Studieordning for kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og datalogi Cand.merc.(dat.)

Studieordning for kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og datalogi Cand.merc.(dat.) Odense 2007 1 af 27

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen Cand.merc.(dat.) fra og med 1. september 2007. Studieordningen er godkendt den 29. maj 2007 af Rettet iht. administrativ formulering, pkt. 2.1.1 den 19. februar 2008 (rev.01). Odense 2007 2 af 27

Indholdsfortegnelse: 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL... 5 1.1 KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI OG DATALOGI... 5 1.1.1 Faglige profiler... 5 1.1.2 Kompetencebeskrivelse for Global Logistik and Supply Chain Management... 7 1.1.3 Kompetencebeskrivelse for Finansiering... 7 1.2.1 Praksiskompetencer... 8 1.2.2 Praksiskompetencer for Global Logistik and Supply Chain Management... 9 1.2.3 Praksiskompetencer for Finansiering... 9 2. TILRETTELÆGGELSE M.V.... 11 2.1 UDDANNELSENS OPBYGNING... 11 2.1.1 Fagsammensætning... 11 2.1.2 Fagbeskrivelser og prøveformer... 13 2.2 TIDSFRIST FOR STUDIET... 14 2.2.1 Regler om studieaktivitet... 14 3. ADGANGSKRAV M.V.... 15 3.1 BACHELOR I HA (DAT.), BACHELOR I ERHVERVSØKONOMI OG DATALOGI... 15 3.2 BACHELOR I HA... 15 3.3 ANDEN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE... 15 4. KANDIDATUDDANNELSEN... 16 4.1 NORMERING... 16 4.2 BETEGNELSE... 16 4.3 UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING... 17 4.5 STUDIEKREDSE... 17 4.6 SEMINAR... 19 4.6.1 Emne... 19 4.6.2 Gruppearbejde... 19 4.6.3 Aflevering og bedømmelse...19 4.7 KANDIDATSPECIALET... 20 4.7.1 Emne... 20 4.7.2 Omfang og gruppearbejde...20 4.7.3 Tilmelding... 20 4.7.4 Specialebehandling... 20 4.8 BESTÅKRAV M.V... 21 4.8.1 Eksamensvægt og gennemsnitsudregning... 21 5. EKSAMEN M.V... 22 5.1 PENSUMBESKRIVELSER... 22 5.2 ORDINÆR EKSAMEN... 22 5.3 REEKSAMEN... 22 5.4 SYGEEKSAMEN... 22 5.5 EKSAMENSBETINGELSER... 22 5.6 HJÆLPEMIDLER... 22 5.7 STAVE- OG FORMULERINGSEVNE... 23 Odense 2007 3 af 27

5.8 EKSAMENSSPROGET... 23 5.9 INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER... 23 5.10 KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET... 23 5.11 ANTAL EKSAMENSFORSØG... 24 5.12 EKSAMENSTIL- OG AFMELDING... 24 5.13 LYDOPTAGELSE AF MUNDTLIGE PRØVER... 24 5.14 KLAGER OVER EKSAMEN... 25 6 ANDRE BESTEMMELSER... 26 6.1 REGLER OM MERIT... 26 6.2 6.3 KLAGE... 26 OVERGANGSREGLER... 26 Odense 2007 4 af 27

1. Uddannelsens overordnede formål Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med kandidatuddannelsen er: at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, j. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 3 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.1 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og datalogi 1.1.1 Faglige profiler Cand.merc.(dat.) kombinerer erhvervsøkonomiske, informationsteknologiske og datalogiske emneområder til en sammenhængende helhed og har til formål at uddanne erhvervsøkonomer, som både har en dyb indsigt i et eller flere af de erhvervsøkonomiske speciale- områder og kan bidrage til udvikling, implementering og administration af virksomhedens informationssystemer. Den erhvervsøkonomiske/datalogiske kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet omfatter to hovedområder - it og erhvervsøkonomi. Herudover skal der vælges valgfag samt skrives kandidatafhandling. Cand.merc.(dat.) uddannelsen ved Syddansk Universitet kan sammensættes på tre forskellige måder alt afhængig af, hvilke erhvervsøkonomiske blokke der vælges. Der kan vælges blokke inden for følgende tre fagområder: Global logistik & Supply Chain Management Finansiering Økonomisk styring Odense 2007 5 af 27

Hvis der vælges inden for fagområdet Logistics & Supply Chain Management bliver den studerende ført ind i produktions- og logistikmæssige problemstillinger som f.eks. leverandørstyring, kapacitetsplanlægning, forecasting og koordination af forsyningskæden og mere klassiske områder som produktions- og lagerstyring. Samtidig diskuteres hvorledes disse områder hensigtsmæssigt håndteres i ERP-systemer. Den studerende vil med denne blok være i stand til at kunne analysere sig frem til at identificere og konstruere de forbedringer et sådant system skal indeholde for at kunne håndtere f.eks. den distributionsmæssige side af en supply chain. Hvis der vælges fag inden for fagområdet Finansiering bliver den studerende ført ind i de finansieringsmæssige problemstillinger, som de enkelte finansieringsfag tilbyder. Udover selve teorien bliver den cand.merc.(dat.) studerende i stand til at konstruere softwareløsninger til løsning af de problemstillinger, som er inden for området. Hvis der vælges fag inden for fagområdet Økonomisk styring bliver den studerende ført ind i de regnskabsmæssige problemstillinger f.eks. økonomistyring samt hvorledes f.eks. værdiansættelser håndteres i et ERP-system. Den studerende bliver i stand til at kunne anvise, hvorledes et sådant it-system bør konstrueres. I henhold til Qualifications Framework - Mod en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser tiltrådt af Bologna følgegruppen 15. januar 2003 er kandidatuddannelserne forskningsbaserede heltidsuddannelser, hvor nedenstående kompetencer opnås. Disse uddybes desuden under hver enkelt profil. Intellektuelle kompetencer. En Cand.merc. dat kan - anvende videnskabelige metoder til at definere, afgrænse, analysere og løse en problemstilling - kommunikere baggrund, metodevalgsovervejelser, analyseresultater og disses rækkevidde både til specialister og til de personer, der skal anvende resultatet. - anvende erhvervsøkonomiske og datalogiske grundbegreber præcist og konsekvent - besidder de relevante teknologiske og erhvervsøkonomiske kompetencer - vurdere samspillet mellem de problemfelter, der arbejdes med, - anvende argumenter på et videnskabeligt holdbart grundlag - arbejde systematisk og målrettet såvel selvstændigt som i samarbejde med andre - benytte sit faglige overblik til selvstændigt at kunne fortsætte sin kompetenceudvikling og specialisere sig yderligere Faglige kompetencer En Cand.merc.(dat) har indenfor sin faglige profil kendskab til områdets teorier og metoder på et niveau så kandidaten - kan anvende sin profils videnskabelige metoder og teorier til at lave selvstændige og kritiske analyser af virksomhedens/organisationens problemstillinger indenfor profilens område. - kan foretage et selvstændigt valg af metode til at analysere og løse en given problemstilling Odense 2007 6 af 27

- bidrage til udvikling, implementering og administration af informationssystemer med udgangspunkt i en helhedsorienteret forståelse, - vælge, implementere og anvende de relevante datalogiske teorier til at løse en erhvervsøkonomisk problemstilling - kunne identificere hensigtsmæssige og rette uhensigtsmæssige implementeringer i feltet mellem erhvervsøkonomi og datalogi - har specialistindsigt i teoriernes baggrund og anvendelse, deres anvendeligheder og svagheder - kan indgå i forskningsbaseret arbejde, hvor områdets metoder anvendes - anvende fagets metoder på en etisk forsvarlig måde Kandidatuddannelsen Cand.merc.(dat.) ved Syddansk Universitet kan gennemføres som følger: Erhvervsøkonomisk kompetenceprofil: Global Logistik and Supply Chain Management Erhvervsøkonomisk kompetenceprofil: Finansiering Erhvervsøkonomisk kompetenceprofil: Økonomisk styring 1.1.2 Kompetencebeskrivelse for Global Logistik and Supply Chain Management Faglige komptencer Kompetenceprofilen i Global Logistics/Supply Chain Management har til formål at give de studerende en indgående forståelse af de centrale aspekter af Global Logistics og Supply Chain Management og give de studerende værktøjer til at analysere og løse problemer inden for disse områder. De studerende vil opnå spidskompetence i både de strategiske, taktiske og operationelle aspekter af Supply Chain Management. Kompetenceprofilen i Global Logistics/Supply Chain Management udgøres af tre konstituerende fag: Supply Chain Inventory and Production Planning, Supply Chain Links and Enterprise Resource og Strategic Issues in Supply Chain Management. Disse fag kombinerer strategiske, taktiske og operationelle aspekter af supply chain management og beskæftiger sig med problemstillinger i relation til såvel de enkelte partnere i forsyningskæden som den samlede forsyningskæde. 1.1.3 Kompetencebeskrivelse for Finansiering Faglige kompetencer En cand.merc.(dat) fra Syddansk Universitet med en finansieringsprofil har en bred viden om og forståelse af virksomheders og husholdningers centrale finansielle problemstillinger og en særlig dyb indsigt i - risiko- og porteføljestyring; - prisdannelsen på aktier - obligationer og afledte aktiver - fundamentalanalyse af aktier - virksomheders strategiske beslutninger vedrørende finansiering og investering Grundstammen i de faglige kompetencer udgøres af tre konstituerende fag Corporate Finance, Derivatives and Risk Management og Asset Pricing. De konstituerende fag giver en dyb faglig viden om de finansielle markeders funktion, instrumenter og politikker, samt de metoder og modeller der anvendes til at analysere disse. Odense 2007 7 af 27

1.1.4 Kompetencebeskrivelse for Økonomisk styring Faglig kompetencer Profilen i økonomisk styring retter sig primært mod virksomhedens ledelses- og økonomifunktioner. Virksomhedens ledelses- og økonomifunktioner er ikke alene vigtig for klassiske produktionsvirksomheder, men også for moderne videnbaserede virksomheder. Det centrale arbejde for økonomifunktionen er konstruktion og anvendelse af finansiel og ikkefinansiel information i forbindelse med beslutningstagning i virksomheden. Heri er samspillet med virksomhedens it-finktion central. Viden er en vigtig ressource for den moderne virksomhed, og denne viden findes spredt på forskellige niveauer i organisationen. Det er væsentligt at sikre, at den spredte viden inddrages og anvendes i virksomhedens interesse. Udfordringen består i, at viden ikke alene kan anvendes strategisk af hele virksomheden, men også af den enkelte medarbejder. Metoder til generering af økonomisk information i virksomheden er centrale for al økonomisk styring. Derfor omfatter profilen i økonomisk styring de obligatoriske fag Management Accounting, Advanced Management Accounting og Eksternt regnskab. Med dette udgangspunkt fokuseres der på relationen mellem informationens anvendelse og opbygningen af informationssystemerne, f.eks. i forhold til kapitalmarkedet, långivere, strategiske produktbeslutninger, markedsstrategier og styring af selvstændige enheder i organisationen. 1.2 Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse 1.2.1 Praksiskompetencer Kandidatuddannelsen Cand.merc.(dat.) sammenkæder behov og tekniske muligheder i udviklingen af IT-løsninger og etablerer forbindelse mellem økonomer og dataloger. En række virksomheder, som efterspørger netop Cand.merc.(dat.) ernes kompetencer er knyttet til uddannelsen. Virksomhederne bidrager med undervisere, foredrag og virksomhedsbesøg. Dermed sikrer parløbet en meget vigtig funktion: Uddannelsen følger med tiden og justeres efter de nyeste krav og efterspørgsler fra arbejdsmarkedet. Dermed bliver uddannelsen aldrig forældet i forhold til en branche, hvor et forspring i den teknologiske udvikling kan betyde øgede markedsandele De færdiguddannede kandidater kan både indgå i analysefunktioner på ledelsesniveau og på det operationelle niveau i en stabsfunktion eller være den IT-ansvarlige. Og de kan fungere som bindeleddet mellem virksomhedens funktionsområder. En Cand.merc.(dat). - kan anvende sin viden til at analysere eller skaffe beslutningsgrundlag for praktiske problemstillinger indenfor profilens faglige område. - kan endvidere selvstændigt træffe en beslutning og begrunde denne. - kan sikre at udviklingsarbejde indenfor profilens fagområde foretages under anvendelse af områdets videnskabelige metoder. Odense 2007 8 af 27

- kan præsentere nye modeller og teorier for andre i organisationen med henblik på eventuel implementering Med en Cand.merc.(dat.) vil f.eks. følgende stillinger være relevante: - Informatikchef/IT chef - Managementkonsulent - Knowledge manager - Udviklingschef - Systemanalytiker og -planlægger - Konsulent/chefkonsulent - Projektleder - Underviser/Forsker Jobprofilen for en Cand.merc.(dat.) med hovedvægt på blokken om Global logistik & Supply Chain vil typiske være rettet mod konsulentbranchen samt de forskellige ERP-system udbydere. Jobprofilen for en cand.merc.(dat.) med hovedvægt på blokken om Finansiering vil typiske være rettet mod analyseafdelingerne i større banker samt i de softwarehuse, som har specialiseret sig inden for finansielle softwareløsninger. Jobprofilen for en cand.merc.(dat.) studerende med hovedvægt på blokken om Økonomisk styring vil typisk være rettet mod afdelinger i større erhvervsvirksomheder samt i de softwarehuse, som har specialiseret sig inden for ERP softwareløsninger. Det fremgår af de enkelte erhvervsøkonomiske kompetenceprofiler nedenfor, hvilket specielle praktiske kompetencer profilen giver. 1.2.2 Praksiskompetencer for Global Logistik and Supply Chain Management De studerende vil få kompetencer, som giver mulighed for beskæftigelse inden for supply chain management, lean management, management consulting, corporate staff functions, generel ledelse eller virksomhedsudvikling. 1.2.3 Praksiskompetencer for Finansiering Kandidaterne er analytisk meget stærke og kan opstille og løse avancerede modeller for en række vigtige finansielle problemer med forståelse for modellernes praktiske anvendelighed. Kandidaterne er rustede til at - forstå og anvende aktuelle og kommende forskningsresultater i finansiering. Det er en egenskab, som er efterspurgt af den finansielle sektor, hvor ny forskning hurtigt omsættes til innovation af forretningsgange og produkter. - Implementere finansielle modeller til brug for beslutningsstøtte såvel i den finansielle sektor som i andre organisationer - Foretage selvstændige analyser og træffe beslutninger om konkrete finansieringsproblemstillinger Odense 2007 9 af 27

Typiske job for kandidater med denne kompetenceprofil: - analytiker i den finansielle sektor, med speciale i obligationsanalyse, aktieanalyse, virksomheders corporate finance aktiviteter eller den generelle samfundsøkonomiske udvikling - systemudvikling til porteføljemanagement i pensionskasser, investeringsforeninger eller pengeinstitutter - indgå i risikostyring i finansielle virksomheder eller større erhvervsvirksomheder - konsulent 1.2.4 Praksiskompetencer for Økonomisk styring En kandidat med profil i økonomisk styring kan anvende, opbygge og udarbejde økonomiske og andre rapporteringssystemer, der anvendes i ledelsen af alle typer af organisationer, samt varetage deres udarbejdelse og implementering i virksomhedens it-systemer. Kandidaten kan forestå opbygning og design af såvel traditionelle økonomistyringsværktøjer, de nyeste modeller til økonomisk rapportering og en række ledelsesmodeller. Kandidaten er i stand til at argumentere for konsekvenserne af forskellige designvalg, hvorledes disse implementeres, og sætte dette i relation til hvorledes organisationen kan udvikles og ledes. Typiske job for kandidater med denne kompetenceprofil: - it-ansvarlig - arbejde indenfor lager- og produktionsstyring - system support/konsulent - konsulent i ledelse og/eller økonomistyring - controller Odense 2007 10 af 27

2. Tilrettelæggelse m.v. Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studie-ordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 2.1 Uddannelsens opbygning 2.1.1 Fagsammensætning Uddannelsen er sammensat af konstituerende fag, valgfag, samt speciale. Konstituerende fag og valgfag udbydes i en turnus, så de kan indgå i et planlagt studieforløb. Hvert forår udarbejdes oversigter over fag for det kommende undervisningsår. Under hensyntagen til, at det samlede studieprogram giver de krævede kompetencer inden for områderne Erhvervsøkonomi og Datalogi, skal der, senest én måned efter studiestart, indleveres et studieprogram, som den ansvarlige på cand.merc.(dat.) skal godkende. Når studieprogrammet er godkendt, skal det indleveres til endelig godkendelse i Studienævn for Erhvervsøkonomi. Ønskes der ændret i et tidligere godkendt studieprogram, skal dette godkendes af uddannelsesansvarlig og studienævn. Den studerende skal, ud over 30 ECTS konstituerende fag inden for it og én af de tre blokke erhvervsøkonomiske fag, vælge 30 ECTS valgfag. Valgfagene kan vælges blandt kandidatfag udbudt af eller Studienævn for Økonomi, fag udbudt af Institut for Matematik & Datalogi (IMADA) eller Maersk Instituttet, begge SDU. Kandidatuddannelsen skal indeholde mindst 45 ECTS fra det erhvervsøkonomiske område og 45 ECTS fra kombinationsområdet it. Kandidatafhandlingen skal altid være tværfaglig og indeholder derfor 15 ECTS fra det erhvervsøkonomiske område og 15 ECTS fra it området. Udover kandidatafhandlingen skal cand.merc.(dat.) uddannelsen derfor indeholde mindst 30 ECTS fra det erhvervsøkonomiske område og mindst 30 ECTS fra it området. Nedenstående struktur er gældende for cand.merc.(dat.) uddannelsen: 1. 30 ECTS konstituerende fag indenfor it 2. 30 ECTS fag fra én af tre blokke indenfor erhvervsøkonomi 3. 30 ECTS valgfag 4. 30 ECTS kandidatafhandling Odense 2007 11 af 27

30 ECTS konstituerende fag indenfor IT Konstituerende fag i IT Konstituerende fag i IT Én blok med 30 ECTS konstituerende fag indenfor erhvervsøkonomi Blok 1 Global logistik & Supply Chain Management Konstituerende fag i IT Blok 2 Finansiering Blok 3 Økonomisk styring 30 ECTS valgfag Valgfag Valgfag Valgfag Ad1) Ad 2) Konstituerende fag indenfor it (heraf skal vælges mindst 30 ECTS): - Systems Analysis (10 ECTS) - ERP systemer (10 ECTS) - Projektledelse og konsulentrollen (10 ECTS) - DM63 Heuristikker til løsning af kombinatoriske optimeringsproblemer - DM85 Netværk og Heltalsprogrammering - SW10 Software udvikling i praksis - Seminar i krydsfeltet mellem it og erhvervsøkonomi (10 ECTS) Konstituerende fag indenfor erhvervsøkonomi (én af følgende tre blokke skal vælges): Blok 1) Global logistik og Supply Chain Management - Supply Chain Inventory and Production Planning (10 ECTS) - Supply Chain Links and Enterprise Ressource Planning (ERP) (10 ECTS) - Strategic Issues in Supply Chain Management (10 ECTS) Blok 2) Finansiering - Corporate Finance (10 ECTS) - Derivatives and Risk Management (10 ECTS) - Asset Pricing (10 ECTS) Blok 3) Økonomisk styring - Management Accounting (10 ECTS) - Eksternt regnskab (10 ECTS) - Advanced Management Accounting (10 ECTS) Odense 2007 12 af 27

Ad 3) Der skal vælges 30 ECTS valgfag, som skal godkendes af den uddannelsesansvarlige. Ad 4) Kandidatspeciale. Se nærmere under punkt 4.7. 2.1.2 Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: 1) Fagets danske og engelske titel. 2) Hvilken campusby faget udbydes i. 3) Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). 4) Det ansvarlige studienævn. 5) Studienævnets godkendelsesdato. 6) Hvornår faget sidst er opdateret. 7) Fagansvarlig lærer. 8) Ansvarligt institut. 9) ECTS-point / årsværksværdi. 10) De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). 11) Kompetencebeskrivelse. 12) Fagets indhold. 13) Litteratur. 14) Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). 15) Undervisningsform og sprog. 16) Eksamenstidspunkt. 17) Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). 18) Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium. Odense 2007 13 af 27

2.2 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Der henvises til punkt 2.2.1. 2.2.1 Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af bachelorstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag i kraft af merit. Inden to års fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforsanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse efter, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. Odense 2007 14 af 27

3. Adgangskrav m.v. Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 3.1 Bachelor i HA (dat.), Bachelor i erhvervsøkonomi og datalogi Adgang til Cand.merc.(dat.) har den, som har bestået HA(dat.), bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og datalogi. 3.2 Bachelor i HA Ansøgere med HA-eksamen kan optages på Cand. merc.(dat.), såfremt der bestås tillægsprøver efter studienævnets nærmere beslutning. 3.3 Anden videregående uddannelse Ansøgere derudover, som ikke har det krævede adgangsgrundlag, men som på grundlag af anden videregående uddannelse skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, kan ansøge om optagelse, hvorefter der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse kan betinges af, at én eller flere supplerende prøver bestås. Odense 2007 15 af 27

4. Kandidatuddannelsen 4.1 Normering Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 4.2 Betegnelse Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.merc.(dat.) (candidatus/candidata mercaturae). Uddannelsen engelske betegnelse er Master of Science in Economics and Business Administration - Business Computing. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20 Odense 2007 16 af 27

4.3 Uddannelsens sammensætning Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Kandidatuddannelsen omfatter følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point. 3) Kandidatuddannelser udformet som særlige kombinationsuddannelser, i hvilke de erhvervsøkonomiske fag og fagene fra kombinationsområdet hver indgå med mindst 45 ECTS-point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter kandidatuddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 4.3. Praktikordning Der henvises til fagbeskrivelsen for praktikordning. 4.5 Studiekredse En studiekreds, der oprettes ud over det normale fagudbud, består af et mindre antal studerende, der i samarbejde med en lærer tilrettelægger et undervisnings-/studieforløb, der i omfang og niveau ækvivalerer et fag på kandidatuddannelsen. Studiekredse kan oprettes på initiativ af en gruppe studerende eller på initiativ af et institut. Der skal minimum fire studerende til, for at der kan oprettes en studiekreds. De studerende aftaler emne og pensum med en lærer og søger med lærerens underskrift og navnene på de studerende studienævnet om tilladelse til at etablere studiekredsen. Studienævnet kan behandle ansøgninger herom på et hvilket som helst tidspunkt af året. Studiekredse kan gennemføres og afsluttes uafhængigt af semesteropdelingen. Studiekredse kan alene afsluttes i form af afløsningsopgaver. Der skal ikke ske tilmelding til eksamen. Odense 2007 17 af 27

Studiekredse skal holdes indenfor den samlede ressourcemæssige ramme for kandidatuddannelsen, der er fastlagt af Dekanen. En studiekreds, der på grund af for lille hold oprettes til erstatning for et udbudt fag, afvikles på alle punkter, pånær undervisningsformen, i overensstemmelse med den oprindelige fagbeskrivelse. Odense 2007 18 af 27

4.6 Seminar 4.6.1 Emne Som led i Cand. merc.(dat.) uddannelsen kan i stedet for et valgfag udarbejdes en seminaropgave. Emnet for seminaropgaven vælges af den studerende inden for de fagområder, der er godkendt på Cand. merc.(dat.) studiet. Valget af emne og litteratur afgør om seminaret opfattes indenfor IT eller indenfor erhvervsøkonomi. Emnet godkendes af en faglærer, som efter aftale skal vejlede og bedømme opgavebesvarelsen, og af den uddannelsesansvarlige. Tidligere afleverede opgaver (afløsningsopgaver, kandidatafhandling) må ikke indgå i seminaropgaven. Hvis seminaropgaven afleveres samtidig med eller efter kandidatafhandlingen, skal seminaropgavens problemstilling ligge udenfor kandidatafhandlingens område. Ved fornyet eksamensforsøg skal der skrives en ny opgavebesvarelse. Opgaven kan udarbejdes inden for samme emneområde som den forudgående opgave. Seminaropgaven afleveres på studiesekretariatet i 3 eksemplar. Inden for de enkelte linjer kan der ved bundne seminaropgaver og seminaropgaver, der udbydes som valgfag, fastsættes særlige regler for disse i fagbeskrivelser og særskilte vejledninger. 4.6.2 Gruppearbejde Seminaropgaven kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt 3 studerende. Hvis seminaropgaven udarbejdes af en gruppe, skal det af forordet fremgå, hvem der har ansvaret for opgavens enkelte dele, således at der kan gives en individuel bedømmelse. 4.6.3 Aflevering og bedømmelse Den udarbejdede seminaropgave afleveres på Studiesekretariatet til bedømmelse. Seminarmaterialet vurderes eksternt efter 7-trinsskalaen. Odense 2007 19 af 27

4.7 Kandidatspecialet Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 22, 72 og 74 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 4.7.1 Emne Der henvises til fagbeskrivelsen for kandidatspecialet. 4.7.2 Omfang og gruppearbejde Der henvises til fagbeskrivelsen for kandidatspecialet. 4.7.3 Tilmelding Efter emnevalg skal en vejlederaftale udfyldes og afleveres på Studiesekretariatet. I aftalen angives opgavens emne samt afleveringsfrist. Aftalen skal være underskrevet af studerende, uddannelsesansvarlig og vejleder(e) før aflevering på Studiesekretariatet. 4.7.4 Specialebehandling Den/de studerende afleverer specialet i 3 eksemplarer på Studiesekretariatet. I forbindelse med opgavens aflevering er det den/de studerendes pligt selv at meddele, hvis de i perioder inden for de førstkommende 2 måneder er forhindret i at behandle specialet. Tidspunkt og stedet for behandling af specialet meddeles ved opslag senest 7 dage, før behandlingen finder sted. Behandling af specialet er offentlig, med mindre andet meddeles. Behandling af specialet foregår på Syddansk Universitet. Odense 2007 20 af 27

4.8 Beståkrav m.v. En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Jf. Karakterbekendtgørelsen 14-17 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen er bestået, når der på hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen Bestået. 4.8.1 Eksamensvægt og gennemsnitsudregning Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning afhænger af fagets ECTS-værdi og indregnes som her beskrevet: 10 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0. 5 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 0,5. Seminar: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0. Specialet: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 3,0. Odense 2007 21 af 27

5. Eksamen m.v. For eksamen og udstedelse af eksamenbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i januar og juni måned. For udenlandske gæstestuderende dog i december for fag, der afvikles med skriftlig eller mundtlig eksamen. 5.3 Reeksamen Der afholdes ikke reeksamen (fornyet eksamen i samme termin). 5.4 Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. 5.5 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. 5.6 Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o.lign. må aldrig medbringes, med mindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. Odense 2007 22 af 27

5.7 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelse af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på. Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. 5.8 Eksamenssproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 11 Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5 5.9 Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder kandidatspeciale. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6 5.10 Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 10 Odense 2007 23 af 27

5.11 Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamenbekendtgørelsen 26 5.12 Eksamenstil- og afmelding Universitetet kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist, inden for hvilken indstilling til og afmelding fra prøven skal finde sted. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Tilmelding til undervisning i det enkelte fag er samtidig en tilmelding til eksamen. Der er tilmelding til fag i perioden 20.-30. maj for efterårets fag og 20. -30. november for forårets fag. Tilmelding til reeksamen foregår i perioden 20.-30. marts/oktober. Afmelding til eksamen skal ske senest ugedagen før 1. eksamensdag i det pågældende fag. 5.13 Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 28 Odense 2007 24 af 27

5.14 Klager over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 Odense 2007 25 af 27

6 Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlands uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og 72 6.2 Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 76 6.3 Overgangsregler Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2007 eller senere. Der afholdes sidste gang eksaminer efter den hidtidige studieordning ved vintereksamen 2009. Findes der i den nye ordning et fag med tilsvarende indhold men ny titel erstatter dette fag det oprindelige, og der eksamineres altid efter det nyeste pensum. Se konkrete fagbeskrivelser for de relevante fag. Odense 2007 26 af 27

Studerende, der har påbegyndt studiet efter tidligere studieordninger, og som ønsker at overgå til nærværende ordning, skal søge Studienævnet herom. Når en studerende er overgået til den nærværende studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere ordning. Det vil fremgå af den enkelte fagbeskrivelse, hvornår faget og eksamen udbydes sidste gang. Har den studerende ikke fuldført sin uddannelse inden udfasning, henvises til, at den studerende skal søge Studienævnet, som vil afgøre hvilke fag eller studieordning der kan erstattes med. Odense 2007 27 af 27