Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent #1 Startside #2 Rapport oversigt #3 Målgruppeoversigt #4 Anskaffelse #5 Adfærds oversigt #6 Næste skridt Introduktion Trin for trin guide der hjælper dig til at gå fra Google Analytics er for avanceret og teknisk for mig at sætte mig ind i' til Ahh, nu forstår jeg hvorfor alle siger jeg skal bruge det værktøj. Jeg ved fra erfaring med mine klienter, at Google Analytics(GA) kan være en stor mundfuld at overkomme. Alle forstår at det kan bruges til noget, men det er simpelthen for kompliceret og avanceret at sætte sig ind i, da du bliver bombarderet med informationer når du første gang kommer ind på dit GA betjeningspanel. Derfor vil jeg skære ind til benet og fokusere på de mest essentielle ting du kan bruge, for at komme godt i gang med Google Analytics. Denne guide giver dig en kort og præcis introduktion til de 3 mest basale ting som Google Analytics kan vise dig. Du lærer helt fra bunden at: Sætte din google konto op, Linke din side til Google Analytics og Derefter en rundvisning til de mest basale elementer af Google Analytics. Efter du har læst og fulgt denne guide, håber jeg at du forstår fundamentet for Google Analytics og kan se brugbarheden ved det. Denne guide er lavet til helt absolut nykommere. Spring til Google Analytics betjeningspanel hvis din side allerede er linket til Google Analytics.
#1 Opret bruger Først skal du ind på Google Analytics hjemmeside: www.google.com/analytics Her skal du logge ind med din Google konto. Hvis du ikke har en Google konto så gør du det her: https://accounts.google.com/signup?hl=da #2 Link Google Analytics til din side Når du har logget ind, kommer du til din startside hvor dine fremtidige sider vil blive vist. Til at starte med vil denne side være tom for dig. For at sætte din side sammen med Google Analytics skal du først oprette en konto. Tryk ind på 'Administrator'
#3 Opret konto Tryk på banneret i venstre hjørne, for at få en drop down menu frem. Herefter tryk Opret ny konto
#4 Udfyld informationer Vælg hvad du gerne vil spore, konto navn, website navn, website link, branchekategori og tidszone. Hvis der er elementer du ikke forstår, er du velkommen til at kontakte mig. Neden under er der indstillinger for datadeling du kan vælge til og fra. Jeg anbefaler at vælge alle til. Tryk Hent sporings id Accepter boks der kommer frem. #5 Gem sporings id Her vises dit sporings id, som du skal sætte ind på din hjemmeside for at linke din side med Google Analytics. Gem dit eget sporings id (brug ikke den som er vist her: UA 56755547 1) Denne guide vil vise dig hvordan du sætter din side sammen med din WordPress side, så du skal ikke bruge den lange sporingskode der vises. Hvis du skal have hjælp til at sætte din Google Analytics side sammen med en anden slags side, så er du velkommen til at kontakte mig.
#6 Download WordPress plugin Login på din WordPress side. Find boksen plugins i venstre side. Tryk på add new eller tilføj nyt plugin. Søg efter Google Analytics by Yoast og installer dette. Husk at aktivere plugin efterfølgende. Tryk ind på settings og find knappen Authenticate with your Google account. Derefter tryk accepter tilladelse. #7 Vent Google skal bruge noget tid før din side linkes sammen med Google Analytics. Der kan gå op til en dag. Gå ud og gør noget der gør dig glad i mellemtiden, og vend tilbage med ny energi i morgen :)
Google Analytics betjeningspanel #1 Startside Find navnet på dit projekt og tryk ind på Alle websitedata. #2 Rapport oversigt Det er her de fleste giver op på grund af det bombardement af informationer, som de ikke forstår. Men bare rolig, jeg guider dig igennem til de vigtigste elementer, så kan du se bort fra de mere avanceret ting i starten. Når det er første gang du bruger Google Analytics, kommer der også en hjælpeboks frem med instruktionsvideoer. Disse kan dog godt være mere forvirrende end behjælpelige. Jeg vil anbefale dig at kigge lidt rundt på instruktionerne et par minutter, inden jeg guider dig videre. Skærmen på din computer kan derfor godt se anderledes ud på din skærm end på min skærm. Du kan lukke hjælpen ned i øverste højre hjørne. De tre elementære ting som Google Analytics kan måle er, i min optik: Målgruppe Anskaffelse Adfærd. Disse tre finder du i panelet til venstre.
Hvis du ikke allerede er inde på Målgruppeoversigt, så tryk ind på Målgruppe i venstre panel. Når du trykker der, popper der en drop down menu frem med endnu flere muligheder. I denne guide fokuserer vi kun på oversigt.
#3 Målgruppeoversigt Når du kommer ind på denne side ser du allerede det geniale ved Google Analytics. På denne side kan du se hvor mange brugere, sessioner, sidevisninger, m.m. Ved at holde musen over eksempelvis sessioner kommer der en forklaring på hvad det betyder mere i detaljer. Jeg vil forklare de vigtigste her: 1: Sessioner. Hvor mange gange nogen har været aktiv på dit site. 2: Brugere. Antallet af forskellige brugere der har besøgt din side. 3: Sider pr. session. Hvor mange sider dine kunder trykker ind på i gennemsnit. 4: Afvisningsprocent. Procentdelen af brugere der forlader din side direkte efter de er landet på den. Disse oplysninger er vigtige for at optimere navigationen af din side. Målet er at kunden skal engagere sig med indholdet på din side, læse det hele og ikke lukke din side ned. Ved at måle elementer som sider pr. session og afvisningsprocent, kan du lave ændringer på din forside og se hvilken betydning det har for dine besøgendes adfærd. Eksempelvis har jeg haft succes med at identificere en side der var populær på Google, men som bare var ren tekst, da klienten ikke vidste at den blev besøgt ofte. Den lavede vi om til at blive mere overskuelig, brugervenlig og visuel hvilket resulterede i en større kundestrøm til andre sider på klientens side.
Hvis du scroller længere ned er der flere vigtige oplysninger du kan drage nytte af. De første tre, sprog, land/område & by, forklarer de demografiske karakteristika af dine brugere. Nr 4 og 5 giver dig information som du kan bruge til at optimere din hjemmesides brugeroverflade, men dem springer vi over her. Hvis du tilbyder en service eller har en fysisk butik i København, er det vigtigt at se at dine besøgende på din side også kommer fra København. Visse forummer og marketing kanaler kan fokusere på forskellige demografiske grupper, så det er vigtigt at du rammer den rigtige. Samtidig er det vigtigt at din side er optimeret i forhold til det system som dine besøgende bruger, da det også har en indflydelse i forhold til din position på Google.
#4 Anskaffelse Denne side giver dig et overblik over hvor dine kunder er kommet fra, før de er trykket ind på din side. Har de skrevet www.ditdomæne.dk i søgefeltet, er de kommet fra et link fra Facebook, eller hvor? Det kan du få svar på ved at trykke ind på hvert element. 1: Direct. Dette element indikerer hvor mange der har skrevet www.ditdomæne.dk i søgefeltet. 2: Social. Dette element indikerer hvor mange der er kommet gennem de sociale medier, som eksempelvis Facebook, LinkedIn, Google+, Twitter, Instragram, m.m. 3: Referral. Dette element viser hvor mange der er kommet ind på din side gennem en anden hjemmeside der referer til dig. Det kan eksempelvis være at din forening har et link på deres side til din virksomhed eller hvis nogle andre skriver om dig. 4: Organic Search. Her kan du se hvor mange der har søgt på en søgemaskine som Google for at finde frem til dig. For at få mere dybdegående information om dette, skal du installere et andet værktøj som vi springer over i første omgang, Google Webmastertools. 5: E mail. Den bliver ikke vist på eksemplet ovenfor, men den er brugbar hvis du gør brug af nyhedsbreve og andre former for e mail marketing. Dette element viser hvor mange der har trykket på et link til din side gennem en e mail. Disse elementer kan identificere hvilke af dine marketing kanaler der er mest effektive. Hvis du eksempelvis både er til stede på LinkedIn/Facebook/Google+, kan dette element fortælle
dig hvilken kanal de fleste besøgende kommer fra og hvilke posts du lægger ud, konverterer mest. Referral kan være en utrolig god måde at få besøgende på. Her kan du eksempelvis se hvor mange besøgende en artikel om din virksomhed på Politiken har bragt, hvor mange gange folk har klikket ind fra din forenings hjemmeside eller hvor mange gange de er kommet fra din bedste venindes blog. Organic search viser hvor mange gratis besøgende du har fået gennem Google. Dette element er utrolig nyttigt, da de besøgende der kommer derfra selv har bedt om noget og fundet din side derfra. Det er derfor meget meget meget (jeg kan blive ved) vigtigt at have en professionel og interessant tilstedeværelse på Google, der lokker kunder til dig.
#5 Adfærds oversigt På denne side får du information om hvad dine kunder laver på din side. Hvis du scroller ned og kigger på Side (1) kan du se hvilke af dine sider dine kunder klikker ind på, og hvilke af dine sider dine kunder ikke klikker ind på. Under hændelser kan du se hvor mange gange dine brugere har trykket på specifikke ting på din side. Det kan være hvor mange gange de har trykket på et udgående link, hvor mange gange de har trykket tilmeld på dit nyhedsbrev, hvor mange gange de har trykket køb på dine produkter, m.m. Det er rart at vide hvem dine besøgende er og hvor de kommer fra, men det vigtigste er at de besøgende opfylder dine mål for din side, og det er her at hændelser kan hjælpe dig. Hvis dit mål er at sælge et produkt, kan du her se hvor mange der har købt dit produkt, hvilke sider de har trykket på før, men også hvor dine besøgende er faldet fra. Google Analytics har lavet en sjov video der illustrerer dette: https://www.youtube.com/watch?v=3sk7coqb9dk Det er her at det kommer til at handle mere om business. Det er her du kan se din investeringsafkast (ROI) og måle hvad der virkelig konverterer og er brugbart for din virksomhed.
#6 Næste skridt Indsigt = essentiel viden! Indsigt + eksperiment = vækst! Nu har du lært hvordan du ser hvor dine kunder kommer fra, hvem de er og hvad de laver på din side, men det er kun toppen af isbjerget. Google Analytics giver dig mulighed for at sammenligne mange af dine elementer, og det er her at en virksomhed virkelig kan drage nytte af værktøjet og alle de data som bliver opfanget. Hvis du er blevet nysgerrig på Google Analytics og hvordan du kan bruge det, kan du læse min rapport om hvad du ellers kan bruge Google Analytics til. Hvis du er blevet nysgerrig, men gerne vil have hjælp til at forstå det bedre, er du velkommen til at kontakte mig.