01001
Går man en tur i mellem boligblokkene i Gellerupparken, Aarhus V, vil man opleve en ensformig, firkantet arkitektur, hvor man let kan miste fornemmelsen af, hvor man befinder sig. Der mangler pejlemærker, der skiller sig ud fra den dominerende grå beton og de lige linjer, for at stedet kan få en identitet. På et besøg i Gellerups udendørsarealer i dagstimerne en helt almindelig hverdag oplevede vi en slående stilhed. Området var mennesketomt og trafikløst. Fraværet af lyde skaber utryghed, følelsen af ensomhed og livløshed. Flere steder i Gellerup er der store, tomme, åbne pladser, som gør det svært at skabe en hyggelig stemning, fordi folk let bliver spredt fra hinanden. Det er nemmere for folk at danne et fællesskab om noget, hvis de har et rum at gøre det i. Ofte er det godt med højt til loftet (himlen), men her bliver der for meget af det, så der dermed mangler rum.
Vores løsning på disse problematikker er at danne lofter i Gellerups udendørsarealer. Lofterne skal indkredse små opholdssteder uden at gøre udendørs til indendørs. Denne idé er inspireret af kunstinstallationen over Kloster Torv i Aarhus i forbindelse med Festugen 2011, som forestillede hvide måger, der hang i et net af tynde wires som et tæppe over torvet. Mågerne var med til at skabe et rum omkring Kloster Torv uden at afskærme himlen. Disse lofter skal have form af æstetisk lydkunst som fx vind-, vand- og klokkespil. På den måde løses problemet med følelsen af tomhed, utryghed og mangel på liv. Samtidig bliver kunstinstallationerne pejlemærker for beboerne i Gellerup og gør stedet mere personligt.
Vi har lavet et konkret bud på, hvorledes et loft kan se ud. I træerne over en sti (se næste dias) ophænges 1001 metalskåle i forskellige runde og ovale former, størrelser og dybder. Indersiden af skålene er bølgede ligesom på steelpans (olietønder), så der vil opstå svag musik,når det regner, og dråberne rammer skålene. I bunden af hver skål er der et stjerneformet hul, så regnen kommer ned på stien i samlede stråler. Nær hullet vil der være placeret en diode i hvidt lys, som vil kaste lyspletter på stien, når det er mørkt. Dioderne får enten energi gennem solen eller strøm fra de wires, som skålene er ophængt i. Skålene er bundet sammen således, at de danner et tæppe henover stien. Tilfældigheden i skålenes placering, de stjerneformede huller og lyspletterne på stien danner alle en reference til stjernehimlen over dem. Navnet på kunstinstallationen henfører til det mellemøstlige eventyr 1001 nats eventyr om sultanen, der har for vane at slå sine koner ihjel. Hans nye kone Scheherazade fortæller ham et nyt eventyr hver aften, og da sultanen ikke kan undvære hendes historier, redder hun sit eget liv. Hver skål repræsenterer et eventyr, idet hver skål er unik, og sammen danner de rammen om et nyt eventyr, som kan opleves, når man går en tur på stien. Da mange af beboerne i Gellerup har mellemøstlig oprindelse, vil mange også kende eventyret. Det er naturligt, at folk vil blive våde, hvis de opholder sig under skålene, men det er en del af oplevelsen, når man vil lytte til musikken, og kunstværket henvender sig derfor også til legende børn. Kunstværket løser problemet med stilheden, de manglende rum og pejlemærker, og desuden skabes et opholdssted for nye fællesskaber. Dette rum er kun fuldt ud aktivt, når der er nedbør, og derfor foreslår vi, at der også ophænges andre lyd-lofter i Gellerup som fx vind-spil af træ.
Nogle af skålene kan være udsmykket med mønstre med forskellige kulturelle referencer.
Man kan udvide ideen om udendørs rum ved at ændre materiale og udformning af loftet. Vind og vejr vil stadig bestemme musikkens udfoldelse og klange. Men alle lofterne behøver ikke nødvendigvis skabe lyd. Der findes mange andre områder i Gellerup, som er egnet til lofter. Eksempler på disse: Vindspil af forskellige arter (plastik, træ, metal, klokker, panfløjter etc.) Spejle, glasmosaikker (som reflekterer lyset og laver farvede skygger ) Flagranker, hvor Gellerups nationaliteter bliver repræsenteret