MILJØGODKENDELSE Afgørelse om ikke VVM-pligt Miljøgodkendelse til Erri-Comfort A/S, Voddervej 1 (matr. 67, Vodder ejerlav), Frifelt, 6780 Skærbæk til produktion af granulat af polyethylen (PE-skum) til fyld i ko-madrasser. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl. 10-15 Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-13
Datablad Ansøger Navn: Erri-Comfort A/S Adresse: Voddervej 1, Vodder, 6780 Skærbæk Telefonnummer: 21492832 e-mail: info@erricomfort.dk Hjemmeside: www.danish-genetics.dk Kontaktperson: Jørn Erri, JE@erricomfort.dk Virksomhedsoplysninger: CVR nummer: 13888035 P-nummer: 1000642351 Beliggenhed: Matrikel nr. 67 Vodder Ejerlav, Vodder Listepunkt: Hovedaktivitet K206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. Sagsbehandler: Rie Jasmund Eilersen, miljømedarbejder, Miljø og Natur Tlf. nr.: 7492 9241 rje@toender.dk KS: Hanne Larsen, miljømedarbejder, Miljø og Natur Sags id: 09.02.16-P19-1-15 Høringsperiode: Den 3. til 13. august 2015 Meddelt: Den 20. august 2015 Klagefrist: Den 17. september 2015 Side 2 af 13
Indholdsfortegnelse Indledning...4 Miljøgodkendelse...5 Vilkår...5 Afgørelse om ikke VVM-pligt...8 Miljøteknisk beskrivelse...9 Vurderinger og begrundelse...10 Bilag...12 Side 3 af 13
Indledning Resumé Virksomheden Erri-Comfort A/S producerer granulat af polyethylen (PE-skum), som bruges til fyld i madrasser til køer i sengebåse (ko-madrasser). Herudover har virksomheden salg af forskellige produkter til kvægproduktioner. Virksomheden har ligget i Tønder Kommune siden 2003. Tønder Kommune er først blevet opmærksomme på virksomhedens egen produktion af granulat og dermed nyttiggørelse af affald i 2012, og på at virksomheden skulle have miljøgodkendelse i 2014. Baggrund Virksomhedens aktiviteter er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen 1, og er opført på bilag 2 under listens punkt K206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald. Baggrunden for denne afgørelse er: Virksomheden har søgt om miljøgodkendelse til fortsat produktion af granulat fra PE-skum til brug som fyld i ko-madrasser. Der er ikke standardvilkår efter standardvilkårsbekendtgørelsen 2 for virksomheder af denne type indenfor listepunktet. Vilkårene i denne miljøgodkendelse er derfor sat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens aktiviteter i det omfang vi har fundet det relevant. Gældende miljøgodkendelser og tilladelser Ingen 1 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed 2 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed Side 4 af 13
Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 3 33, stk. 1 til drift af virksomhedens produktion af granulat fra PE-skum til brug som fyld i ko-madrasser. Godkendelsen omfatter kun de miljømæssige forhold, som er defineret i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og godkendelsesbekendtgørelsen. Vi meddeler tilladelse til, at virksomheden drives som anført i beskrivelsen og som det i øvrigt fremgår af sagens akter på følgende vilkår: Vilkår Generelt 1. En kopi af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. Indretning og drift 2. Der skal på anlægget foreligge en driftsinstruktion, der beskriver, hvordan personalet skal foretage den nødvendige modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. 3. Virksomheden må kun modtage, opbevare og neddele nedenstående affaldsarter: Affaldsart EAK-kode Opbevaring Polyethylen-skum (PE-skum) 15 01 02 Modtagehal Luftforurening 4. Efter levering af PE-skum skal eventuelt spild eller bortfløjet affald straks samles op. 5. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen. 6. Plast og andre lette materialer skal håndteres og opbevares på en sådan måde, at det ikke giver anledning til plastflugt eller andre gener for omgivelserne. 7. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes. 8. Der må kun neddeles rene, sorterede materialer. Blandinger må dog neddeles og granuleres, hvis det neddelte granulerede materiale skal anvendes i den blandede form. Ingen vilkår Støj 9. Støj fra intern transport på virksomhedens område medregnes i virksomhedens støjbidrag. 3 Bekendtgørelse af lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse Side 5 af 13
Bidraget fra virksomheden til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må udenfor virksomhedens skel i åbent land ikke overstige følgende værdier: Tidsrum Støjgrænse mandag til fredag Kl. 07.00-18.00 45 Grænseværdien skal Lørdag Kl. 07.00-14.00 45 overholdes indenfor Lørdag Kl. 14.00-18.00 40 det mest støjbelastede Søn- og helligdage Kl. 07.00-18.00 40 tidsrum på 8 timer Alle dage Kl. 18.00-22.00 40 På 1 time Alle dage Kl. 22.00-07.00 35 På ½ time Maksimalværdi, alle dage Kl. 22.00-07.00 50 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Egenkontrol Ingen vilkår 10. Virksomheden skal mindst én gang årligt foretage en visuel kontrol af alle tætte belægninger. Resultatet af besigtigelsen og udbedringer skal noteres i driftsjournalen, tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn, dog højst 1 gang hvert 3. år. Støj 11. Måling/beregning til kontrol af, at vilkår 9, om støj, er overholdt, skal udføres når tilsynsmyndigheden forlanger det. Dog kan målingerne/beregningerne højest kræves en gang årligt. Driftsforstyrrelser Måling/beregninger skal foretages af et firma eller laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller er godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre Miljømåling af ekstern støj. Målingen skal foretages når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal foretages som Miljømåling ekstern støj 4 og rapporteres efter gældende vejledninger 5. Grænseværdierne for støj vurderes at være overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket den udvidede sikkerhed er mindre end grænseværdien. 12. Virksomheden skal i tilfælde af driftsuheld med konsekvenser for omgivelserne straks anmelde uheldet til Beredskabet på tlf. nr. 112. 13. Ved driftsuheld, hvor der er risiko for forurening af jord, luft eller vand, skal virksomheden foretage de fornødne foranstaltninger for at undgå forurening. 14. Uheld skal hurtigst muligt, og inden 14 dage indberettes skriftligt til Miljø og Natur. Indberetningen skal indeholde en redegørelse om uheldets art, omfang og en beskrivelse af eventuelle virkninger på miljøet. Derudover skal det beskrives hvordan lignende uheld kan undgås i fremtiden. 4 Bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger 5 Vejledning nr. 5, 1984 om ekstern støj fra virksomheder Side 6 af 13
Virksomhedens ophør Driftsjournal 15. Virksomheden skal orientere Tønder Kommune ved ophør eller stop af driften. 16. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige tiltag for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse tiltag skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 17. Affald skal bortskaffes på virksomhedens regning og efter tilsynsmyndighedens anvisninger. Produktionsudstyr, råvarer og hjælpestoffer, der kan udgøre en miljømæssig risiko, skal fjernes. 18. Virksomheden skal føre driftsjournal over: Modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, jf. vilkår 7 samt oplysninger om, hvordan det blev håndteret og bortskaffet. Mængden af oplagret PE-skum skal registreres hvert kvartal. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst fem år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Generelle oplysninger Virksomheden må ikke ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er vurderet og hvis nødvendigt godkendt af kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 33. Virksomhedens affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse de til enhver tid gældende regler herfor og i overensstemmelse med Tønder Kommunes regulativ for erhvervsaffald 6. Virksomhedens olietanke reguleres efter gældende olietankbekendtgørelse 7. Import og eksport af affald skal foregå efter de til enhver tid gældende EU-forordninger og bekendtgørelser: EU s Affaldstransportforordning og bekendtgørelse om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr 8. 6 http://www.toender.dk/erhverv/energi-og-miljoe/erhvervsaffald.aspx 7 For tiden bekendtgørelse nr. 1321 fra 21. december 2011 om indretning og drift af olietanke, rørsystemer og pibeslines 8 Bekendtgørelse nr. 132 af 06. februar 2014 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr Side 7 af 13
Afgørelse om ikke VVM-pligt Den ansøgte produktion af granulat fra PE-skum er nyttiggørelse af ikke-farligt affald og er omfattet af punkt 12 b Anlæg for bortskaffelse af affald på bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen 9. Bortskaffelse af affald omfatter også nyttiggørelse af affald jf. EU-domstolens domme i sagerne C-486/04 og C-255/05. Produktionen skal derfor screenes i henhold til kriterierne i VVMbekendtgørelsens bilag 3. Vi har foretaget en VVM vurdering, som konkluderer, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Vi har derfor vurderet, at projektet ikke kræver at der udarbejdes en VVMredegørelse. Baggrunden for denne vurdering er, at virksomheden på grund af dets størrelse og de aktiviteter som iværksættes for at undgå forurening ikke forventes at få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. 9 Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Side 8 af 13
Miljøteknisk beskrivelse Den miljøtekniske beskrivelse er hovedsagelig baseret på ansøgningen om miljøgodkendelse. Virksomhedens hovedaktivitet er handel med forskellige produkter til kvæg. Den godkendelsespligtige aktivitet med produktion af polyethylengranulat ud fra PE-skum er en biaktivitet på virksomheden. Virksomheden producerer ko-madrasser ud fra både egenproduceret polyethylengranulat samt købt gummigranulat, og produktionen udgjorde i 2014 ca. 30 % af virksomhedens omsætning. Virksomheden køber gummigranulatet fremstillet af gamle bildæk fra Firmaet Imdex i Farsø. Gummigranulatet fyldes på poser fremstillet af polypropylen. Poserne er vævede og købes i Belgien. Granulatet leveres i portioner på ca. 22 tons, der aflæsses på en til formålet lavet rampe. Derefter skubbes granulatet i en stor tragt og føres med transportør til fordelingssnegl. Fra fordelingssneglen falder granulatet i afmålte portioner i rør, der derefter åbnes og granulatet fyldes i poserne. Derefter lukkes poserne og stables på paller. Der produceres madrasser efter ordre og i øjeblikket kører produktionen 2-3 dage om ugen. Til virksomhedens produktion af polyethylengranulat modtages der fraskær fra firmaet DAFA i Aarhus. DAFA producerer forskellige artikler til beskyttelse af skrøbelige produkter samt store blokke af polyethylenskum, der bruges ved støbning af sokler til vindmøller. Dette fraskær nedgranuleres og granulatet fyldes på polypropylenposer (samme typer som til madrasser laves med det købte gummigranulat). De fyldte poser madrasser stables på paller med 40 poser på hver palle. Madrasserne produceres løbende, da der er begrænset tilgang til råmateriale fra DAFA, og dette skal aftages løbende. Der er derfor behov for plads til noget lagerplads, og der kan i perioder være oplagret færdige madrasser udendørs. I samme bygninger som Erri-comfort A/S ligger også firmaet North Clean Technologies ApS. Denne virksomhed producerer et pattedyp til malkekvæg, der er godkendt til brug både før og efter malkningen. Produktet blandes i et lukket system, hvor de enkelte komponenter tilføres via computer. Når blandingen er færdig fyldes produktet på dunke eller tromler. Alle enkeltdele der indgår i produktet er let nedbrydelige. Simpel blanding af forskellige råvarer i lukkede systemer. Indretning og drift Bilag 2 viser en tegning over bygningernes placering på grunden samt tegning over bygningen. De enkelte rum er nummereret på tegningen: Nr. 1. Indlevering og udlevering af varer. Nr. 2. Maskinrum med kompressor Nr. 3. Indlevering, pakning og udlevering af varer Nr. 4 Lagerrum for diverse produkter Nr. 5. Rum for produktion af North Clean Technology produkter. Nr. 6. Kølerum. Lager for vin, ensileringsmidler, Slurry Bugs og lim til Walkease klovsko. Nr. 7 Lagerrum for Pasteuriseringsmaskiner Nr. 8 Lagerrum for overdækken til madrasser. Nr. 9 Produktion og lager af ko-madrasser med polyethylengranulat Nr. 10 Produktion af ko-madrasser med købt gummigranulat. Nr. 11. Hal til modtagelse af råvarer fra DAFA Producerede madrasser baseret på polyethylenskum læsses i hallen (nr. 11), hvor virksomheden modtager skum fra DAFA. Madrasserne med købt gummigranulat, læsses gennem udleveringsrum og via rampen. Virksomhedens daglige driftstid Den daglige driftstid på virksomheden er hverdage fra kl. 7.00 til 16.00. Ejerne arbejder desuden på kontoret i weekenden. Side 9 af 13
Etablering Aktiviteterne foregår i de eksisterende bygninger, som er bygget i 1981. Der har tidligere været mejeri i bygningerne. Der er ikke foretaget væsentlige bygningsmæssige ændringer. Til- og frakørselsforhold Der er indkørsel fra Roagervej til stor asfalteret plads. På denne plads aflæsses gummigranulat og madrasser lavet med det købte gummigranulat læsses her. Der er endvidere indkørsel fra Voddervej. Her aflæsses PE-skum til fremstilling af polyethylengranulat og madrasser lavet med polyethylengranulat læsses her. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening: Der findes udluftningskanaler på virksomheden fra da bygningen var mejeri. Der fremkommer ikke væsentlig luftforurening ved produktionen. Spildevand: Der er ikke sket ændringer i kloakforholdene, siden der var mejeri i bygningerne. Der er ingen produktion af spildevand i forbindelse med produktionen af granulat eller madrasser. Det eneste spildevand virksomheden har, er i forbindelse med gulvvask eller lignende. Støj: Støj- og vibrationskilder findes kun i rum 9 og 10. Der vil være støj fra granulatoren i rum nr. 9. Lokalet er isoleret og døren til lokalet er hele tiden lukket. Affald: Virksomheden har en container til brændbart affald samt en mindre beholder til dagrenovation. Affald afhentes af renovationsselskabet Marius Pedersen. Virksomheden har ikke noget farligt affald. Der frasorteres ca. 100 kg gummigranulat samt 2-3 containere med fraskær af polyethylen pr. år. Det sendes til forbrænding gennem Marius Pedersen. Af gummigranulatet er det ca. 1/10.000 af det indkøbte, der går til bortskaffelse og af fraskæret af polyethylen fra DAFA er det ca. 1/1000, der går til bortskaffelse. Virksomheden har løbende en dialog med DAFA for at få dem til at undlade at sende de kvaliteter, virksomheden ikke kan bruge. Jord- og grundvandsforurening Der bruges ikke olie til maskinerne til neddeling og granulering. Der er heller ingen olietanke på virksomheden. Side 10 af 13
Vurderinger og begrundelse Habitat-screening Vi har vurderet det ansøgte i forhold til habitatbekendtgørelsen 10. Vi vurderer, at virksomheden hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af bevaringsmålsætninger for Natura2000- områder eller for arter opført på Habitatdirektivets bilag IV. Det vil derfor ikke være nødvendigt at lave en egentlig konsekvensvurdering. Placering og fysisk planlægning Virksomheden ligger i et åbent og fladt landskab omgivet af landbrugsjord. Nærmeste nabo er Frifelt/Roager varmeværk, som ligger ca. 55 meter syd for virksomheden. Der er i 2014 givet landzonetilladelse til ændret anvendelse af bygningerne, så de kan anvendes til lager og produktion af ko-madrasser og desinficeringsmiddel til køer. Der er i 2012 givet landzonetilladelse til at anlægge og etablere befæstede og indhegnede arealer til oplag på ejendommen. Virksomheden må derfor have et udendørs oplag af færdige varer, under forudsætning at landzonetilladelsen og anden lovgivning overholdes. Hensynet til omgivelserne Med den valgte udformning og drift vil virksomheden efter vores vurdering ikke give anledning til miljømæssige problemer i omgivelserne Trafikale forhold Transporten til og fra virksomheden vurderes ikke at give miljømæssige gener for omkringboende. Forebyggelse om begrænsning af forurening Herunder vurderes de væsentligste miljømæssige belastninger, som virksomheden og dens aktiviteter kan give anledning til. Luftforurening: Der er ingen afkast fra virksomheden, og der vurderes ikke at være emission af forurenende stoffer eller lugt fra produktionen. Virksomheden vurderes heller ikke at give anledning til støvgener. Støj: Granuleringen af PE-skummet støjer, men produktionen foregår kun indendørs og for lukkede døre. Virksomheden vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige støjgener for omkringboende. Jord- og grundvandsforurening: Ved levering af PE-skummet er der risiko for, at lette materialer kan flyve ud fra modtagehallen. Der er derfor stillet vilkår om, at virksomheden efter levering af affald skal samle forfløjne materialer op. Med de stillede vilkår vurderes virksomheden ikke at give anledning til forurening af jord og grundvand. Bedst tilgængelige teknik Der er ikke standardvilkår i henhold til standardvilkårsbekendtgørelsen for virksomheder af denne type indenfor listepunktet. Vilkårene i denne miljøgodkendelse er derfor sat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens aktiviteter og i det omfang kommunen har fundet det relevant. Vi vurderer, at det af virksomhedens miljøtekniske beskrivelse fremgår, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. 10 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 Side 11 af 13
Driftsforstyrrelser og uheld Ved driftsforstyrrelser er der ikke risiko for forurening, da produktion er stoppet. Der vurderes ikke at være risiko for uheld med større miljømæssig betydning. Virksomhedens bemærkninger Udkast til godkendelse er sendt til udtalelse hos virksomheden. Virksomheden havde ingen tilføjelser eller bemærkninger til godkendelsen. Sammenfatning Efter en konkret vurdering er det vores sammenfattende opfattelse, at virksomhedsaktiviteterne hos Erri-Comfort A/S på grund af deres art og størrelse samt de aktiviteter som iværksættes for at undgå forurening ikke forventes at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Andre bemærkninger Miljø og Natur er tilsynsførende myndighed efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 og kontrollerer at de meddelte vilkår overholdes. Bilag Bilag 1: Klagevejledning Bilag 2: Oversigtstegning Side 12 af 13
Bilag 1: Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest torsdag den 17. september 2015. Miljøbeskyttelsesloven Klageberettiget er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt de i Miljøbeskyttelsesloven nævnte klageberettigede organisationer m.v., i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. Planloven Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt de i Planloven nævnte klageberettigede organisationer m.v., i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. For klage vedrørende planloven er det kun de retlige spørgsmål i afgørelsen, der kan påklages. Godkendelsen kan udnyttes fra det tidspunkt den er meddelt. Det er dog på eget ansvar, fordi Natur og Miljøklagenævnet kan ændre eller ophæve en godkendelse, der bliver klaget over. Du kan også anlægge civilretssag mod kommunens afgørelse ved domstolene indenfor 6 måneder efter at afgørelsen er truffet. Side 13 af 13
Bilag 2: Oversigtstegning Side 14 af 13