 5471 Søndersø Ejer: Troels Clausen Kontaktperson: Troels Clausen Cvr-nummer: 11918581 (Troels Clausen) 28889313 (Langkærg&d Multisite Aps) P-nummer 1000299166 CHR-nummer : 99406 (Langkærg&d Multisite Aps) Beliggenhed : Søndersø Hovedmatrikel : 33a, Søndersø By Godkendelsesdato : 13. januar 2009
0 _ e e - 0 e e e - - - e e - e - e e e
e e
Beliggenhed og planmæssige forhold Afstande til naboer Ejendommens placering i forhold til naboer fremgår af nedenstående tabel. Tabel i: Afstanden fra staldanlæg til nærmeste naboer er følgende: Søndersøvej 389 Ca. 440 meter Vedbyvej 23 (samlet bebyggelse) Ca. 1.285 meter Byzone/sommerhusområde Ca. 765 meter 35 25 4.,kell - Enkelibollg I lædzone 349 1 Samlet bebyggelse: -%54 ot ar.id&u,d 552171 350 I? 15 59 53 46 4 J 4 ~ 2W22 fr vedbyvq4.s,0 5 I I. Figur i: Oversigt over ejendommen placering i forhold til enkeltboliger, samlet bebyggelse og byzone Virksomheden er placeret hensigtsmæssigt i landzone i et landbrugsområde med god afstand til samlet bebyggelse og byzone. Nærmeste naboejendom er placeret ca. 445 meter fra den sydligste nye farestald. Nærmeste naboejendom med landbrugspligt (Kellebyvej 21) er placeret ca. 145 meter nordøst fra nærmeste staldafsnit (ikke vist). øvrige afstande Husdyrbruget ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier. Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt.
Tabel 2: øvrige afstande Ikke-almene vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg Vandløb (herunder dræn) og søer Offentlig vej og privat fællesvej Levnedsvirksomhed Beboelse på samme ejendom Naboskel Ca. 900 meter >1.000 meter Ca. 175 meter Ca. 95 meter > 25 meter Ca. 80 meter Ca. 95 meter Indretning Bygningsoversigt Ejendommens samlede areal er på ca. 7.510 m2 (bebygget areal: 6.835 m2), heraf er ca. 7.300 m2 af det samlede areal erhvervsareal. Af erhvervsarealet er Ca. 5.345 m2 eksisterende stalde indrettet til svin. I ansøgt produktion bliver der ca. 12.000 m2 svinestalde og Ca. 4.500 m2 andet erhvervsareal. Deruder kommer arealer med korn- og fodersiloer, samt gyllebeholdere. Oversigt over ejendommen kan ses på nedenstående figur 2. n I ~MaskinhE~ 2 rodersiloer ~ [~keplada ~~~hldere Figur 2: Oversigt over ejendommens bygninger. Bygningsoplysninger Drægtighedsstalde og farestalde bliver hhv. 9 og 6 meter høje, evt. afkast en meter over kip. Halmladen og maskinhuset bliver hhv. 9 og 8 meter høje. De seks korn- og fodersiloer bliver
14,5 meter plus tilhørende transportanlæg på 1,5 meter. Taghældningen på alle bygninger er 200. Bygningsmaterialer er ikke endelig fastlagt, men følgende alternativer vil blive anvendt: Stalde: Elementer med søsten eller rød tegl. Lader og maskinhus: Stålplader, grå eller rød eller elementer med søsten eller rød tegl. Tage: Grå eternit eller lysegrå stål. Korn- og fodersiloer: Blank stål. 2 nye gylletanke: Grå element + grå overdækning som eksisterende. Der vil være belysning ved køreveje, arbejdsarealer mv. Lyset vil være tændt efter behov, og vil hvor det er hensigtsmæssigt blive monteret med censorer. Der planlægges ikke yderligere afskærmende beplantning med det ansøgte. Anlægget er opført og anvendes til husdyrproduktion, og der er ingen planer om at ændre på denne anvendelse i fremtiden. Produktion og drift Dyrehold Dyreholdet på ejendommen ses herunder. Tabel 3: Dyrehold og dyreenheder Dyrehold Staldafsnit, jf Vægt/ Stipladser antal DE figur 1 aldersgrænse Smågrise Farestald 1 6 7,2 30 kg 250 1.600 9,1 Årssøer Farestald 1-6 270 960 67,5 Årssøer Løbe! 598 833 135 7 drægtighedsstaldl Polte Løbe! 30-102 kg 400 1 400 40 drægtighedsstaldl Årssøer Løbe! 838 1167 190 1 drægtighedsstald 2 Årssøer Farestald 7 294 1040 73,1 ialt 515,5 Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinierne i gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, bek. nr. 1695 af 19/12-2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Grise pr. årso følger normtallet. Staldsystem og -indretning Alle staldafsnit er indrettet med spaltegulv. Søerne er løsgående i Løbe/drægtighedsstaldene og i kassestier i farestaldene. Smågrisene er i to-klimastald og poltene går på 25-49 % fast gulv.
Ventilation Der er mekanisk undertryksventilation i alle staldafsnit. Udover frekvensstyring er der også valgt multi-step (on/off) i sektioner med mere end i ventilator. Ventilationsanlægget kører døgnet rundt hele året. Nedenstående tabel viser data for ventilation Tabel 4: Oversigt over ventilation staldatsnit Type Antal atkast Højde over ventilation terræn meter Farestald 1-6 Undertryk 11 4,5 m-5,5 m LØbe/drægtighedsstald 1 Undertryk 10 6,5 m-10 m Løbe/drægtighedsstald 2 Undertryk 10 6,5 m-io m Farestald 7 Undertryk 11 4,5 m-7 m Foder og fodersystem Der anvendes proteinoptimeret fodring med et indhold på 134,8 g råprotein/fe i farestaldene og 133,0 g råprotein/fe i løbe-/drægtighedsstaldene. Til poltene anvendes der proteinoptimeret foder med et indhold på 148,0 g råprotein/fe. Foderet hjemmeblandes på ejendommen. Hjemmeblanderiet etableres i forbindelse med udvidelsen. Kornet opbevares i udendørssiloer, der opføres i forbindelse med udvidelsen. Det forventes ikke at give støvgener i forbindelse med håndtering af foder og halm. Rengøring Stalde rengøres og desinficeres efter behov. Bivirksomhed Der etableres hjemmeblandingsanlæg, separationsanlæg og evt. afbrændning af fiberfraktion fra gylleseparering. O Ii eta n ke Olietank under 6.000 liter fra 2008. Placeret ved oliefyr. 1.200 liter dieseltank fra 1998 og olietank under 6.000 liter placeres i kommende maskinhus Energi- og vandforbrug Der er ingen drikkevands- eller markvandingsboringer på ejendommen. Ejendommen opvarmes med oliefyr, evt, etableres der et Samson Bimatech anlæg, som også dækker en del af ejendommens varmebehov. Energibesparende foranstaltninger er beskrevet under afsnittet omkring BAT. Det anslåede årlige forbrug af vand og energi fremgår af tabel 5.
Tabel 5: Virksomhedens forbrug af olie, el og vand. Produkt Årligt forbrug Dieselforbrug 35.000 liter El 300.000 kwh Vand 11.000 m3 Risiko for uheld og minimering heraf Mulige uheld er at gyllebeholder eller dieseltank springer læk, eller at der sker uheld i forbindelse med gylleudbringning. I disse situationer skal Falck og evt. slamsuger tilkaldes og kommunen orienteres. Gylletankene er tilmeldt den obligatoriske ordning med 10-årig beholderkontrol. For at reducerer risikoen for overløb i forbindelse med flytning af gylle med pumpe, anvendes der timer. Samlet set synes risikoen ved håndteringen af husdyrgødning, olie, veterinære hjælpemidler samt døde dyr at være lav. Bedste tilgængelige teknik: Staldindretning Af de eksisterende stalde er det kun farestald 1-6, der fortsat anvendes ved det ansøgte. Oversigt over BAT-byggeblade er gennemgået. BAT til diegivende søer er faresti med delvis spalteguiv (BAT-byggeblad nr. 106.02-51). Der er allerede denne gulvtype i stalden, og derfor anvendes BAT i den pågældende stald. Nye stalde Drægtighedsstald: Der vil ikke blive etableret køling af kanalerne, da anvendelse af kanalkøling først har sin berettigelse når varmen kan genanvendes på ejendommen. Gyllekøling anslås at koste 110 kr/årsso når varmen ikke kan genanvendes. Farestald: Her er der delvist spaltegulv, så der opnås en reduktion af ammoniakfordampningen med 50 i forhold til fuldspaltegulv. BAT til diegivende søer er faresti med delvis splategulv. Dermed lever stalden op til brug af bedst tilgængelig teknologi, jf. BAT-byggeblad nr. 106.02-51 Slagtesvinestald: Her vil der blive etableret delvist spaltegulv, Jf. BAT byggeblad nr. 106.04-52 er delvis spaltegulv BAT til slagtesvin. Ved at vælge delvis spaltegulv frem for fuldspalter reduceres ammoniakfordampningen væsentlig. Foder Diegivende søer: Der er benyttet foderoptimering med råproteinindhold på ca. 15 36.
Drægtige søer: Der er benyttet foderoptimering med råproteinindhold på ca. 14 %. Polte/slagtesvin: I nærværende produktion benyttes foderblandinger med et råproteinindhold på 16 k. Der anvendes ikke fosforoptimeret foder. Der er ikke tilsat benzoesyre til foderet, da dette er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til den miljøgevinst der vil være i denne konkrete sag. I forbindelse med formalingen af kornet i det nye foder-/blandeanlæg bruges et møllen, der er støjsvag, ligeledes bruges der snegle og elevatorer til transport af korn i siloerne, der er mere støjsvage end blæsevognene. Forbrug at vand og energi Energisparende foranstaltninger Der er lys i løbe- og drægtighedsstalde op til 18 timer i døgnet. Lyset er styret af lysføler. I farestalden er der lys i arbejdstiden. Udendørsbelysning er monteret med bevægelsescensor, så det kun tænder efter behov. Hvor det er muligt benyttes energisparepærer. Hvis det vælges at fiberfraktionen fra separationsanlægget afbrændes på ejendommen, udnyttes overskudsvarmen til opvarmning af stalde og stuehus. Montør efterser og justerer oliefyret en gang årligt med henblik på at få den mest effektive og mindst forurenende forbrænding af olien. I forbindelse med vask af staldene vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv., der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Vandbesparende foranstaltninger Vandforbruget følges løbende med henblik på at have fokus på forbrug. Eventuelle lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Derudover vil der gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende.
Opbevaring af husdyrgødning Der er teltoverdækning på de eksisterende gyllebeholdere, og også de nye gyllebeholdere etableres med teltoverdækning. Herved reduceres ammoniaktabet ca. 50 k i forhold til naturligt flydelag, dvs, til ca. 1 % tab at total N. Gylletankene er tilmeldt 10-årig beholderkontrol. Udbringning Der er ingen udbringningsareler i denne miljøgodkendelse. Alternative BAT-muligheder Gylleforsuring og luftrensning: Hverken forsuringsanlæg eller luftrensningsanlæg er BAT-godkendte i rent sohold. Da geneafstandene er overholdt vurderes det ikke, at det er væsentligt at opsætte biologisk luftrensning. Flytning at de eksisterende stipladser i stedet for ændret indretning forøges omkostningerne med ca. 4 mill. kr. Da der ikke er hverken naboer eller natur tæt på, hvor ammoniaknedfaldet og baggrundsbelastningen ikke kan overholdes, vurderes det, at etablering af gylleforsuringsanlæg og/eller luftrensning er for dyrt i forhold til effekten. Da der er tale om etablering at 8 nye stalde, vil det blive forholdsvis dyrt, at etablere yderligere ammoniakbegrænsende foranstaltninger. Det anslås, at merinvesteringer vil være på 5 6 mill. kr. og en årlig omkostning på ca. 1,2 mill. kr. til forrentning, afskrivning, vedligeholdelse samt syre svarende til 20,- kr. pr. gris ved fravænning eller 600,- kr. pr. årsso (20 % at norm DB). Ammoniakfordampningen kan reduceres med 3.700 kg N årligt. Omkostningen er 300,- kr. pr. kg N årligt. Gyllekøling: Hvis der vælges afbrænding at fiberfraktionen, er gyllekøling ikke aktuelt. Hvis der ikke anvendes afbrænding kan gyllekøling blive aktuelt til opvarmning af farestalde. Derfor overvejes opsætning at et sådant anlæg. Alternativ opvarmning kan være oliefyr, pillefyr, kornfyr, halmfyr. Hvis der opsættes gyllekøling forøges proteinindholdet til 140 g/fe5, idet det valgte foder er på et absolut minimum og koster op til 100.000,- kr. årligt i forøgede omkostninger. Fosforindholdet er normtal, dog minimum 0,60% og afhængig at energiindholdet. Management De gældende regler tor foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen, GMP. Derved sikres at produkterne produceres under forhold der ikke er til fare for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. Derudover efterleves Godt Landmandskab i videst muligt omfang. Se desuden senere.
Referencer til BAT-vurdering ved miljøgodkendelser, orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2006, som samtidig indeholder EUs BAT reference documents (BREFs), er gennemgået med henblik hvilke teknikker der er relevante med hensyn til minimering af ejendommens belastning af omgivelserne. Ved gennemgang af denne og standarderne bag Godt Landmandskab skal følgende anføres: I Udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer. 2 Fodring af svinene optimeres løbende sammen med konsulent. Der fodres med blandinger, der er nøje tilpasset grisenes alder og deres konkrete behov for næringsstoffer. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne vil blive orienteret om at ejendommen er miljøgodkendt og instrueret i godkendelsens vilkår. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj Støj vil forekomme i forbindelse med kørsel til og fra ejendommen, samt ved aflæsning af foder, brug af højtryksrenser, andre småmaskiner samt ventilationsstøj. Ventilationen fra svineproduktionen kører hele døgnet, året rundt. Hjemmeblanderiet vil primært blive anvendt i dagtimerne. Da blanderiet er placeret inden døre, forventes det ikke at give anledning til støj af væsentlig karakter. Blæser til korn tørring vil blive anvendt hele døgnet i forbindelse med høsten og nedtørring af korn. Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, oq alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give støjgener for omgivelserne grundet ejendommens placering. Tabel 6: Miljøstyrelsens retningslinier for støj Mandag-fredag Alle dage Alle dage Alle dage kl. 7-18 (8 timer) kl. 18-22 (1 time) kl. 22-7 kl. 22-7 Lørdag Lørdag (Vi time) Maksimalværdi kl. 7-14 (7 timer) kl. 14-18 (4 timer) Søn- og helligdage kl. 7-18 (8 timer) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Ammoniakfordampning Udvidelse af husdyrproduktioner udløser krav om generel ammoniakreduktion. Kravet om 15 % reduktion af NH3-tab fra stald og lager er opfyldt gennem staldsystemet, overdækning af to nye gyllebeholdere samt proteinoptimeret fodring. Fra staldene på ejendommen er der en ammoniakfordampning på ca. 6.020 kg kvælstof pr. år. Ammoniakfordampningen fra gødningslageret er på ca. 475 kg kvælstof pr. år. Den samlede emission af kvælstof fra husdyrproduktionen ligger på Ca. 6.495 kg kvælstof pr. år. Ammoniakemissionen fra det samlede anlæg forøges med ca. 3.110 kg kvælstof pr. år