Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: xx.xxxx.xxxx 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 5 Indledning... 6 Miljøvurdering... 10 Indsatsområde 1: Helhedsorienterede visioner. "Vi tænker i helheder... 11 1.1 De økonomiske rammer... 11 1.2 Befolkningen... 13 1.3 Folkesundhed... 13 Indsatsområde 2: De fysiske rammer. "Vi sørger for de fysiske rammer"... 15 2.1 Mennesker mødes i by og på land... 15 2.2 Erhverv... 15 2.3 Nye boligområder og visionsområdet... 16 2.4 Havne og havneudvikling... 16 2.5 Kommunale bygninger... 17 2.6 Infrastruktur og trafik... 17 2.7 Sundhed og trivsel... 18 Indsatsområde 3: Markedsføring og branding. "Vi tiltrækker mennesker og investeringer"... 19 3.1 Fokus på bosætningsværdierne... 19 3.2 Fokus på sundhed og trivsel... 19 Indsatsområde 4: Service. "Vi udvikler og tilpasser servicetilbud"... 21 4.1 Borgerservice - personlig og digital betjening... 21 4.2 Service og borgerinddragelse... 21 4.3 Folkeskoler og ungdomsskole... 22 4.4. Dagpasning og børneinstitutioner... 23 4.5.1 Ældreområdet... 23 4.5.2 Handicapområdet... 24 4.5.3 Socialpsykiatri... 25 4.5.4 Træningsområdet... 25 4.6 Sundhed og trivsel... 26 Indsatsområde 5: Events og aktiviteter. "Vi sørger for de gode oplevelser"... 27 5.1 Bosætning og turisme... 27 5.2 Kunst, kultur, natur og fritid... 28 5.3 Samarbejde om de gode oplevelser... 28 5.4 Trivsel og de gode oplevelser... 29 Indsatsområde 6: Natur og kultur. "Vi byder på levende natur- og kulturværdier"... 31 6.1 Bosætning og natur... 31 6.2 Turisme, fritid, kulturarv og natur... 32 6.3 Landskaber, naturplaner, dyre og planteliv... 32 6.4 Natur og erhverv... 33 6.5 Sundhed i kobling med natur og kulturværdier... 34 Indsatsområde 7: Erhverv. "Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft... 35 7.1 Virksomheder og erhverv... 35 7.2 Detailhandel... 36 7.3 Uddannelse... 36 7.4 Bosætning, infrastruktur og pendling... 37 7.5 Ledighed... 38 7.6 Sundhed og trivsel i arbejdslivet... 39 7.7 Rummeligt arbejdsmarked... 39 3
4
Forord Visionen om en bæredygtig kommune. Med Planstrategien har kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune allerede fastsat og besluttet den overordnede strategi for vores kommende udvikling på lidt længere sigt. Strategien er den overordnede plan for kommunens fremtidige strategiske og fysiske udvikling. Strategien er nu blevet mere og mere konkret blandt andet i forbindelse med debatten om, og vedtagelsen af den nye kommuneplan. Den røde tråd er fortsat visionen om en bæredygtig Langeland Kommune via øget bosætning. Vi vil hele tiden arbejde for at gøre Langeland til et endnu bedre sted både for os der bor her samt for vores gæster og turister. Udfordringen er fortsat det faldende folketal på grund af befolkningens sammensætning med mange ældre. Derfor er der også gennemført mange og ret store nye ting de seneste år. Der er igangsat konkrete indsatser målrettet de lokale virksomheder med henblik på, at understøtte det private initiativ. De eksisterende virksomheder skal have gode udviklingsmuligheder. Samtidig skal vi være attraktive for iværksættere og nye virksomheder de trives tydeligvis godt her hos os. Vores service til borgerne udvikles hele tiden inden for alle områder med de nyeste tanker og ideer for øje. Det er helt nødvendigt at kommunen drives effektivt, og at vi samtidig lever op til kravene fra omverdenen. En omverden, som forandrer sig hele tiden. Som kommune har vi også en markant identitet i form af især en helt unik natur, masser af kulturarv og velfungerende lokalsamfund by og land i balance. Det er vigtigt at den kommende udvikling sker på grundlag af de kvaliteter og potentialer vi allerede har. Derfor har planen også fokus på en bred vifte af konkrete udviklingstiltag, som netop favner mangfoldigheden i hele vores kommune. Selv de bedste planer kan ikke føres ud i livet uden opbakning og engagement hos alle involverede parter. Derfor er det nødvendigt med et godt samarbejde mellem kommune, virksomheder, borgere, foreninger, organisationer, frivillige og ildsjælene m.fl. På dette område sker der også meget nyt for tiden eksempelvis med et nyt frivillighedshus godt på vej. Jeg er overbevist om at de mange tiltag vil være til gavn for Langeland i fremtiden også for arbejdet med at omsætte Kommuneplanen til konkret handling. Bjarne Nielsen Borgmester 5
Indledning Kommuneplanens opbygning og indhold Ifølge lov om planlægning skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen omhandler forudsætninger og hensigter med retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Redegørelsen omfatter endvidere kommuneplanens forhold til den overordnede planlægning samt kommunens hidtidige planlægning. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007, skal der foretages en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Miljøvurderingen skal omfatte de ændringer og nye tiltag, som en gennemførelse af planforslaget vil betyde. For overskuelighedens skyld er planen opdelt i følgende 4 afsnit: 1. Indledning og forudsætningsdel Indeholder en nærmere uddybning af kommunalbestyrelsens overordnede mål fra Langeland Kommunes godkendte Planstrategi. 2. Hovedstruktur og redegørelse Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen som Kommunalbestyrelsen har ønsket at sætte fokus på. Desuden redegøres for planens forudsætninger og udviklinger i forhold til anden lovgivning. 3. Rammebestemmelser I rammer for lokalplanlægningen fastsættes retningslinjer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, herunder anvendelse og omfang af bebyggelse samt eventuelle bevaringsinteresser. 4. Kortbilag Fra de øvrige 3 afsnit henvises til en række hovedkort som viser beliggenhed og udstrækning af en række temaer. 6
Indledning Den tidligere kommuneplan Kommunalbestyrelsen vedtog den 14. maj 2012 en Planstrategi for Langeland Kommune. I den besluttede Planstrategi for Langeland Kommune skitseres et fremtidsbillede eller en vision for fremtiden. Realiseringen af visionen og fremtidsbilledet fordrer, at denne indarbejdes og omsættes til konkret handling på alle relevante politik- og strategiområder. Det betyder at bosætningstemaet fremover vil være det gennemgående tema eller overliggeren for de øvrige områder også for kommuneplanen. I visionen skitseres en fremtidig Langeland Kommune, der har noget helt særligt at byde på for moderne familier og fremtidens erhverv. Der er havet omkring os, enestående natur- og kulturlandskaber, den fantastiske kulturarv, friluftslivet, kunsten, kulturen, arkitekturen og meget mere. Dertil kommer at Langeland på grund af motorvejen mellem Odense og Svendborg er rykket tættere på resten af Danmark med øget tilgængelighed og reducerede transporttider. Visionen Langeland er et sted, hvor bosætning, fritidsliv, turisme og erhverv blomstrer side om side i tæt sammenhæng med de naturskønne omgivelser og alt det andet, som gør Langeland til noget helt særligt. Vi byder på et liv, hvor moderne mennesker kan udfolde sig fuldt ud - både i relation til karriere og familie- og fritidsliv. Man træffer selv sine valg, og man vælger selv tempoet. Der etableres spændende moderne boliger, som lever op til kravene fra fremtidens familier. Boligerne placeres med en særlig attraktiv beliggenhed og i tæt tilknytning til service- og fritidstilbud. De gode opvækstvilkår for børn og unge er i fortsat fokus, og kvaliteten af servicetilbuddene udvikles løbende. Moderne familier finder det yderst attraktivt at bosætte sig, og på sigt skabes en befolkningssammensætning, der ligner den der findes i resten af landet. Reviderede temaer I den nye Planstrategi er det besluttet at der gennemføres en revision af den hidtidige kommuneplans bestemmelser inden for følgende områder: Bosætning Fritid Erhverv Havneudvikling 7
Indledning I Kommuneplan 2013-2025 er der foretaget en delvis revision af den tidligere kommuneplan og forslaget omfatter ændringer i følgende: Revision af afsnit: 2. Byudvikling (2.1 2.2 boliger og 2.3 Erhvervsudvikling) 3 Trafik og transport (3.3 Havne) 4 Ferie og Fritid (Hele afsnittet) Yderligere indeholder Kommuneplan 2013-2025 redaktionelle tilpasninger og en række rettelser som en konsekvens af en ændret lovgivning, en række statslige interesser og opdateringer af data. Emnerne omfatter: Hvad siger loven om kommuneplanlægning? Forslag til Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 med efterfølgende mindre justeringer. Det er planlovens formål at sikre en sammenfattende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyreog plantelivet. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. Ifølge planloven skal der foreligge en kommuneplan for hver af landets kommuner. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder Beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til større biogasanlæg Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger for landbruget og driftsanlæg på store husdyrbrug (over 500 DE) Retningslinier for placering af store antennemaster Nyt landskabsafsnit med baggrund i landskabskarakteranalyse Kommuneplantillæg gennemført siden sidste kommuneplan Kommuneplanen udarbejdes for en planperiode på 12 og må ikke stride mod: Indtil de statslige vandplaner er vedtaget endeligt er retningslinier i Regionplan 2005 gældende. Disse har retsvirkning som landsplandirektiv Regler fastsat af miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser Beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan Beslutninger efter en vandplan eller en Natura 2000-plan En Natura 2000-skovplan udarbejdet i medfør af skovloven En råstofplan udarbejdet i medfør af lov om råstoffer 8
Indledning Plantemaer som udarbejdes efter kommuneplanens godkendelse Kommuneplanen peger på en række temaer som kræver en nærmere vurdering eller hvor det overordnede lovgrundlag ikke er til stede på nuværende tidspunkt. Det medfører at administrationen i den næste fireårige periode vil arbejde med række temaer, som fremsendes til politisk behandling og som derefter udarbejdes som tillæg til kommuneplanen. I hovedtræk udgør temaerne følgende: Vandplaner Udføres på grundlag af statslig udmelding ifølge Miljømålsloven Forventes udført i 2014 Planlægning for skovrejsning Forventes udført efter temaplan om vand og natur Offentlighedens adgang til det åbne land og kysten Forventes udført efter temaplan om vand og natur Udpegning af bevaringsværdige kulturarvsmiljøer Udføres som følge af kommuneplanen Forventes udført i 2014 Plan for bæredygtig udvikling Agenda 21 Udføres iht. planloven Forventes revideret i 2014 Benyttelse af vore kyststrækninger. Herunder udlæg af områder til vandsportsaktiviteter Udføres iht. planloven Forventes udført efter temaplan om vand og natur 9
Indledning Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer stiller krav om, at ændringer i eksisterende planer, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Screeningen skal omfatte de ændringer, der er foretaget i hovedstruktur, retningslinjer og rammedelen i forhold til den gældende Kommuneplan 2009. En indledende miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af eventuelle miljøkonsekvenser. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal vurderingen kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuelle og gængse metoder, og til planens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. Kommunalbestyrelsen har besluttet at kommuneplan 2013 skal gennemføres som en revision af den gældende kommuneplan. Herudover tilkommer nye emner, der behandles i forhold til de statslige interesser i kommuneplan 2013. Konklusion Planen er ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljøscreenet. Langeland Kommune har på grundlag af screeningen vurderet, at der ikke skal foretages videregående miljømæssige vurderinger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet en miljørapport for yderligere miljøvurdering. Klagevejledning Afgørelsen om, at der ikke skal foretages en nærmere miljøvurderinger, kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra offentliggørelsen. Klage bedes sendt til Langeland Kommune, så vidt muligt elektronisk på post@langelandkommune.dk ellers til Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. Screeningsprocessen Kommuneplanen fastlægger på overordnet niveau mål, retningslinjer og rammer for bl.a. den fysiske udvikling i kommunen. Derfor skal kommuneplanforslag også vurderes på dette overordnede niveau. Der er således gennemført en screening af planens påvirkning efter kriterierne i lovens bilag 2. Miljøscreening af forslag til Kommuneplan 2013 i forhold til det gældende plangrundlag viser, at der ikke er behov for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne og påvirkningerne. Jævnfør screeningen vurderes det, at planforslaget ikke har væsentlig påvirkning af de miljøparametre som indgår i screeningen. Screeningen af planen viser ikke væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er ikke emner der bør undersøges nærmere. Baggrunden for screeningsresultatet kan ses i kommunens afdeling for Infrastruktur. Læs mere på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. 10
Indsatsområde 1 Helhedsorienterede visioner - Vi tænker i helheder 1.1 De økonomiske rammer Langeland Kommunes kerneopgave er at sikre at borgerne og virksomhederne får den bedst mulige service til den rette pris. Kommunen løser en række myndighedsopgaver og mange forskellige driftsopgaver. Spørgsmålet er hvad borgerne og virksomhederne forventer af den service som kommunen yder? Med regeringens vækstplan og målsætninger for kommunernes økonomi de kommende år gælder det om at fastholde kursen i den langsigtede økonomiske planlægning, så vi fortsat sikrer den nødvendige balance mellem indtægter og udgifter og samtidig skaber rum til nye investeringer. Hvis kvaliteten af velfærdsservicen skal forbedres, forudsætter det konstant nytænkning og modernisering. Der arbejdes løbende med at effektivisere både inden for de enkelte driftsområder og på tværs af hele organisationen. Forudsætningen for dette arbejde er, at Langeland Kommune har demografiske udfordringer, et varigt behov for særtilskud, og samtidig et ønske om at bevare selvstændigheden. Kommunens økonomiske udvikling hænger tæt sammen med udviklingen i befolkningen. Regeringen har på udgiftssiden vedtaget nogle grundvilkår, der gør at der er begrænsede muligheder for at øge udgifterne i den offentlige sektor i de kommende mange år. Herudover må den samlede skatteudskrivning for kommunerne ikke stige. Kommunen må derfor operere inden for disse rammer. Der er områder i Danmark der er i vækst, og der er områder i Danmark der er i tilbagegang. Der er gennem de seneste mange år sket en flytning af erhvervsvirksomheder og bosætning fra Danmarks yderområder til Danmarks centerområder. Årsagen til denne flytning er henholdsvis en bedre logistik og et større udbud af aktiviteter i disse områder. Beskatningsgrundlaget vil derfor falde i de områder af Danmark, hvor både erhvervsvirksomheder og bosætning er i tilbagegang. Denne ændring i beskatningsgrundlaget bør samtidig også resultere i et faldende behov for offentlige udgifter. Dette er dog ikke tilfældet. I de tyndt befolkede områder vil andelen af borgere, der har behov for en offentlig service ganske naturligt være stigende. Både det faktum at befolkningssammensætningen ændrer sig i de tyndt befolkede områder, og at forventningen fra borgerne til den 11
Indsatsområde 1 Helhedsorienterede visioner - Vi tænker i helheder kommunale service er identisk kommunerne imellem, kræver meget naturligt særtilskud til de kommuner, hvor det lokale beskatningsgrundlag på ingen måde kan finansiere behovet for den kommunale service, og hvor de gældende mekanismer for udligning af forskelle mellem kommunerne ikke er tilstrækkelige. Hermed kan der skelnes mellem to kommunetyper en kommunetype hvor væksten er stor og hvor udbygningen har svært ved at følge med og en anden kommunetype, hvor tilbagegangen er stor og hvor behovet for finansiering ikke falder i samme takt som befolkningstallet. Opgaven består i at tilpasse kommunens udgiftsniveau i nogenlunde samme takt som befolkningsændringen. Her og nu er den økonomiske balance imellem udgifter og indtægter ikke til stede, og når den demografiske udvikling forudsættes at ville fortsætte, er udgangspunktet og udviklingen naturligvis en udfordring. Men uanset om Langeland Kommune er en selvstændig kommune eller ej, vil denne økonomiske ubalance i området være den samme. Områder som Langeland har således et behov for økonomisk hjælp både nu og i fremtiden! Der er tale om et udskilningsløb imellem landsdele i Danmark. Ingen har egentlig ønsket dette udskilningsløb, men den lokale, nationale og globale udvikling har peget i den retning i mange år. Og alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Forudsætningen for Langeland Kommune er herefter, at tilpasse et særdeles attraktivt område til en fuldstændig objektiv udvikling. Fremtiden tilpasses realistiske forudsætninger således at Langeland også i fremtiden er et område, hvor der er grundlag for aktivitet. Her og nu kan denne tilpasning kun ske via særlige tilskud til en kommune som Langeland. Beskatningsgrundlaget er lavt, udgiftsbehovet er stort, og de nationale udligningsordninger afdækker ikke dette faktum i tilstrækkelig grad, derfor har Langeland Kommune behov for særlige tilskud. Perspektivet er enkelt. Der bor ca. 13.000 mennesker på Langeland og der vil over de næstkommende mange år bo et trods alt væsentligt befolkningsantal i området. Der skal derfor udbydes kommunal service i området de næstkommende mange år, og det vil der naturligvis også blive. Spørgsmålet er kun, om det er Langeland Kommune, der som selvstændig kommune skal varetage opgaven med at udbyde den kommunale service. Det kræver, at Langeland Kommune løser den opgave mindst lige så godt og effektivt som ethvert alternativ. Og det har Langeland Kommune tænkt sig at gøre. Det skal dog ikke skjules, at opgaven er meget stor. Ikke hermed sagt at Langeland Kommunes udfordringer adskiller sig meget fra mange andre kommuners, men mere at Langeland Kommune ikke er helt så økonomisk robust som mange andre kommuner. Hjælpen til et lavt beskatningsgrundlag og et højt udgiftsbehov er faktisk også aftalt. Hjælpen udmøntes via udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og udligning af forskelle i udgiftsbehov. Denne nationale udligning er ikke tilstrækkelig, hvorfor der herudover ydes tilskud til kommuner med særlige behov. Som sagt skal kommunens udgiftsniveau tilpasses i takt med ændringer i befolkningen. Men der kommer ikke balance i Langeland Kommunes budget uden et tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. Der kommer heller ikke balance i Langeland Kommunes budget, medmindre dette tilskud kan opveje effekten af et stadigt faldende beskatningsgrundlag, der i øvrigt er konsekvensen af et stadigt faldende befolkningsantal. Konklusionen om Langeland Kommunes situation er den, at kommunen selvstændigt skal arbejde målrettet med at tilpasse kommunens udgifter i takt med det faldende befolknings tal, så vidt det overhovedet er muligt. 12
Indsatsområde 1 Helhedsorienterede visioner - Vi tænker i helheder 1.2 Befolkning Langeland Kommune 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Samlet indbyggertal primo 13.937 13.741 13.563 13.510 13.322 13.094 Procentandel af 0 til 6 årige 6,0 5,7 5,4 5,3 5,2 5,0 Procentandel af 7 til 16 årige 11,0 10,8 10,7 10,5 10,2 10,1 Procentandel af 17 til 64 årige 58,7 58,7 58,2 58,1 57,5 56,7 Procentandel af plus 65 årige 24,4 24,8 25,7 26,1 27,0 28,2 Kilde: Danmarks statistik Som det ses af ovenstående tabel falder det samlede indbyggertal af unge borgere og borgere i den arbejdsdygtige alder falder. Andelen af borgere over 65 år vokser til gengæld markant. Langeland Kommunes fald i befolkningstallet er fra år 2011 til år 2012 på 228 borgere. Hermed reduceres naturligvis det lokale beskatningsgrundlag ligesom generelle tilskud beregnet pr. borger også vil være faldende. Bosætning vil altid være et centralt fokusområde for Langeland Kommune, både i forhold til de borgere, som allerede bor her, og i forhold til at tiltrække nye borgere, som kan være med til at sikre grundlaget for den kommunale service. Lige nu betyder den økonomiske krise, at boligbyggeriet og bolighandlen er bremset kraftigt op. Kilde: Danmarks statistik Langeland Kommune ønsker at skabe en befolkningssammensætning, der ligner landsgennemsnittet, og etablere en kommune, der ved at bruge mindst mulige ressourcer, kan tilbyde den ønskede og nødvendige service Langeland Kommune vil være en velfungerende kommune, hvor borgere og medarbejdere bidrager til fællesskabet Langeland Kommune skal være et godt sted at leve, hvor der er institutioner af høj kvalitet og mulighed for at udfolde den enkeltes potentiale Langeland Kommunes erhvervsmæssige aktiviteter prioriteres i respekt for kommunens naturlige fundament Langeland Kommune prioriterer de kommunale kerneydelser højt med hovedvægten lagt på: - børns udvikling og læring - befolkning, sundhed og trivsel - arbejdsstyrkens kompetencer - vedligeholdelse af de ældres færdigheder og funktioner Langeland Kommune har fokus på at høj livskvalitet er forbundet med at være sund og rask, og at der skal udvikles og iværksættes indsatser, der gør det let at træffe det sunde valg. 1.3 Folkesundhed I Langeland Kommune opfattes sundhed som den enkelte borgers ressource til at leve det lange og gode liv. Sundhed handler om hvordan vi har det med os selv og med hinanden. Derfor indeholder sundhedsarbejdet både et fokus på livsstil og på 13
Indsatsområde 1 Helhedsorienterede visioner - Vi tænker i helheder levevilkår og inkluderer dermed alle afdelinger og institutioner i opgaveløsningen. Både livsstils- og levekårsperspektiver inddrages i alle aspekter af Kommunalbestyrelsens beslutninger. Det tilstræbes at kommuneplanen berører alle de indsatsområder, som er beskrevet i kommunens sundhedspolitik. Områder som uddannelse, boligforhold, arbejdsmiljø, rekreative miljøer, sundhedsydelser, fysisk aktivitet og sociale relationer har betydning for sundheden. Ligeledes vil en kommune der sætter fokus på og arbejder aktivt med forebyggelse og sundhed være et stærkt bosætnings- og erhvervspolitisk signal for kommunen. at den kommunale forvaltning i sin helhed har sundheden på dagsordenen i forbindelse med alle relevante aktiviteter. Med andre ord skal der være bevidsthed om, hvordan de fremtidige beslutninger kan fremme borgernes livskvalitet og sundhed at folkesundhed rummer indsatser med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig opsporing, rehabilitering, efterbehandling samt pleje at sundhed medtænkes på tværs af arbejdsområder og -rutiner i alle kommunens afdelinger, og sundhedsopgaver dermed er en del af kerneydelsen at der gennemføres konkrete sundhedsindsatser gennem en flerstrenget tilgang til sundhedsarbejdet, et samarbejde på tværs, samt med innovation og udvikling som katalysator at sundhedsarbejdet inddrager teknologiske løsninger i udviklingen at kortlægning og vidensfrembringelse blandt andet gennem medvirken i internationalt og nationalt samarbejde anvendes som grundlag for en målrettet indsats inden for de forskellige områder at motivere den enkelte til at bidrage til egen og andres sundhed gennem eget virke, foreningsliv, arbejdsplads samt lokalområde at realisere mål inden for samtlige kommunale serviceområder at sundhedsindsatserne er både af struktureret og individuel karakter som motiverer til at bidrage til egen og andres sundhed. Sundhedsvision for Langeland Kommune Et langt og godt liv på Langeland Det lange og gode liv på Langeland udvikles gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der bygger på et bredt sundhedsbegreb og inddrager borgerne. Det skabes ud fra følgende visioner: Langeland Kommune vil skabe muligheder og rammer for, at de langelandske borgere kan opnå et langt og godt liv ved at støtte deres fysiske, psykiske og sociale sundhed og ved at forebygge sygdom og funktionsbegrænsninger hos den enkelte Langeland Kommune vil sikre at den kommunale service understøtter livsglæde, trivsel og tryghed i alle livets faser Langeland Kommune vil skabe mulighed for, at alle kan tage vare på deres eget liv og være med til at bekæmpe ulighed i sundhed, således at sundhed både er et eget ansvar, et kommunalt ansvar og et fælles ansvar Langeland Kommune vil fremme samarbejdet mellem borgerne, erhvervslivet og de frivillige foreninger. 14
Indsatsområde 2 De fysiske rammer - Vi sørger for attraktive fysiske rammer Planstrategiens visioner kræver i høj grad opfølgning i kommuneplanen med planlægning og udstykning af attraktive arealer til blandt andet boligformål, fritidsformål, erhverv m.m. Det gennemgående tema om øget bosætning på Langeland har betydet, at der varierede muligheder for boligudvikling på Langeland. Fra områder som er færdigudviklet til nye attraktive kystnære områder som kan udvikles på grundlag af kommuneplanen. at sikre opfølgning på anvendelsen af Langeland Kommunes designmanual ved omlægninger og nyanlæg af arealer, bygninger, veje m.m. at det søges at udvide området for anvendelsen af designmanualen fra Rudkøbing til andre dele af kommunen På Langeland skal den fysiske planlægning generelt understøtte mulighederne for forskellige aktiviteter, der retter sig imod alle aldersgrupper, og som understøtter relationer mellem mennesker, arbejdspladser og dannelsen af sociale netværk. Med andre ord - planlægningen skal i høj grad understøtte at livet kan leves på Langeland. Når en kommune planlægger og tilrettelægger fremtidens boligområder, bygninger, veje, grønne områder m.m., får udformningen stor betydning i mange år herefter. Den får betydning både for det visuelle udtryk, miljøforhold, støj, anvendelse, vedligeholdelse osv. Det gælder derfor om at være bevidst om fremtidens behov hos de respektive brugergrupper og give dem trygge og spændende rammer. 2.1 Mennesker mødes i by og på land Vej- og stiforløb, pladser og grønne områder m.m. er det fælles rum, som vi alle benytter os af, når vi bevæger os rundt i kommunen. Kommunalbestyrelsen ønsker i den forbindelse at sætte fokus på oplevelser, kvalitet og tryghed, hvor end vi færdes både i det åbne land og i byens rum. De fælles rum i byerne og i det åbne landskab skal stimulere lysten hos alle til at bevæge rundt, til at opleve og til at trives - både når det gælder børn, voksne, ældre og handicappede. Udformning af fremtidens gader og pladser fordrer en bevidst arkitekturpolitik. Således udarbejdede Langeland Kommune i 2008 en Designmanual for Langeland Kommune, der skal styrke helheden i arkitekturen. Manualen fastlægger en politik for belægninger, byudstyr og belysning samt hvordan den bidrager til at bruge uderummet til aktiviteter og fællesskaber. I første omgang omfatter manualen Rudkøbing bymidte og havn samt områderne indeholdt i visionsplanen. Formålet med designmanualen er at sikre sammenhængende og kvalificerede valg, hvor udgangspunktet er byens særlige identitet. at der med udgangspunkt i en udviklingsplan for et givent område søges igangsat mindre forskønnelsesprojekter at der hvor dette er muligt indtænkes fleksibilitet og multifunktionel anvendelse ved omlægninger og nyanlæg af bygninger og veje såsom mødesteder, oplevelser, natur, grønt net af veje og stier m.m. at udnytte mulighederne for at gennemføre aktiviteter og arrangementer i forbindelse med relevante parker, pladser og lign. Samtidig bør der løbende kommunikeres om nye muligheder at infrastrukturen indbyder til aktiviteter der fremmer bevægelse, fællesskab og leg. 2.2 Erhverv Beskæftigelse og erhverv er et særligt udpeget indsatsområde ifølge Planstrategien. Dette beskrives endvidere i det efterfølgende afsnit 7. Der skal værnes om de eksisterende virksomheder så de fortsat har gode vækst- og udviklingsmuligheder. Endvidere skal opmærksomheden især rettes imod iværksættere og mindre virksomheder, som ventes at spille en større rolle for Langeland i fremtiden. Her tænkes i særlig grad på virksomheder inden for service, handel, håndværk og de mere kreative erhverv. at undgå at tidligere erhvervsområder forfalder ved at tiltrække nye erhverv eventuelt i kombination med boliger, rekreative områder m.m. at nye virksomheder og erhverv i videst muligt 15
Indsatsområde 2 De fysiske rammer - Vi sørger for attraktive fysiske rammer omfang placeres i særlige områder til formålet - erhvervsområder at der udarbejdes mere fleksible lokalplaner med henblik på at øge interessen hos investorer og nye virksomheder at profilere Langeland Kommune for at tiltrække nye virksomheder og erhverv at Langeland Kommune løbende har eller kan anvise et afpasset udbud af attraktiv erhvervsjord eller bygninger til erhverv. været en del af konkurrenceområdet for arkitektkonkurrencen for Rudkøbing Havn. Kommuneplanen rummer herudover ganske store arealudlæg til boligformål over hele kommunen både i nord og i syd. Disse arealudlæg åbner muligheden for at tilbyde et varieret udbud af boligtyper og stor geografisk spredning. at visionsområdet udbygges løbende med hensyn til beplantning, boliger, infrastruktur og øvrige faciliteter 2.3 Nye boligområder og visionsområdet Forud for kommuneplanudarbejdelsen er der udarbejdet den såkaldte Langelandsvision 2006, som alene omhandler et areal omkring Rudkøbing by. Visionsplanen omfatter realiseringen af en helt ny bydel Ørstedbyen. I området er den nye skole Ørstedskolen opført, ligesom der på sigt etableres de relevante institutioner og fritidsfaciliteter. Dette sker ved udflytningen af eksisterende faciliteter og/eller ved etablering af helt nye. Første etape i boligområdet er anlagt. Området vil i sin helhed komme til at fremstå som en ny bydel med en kombination af ny skole, forskellige boligtyper, institutioner samt fritidsfaciliteter. Tanken om udflytningen af eksisterende fritidsfaciliteter vil på sigt samtidig frigøre bygninger og anlæg, som næsten alle er yderst attraktivt beliggende hvad angår nærhed til vandet. Hermed åbnes yderligere muligheden for at etablere helt nye unikke boligområder. Således har planlægningen for den fremtidige anvendelse af området ved Rudkøbing Skole samt sportsbanerne syd for Rudkøbing at ønsker om at bo tæt ved kyst og natur i videst muligt omfang tilgodeses under hensyntagen til natur- og landskabskvaliteter i øvrigt at der i forbindelse med den fysiske planlægning på sigt udpeges nye arealer til helårsboliger. 2.4 Havne og havneudvikling Der er mange steder fokus på havnearealerne og på havneudvikling generelt. Dette skal ses på baggrund af, at havneområderne de senere år har gennemgået store forandringer. Færgetrafikken er flere steder ophørt, fiskeri- og erhvervshavne har mange steder skiftet karakter, og der er en stigende interesse for at benytte de attraktivt beliggende arealer til nye formål og aktiviteter. Havneområdernes fremtid er således en stor udviklingsmæssig udfordring. Områderne udgør samtidig 16
Indsatsområde 2 De fysiske rammer - Vi sørger for attraktive fysiske rammer en arealmæssig ressource for byerne og skal i høj grad tænkes ind i forhold til byernes karakter og udvikling i øvrigt. Denne udvikling og nytænkning af havneområderne er allerede påbegyndt i Langeland Kommune. Der er igangsat projekter både i og omkring Lohals Havn, Ristinge Havn, Bagenkop Havn og Rudkøbing Havn. En del af disse kommunalt ejede ejendomme var der ikke længere brug for efter sammenlægningen af de hidtidige tre kommuner. Desuden er der sket en ændring i strukturen på skoleområdet. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at afhænde overflødiggjorte bygninger og nedrive ubrugelige ejendomme. at antallet af kommunale ejendomme hele tiden er afpasset efter behov, herunder kommunens kerneopgaver samt økonomi Med henblik på udarbejdelse af en Masterplan for Rudkøbing Havn blev der i 2008 iværksat en international arkitektkonkurrence EUROPAN 10 for havnen og tilknyttede havnearealer. Resultatet blev samlet i en udviklingsplan Rudkøbing 2011 Fra masterplan til Udviklingsplan. Planen viser vejen for en stratetisk udvikling på havnen. Planen er opdelt i delområder som kan udvikles i takt med behov og økonomi. I 2013 er den første etape Multibane Perler på en snor igangsat. at de allerede igangsatte havneudviklingsprojekter følges op med konkrete planer for den videre udvikling af den enkelte havn at kommunen løbende forsøger at udnytte kapaciteten bedre, således at kommunale bygninger så vidt muligt ikke står ubenyttede i aftentimer og weekends at der sikret et optimeret og koordineret energiforbrug i kommunens ejendomme at kommunen arbejder for at tilgængeligheden for handicappede i Langeland Kommunes bygninger forbedres løbende at både sociale, økonomiske, sundheds- og miljømæssige hensyn tænkes ind, når kommunen planlægger og anlægger nye bygninger, veje, grønne områder eller andet. at nye projekter og tiltag afstemmes nøje i forhold til den enkelte havns særlige karakter at udviklingsplanen for Rudkøbing Havn følges op således, at resultatet herfra efterfølgende indarbejdes i den fysiske planlægning at havnemiljøerne indgår i arbejdet som en væsentlig del af Langelands kulturarv at havneudvikling indgår i arbejdet som en social, kulturel og økonomisk ressource. 2.5 Kommunale bygninger Langeland Kommune har som resultat af kommunesammenlægningen været ejer af en lang række bygninger eksempelvis rådhuse, skoler, institutioner m.m. 2.6 Infrastruktur og trafik Infrastrukturen binder kommunen fysisk sammen fra nord til syd. Det er vigtigt at vi trygt og hurtigt kan komme fra et sted til et andet både rundt i kommunen og til de andre områder. Med den overordnede målsætning om at blive en bosætningskommune, vil fokus naturligt også være rettet imod infrastrukturen uden for kommunen. Det er vigtigt at man trygt og hurtigt kan komme fra Langeland til de større byer uden for øen, hvor en del bosættere forventes at arbejde. Endvidere er det vigtigt at borgerne kan færdes hurtigt og trygt eksempelvis når der skal købes ind, når børn skal hentes og bringes, osv. Infrastruktur er ikke kun fysisk transport men også hurtige og sikre forbindelser til den digitale omverden. Især muligheder for at kunne kommunikere over hurtig internetforbindelse er afgørende for erhverv, bosætning og turisme. Også den kollektive trafik har betydning for, hvordan livet kan leves på Langeland. Den generelle tendens på landsplan er, at antallet af passagerer i den kollektive trafik falder til fordel for privatbilismen. Faldet betyder at både tilskud og billetpriser stiger, og at 17
Indsatsområde 2 De fysiske rammer - Vi sørger for attraktive fysiske rammer antallet af ruter reduceres med en dårligere betjening til følge. Den samme tendens gør sig gældende lokalt. at der via en konstruktiv og målrettet Masteplan sikre regeringens intentioner om 100 Mbit/s til alle inden år 2020 og sikres teleselskaberne optimale muligheder for at leve op til regeringens målsætning at det ved anlæg eller renovering af veje overvejes, hvorledes forskønnelse i øvrigt kan udføres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med Designmanualen for Langeland Kommune at der ved anlæg eller renovering af veje tages særligt hensyn til cyklister og gående, herunder handicappede at den nuværende infrastruktur videreudvikles med veje, stier og grønne områder for at sikre en tryg, fremkommelig og miljøvenlig færdsel i kommunen at de lidt større børn selvstændigt kan færdes trygt i trafikken at der i samarbejde med Region Syddanmark og FynBus arbejdes for en tilpasning af den kollektive trafikbetjening således, at denne transportform bliver mere attraktiv for borgerne at der etableres samarbejder, der skal understøtte at vejene til og fra Langeland løbende forbedres til gavn for lokale virksomheder, borgere og gæster at Langeland Kommune i forbindelse med planarbejdet på længere sigt er opmærksom på mulighederne for at etablere en erhvervshavn i Spodsbjerg i tæt samarbejde med interessenterne at færgefarten til Strynø sikres i en god driftssikker infrastruktur. 2.7 Sundhed og trivsel De fysiske rammer har også en stor betydning for folkesundheden, trivslen og mulighederne for udfoldelse. Generelt vil fysiske rammer, der understøtter fysisk aktivitet, sociale relationer og en positiv livsstil, være med til at styrke velvære og livskvalitet mellem mennesker og samtidig forebygge en række sygdomme. De fysiske rammer er ligeledes med til at danne fundamentet for gode levevilkår, herunder uddannelse, boligforhold, arbejdsmiljø og rekreative miljøer. Det har derfor stor betydning, at Langeland Kommune allerede i forbindelse med planlægningen af de fysiske rammer tænker på indretning af og faciliteter til såvel sund livsstil som gode levevilkår. at de fysiske rammer støtter op om hele opgaveløsningen omkring folkesundhed at lysten til en sund livsstil i den enkeltes hverdag generelt stimuleres så meget som muligt. Dette skal ske allerede i forbindelse med planlægningen af de fysiske rammer at muligheden for og lysten til en sund livsstil konkret indtænkes ved renovering eller etablering af nye bygninger, vej- og stianlæg, torve, pladser, havnemiljøer, parker, grønne områder m.m. at tilgængeligheden generelt fortsat søges udbygget på en hensynsfuld måde således at dette yderligere stimulerer lysten til fysisk aktivitet. Dette gælder også for ældre og handicappede at det er muligt for borgere, der er bosat inden for en rimelig afstand, at komme frem og tilbage til skole eller arbejde ved egen kraft på en god og betryggende måde at indrette og drive kommunale institutioner, skoler osv. således at sundhedsfremme er en fast og velovervejet del af drøftelser og beslutninger at de fysiske rammer skaber de bedste forudsætninger for trivsel på arbejdspladser og i boligområder i Langeland Kommune at der arbejdes for at skabe endnu mere moderne og sundhedsfremmende plejemæssige rammer for ældre og for handicappede borgere. 18
Indsatsområde 3 Markedsføring og branding - Vi tiltrækker mennesker og investeringer Det skitserede fremtidsbillede i Planstrategien for Langeland Kommune og den overordnede vision om øget bosætning betyder helt naturligt et øget behov for at profilere og markedsføre Langeland på flere fronter. Dette gøres ud fra devisen, at det ikke nytter, at vi selv synes, at vi bor i enestående omgivelser, hvis ingen andre har kendskab til det. Vi skal med andre ord øge kendskabet til Langeland Kommune og de unikke muligheder og egenskaber. Et øget kendskab skal tiltrække mennesker, investeringer og samtidig øge synligheden både som bosted og som turistmål. På regionalt plan er der endvidere fastsat strategier i relation til at brande og synliggøre områdets særlige potentialer, herunder er der iværksat større satsninger som eksempelvis det fælles projekt Destination Fyn m.fl. øge kendskabet i relation til bosætning, kunst, kultur, kulturhistorie, natur, miljø og fritid at eksisterende samarbejder søges udbygget og videreført med henblik på at øge kendskabet til kommunen eksempelvis gennem samarbejde om konkrete projekter, udviklingen af konkrete events og aktiviteter m.m. at der indgås konkrete skriftlige aftaler med parterne således, at der er samlet og koordineret overblik over, hvem der iværksætter hvilke konkrete tiltag med henblik på, at tiltrække flere mennesker og investeringer at understøtte institutioner, foreninger og andre lokale initiativtagere i fortsat at skabe events og aktiviteter, som kan medvirke til at øge kendskabet til kommunens værdier. 3.1 Fokus på bosætningsværdierne Lokalt bygger bosætningsvisionen på, at vi ligeledes er opmærksomme på, at iværksætte konkrete markedsføringstiltag at brande Langeland som et enestående sted, uanset om man er potentiel bosætter, turist eller andet. Dette kan gøres gennem lokale initiativer, tværgående samarbejder og ved udnyttelse af synergier i forhold til nationale, regionale og øvrige indsatser. I bestræbelserne på at øge kendskabet til Langeland Kommunes værdier og potentialer benyttes et miks af forskellige redskaber. Traditionelle markedsføringsaktiviteter er ofte ret kostbare, hvorfor vinklen især er, at indtænke kommunikation og markedsføringen i forbindelse med alle de relevante indsatser, som Langeland kommune i forvejen iværksætter. Kommunalbestyrelsen vil derfor have særlig fokus på at øge kendskabet generelt til bosætningsværdier i Langeland Kommune i forbindelse med alle relevante kommunale indsatser at synliggøre og kommunikere om offentlig service til borgerne at der generelt søges indgået samarbejder med andre interessenter, hvor samarbejdet kan 3.2 Fokus på sundhed og trivsel Langeland Kommune har i sundhedspolitikken defineret en bred og positiv tilgang til arbejdet med folkesundheden. Dermed vil Langeland Kommune signalere til borgerne, arbejdspladserne og foreningerne, at der lægges vægt på trivslen og at kommunen gerne vil bidrage med at iværksætte sundhedsfremmende tilbud i alle regier. Tilgangen til udviklingen af sunde indstaser i Langeland Kommune sker gennem projektorienterede tiltag, der inddrager de involverede i både planlægning og udførelse. Dermed vil det sunde arbejde i Langeland Kommune henvende sig til alle, unge som ældre - i både familiemæssigt, erhvervsmæssigt og frivilligt regi. Der ses ofte en ulighed i sundhed. Borgere fra lavere sociale klasser er mere syge end borgere fra højere sociale klasser. I Langeland Kommune er der brug for alle. Derfor er det en mærkesag at bidrage til at skabe mere lighed i sundhed. Gennem fælles ansvar kommunen og borgerne imellem vil sundheden højnes og uligheden mindskes. Det er samtidig vigtigt for kommunalbestyrelsen at signalere over for omverdenen, at Langeland Kommune er et godt sted at besøge og bo. Herudover er det vigtigt at kommunikere, og at der ydes en god service over for alle kommunens borgere. 19
Indsatsområde 3 Markedsføring og branding - Vi tiltrækker mennesker og investeringer at folkesundhedsarbejdet synliggøres og udbredes så det er med til at promovere kommunen at borgere oplever øget sammenhæng og helhed i sundhedsydelserne at kommunen og borgerne står sammen i fælles indsatser for sundheden at synliggøre sundhedspolitikker og efteruddannelse for medarbejdere i det offentlige og det private erhvervsliv at der sker løbende markedsføring vedr. øget tilgængelighed for alle. Eksempelvis forbedrede muligheder for handicappede i relation til natur og faciliteter i øvrigt med henblik på at øge bosætning og antallet af turister at der skabes rammer og vilkår som giver mulighed for at tiltrække sundhedsprofessionelle. 20
Indsatsområde 4 Service - Vi udvikler og tilpasser servicetilbud Som en naturlig følge af visionen om Langeland som en kommende bosætningskommune vil kommunalbestyrelsen prioritere de kommunale kerneydelser højt med stor vægt på pasning og undervisning af børn og pleje af ældre. Planlægning og prioritering skal tage udgangspunkt i de fremtidige forventninger til bosætning og udviklingen i befolkningen. at tilbud om service løbende synliggøres således, at henvendelser bliver målrettede at alle henvendelser fra borgere, virksomheder, foreninger m.fl. så vidt muligt ekspederes færdig eller sendes til videre behandling så hurtigt som muligt at borgere, virksomheder, foreninger m.fl. ved henvendelser, som ikke umiddelbart kan ekspederes færdig, straks får en meddelelse om, hvornår kommunen forventer at sagen kan behandles 4.1 Borgerservice - personlig og digital betjening Langeland Kommune tilbyder service til borgere, erhvervsliv, foreninger, turister m.fl. enten fra institutionerne eller via de administrative forvaltninger. Skoleundervisning, børnepasning, ældrecentre, turistservice m.m. bliver ydet fra og findes på bestemte adresser. Service fra Borgerservice og de administrative forvaltninger ydes som udgangspunkt som digitale selvbetjeningsløsninger via kommunens hjemmeside, og sekundært ved personlig betjening på én adresse nemlig fra Langeland Kommunes rådhus. Digital betjening er udgangspunktet for den kommunale service. Et stigende antal borgere skal over de kommende år benytte sig af mulighederne for digital betjening. For at imødekomme dette er det vigtigt, at den digitale betjening er så brugervenlig og let tilgængelig som overhovedet muligt. Langeland Kommune opgraderer løbende funktionaliteter på hjemmesiden. : at der fortsat skal arbejdes for at indgangen til offentlig service for borgere, erhvervsliv, foreninger m.fl. er så let og entydig som overhovedet muligt at det skal være tydeligt, hvordan man skal henvende sig at Rådhuset har én indgang for breve, e-mails og telefoniske henvendelser - én adresse og ét telefonnummer at www.langelandkommune.dk løbende udvikles således, at denne til stadighed lever op til krav og forventninger hos borgere og brugere. Dette gælder både krav vedrørende brugervenlighed, entydighed og funktionalitet at stadigt flere borgere og brugere finder det attraktivt at benytte www.langelandkommune.dk i kommunikationen med kommunen at der laves systematiske undersøgelser af brugernes krav og ønsker vedrørende den elektroniske indgang til kommunen at ny teknologi og nye metoder i relation til den digitale betjening overvejes i forbindelse med den løbende udvikling af www.langelandkommune.dk. 4.2 Service og borgerinddragelse Det er vigtigt at kende borgeres og brugeres forventninger og mening om de kommunale ydelser. På den måde bliver det lettere at inddrage disse synspunkter som et naturligt element i videreudviklingen af ydelserne. Denne udveksling af synspunkter foregår på mange måder - både på den formelle og mere uformelle bane. Det sker eksempelvis ved brugerundersøgelser, borgermøder, høringer, via fokusgrupper, brugerbestyrelserne, råd, avisdebat, via hjemmesiden osv. at debatformer til samspillet mellem kommunalbestyrelse og borgere, brugere, erhvervsliv, foreninger m.fl. fortsat udvikles. 21
Indsatsområde 4 Service - Vi udvikler og tilpasser servicetilbud 4.3 Folkeskoler og ungdomsskole Folkeskolerne i Langeland Kommune har i dag ca. 1.100 elever. Folkeskoler på Langeland: Nordskolen i Snøde med 0. 6. klasse samt SFO. Humble Skole i Humble med 0. 6. klasse samt SFO. Ørstedskolen i Rudkøbing med 0. 10. klasse, specialklasseafdeling samt SFO. Strynø Skole er en filial af skolen i Rudkøbing og har elever fra 0. 4. klasse. Skrøbelev Skole er en kommunal heldags specialskole. Ørstedskolen er et helt nyt byggeri, der blev taget i brug i sommeren 2010. Den er en af Danmarks mest moderne skoler. Nordskolen i Snøde er nyrenoveret og stod færdig til august 2012. Der er udvidet SFO-ordning med pasning for de 3-6 årige på skolen i selvstændig børnehaveafdeling. Skolen på Sydlangeland Humble Skole fremstår allerede som en moderne, velindrettet og velholdt skole. Der er samdreven institution med børnehaven Rævehøj, der har selvstændig afdeling på skolen. Skrøbelev Skole åbnede 1. januar 2010 i gennem renoverede lokaler i Skrøbelev, der ligger 2-3 km. fra Rudkøbing. Kommunalbestyrelsen har i planperioden særlig fokus på udnyttelse af de nye optimale moderne rammer: at der arbejdes løbende med styringsmæssige strukturer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, så børnene tilbydes optimale muligheder for læring og trivsel. Det sker blandt andet gennem en skolevision for skoleområdet, hvor der arbejdes med særlige indsatsområder at skolernes fysiske rammer udnyttes optimalt i forbindelse med skabelse af læringsmiljøer i skolen og i de omkringliggende lokalområderne. Blandt andet derfor skal der fortsat ske forbedringer i infrastrukturen til og fra skolerne. 22
Indsatsområde 4 Service - Vi udvikler og tilpasser servicetilbud Ungdomsskolen har ved juniorklub, aftenklub, ungdomsskoletilbud og 16+ aktiviteter en bred vifte af tilbud til børn og unge. Der udvikles fortsat tilbud til de unge på Langeland i ungdomsskolens regi og ved Team Ung. Unge har behov for fællesskaber med et fornuftigt indhold. Ungdomsskolens tilbud tilpasses løbende ungdomskulturen. Ungdomsskolens tilbud og aktiviteter sker både på folkeskolerne og i ungdomskulturhuset. at fastholde og udvikle det høje pædagogiske niveau i alle pasningstilbuddene. Det gøres ved at der skabes styringsmæssige strukturer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, så børnene tilbydes optimale muligheder for udvikling og trivsel - bl.a. gennem udpegning af særlige indsatsområder. 4.4 Dagpasning og børneinstitutioner 4.5.1 Ældreområdet Langeland Kommune tilbyder pasningsgaranti for alle børn. I alderen op til tre år tilbydes pasningen i den kommunale dagpleje. Der er dagplejere fordelt over hele øen. I alderen fra tre til seks år tilbydes pasningen i børnehaverne. Der er tilbud om skolefritidsordning til og med tredje klasse. Der er junior- og aftenklub under ungdomsskolens regi. Der er i alt 3 kommunale børnehaver og en selvejende institution. Nordstjernen er en del af Nordskolen og ligger fysisk som en selvstændig afdeling på Nordskolen i Snøde. Midtlangeland Børnehave består af tre afdelinger på Midtlangeland. Der er en afdeling i Simmerbølle, der er to afdelinger i Rudkøbing: Pyramiden og Vejlen. Til Midtlangeland Børnehave er en lille specialgruppe Solsikken. Rævehøj er en del af Humble Skole og ligger fysisk som en selvstændig afdeling på Humble Skole. Rævehøj har en afdeling i Bagenkop (Søbanke Naturbørnehave). Skattekisten er en selvejende institution på Strynø, der har pasning fra 3-6 år, SFO-tilbud og juniorklub. Ældreområdet i Langeland Kommune ønsker at være præget af høj faglighed, sammenhængende forløb, brugerinddragelse og -indflydelse. Som arbejdsplads vil området være kendt for åbenhed, troværdighed, medarbejderinddragelse og - indflydelse og for tilbud om målrettet kompetenceudvikling samt mulighed for/forventning til medarbejderen om at påtage sig et ansvar svarende til de erhvervede kompetencer. Personlig pleje og praktisk bistand er organiseret i 4 hjemmehjælpsgrupper i Lohals, Tullebølle, Rudkøbing og Humble. Hjemmesygeplejen er centralt organiseret i Rudkøbing. Den daglige planlægning foregår med udgangspunkt i Tullebølle, Rudkøbing og Humble. Der er i alt 56 dagcenterpladser fordelt på plejecentrene. Der er åbne aktivitetscentre for alle pensionister i Solhjem i Lejbølle, Ny Kohaven og Tryggelev. Rehabilitering. Støtte, hjælp og vejledning har det primære mål, at borgeren i videst muligt omfang bevarer og genvinder selvhjulpenhed. Dette både for at fremme uafhængighed og livskvalitet og for at prioritere ressourcerne der, hvor der er størst behov Velfærdsteknologi. Fokus på de teknologiske muligheder der kan fremme kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og at disse implementeres i driften og vejledningen af borgerne 23