IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation



Relaterede dokumenter
Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

Bilag 5.2. SLKS CAD-manual. Den

CK Central Køkken IKT TEKNISK BIM/CAD-SPECIFIKATION

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Anlægstillæg til bips CAD-manual 2008

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

3D CAD-manual indgår i en serie af publikationer, som tilsammen udgør resultatet af projektet 3D arbejdsmetode under Det Digitale Byggeri:

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden Taastrup

Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter

Bentleyuser.dk årsmøde bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT - Ydelsesspecifikation

Bips C202 Med Odense Kommunes tillæg. CAD-Manual Marts Ejendomsafdelingen

1. Grundlag for BIM-model Grudlaget for digitaliseringsarbejdet eksisterende tegninger samt egen nye udarbejdet tegninger.

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT Ydelsesspecifikationer

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

KØBENHAVNS UNIVERSITET

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

IKT-Aftale 01 YDELSESSPECIFIKATION 02 KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION 03 CAD-SPECIFIKATION 04 UDBUDSSPECIFIKATION 05 AFLEVERINGSSPECIFIKATION

Vejledning i udførelse af en Brugsplan i AutoCAD/REVIT

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

CAD MANUAL BIPS BASISDEL MED VIRKSOMHEDSSPECIFIKT TILLÆG

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

IKT aftale med vejledning for Slagelse Kommune

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

Fagmodellens udviklingsniveauer og anvendelsesmuligheder

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

cuneco en del af bips

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

FES IKT-teknisk AutoCAD-specifikation 2015

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde C202 CAD-manual 2005

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde C202 CAD-manual 2005

Sagsnr Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Implementering af bips A104 hos DTU

Autocad manual for Bent Jensen Tømrer og Maskinsnedkeri A/S

SHS Sønderborg Specialsygehus Fase 2 - Ambulatorietorv. IKT-ydelsesspecifikation (bilag 4 til kontrakt)

Høringsudgave. Marts a xxx. publikation aftale og kommunikation. konsistenskontrol

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

BIPS IKT- a*ale. Delhøring December 2015

IKT Ydelsesspecifikation

VDC Design Management Modelleringsdiscipliner

IKT-Aftale 01 YDELSESSPECIFIKATION 02 KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION 03 CAD-SPECIFIKATION 04 UDBUDSSPECIFIKATION 05 AFLEVERINGSSPECIFIKATION

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

center for produktivitet i byggeriet

Vejledning REVIT SURVEY OG BASE POINT. Alle Revit-modeller linkes sammen med Origin to Origin. T: D: Sortemosevej 19

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Byggeri og Planlægning

bips F104, Dokumenthåndtering

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

Start i Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, 15. november 2012

DiKon. Strukturering af udbudsmateriale. DigitalKonvergens. Vejledning VERSION DEC 2016

Detaljering af BIM-objekter

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

bim ikke i teori men i daglig praksis

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 1.08 CAD manual

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

CCS Formål Produktblad December 2015

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Transkript:

Version 2 IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune

Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 4 2. Grundlag for cad-produktion... 4 2.1 Fil- og mappestruktur... 4 2.2 Koordinat-, højde- og modulsystemer... 4 2.2.1 Generelt... 4 2.2.2 Overordnet referencesystem... 4 2.2.3 Projektspecifikt koordinatsystem... 4 2.2.4 Modulnet... 5 2.2.5 Enhedssystem... 5 2.2.6 Referencepunkter... 5 2.2.7 Indsættelsespunkt... 5 2.2.8 Bygningens placering i koordinat- og højdesystem... 5 2.3 Sektionering... 6 2.4 Modelskilt... 6 2.5 Tegningskilt... 6 2.6 Tekster og målsætning... 6 2.7 Nordpil... 6 3. Strukturering af bygningsmodeller... 6 3.1 Strukturering af tegningsdata... 6 3.2 Flere filer på en tegning... 6 3.3 Geometri og byggeobjekt... 6 3.4 Bygningsmodel... 6 3.5 Tema... 6 3.6 Lag... 6 3.7 Egenskabsdata... 7 3.7.1 Revisionsmarkeringer... 7 3.7.2 Reference til andre bygningsmodeller... 7 3.7.3 Relative referencestier... 7 3.7.4 Absolutte referencestier... 7 3.7.5 Referencestier udenfor projektet... 7 3.8 Modelleringsdisciplin... 7 4. Brug af bygningsmodeller... 7 4.1 Generelt... 7 4.2 Tegningsproduktion... 8 4.2.1 Opsætning... 8 4.3 Grundlæggende arbejdsmetoder... 8 4.3.1 Objekter... 8 4.3.2 Målsætning... 8 4.3.3 Tekst... 8 Side 2 af 11

4.3.4 Linjetyper... 8 4.3.5 Blokke/celler... 8 4.3.6 Detaljering... 8 4.3.7 Præcision... 8 4.3.8 Tegningsdisciplin... 8 4.3.9 Lukning af filer... 9 4.4 Simulering... 9 4.5 Kollisionskontrol... 9 4.6 Visualisering... 9 4.7 Dataudtræk... 9 5. Dokumentation... 9 5.1 Tegningsliste... 9 5.2 Krydsreferenceskema... 9 6. Udveksling...10 6.1 Generelt...10 6.1.1 Modelfiler...10 6.1.2 Tegningsfiler...10 6.1.3 Digitale plot...10 6.1.4 Arkivfiler...10 6.1.5 Udvekslingsdokumentation...10 6.1.6 Afsenderprocedure...10 6.1.7 Modtagerprocedure...10 6.1.8 Afprøvning af udvekslingsprocedurer...10 6.2 Formål...10 6.3 Formater...10 6.3.1 Generelle udvekslingsformater...10 6.3.2 Opgavespecifikke formater...10 6.4 Procedurer...10 6.5 Dokumentation...10 7. Kontrol...11 7.1 Generelt...11 7.2 Fil- og mappestruktur...11 7.3 Fagmodeller...11 7.4 Tegningsfiler...11 7.5 Simulering...11 7.6 Dataudtræk...11 7.7 Dokumentation...11 Side 3 af 11

1. Orientering Denne beskrivelse er grundlaget for cad arbejde. Alle nødvendige punkter er taget med i dette dokument og henvisninger sker i størst muligt omfang kun til bilag. 2. Grundlag for cad-produktion Ved projektstart skal rådgiver søge tegninger hos Hvidovre Kommune og udføre tegningsmaterialet i henhold til nærværende IKT-teknisk CAD-specifikation og tilhørende bilag. Hvidovre Kommune stiller krav om aflevering i AutoCAD Architecture, dog ikke versioner senere end 2013. I det pågældende projekt anvendes bygningsmodeller med 3D-geometri, samt 2D. Nedenstående skema præciserer arbejdsmetoden hos de enkelte projektparter. I det pågældende projekt anvendes 2D-geometri som CAD-produktion. Nedenstående skema præciserer arbejdsmetoden hos de enkelte projektparter. Part Arbejder i 2D Arbejder i 2D og 3D Arbejder i 3D Arkitekt bygning Ingeniør konstruktion Ingeniør VVS Ingeniør EL Arkitekt - landskab Ingeniør forsyning Eksisterende tegning 2.1 Fil- og mappestruktur Ved udveksling af dokumenter på projektweb skal følge bips A104, Dokumenthåndtering. Mappestruktur, Bilag 10 Dokument id og filnavn, Bilag 2 CAD filnavn, Bilag 11 2.2 Koordinat-, højde- og modulsystemer 2.2.1 Generelt 2.2.2 Overordnet referencesystem Der anvendes plankoordinatsystem UTM/ETRS89 og højdesystem DVR90. 2.2.3 Projektspecifikt koordinatsystem Hvis bygningens placering i terræn ændrer sig under projekteringen, ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne. Side 4 af 11

2.2.4 Modulnet Modulnettet definerer det projektspecifikke koordinatsystem i planen. Koten definerer koordinatsystemets udstrækning i z-aksens retning. Der angives et modulnet med moduler i alle tre dimensioner, hvor der i: -retning anvendes tal Y-retning anvendes bogstaver Z-retning anvendes koter i m (for 3D modeller) Modulnettet har sit eget koordinatsystem bestående af et antal modullinjer som er parallelforskudt i forhold til x-,y- og z-aksen. Modulnettets koordinatsystem placeres korrekt i forhold til bygningen og hele bygningen skal være indenfor modulnettet. Der udarbejdes en eller flere modulnetsfiler fælles for projektets parter. Der udarbejdes ét modulnet pr. bygning. Modulnettet udarbejdes af arkitekten. På projekter skal anvendes modulnetsfilen iht. Bilag 7 anvendes. Hvert fag, kan med udgangspunkt i denne fil, oprette egne modulnet i deres respektive CAD-system. Modulnet skal refereres ind i filen. Projektets modulnet er placeret i overside færdigt gulv. Konstruktionsingeniøren kan placere sin kopi at dette i overside rådæk. Se Bilag 7 Modulnet og sektionering. Arkitekten skal orientere alle projektets parter om ændringer i modulnettet således, at alle fagspecifikke versioner af modulnettet er i overensstemmelse med arkitektens modulnet. 2.2.5 Enhedssystem Inden for byggeri er en modelenhed = 1 mm. Mindste enhed er 1 mm. Inden for anlæg er en modelenhed = 1 m. Mindste enhed er 0,01 m. Der arbejdes i målestoksforhold 1:1. 2.2.6 Referencepunkter Der anvendes følgende referencepunkter. Referencepunkt Placering Projektspecifikke koordinater 1 Modulkryds A/1,Y, Z 2 Modulkryds E/10,Y, Z 2.2.7 Indsættelsespunkt (0,0,0) anvendes som indsættelsespunkt. Indsættelsespunktet er afmærket i Hvidovre kommunes template. Indsættelsespunktet for referencer er den bygning på ejendommen som ligger nederst i venstre hjørne. Ved bygning menes opvarmede lokaler. 2.2.8 Bygningens placering i koordinat- og højdesystem Hvis en bygnings placering ændres under projekteringen, ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemet. Metode A (CAD-manual 2008 C102). Metode A Bygningsreferencepunkternes definition ændres i forhold til referencesystemerne. Dette kan ske i både plan og højde. Det betyder, at der skal ændres i bygningsreferencepunkternes placering i terrænet, men at de enkelte bygningsmodeller ikke ændres. Side 5 af 11

2.3 Sektionering Den vertikale sektionering går fra overside rådæk til overside rådæk. Se Bilag 7 Modulnet og sektionering. 2.4 Modelskilt 2.5 Tegningskilt Findes i template udleveret af Hvidovre Kommune lag: A09-H--, dette lag og som default slukket. For eksempel se Bilag 14 2.6 Tekster og målsætning Se punkt 4.3.2 og 4.3.3 2.7 Nordpil Nordpilen som er indeholdt i Hvidovre kommunes template, skal tilrettes mod nord, ved rotation i centrum af nordpilen, men kun på etageplaner. I udleverede materiale fra Hvidovre Kommune er nordpilen vejledende. 3. Strukturering af bygningsmodeller Bygningsmodeller indeholdende forskellige filtyper etc. kan i projekt- og byggeperioden udarbejdes efter eget ønske hos rådgiver/rådgivere. Rådgivere skal nå til enighed om retningslinjer ved projektstart. Udveksling i projekt- og byggeperioden skal opfylde punkt 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. Ved projektafslutning skal CAD produktionen opfylde kravene i bilag 1. 3.1 Strukturering af tegningsdata Hver modelfil skal have sit tema. Der skal ikke tegnes flere temaer i samme modelfil. En modelfil et tema. Etageplanen refereres ind og bruges som underlag for forskellige temaer. 3.2 Flere filer på en tegning Som udlevering i projektfasen og som afslutning, kan modelfiler kombineres til en tegningsfil. Men som afsluttende projekt skal Hvidovre Kommune have alle modelfiler for sig, som nævnt i punkt 3.1 3.3 Geometri og byggeobjekt På etageplaner skal alle elementer udføres som 3D byggeobjekter, men mulighed for tilføjelse af egenskaber. 3.4 Bygningsmodel En bygningsmodel skal indeholde hele ejendommen. 3.5 Tema Tema angives iht. Bilag 4 Informationsniveauer Fagmodeller, som udveksles med andre partnere, skal ved faseskift have et informationsniveau svarende til det, som er angivet i IKT-ydelsesspecifikation, 3.4 Anvendelse af cad-modeller. 3.6 Lag Hvis der er tale om nyt tegningsmateriale, skal det udformes efter Bips langstruktur 2005 C201 (STB: Style table, Named plot styles) Der må ikke oprettes mere end ét lag til revisioner. Side 6 af 11

3.7 Egenskabsdata I det omfang egenskabsdata tilknyttes objekter i bygningsmodellen, skal egenskaberne tilknyttes direkte i modellen 3.7.1 Revisionsmarkeringer Der anvendes revisionskegler i 3D fagmodeller. Projektændringer skal tydeligt markeres med revisionsskyer på tegninger og beskrives i disses revisionsskilt. Overordnede krav til revisionsstyring er iht. Bilag 9. Der må kun anvendes revisionsskilte ved projektering, ikke ved aflevering. 3.7.2 Reference til andre bygningsmodeller Rådgivere for Hvidovre Kommune, skal sørge for at samle arkitekt-, konstruktions- og installationsmodeller iht. Bilag 1. Referencestier skal angives relativt. Der må ikke forekomme referencer til filer uden for projektets mappestruktur. 3.7.3 Relative referencestier Referencer skal angives relativt. 3.7.4 Absolutte referencestier Absolutte referencer må ikke benyttes 3.7.5 Referencestier udenfor projektet Referencer uden for projektets mappestruktur må ikke forekomme 3.8 Modelleringsdisciplin Detaljer kun hvad formålet kræver. Geometri og byggeobjekter skal placeres rigtigt og modelleres i nøjagtige mål svarende til de fysiske bygningsdele. Koordinering af huller i bærende konstruktioner: Arkitekt konstruktionsingeniør Arkitekt Installationsingeniør Installationsingeniør - konstruktionsingeniør Arbejdsprincipper Koordinering af isolering, herunder brandisolering: Installationsingeniør - konstruktionsingeniør 4. Brug af bygningsmodeller 4.1 Generelt Bygningsmodeller indeholdende forskellige filtyper etc. kan i projekt- og byggeperioden udarbejdes efter eget ønske hos rådgiver/rådgivere. Rådgivere skal nå til enighed om retningslinjer ved projektstart. Udveksling i projekt- og byggeperioden skal opfylde punkt 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. Ved projektafslutning skal CAD produktionen opfylde kravene i bilag 1. I databasebaserede cad-systemer gemmes filerne iht. Bilag 10 mappestruktur, CAD-fil navnet navngives iht. Bilag 11. Dette gøres med henblik på senere aflevering af filer til Hvidovre Kommune. Side 7 af 11

4.2 Tegningsproduktion Bygningsmodeller indeholdende forskellige filtyper etc. kan i projekt- og byggeperioden udarbejdes efter eget ønske hos rådgiver/rådgivere. Rådgivere skal nå til enighed om retningslinjer ved projektstart. Udveksling i projekt- og byggeperioden skal opfylde punkt 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. Ved projektafslutning skal CAD produktionen opfylde kravene i bilag 1. 4.2.1 Opsætning Basisdel Alle modelfiler i bygningsprojekter skal udføres i samme metriske enhedssystem. Dette gælder i 3 dimensioner. Der arbejdes i 1:1 I bygningsprojekter er en tegningsenhed = 1mm. I anlægsprojekter er en tegningsenhed = 1 m, Mindste enhed er 0,01 m. For detaljetegninger ved anlægsprojekter er en tegningsenhed = 1 mm. 4.3 Grundlæggende arbejdsmetoder 4.3.1 Objekter På modelfiler (etageplaner) skal alle elementer udføres som 3D byggeobjekter, men mulighed for tilføjelse af egenskaber. Tegning skal opbygges af objekter iht. Bilag 1 4.3.2 Målsætning Målsætning skal placeres i særskilt modelfil. Målsætning sættes til 3D elementerne, så hvis de flyttes ændres målsætningen også. Målsætningen skal altid sættes så den er læsbar. 4.3.3 Tekst Teksten skal være af skrifttype Arial med læsbar skriftstørrelse ved print i A3. Logisk sammenhængende tekst udføres som én tekstblok og må ikke bestå af flere elementer. Der skal konsekvent for hele projektet arbejdes med stort begyndelsesbogstav i alle tekster. Det må ikke placeres tekst i etageplanerne. Tekst der har relation til installationer eller konstruktioner skal placeres i dennes modelfil Anden tekst skal have hver sin modelfil 4.3.4 Linjetyper Alle entiteter (Linjer, tekst blokke osv.) udføres efter det valgte princip om lagstruktur (Bips lagstruktur 2005 C210) og iht. Bilag 1 4.3.5 Blokke/celler Basisdel Symboler skal defineres som blokke/celler/objeket, dvs. som sammenhængende entiteter. Blok/cellenavne skal være unikke indenfor samme projekt. Ens blokke/celler må ikke have forskellige navne. Tillæg ACAD: Blokke skal oprettes som således at alle blokkens entiteter udføres i lag 0, med mindre dette umuliggør den planlagte brug af blokken. 4.3.6 Detaljering Detaljer aldrig udover, hvad formålet kræver. Dog skal informationsniveauerne overholdes. 4.3.7 Præcision Entiteter skal altid placeres med passende snapmetode eller med nøjagtige koordinater. Disse må ikke placeres på øjemål. 4.3.8 Tegningsdisciplin En fortløbende linje må ikke bestå af flere dellinjer, og der må ikke forekomme rester af gamle sammenfaldende linjer. Der må ikke placeres flere en entiteter oven på hinanden. Side 8 af 11

4.3.9 Lukning af filer Filer skal lukkes i en tilstand, så: hele filens indhold vises i laveste shading niveau filen skal purges filen skal zoom extents 4.4 Simulering Data til brug for simulering af arealforhold (arealopgørelser) skal baseres på mængdeudtræk fra modelfilen indeholdende arealinformationer. På etageplanen skal der udføres to arealdefinitioner, netto for rum og brutto for bygning. Netto rum (arealer) udføres ift. Rummets brug. Hvor rum er lukkede bruges Automatisk rumgenerator (udleveret i Hvidovre Kommunes toolpalets). Hvor rum har flere funktioner dannes rum vha. polylines (spaceconvert). Brutto arealer for bygninger dannes rum vha. polylines (spaceconvert). Areal for rum, netto. Placeres i lag: A49- -A-N Areal for ejendom, brutto. Placeres i lag: A49- -A-B 4.5 Kollsionskontrol Kollisionskontrol i forbindelse med basis- og udvekslingsfagmodeller skal koordineres med projektets øvrige kvalitetssikringsprocedurer. Dette betyder blandt andet at der skal udarbejdes en selvstændig tidsplan for kollisionskontrol iht. til den overordnede projektplan. Hver part er ansvarlig for kontrol af eget arbejde, herunder kollisionskontrol af egne fagmodeller. Inden tværfaglig kollisionskontrol skal følgende være udført: Intern kollisionskontrol af egne fagmodeller. Koordinering af huller i bærende konstruktioner Krav til kollisionskontrol samt brug af filformater er angivet i IKT-ydelsesspecifikation punkt 3.4.3. 4.6 Visualisering Krav til visualisering samt brug af filformater er angivet i IKT-ydelsesspecifikation punkt 3.4.4. 4.7 Dataudtræk Der udføres summariske dataudtræk, såfremt det er angivet i IKT-ydelsesspecifikation punkt 3.4.5. Dataudtræk udføres således, at hver post i udtrækket repræsenterer det samlede antal forekomster af en bestemt type byggeobjekt. 5. Dokumentation 5.1 Tegningsliste Hvert fag udarbejder en tegningsliste over sine tegninger iht. Bilag 6. 5.2 Krydsreferenceskema Der anvendes krydsreferenceskama Side 9 af 11

6. Udveksling Tilvalg af projektweb: Ja: Nej: Se beskrivelse af udveksling, med og uden projektweb, under afsnit 4 udveksling i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. 6.1 Generelt 6.1.1 Modelfiler Modelfiler udveksles med det formål at genbruge filer elektronisk som direkte grundlag for videreprojektering eller ombygninger på ejendomme. Modelfiler udleveret til Hvidovre Kommune skal opfylde kravene i IKT-Bilag, Bilag 1. Ved udveksling skal alle lag være tændt og tøet. Alle filer af typen dwg/dgn skal opfattes som modelfiler af både afsender og modtager. 6.1.2 Tegningsfiler Anvendes evt. mellem rådgivere i projektfasen og byggeperioden. 6.1.3 Digitale plot Anvendes evt. mellem rådgivere i projektfasen og byggeperioden. 6.1.4 Arkivfiler Anvendes evt. mellem rådgivere i projektfasen og byggeperioden. 6.1.5 Udvekslingsdokumentation. 6.1.6 Afsenderprocedure 6.1.7 Modtagerprocedure 6.1.8 Afprøvning af udvekslingsprocedurer 6.2 Formål 6.3 Formater 6.3.1 Generelle udvekslingsformater Anvendte filformater iht. Bilag 13. 6.3.2 Opgavespecifikke formater 6.4 Procedurer 6.5 Dokumentation Side 10 af 11

7. Kontrol 7.1 Generelt 7.2 Fil- og mappestruktur Det kontrolleres at den valgt fil- og mappestruktur overholdes, samt fagmodeller er placeret i de korrekte mapper. Kontrollen foretages af de enkelte CAD-fagkoordinatorer 7.3 Fagmodeller Der udarbejdes tværfaglig kollisionskontrol. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de fag som indgår i kontrollen. Kontrollen foretages iht. Projekteringstidsplanen. 7.4 Tegningsfiler Tegninger skal kontrolleres iht. til denne CAD-specifikation. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de enkelte fag, ved faseskift. 7.5 Simulering Ved simulering skal det kontrolleres, at fagmodellen er leveret i det rigtige format og informationsniveau. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de enkelte fag, ved faseskift. 7.6 Dataudtræk Ved dataudtræk kontrolleres det at udtrækket er i det rigtige format og informationsniveau. Kontrollen foretages af CAD-fagkoordinatoren for de enkelte fag, ved faseskift. 7.7 Dokumentation Det kontrolleres at dokumentationen leveres i det korrekte filformat. Kontrollen foretages af CADfagkoordinatoren for de enkelte fag. Side 11 af 11