Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver anledning til, at der slækkes på kreditstandarderne ved nyudlån. Analysen blev drøftet på mødet i Det Systemiske Risikoråd i marts 2014 sammen med blandt andet Nationalbankens udlånsundersøgelse, jf. rådets pressemeddelelse af 27. marts 2014. I analysen afdækkes udviklingen i institutternes kreditstandarder ved nyudlån fra 2012 til 2013. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod gruppe 1 og 2 institutternes erhvervsengagementer og fokuserer på tre hovedområder: store erhvervskunder 1, udlejningsejendomme 2 og struktureret finansiering 3. I analysen er der set nærmere på institutternes egne kreditstandarder, og hvorledes disse har ændret sig fra 2012 til 2013, samt hvordan institutterne selv ser udviklingen på bankmarkedet inden for de tre hovedområder. Analysen omhandler nyudlån til både nye og eksisterende kunder. Analysen viser, at konkurrencen om de bedste erhvervskunder inden for særligt de store erhvervskunder og struktureret finansiering er øget gennem det sidste år. Herudover viser analysen, at den øgede konkurrence om de store erhvervskunder har ført til en lempelse af kreditstandarder for de bedste og mest modstandsdygtige kunder. For de bedst beliggende udlejningsejendomme 1 Store erhvervskunder defineres her som engagementer med virksomheder, der har over 250 ansatte eller en omsætning større end 50 mio. euro. 2 Udlejningsejendomme dækker over både boligudlejning til private og erhverv (forretninger, lager mv.). 3 Struktureret finansiering omfatter finansiering af virksomhedshandler.
2/5 og inden for struktureret finansiering har der også, i et vist omfang, været tale om en lempelse af kreditstandarder. 2. Store erhvervskunder På markedet for finansiering af store erhvervskunder oplever alle institutterne, at der gennemgående er sket en lempelse af kreditstandarderne for de mest kreditværdige kunder, jf. tabel 1. Udviklingen i kreditstandarder for store erhvervskunder Tabel 1 Konkurrencesituationen 0 0 5 Kreditstandarder i markedet 0 0 5 Egne kreditstandarder 0 1 4 Konkurrencesituationen 0 2 4 Kreditstandarder i markedet 0 0 6 Egne kreditstandarder 1 3 2 set en ændring på kreditstandarderne. Ikke alle gruppe 2 institutter er aktive på markedet for store erhvervskunder. Samtlige gruppe 1 institutter ser en øget konkurrence på markedet, hvilket har været medvirkende til, at prisen for de mest kreditværdige store erhvervskunder er under pres. To institutter vurderer, at der er blevet slækket på kravene til sikkerhedsstillelse i forbindelse med nyudlån. De samme to institutter vurderer endvidere, at også kravene til covenants 4 er blevet lempeligere. Et institut skriver, at den øgede konkurrence kommer fra de største danske banker samt en række skandinaviske banker. To institutter oplyser, at de har slækket på deres egne kreditstandarder i forbindelse med udlån til meget kreditværdige store kunder, mens to andre institutter er blevet presset på prisen. Kun et enkelt institut har ikke ændret i sine vilkår for finansiering af store erhvervskunder. 4 Covenantkrav betegner en klausul, der indgår i lånekontrakter, hvorved låntager, så længe lånet ikke er indfriet, juridisk forpligtende påtager sig at foretage visse dispositioner eller at afstå fra visse dispositioner. Såfremt låntager ikke overholder sådanne forpligtelser, vil dette i reglen kunne betragtes som misligholdelse med deraf følgende retlige konsekvenser, herunder at lånet/obligationerne kan kræves førtidsindfriet.
3/5 For institutterne i gruppe 2 er det kun to tredjedele, der yder udlån til store erhvervskunder, og heraf har halvdelen en meget begrænset udlånsportefølje. Alle de seks institutter, der har besvaret spørgsmålene om store erhvervskunder, vurderer, at kreditstandarderne i markedet er blevet lempet. Heraf har fire vurderet, at presset på kreditstandarderne for de mest interessante kunder kan henføres til øget konkurrence. To institutter mener til gengæld, at der ikke har været en ændret konkurrencesituation, men har dog alligevel set en tendens til lavere priser og covenantkrav. Nogle institutter i gruppe 2 oplever, at der forekommer en større risikovillighed, og dermed lempes der på kravene til sikkerhedsstillelse over for de mest kreditværdige kunder. Et enkelt institut anfører, at det er tydeligt, at sektoren har rigeligt med udlånskapacitet. Hvis man ser på gruppe 2 institutternes egne kreditvilkår, har to institutter lempet på kravene i forhold til de bedre kunder, et enkelt institut har stigende krav til sikkerhed, prisfastsættelse og covenantkrav. De øvrige tre institutter har ikke ændret i deres egne kreditstandarder fra 2012 til 2013. 3. Struktureret finansiering På markedet for struktureret finansiering viser analysen, at institutterne i gruppe 1 alle vurderer, at konkurrencen er intensiveret med lempeligere kreditstandarder til følge, jf. tabel 2. Et institut peger på, at de lempeligere krav endvidere kommer som følge af en øget stabilitet i de underliggende selskaber (målselskaber). 4 ud af de 5 institutter oplyser, at der typisk i 2013 er blevet stillet mere moderate krav til egenfinansiering, og at prisfastsættelsen af målselskabet har været svagt stigende, hvilket ifølge et enkelt institut understøttes af en stigende aktivitet på markedet for struktureret finansiering. Tre institutter mener endvidere, at have set en opblødning af covenantkravene, hovedsageligt på de lidt større transaktioner. Selvom alle gruppe 1 institutterne peger på en lempelse i markedet for struktureret finansiering, er det kun et enkelt institut, som har lempet på sine egne kreditstandarder fra 2012 til 2013. Denne udvikling er sket som følge af den øgede konkurrence.
4/5 Udviklingen i kreditstandarder for struktureret finansiering Tabel 2 Konkurrencesituationen 0 0 5 Kreditstandarder i markedet 0 0 5 Egne kreditstandarder 0 4 1 Konkurrencesituationen 1 0 3 Kreditstandarder i markedet 1 1 2 Egne kreditstandarder 0 4 0 set en ændring på kreditstandarderne. Ikke alle gruppe 2 institutter er aktive på markedet for struktureret finansiering. Blandt gruppe 2 er der fem institutter, som slet ikke yder struktureret finansiering, hvoraf et enkelt dog oplyser, at deres skrevne kreditvilkår er uændrede. Et sjette institut har fravalgt kundetypen og opererer dermed kun med en afviklingsportefølje. For alles vedkomne er der tale om beskedne porteføljer. For de institutter, som har svaret på spørgeskemaets del vedr. struktureret finansiering, ser tre en øget aktivitet, som har medført, at der konkurreres på specielt egenfinansieringen og prisen på selve lånet. Et enkelt institut har oplevet den modsatte reaktion, hvor man har set, at der er blevet strammet på kreditstandarderne. Et andet institut oplyser, at der i markedet er en tendens til, at prisfastsættelsen af målselskaber er på vej op. 4. Udlejningsejendomme På markedet for finansiering af udlejningsejendomme er der ikke en så klar udvikling som på de øvrige markeder. Det generelle billede blandt gruppe 1 institutterne er, at kreditstandarderne er uændrede fra 2012 til 2013, jf. tabel 3. Ingen af gruppe 1 institutterne vurderer, at der er sket en ændring af konkurrencesituationen. Fire af gruppe 1 institutter anfører at have set en lempelse af kreditstandarder for ejendomme placeret på primære beliggenheder (København og Aarhus). Den moderate lempelse er hovedsageligt sket på kravet til egenfinansiering og i værdiansættelsen. To af institutterne har selv lempet på få af deres kreditstandarder fra 2012 til 2013, mens de øvrige tre har uændrede kreditvilkår. Ændringerne har de to institutter oplyst er sket på kravet til egenfinansiering ved primær beliggenhed hhv. ved et svagt fald i afkastkravet.
5/5 Udviklingen i kreditstandarder for udlejningsejendomme Tabel 3 Konkurrencesituationen 0 5 0 Kreditstandarder i markedet 0 1 4 Egne kreditstandarder 0 3 2 Konkurrencesituationen 1 5 3 Kreditstandarder i markedet 4 2 3 Egne kreditstandarder 1 6 0 set en ændring på nogen af kreditstandarderne. To af gruppe 2 institutterne har helt fravalgt finansiering af udlejningsejendomme. Billedet fra institutternes vurdering af konkurrencesituationen er mere blandet. Et enkelt institut vurderer, at konkurrencen er blevet mindre, mens tre institutter ser en tendens til, at konkurrencen er intensiveret, samt at der er sket en svag lempelse i kreditstandarderne. Specielt er der tegn på en højere værdiansættelse af ejendomme på primære beliggenheder. De øvrige fem gruppe 2 institutter ser ingen ændring af konkurrencesituationen. Tilsvarende spredning ses på de øvrige besvarelser fra gruppe 2 institutterne og skal ses i lyset af den store spredning i deres forretningssammensætning, f.eks. geografisk spredning. Kun et enkelt gruppe 2 institut har skærpet kravene i sine kreditstandarder i 2013 mod 2012. 5. Konklusion Analysen viser, at der gennem det sidste år er sket en øget konkurrence om de bedste erhvervskunder inden for særligt de store erhvervskunder og struktureret finansiering. Analysen viser også, at den øgede konkurrence om de store erhvervskunder har ført til en lempelse af kreditstandarder for de bedste og mest modstandsdygtige kunder. For de bedst beliggende udlejningsejendomme og inden for struktureret finansiering har der også, i et vist omfang, været tale om en lempelse af kreditstandarder. Som opfølgning på analysens konklusioner, forventer Finanstilsynet i efteråret 2014 at iværksætte en målrettet undersøgelse af kredit- og bevillingsstandarderne for nyudlån i udvalgte pengeinstitutter. Undersøgelsen vil blandt andet omfatte gennemgang af konkrete nybevillinger.