Patientvejledning Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Vejledning til brugere Denne patientvejledning kan være en hjælp til dig, der bruger smerteplaster. Her finder du råd om korrekt brug af smerteplaster og pleje af huden.
Hvad er et smerteplaster? Et smerteplaster er et depotplaster, der indeholder et smertestillende lægemiddel. Lægemidlet frigives langsomt og kontrolleret fra plasteret. Denne depoteffekt gør, at plasteret vil have effekt i flere døgn. Nogle plastre skal skiftes hvert 2. - 3. døgn, andre skiftes 2 gange om ugen, og endelig er der plastre, der kun skiftes 1 gang om ugen. Fordelene ved et smerteplaster Når plasteret sættes på huden, vil lægemidlet frigives langsomt og jævnt fra plasteret og trænge ind i kroppen gennem huden. Lægemiddelstoffet bliver optaget i blodårerne i de dybe hudlag og bliver fordelt rundt i kroppen med blodets kredsløb. På denne måde behandles smerter i hele kroppen. Når et plaster fjernes, og et nyt plaster bliver sat på, fortsætter forsyningen af lægemiddel til blodkredsløbet uden afbrydelse af smertebehandlingen. På grund af den jævne optagelse af lægemidlet fra plasteret vil det give færre bivirkninger end en tilsvarende tabletbehandling. Langsomt indsættende effekt Ved første påsætning af et smerteplaster kommer den smertestillende effekt gradvist, og kan strække sig fra få timer til nogle få dage. Dette skyldes, at det tager lidt tid, før huden har optaget en tilstrækkelig mængde lægemiddel. Ved vedvarende behandling med smerteplaster opnås en stabil smertedækning. Før påsætning af smerteplaster For at nedsætte risikoen for irritation af huden under plasteret bør du vaske hudområdet, således at løse hudceller fjernes fra hudoverfladen. Før et plaster sættes på, vask med lunkent vand og undgå sæbe og sprit, da det kan irritere huden og ødelægge plasterets klæbeegenskaber. Huden skal være helt tør, inden du sætter plasteret på, ellers klæber det ikke ordentligt til huden. Hvor på huden kan jeg sætte et smerteplaster? Undgå meget behårede hudområder. Hvis det er nødvendigt at fjerne hår, klip da hårene af med en saks eller hår/skægtrimmer for at sikre, at plasteret klæber bedre til huden. Undgå at sætte plaster på brystet eller halsudskæringen, da huden ofte er tynd og følsom her. Sæt plasteret på hudområder, hvor der ikke er hud-til-hud kontakt (dvs. undgå indersiden af armene) eller tryk (dvs. undgå den del af ryggen der hviler mod ryglæn, når du sidder). Ved påsætning disse steder er der øget risiko for, at der bliver varmt omkring plasteret, og huden bliver irriteret. Sæt ikke plasteret på hudområder med hudsygdom eller sår. Det skyldes, at der her er risiko for højere optagelse af lægemiddel gennem huden, og det kan føre til overdosering og dermed øget risiko for bivirkninger. Plasteret kan sættes på huden på overarme, overkrop, ryg og mave.
Sådan sætter du et nyt smerteplaster på huden (se foto 1-6) Sådan sætter du et nyt smerteplaster på huden Sådan fjerner du et smerteplaster ved skift (se foto 7-9) Brug af plaster vil påvirke huden i begrænset omfang. Hvor meget huden bliver påvirket afhænger bl.a. af, hvordan plasteret fjernes ved skift. Det er meget vigtigt, at du trækker plasteret forsigtigt af, når du skal fjerne det. Det gør du ved at løsne et hjørne og trække dette helt bagover. Træk derefter langsomt og forsigtigt plasteret af. Undgå at trække plasteret af med en hurtig bevægelse, da det vil fjerne mere af det øverste, beskyttende hudlag og gøre huden rød, sart og irriteret. Når plasteret er fjernet, vasker du hudoverfladen, hvor det har siddet. På den måde fjernes rester af lægemiddel og klæbestoffer, og hudirritation mindskes. 1 2 3 30 SEK. Tips for skift af smerteplaster 4 5 6 Skift mellem så mange hudområder som muligt. Huden har brug for at hvile efter et plasterskift. Se hvor lang tid på indlægssedlen, eller spørg din læge. Træk det gamle plaster forsigtigt af. Foto 6: Tryk plasteret mod huden med håndfladen i 30 sekunder. Hele plasteret skal være i kontakt med huden. Sådan fjerner du et smerteplaster ved skift LANGSOMT Vask huden, hvor plasteret har siddet. Vask huden (uden brug af sæbe), hvor det nye plaster skal sættes på. 7 8 9
Hvor sætter jeg et nyt smerteplaster på, når jeg skal skifte? Det er meget vigtigt, at du sætter det næste plaster på et nyt hudområde. Det gamle hudområde får derved tid til at gendanne det øverste, beskyttende hudlag. Huden har brug for at hvile efter et plasterskift. Se hvor lang tid på indlægssedlen for plasteret, eller spørg din læge. Skemaet (applikationsskema) på næste side gør det nemmere at huske, hvor plasteret tidligere har været placeret. Angiv placering af plaster på figuren skriv 1, 2, 3... Angiv skiftedag MAN TIRS ONS TORS FRE LØR SØN Hvor længe skal smerteplasteret sidde på? De fleste smerteplastre skal sidde fra et par døgn op til 7 døgn afhængigt af hvilket præparat, lægen har givet dig recept på. Plasteret skal skiftes i henhold til lægens vejledning. Forside Plej huden godt En velplejet hud tåler bedre plasterbehandling. Huden bliver mere smidig og hudbarrieren styrkes, hvis du anvender en fugtighedscreme. Vi anbefaler en vandbaseret, parfumefri creme. Cremen skal kun smøres på i et tyndt lag 1 gang om dagen. Plej huden på alle de områder, hvor du får brug for at sætte et plaster. Undgå at smøre et hudområde umiddelbart før et plaster sættes på (senest 1 time før), da plasteret ikke klæber godt på nysmurt hud. Dato: Placering: (angiv placering fra bagsiden 1, 2, 3...) Styrke af plaster: (mikrog/t) Anden smertestillende medicin: Applikationsskemaet kan fås hos egen læge eller på apoteket Bagside
Hvis huden bliver irriteret Det er normalt, at huden er lidt rød og fugtig, lige når plasteret er fjernet. Efter lufttørring i 30 minutter får huden som regel et mere normalt udseende. I enkelte tilfælde kan irritation i form af rødme, kløe eller afskalning opstå, hvis plasteret har siddet på samme hudområde flere gange, eller hvis huden er sart. Får du hudirritation trods rådene ovenfor, så kontakt din læge. Allergi ses kun sjældent. Værd at vide Plasteret kan tåle badning, svømning og brusebad. Du skal dog være opmærksom på, at stærk varme (f.eks. sauna, varmepude/tæppe, dampbad, længerevarende solbadning og infrarød stråling) kan øge mængden af lægemiddel, der optages fra plasteret. Det er derfor vigtigt at undgå stærk varme på huden, netop dér hvor plasteret er placeret. Udarbejdet i samarbejde med overlæge, ph.d. Eva Benfeldt, Dermatologisk afdeling, Roskilde Hospital DK/NOR-14002 Norpharma A/S Slotsmarken 15 2970 Hørsholm Tlf. 45 17 48 00 Fax 45 17 48 29 www.norpharma.dk