Brug for flere digitale investeringer

Transkript

1 Michael Meineche, økonomisk konsulent FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet. Hvis ikke virksomhederne øger de digitale investeringer, særligt i software, kommer de til at halte efter vores udenlandske konkurrenter. Derfor skal det gøres mere attraktivt at investere i digitalisering og ny teknologi. Digitalisering er afgørende for væksten Digitalisering og brug af nye teknologier er afgørende, hvis de danske virksomheder fortsat skal kunne øge deres produktivitet og være konkurrencedygtige. Tre ud af fire af DI s medlemmer mener, at digitalisering vil have betydning for, at de kan skabe vækst og jobs i de Danmark taber terræn til de EU-lande, der investerer mest i IT Investeringer i IKT-udstyr og software som andel af BNP Pct. 3,5 Danmark Nr. 3 i EU15 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Anm.: Nr. 3 i EU15 er det land, der investerer tredjemest i digitalt udstyr i det pågældende år. I 2015 var det Frankrig, mens det i 2005 var Østrig.

2 Tjekkiet Nederlandene Sverige Frankrig Østrig USA Estland Rumænien Belgien Danmark Storbritannien Spanien Italien Portugal Finland Slovakiet Slovenien Norge Letland Irland Ungarn Luxembourg Grækenland Bulgarien Tyskland* 2 kommende år 1. Alt fra e-handel til Internet of Things og Big data samt digitale produkter og forretningsmodeller udgør således en større og større del af mange virksomheders hverdag. Et stykke op til de lande, der investerer mest i digitalisering Danmark har brugt samme andel af BNP på digitalisering de sidste 10 år... og vi har dermed sat en plads forrest i det digitale felt over styr Danmark investerede i 2015 for 55 mia. kr. i digitalt udstyr det svarer til 2,7 pct. af BNP. Det er både fysisk udstyr i form af IT og kommunikationsteknologi (IKT) og software 2. Selvom vi dermed ligger over gennemsnittet bl.a. de øvrige EU15-lande, er der et godt stykke op til de bedste. Lande som Nederlandene, Sverige og Frankrig investerer alle mere end tre pct. af BNP i digitalt udstyr. Det samme gør eksempelvis USA og Tjekkiet. Og Danmark er ikke på vej til at overhale de udenlandske konkurrenter tværtimod. De digitale investeringer herhjemme har ligget fladt som andel af BNP siden Dermed halter vi efter lande som bl.a. Nederlandene, Frankrig og Østrig, der alle har formået at øge de digitale investeringer i forhold til økonomiernes størrelse. Danmark taber altså terræn til de EU-lande, der investerer mest i IT. Danmark har dermed sat en plads forrest i det digitale felt over styr og er ved at veksle den til en plads i midterfeltet. Hvis ikke vi skal risikere at halte teknologisk efter vores udenlandske konkurrenter, er det derfor helt afgørende, at de danske virksomheder investerer mere i IT og ny teknologi i de kommende år. Digital investeringskvote Investeringer i IKT-udstyr og software ift. BNP, 2015 Pct. 4 3 IKT-udstyr Software I alt, Anm.: Data for Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Letland, Portugal, Rumænien, Sverige, Norge og USA er for 2014, mens data for Slovenien og Bulgarien er for For Rumænien og Ungarn er data ikke tilgængelig for Investeringer i IKT-udstyr er ikke tilgængelige for Tyskland. Kilde: Eurostat, OECD og DI 1 Digitalisering er nøglen til vækst og nye job (DI Indsigt, september 2016) 2 Investeringstallene indeholder dog ikke udgifter til eksempelvis abonnementsordninger på cloud-, ERP- og CRM-systemer, som afholdes løbende.

3 3 Faldende priser betyder, at de digitale investeringer målt i kroner og ører vil have en tendens til at udgøre en mindre andel af økonomien over tid. Renser man for prisudviklingen, udgør de digitale investeringer i dag en væsentligt større andel af økonomien end tidligere. Men det er også tilfældet hos vores udenlandske konkurrenter, og derfor er det afgørende, at vi har fokus på at investere i digitalt udstyr, så de danske virksomheder kan få gavn af den nyeste teknologi. Asiatiske lande bliver mere digitale I den digitale konkurrence med udlandet er det dog ikke kun de nære markeder, som vi risikerer at halte efter. Også virksomhederne i lande som Kina, Singapore og Taiwan bliver i stigende grad digitale, og de kan i de kommende år overhale os indenom på den digitale udvikling. Forbedret E-Intensity Ranking i asiatiske lande - på vej til at overhale Danmark i Sydkorea 1 Sydkorea 1 Kina 2 Storbritannien 2 Storbritannien 2 Sydkorea 3 Sverige 3 Norge 3 Storbritannien 4 Danmark 4 Danmark 4 Singapore 5 Norge 5 Holland 5 USA 6 Holland 6 Finland 6 Taiwan 7 Finland 7 Japan 7 Finland 8 Japan 8 USA 8 Forenede Arabiske Emirater 9 USA 9 Sverige 9 Estland 10 Island 10 Island 10 Holland 11 Estland 11 Taiwan 11 Japan 12 Australien 12 Australien 12 Hong Kong 13 Frankrig 13 Estland 13 Belgien 14 Schweiz 14 Singapore 14 Schweiz 15 Tyskland 15 Irland 15 Australien 16 Taiwan 16 Schweiz 16 Island 17 Canada 17 Hong Kong 17 Danmark 18 Tjekkiet 18 Tyskland 18 Irland 19 Hong Kong 19 Belgien 19 Norge 20 Belgien 20 Kina 20 New Zealand 21 Singapore 21 Frankrig 21 Israel 22 Østrig 22 Canada 22 Sverige 23 New Zealand 23 New Zealand 23 Litauen 24 Irland 24 Tjekkiet 24 Tyskland 25 Israel 25 Forenede Arabiske Emirater 25 Cypern 46 Kina Anm.: 2025-rangering er baseret på ekstrapolering af data. Luxembourg er ikke inkluderet i BCG e-intensity Index Kilde: BCG e-intensity index, Digitizing Denmark (The Boston Consulting Group, 2016) Brancheændringer kan ikke forklare udviklingen Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder i forskellige brancher investerer i digitalt udstyr. Brancher som information og kommunikation samt finansiering og forsikring anvender store mængder af digitalt udstyr. Omvendt bruger brancher som hoteller og restauranter samt byggeri og anlæg mindre. Hvis et land har flere virksomheder i brancher, der bruger meget IT, vil landet have tendens til at investere mere i IT. På samme måde vil en forskydning i branchestrukturen over mod brancher, der i lavere

4 4 grad anvender IT, kunne resultere i færre investeringer i digitalt udstyr også selvom man investerer mere i IT inden for alle brancher. Branchestrukturer kan ikke forklare, at digitale investeringer halter efter de bedste Det er dog ikke branchestrukturen, der kan forklare, at Danmark i dag investerer mindre i digitalt udstyr end de bedste EU15-lande. Hvis Danmark havde samme branchefordeling, som EU15-landene har i gennemsnit, ville det ikke ændre på den digitale investeringskvote. Heller ikke, hvis Danmark havde samme branchestruktur som de EU15-lande, der klarer sig bedst, ville den digitale investeringskvote være væsentligt anderledes. Branchestruktur kan ikke forklare lavere dansk investeringskvote Beregnet digital investeringskvote i Danmark ved forskellige branchestrukturer, pct. af BNP, 2015 Pct. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 EU15 Nederlandene Sverige Frankrig Østrig Beregnet niveau Faktisk niveau Ændringer i branchestrukturerne herhjemme kan heller ikke forklare, at Danmark ikke har formået at øge den digitale investeringskvote de sidste ti år, mens flere af vores udenlandske konkurrenter har øget den. Virksomhederne i Danmark har faktisk bevæget sig mere over mod de brancher, der i højere grad anvender IT. Brancheforskydninger har således i sig selv givet anledning til, at Danmark i dag burde investere mere i digitalt udstyr end tidligere. Lavere investeringskvoter inden for flere brancher har dog betydet, at vi samlet set ikke har formået at øge investeringskvoten på trods af dette. Omvendt har de lande, der har lagt afstand til Danmark, formået at hæve investeringskvoten, selvom både Frankrig og Østrig faktisk har haft en brancheforskydning over mod brancher, der anvender mindre IT. Med andre ord sakker de danske virksomheder mere bagud inden for de enkelte brancher, end de overordnede tal indikerer.

5 5 Effekt af brancheforskydninger på digitale investeringer i udvalgte lande Ændring i digitale investeringer som andel af BNP, Pct.-point 1,0 0,8 Ved uændret branchestruktur (som i 2005) Effekt af brancheforskydninger I alt 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 Nederlandene Frankrig Østrig Danmark Anm.: For Nederlandene betragtes perioden Selvom de danske virksomheder i dag er gode til at udnytte digitalt udstyr inden for mange brancher, så risikerer vi at sætte dette over styr, hvis vi hviler på laurbærerne og ikke investerer i fremtiden. Og inden for eksempelvis information og kommunikation, som er en meget digital branche, halter vi allerede i dag efter de bedste EUlande. Digitalt K/L-forhold i private byerhverv Beholdning af digital kapital pr. præsteret time, 2014 Kr. pr. time Danmark Nr. 3 i EU Information og Finansiering og kommunikation forsikring Industri Kultur, fritid og andre serviceydelser mv. Transport Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Handel Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Anm.: Nr. 3 i EU15 angiver det land, der inden for den givne branche har det højeste samlede niveau af digital kapital pr. præsteret time. Data ikke tilgængelig for Tyskland, Irland og Portugal.

6 6 Bedre rammer for at investere i digitalisering Undersøgelser 3 peger på, at det særligt er høje priser på relevante IT-løsninger og manglende tid og ressourcer, der afholder virksomhederne herhjemme fra at anvende IT i højere grad. Mange virksomheder mangler dog også kompetencerne til både at forretningsudvikle og anvende IT i dagligdagen. Og halvdelen af de virksomheder, der har forsøgt at rekruttere IT-specialister, har haft vanskeligt ved dette. Hvis de danske virksomheder skal blive endnu mere digitale, er det vigtigt, at de kan få medarbejdere, der både kan bruge og udvikle digitale løsninger. Det skal være mere attraktivt at investere i ny teknologi... og DI har konkrete forslag til at sikre dette DI's Digitaliseringsindsats og Digitale Mentorkorps skal få flere virksomheder med ud på den digitale rejse Men det er også vigtigt, at det i endnu højere grad end i dag bliver attraktivt at investere i nyt udstyr, herunder også i digitalisering. Det kræver, at vi får mere konkurrencedygtige skatter på at investere herhjemme. DI har en række konkrete forslag til dette, som findes i DI s plan 4. Blandt andet bør afskrivningsregler herunder for IKTinvesteringer analyseres og justeres, så de afspejler aktivernes realøkonomiske afskrivning. Desuden bør begrænsningen på at fremføre underskud fjernes. Ydermere bør kapital- og aktieindkomstbeskatningen både simplificeres og reduceres, og selskabsskatten bør gradvist sænkes, så den matcher gennemsnittet blandt de øvrige mindre lande i det indre marked. Desuden har DI oprettet en Digitaliseringsindsats, Vind fremtiden, som bl.a. skal få langt flere virksomheder til at høste gevinsterne ved digitalisering. Herunder har DI s Digitaliseringsindsats oprettet et digitalt mentorkorps, hvor virksomheder kan få sparring og inspiration fra virksomhedsledere med digitale erfaringer til at tage de næste skridt på den digitale rejse. Læs mere om DI s Digitaliseringsindsats på di.dk/digitalisering og om DI s Digitale Mentorkorps på di.dk/digitalmentor. 3 Danmark Statistik: It-anvendelse i virksomheder 2015 og DI's 2025-plan - Et Danmark i vækst og balance