Verdensarv - i Danmark og Grønland
Forord, side 2 Verdensarv i Danmark, side 4 Verdensarv i Danmark Jelling-monumenterne, side 8 Kronborg, side 16 Roskilde Domkirke, side 24 Ilulissat Isfjord, side 32 Kandidater til verdensarv Parforcesystemet og Eremitagen, side 40 Frederiksstaden med Amalienborg, side 44 Vadehavet, side 48 Stevns Klint, side 52 Molerklinterne ved Limfjorden, side 56 Christiansfeld, side 60 Vikingetidens Trelleborge, side 64 1000 års landbrug i Arktis, Sydgrønland, side 68 Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, grønlandsk jagtområde, side 72 Mere viden om verdensarven, side 76 1
2
Forord Af kulturminister Carina Christensen Ind i mellem får vi lov til for alvor at opleve historiens vingesus. Vi står bittesmå og ser op i en katedrals himmelstræbende hvælv. Vi hører Hamlet søge meningen med livet i Kronborgs smukke omgivelser. Vi står på kanten af det mægtige, røde Grand Canyon og hører næsten nybyggernes vogne passere nede ved floden. Så føles det abstrakte begreb kulturarv pludselig nærværende. I det perspektiv forstår vi, at disse vidnesbyrd om forgangne generationers drømme og om naturkræfternes styrke, med rette kaldes uerstattelige. Vi forstår, at det er værd at gøre noget aktivt for at bevare disse steder, så også vore børn og børnebørn kan opleve dem. Vi står på kanten af det mægtige Grand Canyon og hører næsten nybyggernes vogne ved floden Jeg er selv vokset op i nærheden af Jelling, med de ældgamle sten og gravhøje. De kan se små ud, sammenlignet med steder som Taj Mahal i Indien eller det mauriske palads Alhambra i Spanien. Men stenene bærer et tidligt og enestående vidnesbyrd om, hvordan kristendommen bredte sig fra sine ældste kernelande til Danmark, som dengang lå på verdens rand. En fantastisk fortælling, som kan overvælde selv den mest garvede, internationale kulturturist. Jelling er ikke ene om at have denne virkning. Mange bygninger, kulturlandskaber og naturområder rundt om i verden kan ligeledes overvælde os med deres fortælling om menneskehedens og jordens historie og mangfoldighed. Netop gennem mangfoldigheden af denne arv forstår vi mennesker vort fællesskab på tværs af tid og sted. Denne arv skal vi værne om. Netop derfor blev UNESCO s verdensarvskonvention skabt i 1972. Over hele verden findes en mangfoldighed af monumenter, landskaber og naturområder, som så ofte er brugt til at trække grænser, både mellem mennesker og mellem nationer. Men med konventionen ser vi, at denne kulturelle skat også kan binde mennesker sammen, på tværs af lande, kulturer, generationer, sociale skel, religioner og politiske dagsordener. Frem for alt bæres konventionen af ønsket om at bevare hele verdens kulturarv for hele verden. Konventionen er udtryk for en globaliseret verdens spirende selvbevidsthed. Opfyldt af visionen om, at kulturarven er og skal være til for alle - en global demokratisk kultur. Og et globalt demokratisk ansvar, for denne enestående arv overlever kun gennem en fælles indsats. I dag er der 890 steder på UNESCO s liste over verdens kulturarv. Kravet er, at stedet skal være af enestående universel værdi for menneskeheden. Danmark har hele tre steder på listen. Monumenterne i Jelling, domkirken i Roskilde, og Kronborg slot ved Helsingør. Også Isfjorden i Ilulissat på Grønland er med på listen. I Danmark har vi lige revideret listen over steder, som vi mener, har en betydning, der rækker ud over Danmark og som vi i løbet af de kommende år vil søge om at få optaget på listen. Det kan du også læse mere om i dette hæfte. Nogle gange kan det være en fordel at bo i et land som Danmark, der har korte geografiske afstande og jeg håber, fortællingerne i dette hæfte vil inspirere dig og dine til at tage ud og opleve stederne på nært hold. Og fortæl gerne andre om dine oplevelser derude. 3
4
Verdensarv i Danmark Stonehenge, England Der findes steder i verden, som rækker ud over grænser, religioner, nationaliteter og etniske skel. I Danmark har vi tre af sådanne steder - og en lang række mennesker er i det daglige involveret i at passe på stederne og formidle dem til de besøgende. Måske kommer der flere verdensarvssteder til. af vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, Anne Mette Rahbæk De fleste af os har nok besøgt et eller flere verdensarvsområder på rejse i Danmark, eller når vi har været på ferie i udlandet. Måske har vi set tv-programmer om dem. Der er 890 af dem. De er fordelt over hele jorden og omfatter både Pyramiderne i Giza og Operahuset i Sydney. Fra Danmark kender vi Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord i Grønland. Færre af os ved måske, at udpegningen er baseret på UNESCO s verdensarvskonvention, der har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer. Konventionen blev vedtaget i 1972 og nærmer sig med raske skridt et skarpt hjørne. I løbet af de næsten 40 år konventionen har eksisteret, er den blevet den UNESCO konvention, som allerflest lande har tilsluttet sig. Dermed udgør verdensarvskonventionen en af UNESCO s mest kendte konventioner. Antallet af indskrevne steder nærmer sig samtidig 1000. Det danske og grønlandske verdensarvsarbejde Danmark har naturligvis også tilsluttet sig konventionen, og har dermed også påtaget sig forpligtelsen til at identificere steder, der opfylder kriterierne for verdensarv, beskytte de eksisterende steder og formidle de værdier, som de hver især repræsenterer. Det danske verdensarvsarbejde er forankret i Kulturarvsstyrelsen, som også varetager den løbende kontakt til Verdensarvscenteret i Paris. Styrelsen har den løbende kontakt 5
Gondoler i Venedig, Italien Fotooptagelse på den Kinesiske Mur, Kina til de danske verdensarvssteder og andre interessenter. Heldigvis er der mange aktører i Danmark og i Grønland, som løfter de mange forskellige arbejdsopgaver, der knytter sig til at være et verdensarvssted. Ejerne af stederne, nemlig Slots- og Ejendomsstyrelsen og menighedsrådene ved Roskilde Domkirkesogn og Jelling Kirke, Grønland Selvstyre, men også kommunalpolitikere og embedsmænd i Helsingør, Roskilde og Vejle kommuner og Qaasuitsup Kommunia i Grønland. Dertil kommer de mange eksperter på universiteter og museer, som vi løbende trækker på i samarbejdet med de danske afdelinger af International Council of Sites and Monuments (Dansk ICOMOS) og International Union for Conservation of Nature (Dansk IUCN). Alle disse gode samarbejdspartners indsats og engagement i det danske verdensarvsarbejde er helt uvurderlig og kan på ingen måder anerkendes nok. Verdensarv skal plejes At være verdensarv forpligter nemlig, og kravene til stederne er øget betydeligt gennem de seneste 5-8 år. F0r eksempel skal vi udarbejde forvaltningsplaner, turismeplaner og lave risikovurderinger for stederne og alle større ændringer i områderne må vi orientere verdensarvscenteret om. Til gengæld har vi gennem arbejdet også mulighed for at trække på internationale eksperter, når vi står over for særlige problemstillinger som for eksempel revnedannelser i Runestenen i Jelling. Hvis UNESCO vurderer, at landene ikke tager ordentligt vare på verdens fælles arv, kan verdensarvskomiteen beslutte at iværksætte særlige overvågningsprogrammer. Verdensarvssteder kan også helt få frataget titlen, hvis de værdier, som stedet i sin tid blev indskrevet på, anses for tabte. Det skete i sommeren 2009 i Dresden Tyskland, hvor en nybebyggelse af en motorvejsbro i Elbdalens kulturelle landskab gjorde, at stedet mistede en væsentlig del af dets unikke værdi. Formidling af stederne I Kulturarvsstyrelsen sætter vi meget gerne fokus på det danske verdensarvsarbejde. Hæftet kan øge dit kendskab til de danske verdensarvssteder, og de mange fantastiske værdier de repræsenterer, og som vi alle skal være med til at beskytte på vegne af hele menneskeheden, som det så flot hedder i konventionen. Kan hæftet være med til at stimulere debatten om kulturarvens og naturens rolle i det moderne samfund, vil den være velkommen. Det gælder både debatten om forholdet mellem bevaring, brug og forandring og om forholdet mellem bevaring og turisme. Den globale strategi Siden 1994 har UNESCO arbejdet efter en global strategi, som går ud på at få en bedre balance på verdensarvslisten. Det skal være en bedre fordeling mellem natur- og kultursteder og imellem de enkelte verdensdele og mellem forskellige typer af steder. 6
Klippetempel i Abu Simpel, Egypten Vandfald i Yellowstone Nationalpark, USA Danmark er forpligtet til at undersøge, om vi mener, at vi har steder, som har en betydning, der rækker ud over os selv, og som vi derfor vil bevare og fortælle om i en international sammenhæng. Nye danske steder Netop dét har vi arbejdet med i foråret 2009, og vi benytter derfor lejligheden til at præsentere disse steder i dette hæfte sammen med de fire steder, der allerede er optaget på verdensarvslisten. Ved revisionen af den danske tentativliste har vi bestræbt os på, at vi alene optager steder, der reelt tilfører nye værdier til den eksisterende liste frem for mere af det samme. Der er ikke nogen garanti for, at de nye kandidater bliver optaget. Det er nemlig verdensarvskomiteen, som træffer beslutningen ud fra nogle skrappe krav og kriterier. Foran os og stederne ligger nu et omfattende arbejde med at beskrive og begrunde, hvorfor netop de steder, vi har valgt, skal optages på verdensarvslisten, og hvordan vi vil beskytte dem z UNESCO s kriterier for verdensarv «Der skal være tale om et mesterværk af menneskelig kreativitet. «Det skal vise et vigtigt samspil mellem menneskelige værdier, i en periode eller inden for et kulturelt område i verden, i forbindelse med udviklingen i arkitektur eller teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning. «Det skal være et enestående eller i det mindste exceptionelt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller en civilisation, som er levende eller forsvundet. «Det skal være et særligt eksempel på en bestemt type bygning, arkitektonisk eller teknologisk samhørighed eller et landskab, som illustrerer et eller flere betydningsfulde stadier i menneskets historie. «Det skal være et særligt eksempel på traditionelle menneskelige bosættelser, eller menneskers udnyttelse af jord eller hav, som er repræsentativ for en eller flere kulturer, eller menneskets samspil med miljøet, hvor dette er blevet sårbart som følge af uigenkaldelige forandringer. «Det skal være direkte eller håndgribeligt forbundet med begivenheder eller levende traditioner, ideer, tro eller kunstneriske og litterære værker af særlig universel betydning. «Det skal indeholde enestående naturfænomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning. «Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer, eller have betydningsfulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn. «Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund. «Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed, herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt. 7
8
9
Hvordan danerne blev kristne Nordhøjen med kirken i midten Verdensarv Jelling-monumenterne Der har igen været udgravninger i Jelling, og i takt med nye fund ændres vores viden om datidens kongemagt, kristendommens påvirkning og indtog i Danmark og om hvordan tiden blev forsøgt formidlet. Kong Haralds mindesten over sine forældre Gorm den Gamle og dronning Thyra er Danmarks vigtigste historiske monument. Den er den ældste dokumentation for hvordan og hvornår danskerne blev kristne. Af direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass Jelling-monumenterne - de to store gravhøje og de to runesten - har gennem generationer været nationale symboler på grundlæggelsen af den danske nation og dansk identitet. Det har de, fordi de for første gang i historien fortæller i både tekst og billeder om Danmark som nation og om danskerne som kristne. Monumenterne er samtidig en fortælling om Jelling som et politisk magtcentrum for kongen Harald Blåtand, der på det tidspunkt byggede store ringborge rundt i landet, udbyggede Danevirkevolden ved Danmarks sydgrænse, og opførte den store bro ved Ravninge Enge, som en manifestation af sin magt. Stenenes fortælling om danskerne De to runesten står i det fri foran den hvide kirke imellem de to gravhøje - Nordhøjen og Sydhøjen - i Jelling by. Den lille runesten er Kong Gorms sten, som han rejste til minde om sin kone Dronning Thyra. På den står der i lodrette bånd, som det er normalt på runesten, følgende tekst: Gorm konge gjorde disse kumler (dette mindesmærke) efter Thyra sin kone, Danmarks pryd. Det er første gang i Danmarkshistorien at ordet Danmark står skrevet. Den store runesten er Kong Haralds mindesten over sine forældre Gorm og Thyra. Den er samtidig et vidnesbyrd om Haralds egne bedrifter som konge af Danmark, for på den står følgende: Harald konge bød gøre disse kumler (dette mindesmærke) efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, 10
Sydhøjen De to berømte runesten: Kong Gorms til venstre og Harald Blåtands til højre den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. På stenen skriver Harald Blåtand altså, at han vandt hele Danmark og Norge, han beherskede altså ikke hele Danmark, da han overtog kongemagten. Anlæggelserne af de fem ringborge rundt om i landet kan ses i sammenhæng med at han indlemmede Nordjylland, Fyn, Sjælland og Skåne i Riget. Jellingemonumenterne har gennem generationer været nationale symboler på grundlæggelsen af den danske nation Danmarks dåbsattest På den store runesten fortæller Harald, at han gjorde danerne kristne. Runestenen viser derfor Danmarks officielle overgang til kristendommen som statsreligion. Derfor kaldes den store runesten for Danmarks dåbsattest. Dette foregår omkring år 965. Harald havde politiske grunde til at overgå til Kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd. Han var nemlig under stort pres fra Europas største magt, den kristne tysk-romerske kejser syd for grænsen, og stenens budskab kunne måske have forhindret en invasion. Men man ved det ikke med sikkerhed. Dyr, slange og Kristus på korset Den store runesten har formentlig været malet med stærke farver, og er ved sin reliefteknik, sin indskrift og billedfremstilling et fuldstændigt nybrud. Stenen har tre sider. En tekstside med inskription i vandrette linjer, som er udformet som i et latinsk, kristent manuskript, en billedside hvor et stort dyr er i kamp med en slange, og endnu en billedside, hvor Kristus afbildes med korsglorie, vidt åbne øjne og udstrakte arme. Dette billede er den ældste kendte fremstilling af Kristus på korset. En høj af dimensioner Ca. 6 år forinden opførelsen af runestenene i vinterhalvåret 958/959 blev Gorm begravet i det hidtil største kongelige gravmonument i Danmark. I et gravkammer rejst som en bygning, blev Gorm placeret med et overdådigt udstyr, som næppe blev overgået i samtiden. Over gravkammeret blev der opført en enorm gravhøj - Nordhøjen i Jelling - med en diameter på omkring 62 meter og en højde på 8 meter. Med gravkammeret og gravhøjen som centrum, er der fundet en skibssætning med en længde på ca. 355 meter og med en bredde på mere end 70 meter. Det var kutyme i den hedenske tradition at begrave konger og højtstående personer i sådanne skibeformede stensætninger, hvor skibet på symbolsk vis skulle fragte den døde til dødsriget. Uden om skibssætningen har der været rejst en firkantet pallisade, der har indrammet et areal på mere end 10 hektar. Sydhøjen opføres hen over skibssætningen Samtidig med opførelsen af det nye kristne monument - den store runesten med indskriften og gjorde danerne kristne, sløjfer man den hedenske skibssætning, og opfører Sydhøjen hen over den sydlige del af 11
Skriften på Haralds sten står vandret som et kristent manuskript Vidste du at... Det nye danske pas fra 1996-97 viser både Kristusfiguren, det store dyr og slangen fra den store sten i Jelling. Motivet blev valgt, fordi det er et symbol på dansk identitet, men også fordi mønstrets komplicerede struktur gør det svært at forfalske. skibssætningen. Sydhøjen var under opførelse i år 965 og efter et ophold i opførelsen, endelig færdig omkring år 970. Den firkantede pallisade udenom skibssætningen bliver også sløjfet, senest i slutningen af 900-tallet. Den store runesten står i dag nøjagtig dér, hvor den blev placeret af Harald Blåtand for tusind år siden, nemlig midt mellem Sydhøjens og Nordhøjens centre og præcis på midteraksen mellem højene. Den samme midterakse, som også danner midtaksen i den ca. 355 m lange skibssætning. Blåtand forstærker og forskanser Efter Gorms død overtager Harald kongemagten, der har centrum i Jelling. Harald har brug for at markere sit territorium og forstærker befæstningerne ved landets tre handelsbyer Ribe, Århus og Hedeby/Slesvig. Han forstærkede også Danevirke-voldene, der blev ca. 12 km lange. I årene 979-981 opfører han flere store ringborge: Fyrkat og Aggersborg i Nordjylland, Nonnebakken på Fyn, Trelleborg på Sjælland og Borgeby i det vestlige Skåne. Harald havde politiske grunde til at overgive sig til kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd I årene efter 980 blev der opført en imponerende bro ved Ravning Enge i Vejle Ådal. Broen er et vidnesbyrd om, at der har eksisteret et velfungerende vejnet i landet, hvor man kunne færdes sikkert og uhindret på alle årstider. De kongelige monumenter i Jelling stedfæster kongerne Gorm og Harald til Jelling som centrum for dette kongedynasti, der begyndte i Jelling og blev Nordeuropas stærkeste magt. Gorm den Gamles to begravelser I forbindelse med kristendommens indførelse - og i Haralds regeringstid - opførte man den første kirke i Jelling. Kirken ligger midt i mellem de to høje og udenom kirken ligger der i dag en kirkegård. Haralds kirkebygning 12
13
Sten fra den store skibssætning foran Nordhøjen Jelling som verdensarv I 1994 blev Kongernes Jelling optaget som det første sted i Danmark på UNESCO s verdensarvsliste. Direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass, skriver følgende i begrundelsen for Vejle kommunes ansøgning til UNESCO: For mere end tusind år siden skabtes monumentet i Jelling for at vise eftertiden: «At her samledes landet til et rige. «Her optræder navnet Danmark for første gang. «Her blev kristendommen den officielle religion i Danmark. «Her præsenteres kongen - stamfaderen til det nuværende danske kongehus. «Her står symbolet på grundlæggelsen af den danske nation. «Her markeres ændringen fra et nordisk hedensk samfund til en europæisk kristen civilisation. «Et tilsvarende monument findes ikke noget andet sted i verden er den første af tre trækirker, der alle er brændt, og som efterfølges på det samme sted af den nuværende frådstenskirke. Det at der på samme sted er opført fire kirker er enestående for Danmark. Denne første kirke i Jelling blev bygget som et mausoleum med et gravkammer under gulvet, lige foran koret, hvor der blev gravlagt en person, som kan være Kong Haralds far, Gorm den Gamle. Som symbol på at danskerne var blevet kristne, blev Gorm måske flyttet fra sin oprindelige hedenske begravelse i Nordhøjen til en kristen begravelse foran alteret. De fund man har gjort i gravkammeret viser nemlig, at en person er blevet flyttet. Haralds død Harald Blåtand må være død omkring 985-986, desværre kender vi ikke hans gravsted. I følge Adam af Bremens krønike (nedskrevet omkring 1072) byggede Harald den første kirke i Roskilde, hvor han også selv blev begravet. Et ud af mange folkelige sagn fortæller, at Harald blev dræbt af sin egen søn Svend Tveskæg, fordi Svend havde et mere hedensk syn og følte, at faderen var gået for hårdt til værks med indførelsen af kristendommen i Danmark. Et ud af mange sagn siger, at Harald blev dræbt af sin egen søn Harald flyttede kongemagtens tyngdepunkt fra Jylland til Roskilde på Sjælland, til midten af det nye samlede kongerige, der omfattede hele Danmark. Haralds søn, Svend Tveskæg (ca. 986-1014), erobrede England i 1013, og Haralds barnebarn, Knud den Store (1019-1035), blev konge over et Nordsøimperium med Danmark, betydelige dele af det nuværende Sverige, Norge og hele England. Alle Danmarks regenter - også vores nuværende Dronning Margrethe 2. er efterkommere af Kong Gorm og Dronning Thyra. Det er enestående, at vores danske kongehus kan føres tilbage til en stamfader, der regerede for over tusinde år siden z 14
15
16
17
Berømmelse og Ziirat Kronborg blev i 1400-tallet opført af Erik af Pommeren til at opkræve sundtold Verdensarv Kronborg Den berømte militære kongeborg Krogen i Helsingør var en klar markering af kongens magt og indflydelse. Her opkrævede man sundtold og værnede Danmark mod overfald. Først senere blev borgen kendt i offentligheden som prins Hamlets slot. Af chefkonsulent Lars Holst, Slots- og Ejendomsstyrelsen Frederik 2. og hans søn Christian 4. ville have været stolte, hvis de havde vidst, at Kronborg i år 2000 skulle komme på Unescos Verdensarvsliste. Ser man nærmere efter, skinner det igennem, at Kronborg er en ombygget middelalderborg Kronborg blev opført i årene 1574-1585. I 1560erne havde Frederik 2. ført en langvarig krig mod Sverige. I 1572 blev han endelig gift, økonomien var i fremgang, og der var fred i riget. Nu var det tid at modernisere den gamle kongeborg, Krogen. Borgen Krogen Krogen blev opført i begyndelsen af 1400- tallet af Erik af Pommern, som begyndte at opkræve sundtold af forbipasserende skibe. Borgen var stærk. Den bestod af en 2-4 meter tyk ringmur, den var 79 x 79 m. i areal og opført i røde mursten. I borggården stod flere store murede huse, bl.a. med en festsal, et Palatium, og i det nordøstlige hjørne lå kongeboligen. Krogen var en klar markering af kongens magt og synlig for alle, som sejlede forbi. Fra de høje mure kunne mandskabet nemt forsvare sig med datidens primitive kanoner, armbrøster og ved at kaste spyd, sten og andet ned over fjenden. Men krigsteknologien var i udvikling. Gennem 1400- og 1500-tallet udviklede man kanoner, der på sikker afstand af borgen kunne skyde mod murene, til de styrtede sammen. Både borg, kongebolig og festsal var forældet, da Frederik 2. kom til. De var umoderne og ikke en renæssancefyrste værdig. Noget måtte ske. 18
Den store Riddersal på Kronborg Frederik 2. bygger Kronborg Inspireret af det nyeste fæstningsbyggeri i udlandet og med brug af nederlandske eksperter blev borgen moderniseret. Uden på den gamle ringmur blev der anlagt en sandstensklædt jordvold, og i de fire hjørner blev der opbygget bastioner. Volden kunne opfange fjendens kanonkugler, og fra bastionerne kunne Kronborgs kanoner skyde hen langs volden, hvis fjenderne kom for tæt på. I 1577 bestemte Frederik 2., at borgen skulle hedde Kronborg, og den der dristede sig til at bruge det gamle navn, skulle bøde en fuldfed okse. Berømt i hele Europa Inden for muren udbyggede kongen de gamle huse, så slottet kom til at strække sig langs alle fire sider i tre etagers højde. Der kom mange store vinduer i det nye slot, og man tilstræbte en rytmisk fordeling af vinduerne langs facaderne. Det lykkedes ikke helt. Ser man nærmere efter, skinner det igennem, at Kronborg er en ombygget middelalderborg. Hele slottet blev skalmuret med sandsten, så det kom til at ligne udenlandske fyrsteslotte. Vinduer blev forsynet med vinkelformede sandstensoverliggere, døre og porte fik prægtige sandstensportaler. Fra overliggere, gesimser og vægtergange stirrede menneskehoveder, løver og fabeldyr glubsk på de besøgende. Frederik 2. bestemte, at borgen skulle hedde Kronborg, og den der dristede sig til at bruge det gamle navn, skulle bøde en fuldfed okse Kun det bedste Renæssancens sans for det dekorative, det groteske og det fabulerende kom til fuldt udtryk på Kronborg. Kobberklædte tage og tårne med spir pegede op mod himlen. Slotsgården fik en pragtfuld fontæne i midten og slottets indre blev rigt udsmykket. Kun det bedste var godt nok. Og kobber-stukne billeder af slottet blev spredt i Europa, så udlandet kunne se, hvilken magtfuld konge Danmark havde: Herskeren af Øresund. thanks, Rosenkranz and gentle Guildenstern Sådan takkes prins Hamlet to barndomsvenner i Shakespeares udødelige skuespil fra 1601. De to adelsmænd med de danskklingende navne er kun bifigurer i dramaet, men spiller muligvis en hovedrolle i forståelsen af, hvorfor den engelske forfatter henlagde handlingen i Hamlet til Danmark. Historien vil vide, at de danske adelsmænd Frederik Rosenkrantz og Knud Gyldenstjerne i 1590 erne besøgte England.Hovedformålet var at besøge dronning Anne af Skotland, som var dansk prinsesse. De to danskere mødte ingen ringere end William Shakespeare i festligt lag på rejsen. Sådan kan det være, at det netop var Frederik og Knud, der fik sporet den senere berømte forfatter ind på at skrive det danske drama - og han ved navngivningen af de to uheldige adelsmænd har sendt en skæv hilsen til de gamle venner. 19
Renæssancens pragt kommer også til udtryk i Kronborgs ydre Hamlet på Kronborg igennem tiden Teaterglade amatører ved garnisonen på Kronborg opførte Hamlet for første gang i 1816. Men det var først fra 1937, at teaterforestillingen på slottet blev en tilbagevendende begivenhed. Siden da har en af dette århundredes største Shakespeare-fortolkere, sir Laurence Olivier, svævet som en faders ånd over Hamlet-forestillingerne på slottet. Han spillede selv Hamlet her i 1937. I 2009 spillede den engelske skuespiller Jude Law rollen som Hamlet. 1988 Hamlet: Kenneth Brannagh 1985 Hamlet: Søren Spanning 1979 Hamlet: Derek Jacoby 1954 Hamlet: Richard Burton 1950 Hamlet: Michael Redgrave 1939 Hamlet: John Gielgud 1937 Hamlet: Laurence Olivier 1916 Hamlet: Nicolai Neiiendam Og Kronborg blev bemærket i udlandet. På kort tid blev slottet verdensberømt, så berømt at den engelske dramatiker og digter William Shakespeare som bekendt valgte det som rammen om skuespillet Hamlet. Kronborg i krig og fred Efter en brand i 1629 lod Christian 4. pragtslottet genopbygge, i hvert fald udvendigt. Ikke for sin egen skyld, men fordi slottet i lang tid har været Danmark til Berømmelse og Ziirat (pryd). Da den engelske flåde i 1801 sejlede gennem sundet, kunne Kronborg intet stille op Landet var fattigt og Rigsrådet var imod genopbygningen, men Nederlandene indvilgede i at betale dobbelt sundtold og købte sig derved til en alliance med Danmark. Adgangen til Østersøen, Europas kornkammer, var vigtig og alliancen Danmark-Nederlandene holdt i mange år, bl.a. under Svenskekrigene 1658-60, hvor en nederlandsk flåde undsatte København. Da havde svenskerne erobret og plyndret Kronborg, og ved den efterfølgende fred mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Øresund tabt som dansk farvand Kronborg blev således til en grænseborg. Danmark opkrævede stadig sundtold, men skiftende stormagter sikrede sig, at Øresund aldrig siden blev et indre dansk farvand. Det ville have givet Danmark en for stærk position, som behersker af adgangen til Østersøen. Kronborgs kanoner, eller frygten for dem, kunne nok sikre opkrævningen af sundtolden fra handelsskibe. Men når det kommer til stykket, er ingen fæstning stærkere end sit rygte. Da den engelske flåde i 1801 forud for Københavns bombardement, ledet af Admiral Parker og Lord Nelson, sejlede gennem sundet, kunne Kronborg intet stille op. Kanonerne rakte ikke langt nok, og Danmark havde sagt nej til at få hjælp fra Sverige. I 1807 da englænderne tog den 20
21
Kronborg havde også stor militær betydning. Her de tykke voldmure Vidste du at... «Telegraftårnet har engang været Kronborgs højeste med kuppel og spir. Det fungerede oprindeligt som kanontårn og som pejlemærke for de tusindvis af skibe, der i århundreder besejlede Øresund. I 1658 lykkedes det svenskerne at skyde gennem de mere end fem meter tykke mure, så kuppel, spir og sågar noget af tårnet blev skudt bort. «Den danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen har spillet rollen som Hamlet i 1921. danske flåde, afslog de engelske generaler at forsøge erobring af Kronborg, som man anså for at være for stærk. Adgangen til Østersøen, Europas kornkammer var vigtig Kronborg mister militær betydning Sundtolden blev først ophævet i 1857 efter pres fra USA, og Kronborg mistede efterhånden en væsentlig del af sin militære betydning. Under 2. verdenskrig placerede tyskerne styrker og flere torpedobatterier på Kronborg og beherskede gennem hele krigen Øresund. I 1962 var slottet en militær kystudkigspost og med til at formidle informationer, der sikrede at Cuba-krisen kunne afblæses. Fra slottet så man nemlig, at russiske fragtskibe med atomraketter returnerede til Sovjetunionen. Den sidste militære garnison på Kronborg blev nedlagt i 1991. Kronborg som verdensarv I år 2000 blev Kronborg optaget på Unescos verdensarvsliste. Kronborg fik den eftertragtede status, fordi slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot, og har som fæstning og kongeslot spillet en central rolle i Nordeuropas historie i det 16. og 18. århundrede. Under 2. verdenskrig placerede tyskerne styrker på Kronborg og beherskede gennem hele krigen Øresund Siden 1930 erne har slottet været udstillingssted og et populært turistmål. Kongehuset benytter også af og til slottet til repræsentative arrangementer. De gamle kanoner der engang forsvarede Danmark skyder nu salut på kongelige mærkedage, og når kongeskibet Dannebrog passerer Øresund. Kronborg besøges hvert år af ca 200.000 danske og udenlandske besøgende z 22
23
24
25
Kongernes kirke Altertavlen med kannikestolene i siderne Verdensarv Roskilde Domkirke Roskilde by var størst og først med det hele - tidens mode, tendenser, arkitektur og et sted, hvor de kloge mødtes. Domkirken, hvis spir stræber mod himlen, bærer historien om kongernes liv og død. Af museumsleder Frank Birkebæk Den kan ses fra alle verdenshjørner, når man nærmer sig byen og domkirkens karakteristiske profil er kendt af de fleste danskere. I snart 800 år har Roskilde Domkirke haft en markant plads både i landskabet og i Danmarks historie, først som hovedkirke for Danmarks mægtigste bispestol, siden som kongelig begravelseskirke. Moderne i tegl og fransk gotik Det var en af historiens store personer, biskop Absalon, som omkring 1170 tog initiativ til at opføre en kirke i teglsten på stedet, hvor formentlig allerede Harald Blåtand byggede en trækirke. Mellem Harald Blåtands første trækirke og denne stenkirke har der antageligt været et par andre trækirker, måske også yderligere en stenkirke. Teglsten var datidens mest moderne byggemateriale og byggestilen var i begyndelsen romansk. Men snart blev den ændret til det store nybrud i arkitekturen, gotikken, der netop i de år blev introduceret i Frankrig. Blåtands magtdemonstration Men domkirkens historie begynder før Absalon, nemlig 200 år tidligere i Jelling. På den store Jellingsten fortæller kong Harald Blåtand selvbevidst, at han har samlet det danske rige og gjort danerne kristne. Kong Haralds nye rige omfattede stort set det nuværende Danmark samt det sydlige Sverige, og han havde behov for at finde et mere centralt sted at regere fra end Jelling. Han valgte at slå sig ned ved bunden af Roskilde Fjord og dér bygge en kirke. Det nye sted kaldte han Roskilde. 26