SPEEDFLUE: FULD FART PÅ KYSTFLUEN Den får fuld skrue, når Bjarke Horst Jensen fluefisker efter havørred på kysten. Fluen trækkes ind i højt tempo, og han står næsten aldrig stille, men bevæger sig raskt henover pladserne for at affiske dem hurtigt og effektivt. Lettere forpustet har vi fulgt i hælene på Bjarke for at lære om denne effektive fiskeform se om du kan følge med... Af Gordon P. Henriksen I GÅR FIK JEG affisket seks pladser og jeg fik en enkel i Andkær Vig, så det er der vi starter, fortæller Bjarke i mobilen, mens jeg kører det sidste stykke mod Vejle Fjord. Tredive minutter senere ankommer jeg, hopper i mine vaders og går ned til vandet. Bjarke og hans fiskekammerat Søren Søndergaard kommer gående mod mig. Der sker ikke noget her, vi rykker videre til Holster Hage, siger de resolut. Jeg er knap ankommet, men gutterne har fisket lidt over en halv time og vurderer, at vi allerede skal videre. Vi når tilbage til bilerne, og her er det tydeligt, at Bjarke skal være mobil, når han fisker. Stangen deles i to og smides bag i stationcaren. Han hopper ind i bilen i sine mudrede vaders og sætter sig i sædet, der heldigvis er beskyttet med et overtræk. Den slags fiskeri er ikke noget man bruger konens bil til, fortæller Bjarke med et smil, og fortsætter med at fortælle, hvordan han har planer om madrasser, stangholdere og termokandeholdere bag i sin bil. Jo bilen kan være en vigtig del af fiske- Bjarke Horst Jensen giver den gas, når han fisker på kysten, og denne teknik resulterer i mange fisk. Derudover er han med på Team Scierra og fluekasteinstruktør. Se mere på fluekast.dk
udstyret, i hvert fald hvis man fisker på Bjarkes måde. DET HELE STARTEDE vel egentlig i begyndelsen af 90 erne hvor jeg»havørreder er ikke så kloge som mange går og tror. Hvis de er sultne, spiser de når de får mulighed for det.«i forbindelse med min uddannelse som biolog, specialiserede mig i ørred hvad ellers, tilføjer Bjarke smilende. Her fik jeg en masse viden, og en del af det, kunne jeg bruge i mit fiskeri. Jeg plejer at sige, at i åen er fisken nem at finde, men svær at fange. På kysten forholder det sig omvendt. Her er den nem at fange, men svær at finde. Havørreder er ikke så kloge som mange går og tror. Hvis de er sultne, så spiser de, når de får mulighed for det. Mine fluer er bestemt ikke kunstværker set i en fluebindingssammenhæng. Men det er fluer, som er effektive og har vist deres værd til den her type fiskeri i over ti år. Mit fiskeri går ud på, at få fluerne præsenteret for så mange fisk som muligt.. Det gøres ved at dække en masse vand og ved at bruge fluer, som er til at få øje på og så ellers bare trække dem ind i et højt tempo. Uanset hvor hurtigt Søren Søndergaard og Bjarke Horst Jensen diskuterer fluevalg til speedflue fiskeriet. Det vigtigste er at fisken ser fluen. man hiver sin flue ind, så er det ingenting i forhold til havørredens svømmehastighed, og de få haleslag en havørred skal bruge for at indhente den. Selvom du tror, at du hiver fluen hurtigt ind, så bevæger den sig faktisk ikke specielt hurtigt. Sammenlign fx med en spinnefisker næste gang du er ude. Så ved du hvad jeg taler om. Denne fisk huggede på en hurtigt fisket børsteormsimitation, mens Bjarke arbejde sig igennem et stræk ved Brejning Hoved i Vejle Fjord. STORE FLUER eller fluer i hidsige farver, kan også have andre fordele. I nogle tilfælde så hugger fisken ikke på fluen, men reagerer alligevel på den. Måske ser jeg en følger, mærker en fisk slå til fluen eller ser en springe fri af vandet, fordi den ligefrem blev bange for fluen. Under alle omstændigheder, så ved jeg, at der er fisk i området og så kan jeg effektivisere mit fiskeri. Har jeg først fundet fiskene, kan jeg også en gang imellem finde på at skifte til en mindre flue og fiske mere traditionelt kystfiskeri. Men som sagt, så betragter jeg kun traditionelt kystfiskeri som effektivt, hvis du er på en plads, hvor du ved der er fisk inde. DA VI ANKOMMER TIL HOLSTER HAGE, går der ikke mange minutter, før Bjarke og Søren står i vandet. De begynder midt på revet og bevæger sig i hver sin retning. De kaster hurtigt med få bagkast, hiver raskt fluen ind, og tager flere skridt langs kysten mellem hvert kast. Når de hver har affisket ca. hundrede meter, ringer de lige»uanset hvor hurtigt man hiver sin flue ind, er det ingenting i forhold til havørredens svømmehastighed og de få haleslag en havørred skal bruge for at indhente den.«sammen på mobilen. Har de ikke set eller mærket noget, er det videre til næste plads. Her sker der heller ikke noget, så vi hopper ind i bilen igen og kører videre til Brejning Hoved. Her møder vi straks en spinnefisker, der har fanget en enkel havørred på halvmeteren, og han fortæller, at den gylpede et par børsteorme op. Der ryger derfor hurtigt et par store lange blåsorte fluer, der kunne ligne en børsteorm, på enden af forfanget, hvorefter der turbofiskes igen i hver sin retning. En fisk vender bagved Sørens flue og efter et kvarters fiskeri, får Bjarke Med stangen under armen kan man bruge begge hænder til at hive linen ind i høj fart. Denne teknik er specielt brugt til hurtige fisk i troperne såsom barracuda og jacks, men den er også effektiv til fiskeri efter ørrederne herhjemme. Fisk & Fri 89
SPEEDFLUE et kontant hug. Modhugget giver næsten sig selv, når man er ved at hive fluen ind i eksprestempo og Bjarke får hurtigt fightet fisken ind på lavt vand. Det er en blank nedgænger, der forsigtigt genudsættes, efter at jeg har fået Bjarke til at holde den op til ære for Fisk & Fri s læsere. Når først vi har set eller mærket fisk på en plads, så bliver vi gerne og fisker den igennem et stykke tid, pointerer Bjarke. Men går der en halv time eller mere uden skyggen af fisk, så er vi ikke bange for at rykke videre. Man risikerer at gå fra noget halvgodt fiskeri, men igen risikerer man også at ramme noget virkelig godt fiskeri et helt andet sted. Jeg har mange gange været ude for pludselig at ramme et hotspot, hvor man fanger flere fisk i samme område i en kort periode. Chancerne for at opdage disse pludselige hotspots»jeg har mange gange været ude for pludselig at ramme et hotspot hvor man fanger flere fisk i samme område inden for en kort periode.«er større, hvis man bevæger sig mere. Er man heldig at finde et sted med flere hugvillige fisk, gælder det bare om at fiske igennem og gemme kaffepausen til senere. Men her ved Brejning Hoved udebliver resten af fiskene desværre, og inden vi rykker videre, benytter jeg kaffepausen til at udspørge Bjarke om hvilket grej der egner sig til dette fiskeri. FLUEVALGET ER IKKE SÅ KOMPLI- CERET. Først og fremmest skal det være en flue, der er til at få øje på, beretter han. Det opnår man på én af to måder eller de to kombi- neret. Den første er størrelse. En stor flue, der suser forbi, er langt mere synlig end en lillebitte tangloppe imitation. Den anden måde at gøre en flue synlig på, er ved hjælp af farven. Hidsige farver og flash fungerer godt, idet det gør fluen nem at få øje på. Sorte fluer er faktisk også gode, idet de giver en synlig silhuet i vandet, både til dags- og aftenfiskeri. Ved lav sigtbarhed kan sorte fluer faktisk give en god kontrast, selvom det ikke lige virker som det umiddelbare valg i grumset vand. Generelt benytter jeg buskede fluer, så de skubber lidt vand. Fisken jager jo Fluevalg til speedfluefiskeri er ikke en svær videnskab. Det vigtige er at de er synlige og det kan opnås med store størrelser eller hidsige farver. Bemærk den røde bindetråd, som Bjarke benytter meget. ikke kun med synet, men mærker også trykbølgerne med sit sidelinjesystem. Min fiskekammerat Peter Rødsgaard, påpegede for mange år siden, at fluer der er symmetriske om længdeaksen var gode som ophængere til spinnefiskeri. Det er fordi de ser ens ud, uanset om de vender på hovedet eller sidelæns, og det er ikke vigtigt om de vender»rigtigt«. Mange af mine fluer er bygget op på denne måde, og fluer som juletræet, pink juletræ (flammen) og forskellige hacklefluer er gode til Selvom fiskeriet foregår i et hæsblæsende tempo bliver der heldigvis stadig tid til kaffepauser. Bemærk bilen, som er en vigtig del af speedfluefiskerens redskaber. Denne her har GPS til at finde de gode pladser, sædebetræk til at beskytte mod våde vaders og masser af plads bagi til fiskegrejet. 90 Fisk & Fri
denne form for fiskeri. Fluer med hackelkrop og hår eller fjerhale som fx Woolly Bugger og lignende fluer er også gode. Fisk svømmer jo en del hurtigere end rejer og tanglopper. Mange af mine fluer ligner derfor nok snarere små fisk end rejer. Men egentlig tror jeg ikke, at det er så vigtigt, om de ligner det ene eller det andet. En flue som Polar Magnus kan jo ligne alt og intet, men er drøn effektiv. Den har også en hidsig farvet front, og jeg kan godt lide en lille smule rødt eller en anden farve forrest på fluerne. Det giver fisken lidt at»sigte«efter. Derfor bruger jeg ofte rød bindetråd til at afslutte mine fluer med. Jeg bruger desuden næsten altid en eller anden form for belastning på fluerne, oftest kuglekædeøjne eller en af de nyere al- Her er det et par børsteorms imitationer og en pink juletræsvariant, som er en af de fluer Bjarke benytter allermest. ternativer til bly. Det er for at få fluen ned, når den fiskes med hurtigt indtagning. STANGVALGET er ikke så afgørende. Det skal være det, man føler sig mest tilpas med. Dog vil jeg mene, at en # 7/8 eller # 8/9 er bedre til at håndtere de store fluer, end de lette stænger, som man ser flere gå rundt med i dag. Jeg foretrækker intermediate eller endnu bedre densitetskompenserede 0/1 er liner, hvor der er et skydehoved med en glidende overgang mellem en flydende del og synkende spids. Disse svagtsynkende liner er gode, da det kræver lidt at få fluen ned, når man hiver den»havørred på kysten er utroligt nemme at få til at hugge, men det kan være svært at finde dem!«ind så hurtigt. Til forfang bruger jeg typisk intermediate polyleaders, og hvis jeg en sjælden gang bruger en flydeline, benytter jeg en synkende polyleader. Yderst bruger jeg en 0,28 mm nylonspids. Det vil nogen nok mene er tykt, men det passer godt til fluer i str. 4-2 og 1/0, og havørreden tager ikke notits af det ved de høje hastigheder. Jeg binder altid mine fluer på med en løkkeknude som fx rapalaknuden, da det giver fluerne en mere livlig gang. FOR AT FISKE MEST EFFEKTIVT, skal min flue være i vandet så meget som muligt, og derfor laver jeg hellere et bagkast mindre og et lidt kortere, men hurtigere fremkast. Fluen hiver jeg ind i raske ryk, og i nogle tilfælde bruger jeg et tohåndsstrip, hvor jeg tager stangen under armen og bruger begge hænder til skiftevis at trække linen ind. En linekurv eller balje er derfor også uundværlig til denne form for fiskeri. Når man bevæger sig meget, mens man fisker, skal linen ikke hænge bag ved én og dingle. Jeg foretrækker en linekurv i hård plastik med indvendige kegler. Jeg har set mange bore hul i disse baljer, så vandet kan komme ud. Lad være med det. Man ender bare med at få vand Til de lange hurtige kast er dobbelttrækket en nødvendighed og desuden er det en god idé med en linebalje der sidder lavt og til siden som sørger for, at der ikke går kludder i skydelinen mens man bevæger sig. Fisk & Fri 91
SPEEDFLUE ind, når man vader dybt, og så kan linen nemt blive kludret. Tøm i stedet baljen for vand en gang imellem ved at vippe den. Nogle griner lidt og mener jeg er ved at tabe baljen, fordi den sidder så lavt og helt ude på siden, men når man laver de der lange strips, så passer det altså med, at det er dernede man giver slip på linen. Glem det der med at have den siddende oppe på maven, som en eller anden issælger. Der kan den til gengæld sidde, når jeg fisker med nymfer eller tørflue i åen. Men det er jo en helt anden snak. VI FISKER IGENNEM og får prøvet et par fine pladser mere i Vejle Fjord. Undervejs ser vi enkelte fisk, der er oppe efter fluen, men desværre fanger hverken Bjarke, Søren eller jeg flere fisk. Men derfor var jeg alligevel godt udmattet efter at have holdt Bjarkes tempo Den dag Fisk & Fri var ovre at følge Bjarke, blev det kun til denne ene fisk. Den blev hurtigt genudsat så Bjarke kunne fiske effektivt videre. en hel dag. Selvom det prægtige resultat udeblev, er der er ikke tvivl om, at jeg har fået stof til eftertanke. Og med tanke på deres gennemsnitlige dagsfangster, som ofte ligger på 5-6 fisk pr dag, så er der helt sikkert tale om en effektiv teknik, som jeg vil komme til at benytte mig af. På sin hvis kan man sige, at Bjarkes fiskeri står i stærk kontrast til visse andres former for kystfiskeri. En lystfisker som fx Brian Kjær, der bl.a. er kendt fra sin Multe-DVD og tidligere artikler i Fisk & Fri, fisker på en helt anden måde. Brian fisker med lette stænger, tynde forfang og ofte mindre fluer, som er naturtro imitationer af de byttedyr havørreden jager for tiden. Meget af hans fiskeri foregår med øjnene og først når han har spottet en fisk, leverer han et let præcist kast til fisken. Begge metoder kan være effektive, og hvis man vil forbedre sine chancer på kysten, er det en god ide med kendskab til flere metoder samt deres fordele og ulemper. Det er bare med at klø på, eller gi den gas, som Bjarke ville have sagt. 92 Fisk & Fri