Eksportrådet og Hedensted Erhverv inviterer til eksportseminar, hvor du og din virksomhed kan høre mere om mulighederne på de nordiske nabomarkeder. I en tid hvor Danmark stadig har svært ved at komme op i gear efter den økonomiske krise, er det en god idé at kigge nærmere på mulighederne på nabomarkederne i Norden. Eksportrådets rådgivere har lang erfaring med at hjælpe både store og små virksomheder med alt lige fra store, koordinerede eksportfremstød på flere markeder samtidig til markedsspecifikke kunde- eller partnersøgninger, konkurrentanalyser, rekruttering, matchmaking-events med mere. Repræsentanter fra ambassaderne i Island, Finland, Norge og Sverige vil være til stede ved seminaret og præsentere potentialet i deres respektive markeder. Du vil også få mulighed for at møde nogle af Eksportrådets eksportforberedelseskonsulenter, som blandt andet kan hjælpe din virksomhed med at få defineret en klar eksportstrategi. I løbet af hele arrangementet vil du få lejlighed til at tale personligt med alle oplægsholderne og få svar på spørgsmål, der er relevante for netop din virksomhed. Praktisk information: Hvad? Eksportseminar om nabomarkederne i Norden Hvornår? 24. august 2010 fra kl. 14.00 til 18.00 Hvor? Multisalen, Ørum Daugård Multicenter, Gl. Vejlevej 47, 8721 Daugård Deltagerprisen er DKK 245 inkl. moms, og pladserne fordeles efter først-til-mølle -princippet. Tilmelding foregår via www.hedenstederhverv.dk senest den 17. august. Yderligere information fås i programmet nedenfor eller ved at kontakte: Johannes Grane Larsen, Hedensted Erhverv, tlf. 7975 5287, johannes.larsen@hedensted.dk Søren Westerberg, Danmarks Ambassade, Stockholm, tlf. +46 8 406 75 11, sorwes@um.dk
PROGRAM OG DELTAGERLISTE NABOMARKEDERNE I NORDEN EKSPORTSEMINAR I HEDENSTED 24. AUGUST 2010 Multisalen, Ørum Daugård Multicenter, Gl. Vejlevej 47, 8721 Daugård
1. Deltagerliste Fra de Danske Ambassader: Finland: Jens-Otto Horslund Ambassadør Norge: Tine Hylleberg Handelsråd Katja Toftegård Poulsen (Byggeri, anlæg, arkitektur) Eksportrådgiver Sverige: Søren Westerberg (Industri, maskiner og underleverancer) Eksportrådgiver Stina Aunapuu (Tekstil, beklædning, FMCG & fødevarer) Eksportrådgiver Island: Ernst Hemmingsen Eksportrådgiver (Dækker alle sektorer) Eksportforberedelseskonsulenter: Bjarne Brodersen (Arkitektur, bygge og anlæg) Michael Falck Schmidt (Maskiner og underleverancer)
2. Program for eksportseminar om de nordiske markeder 14.00 14.15 Registrering, kaffe og velkomst 14.15 14.35 Præsentation af virksomhedscase: BIC Electric eksporterfaring fra de skandinaviske markeder 14.35 14.55 Præsentation af markedsmuligheder i Finland v. Danmarks ambassadør i Finland Jens-Otto Horslund 14.55 15.15 Netværkspause 15.15 15.35 Præsentation af markedsmuligheder på Island v. eksportrådgiver Ernst Hemmingsen 15.35 15.55 Præsentation af markedsmuligheder i Norge v. handelsråd Tine Hylleberg 15.55 16.15 Netværkspause 16.15 16.35 Præsentation af markedsmuligheder i Sverige v. eksportrådgiver Søren Westerberg og Stina Aunapuu 16.35 16.55 Præsentation af Eksportforberedelse og Eksportstart v. eksportforberedelseskonsulent Bjarne Brodersen og Michael F. Schmidt 16.55 18.00 Forfriskninger og netværk
Island er i dag et af verdens rigeste lande, og selv om den økonomiske krise har ramt Island hårdt, er landet fortsat med en høj levestandard. Island har i mange år været det land i verden, som pr. indbygger køber flest danske varer. Mange islandske importører sætter pris på at handle med Danmark og vil gerne købe mere. Forbrugsmønster og levestandard på Island er meget lig det, vi kender i Danmark. Danske firmaer, som med succes sælger deres produkter i Danmark, bør derfor også overveje at sælge til Island. Men konkurrencen er hård både fra USA og andre europæiske lande. En personlig, målrettet salgsindsats må derfor anbefales for mange brancher. Selv om Island ligger mere end 2.000 km fra Danmark og er et lille marked, vil en personlig kontakt til kunderne ofte være en god investering, og islændingene er kendt for deres gæstfrihed. Island er ikke medlem af EU, men er tilsluttet EØS, som omfatter EU, Norge, Liechtenstein og Island. Dette betyder fri bevægelighed for varer (fødevarer dog undtaget), tjenester, kapital og arbejdskraft, og de samme bestemmelser, som gælder ved eksport til EU-lande gælder også til Island. Fiskeriet: Efter bankernes kollaps i 2008 tog den islandske krone en enorm rutsjetur nedad og blev mere end halveret. I 2010 er den steget med ca. 20%, men den er stadig langt fra sin tidligere styrke. Dette forhold samt at man på Island har forvaltet sine fiskeressourcer fornuftigt har medført gode fangster og indtægter i fiskerinæringen. Pga. af store lån i udenlandsk valuta har virksomhederne imidlertid været meget tilbageholdende med investeringer siden 2008. Men man regner med og håber på, at de igen vil begynde at investere forsigtigt i 2011. Forbrugsvarer: Både danske møbler og modevarer er meget populære på Island, og nedgangen i salget af disse produkter har været moderat og forventes atter at stige. Yderligere information om markedet og sektorbeskrivelser findes på ambassadens hjemmeside: http://www.ambreykjavik.um.dk/da/menu/eksportraadgivning/
Norge er forsat et attraktivt land for danske eksportvirksomheder. Dels er Norge et af de nære markeder, og er der mange lighedspunkter med Danmark særligt juridisk, kulturelt og sprogligt. Dels er det norske marked lettilgængeligt - afstanden til Danmark er kort, da de fleste norske erhvervsvirksomheder er koncentreret i det sydlige Norge samt i og omkring Oslo. Som eksportør skal du være indstillet på, at de relationer du skaber, skal plejes. Du skal investere i at følge op på møder, messebesøg mv. Generelt set nyder danske virksomheder en høj grad af anerkendelse da Danmark er et velkendt brand i Norge. Norge er som bekendt ikke medlem af EU, men er tilsluttet gennem EØS-aftalen. Dette betyder, at der fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. For landbrugsvarer og fisk gælder dog særlige bestemmelser ligesom der er særlige regler omkring told og moms. Energieffektivisering har haft stigende fokus i Norge de seneste år. Således er energikravene til nybyggeri øget, og senest i 2020 bliver passivhusstandarden indført som forskriftskrav til alt nybyggeri. Der er ligeledes fokus på omlægning til vedvarende energikilder og bæredygtighed. Norge er foregangsland inden for IKT. Særligt e-helse anses for at være af stigende betydning dækkende produkter og services fra telemedicin og elektroniske patientjournaler til store systemløsninger i sundhedsvæsenet. Dansk mode og design harmonerer godt med nordmændenes smag, og har traditionelt set et godt ry på det norske marked inden for både møbler, boligtilbehør og tekstiler. Nordmændene går i stigende grad efter en mere særpræget stil, som blandt andet danske producenter er leveringsdygtige i. Derudover er nordmændene meget optaget af sundhed og dyrker megen idræt både indendørs og udendørs. Forbruget af sportsudstyr pr. indbygger er meget højt. Norsk industriproduktion oplever igen en positiv trend. Generelt gælder det for industrien, at der i stort omfang satses på offshore-sektoren. Olie- og gasindustrien er ubetinget Norges største industri. Danske underleverandører har et godt ry i markedet grundet stor fleksibilitet, pålidelige leverancer samt højt kompetenceniveau. Yderligere information om markedet og sektorbeskrivelser findes på ambassadens hjemmeside: www.amboslo.um.dk/da/menu/eksportraadgivning/markedsmuligheder/sektoranalyser
I Sverige har man vinket farvel til den økonomiske krise. Prognosen for BNP-væksten i 2010 er opjusteret til 3,7%, stort set alle sektorer oplever vækst, og den svenske krone er tilbage på samme niveau som før krisen, så valutakursen er altså ingen hindring for eksporten. Danske virksomheder har generelt et godt rygte i Sverige og forbindes ofte med kvalitet til tiden. Lighedspunkterne mellem Danmark og Sverige er mange, men at der også er forskelle, skal man være opmærksom på. Man må forberede sig på, at svenskerne er meget grundige i deres beslutningsprocesser, hvilket danskere til tider fejlagtigt tolker som langsommelighed. Der skal derfor investeres tid i at følge op på præsentationsmateriale, møder og lignende. Den svenske industriproduktion er i fremgang ovenpå krisen. Specielt er motorkøretøjs- og maskinindustrien kommet stærkt tilbage og her er der gode muligheder for danske underleverandører. Bygge- og anlægsbranchen er i stærk vækst i Sverige. Der fokuseres på boligbyggeri, og totalt i Sverige satses der de kommende 10 år SEK 500 mia. på infrastrukturen. Der er stort potentiale for både arkitekter, entreprenører og leverandører af byggematerialer. Sverige er Nordens største IT-marked. Der er blandt myndighederne stort fokus på e-readyness, hvor Sverige på visse områder er bagud i forhold til Danmark. Sverige er i lighed med Danmark en af verdens førende og mest innovative IT-nationer, og der er generelt stor åbenhed overfor danske teknologiske løsninger. I sundhedssektoren er der øget fokus på især forebyggelse og ældreområdet, men også helt generelt har danske medico-virksomheder gode muligheder i Sverige. De svenske forbrugere har gennem den seneste årrække ændret vaner på fødevare-området. Økologiske og nærproducerede madvarer og delikatesser er kommet i fokus den seneste tid, og forbruget er stigende. Ligeledes bliver utraditionel øl stadig mere populært i Sverige. Dansk mode og design er traditionelt populært og respekteret i Sverige. Detailhandelen satte i 2009 rekord trods krisen, og specielt er mode-, indretnings- og wellness-brancherne i vækst. På miljø- og energiområdet er der specielt gode udsigter for vindmølleindustrien og konsulenter med specialistkompetencer på det område. Sveriges målsætning er, at den samlede vognpark skal være uafhængig af fossilt brændstof senest i 2030, så der er ligeledes gode muligheder for danske virksomheder med ekspertise indenfor dette felt. Yderligere information om markedet og sektorbeskrivelser findes på ambassadens hjemmeside: www.ambstockholm.um.dk/da/menu/eksportraadgivning