Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5



Relaterede dokumenter
Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for 5. klasse, matematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Evaluering af matematik undervisning

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Undervisningsplan for matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for 7. klasse, matematik

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Matematik. Matematiske kompetencer

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Årsplan for matematik

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan for matematik

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Fagplan for matematik

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Matematik - undervisningsplan

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Matematik på Viby Friskole

It i Fælles mål Matematik

Årsplan for matematik i 3. klasse

Matematik på Viby Friskole

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Matematik - Årsplan for 6.b

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Eleverne skal lære at:

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Matematik på Humlebæk lille Skole

Læseplan for faget matematik klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Fagplan for Matematik

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Fagplan for faget matematik

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Årsplan for 2. kl. matematik

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik i 4. klasse

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Formål for faget Matematik

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematik Delmål og slutmål

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

Fag matematik 1. klasse 17/18

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Funktioner og ligninger

Transkript:

Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af regningsarter 36 Tesselation Mønstre og flytninger 37 Tesselation Spejling og drejning 38 Brøker Forlængning og forkortning 39 Brøker Andel og helhed 40 Tid Omregning 41 Tid Omregning 42 Efterårsferie Efterårsferie 43 Talmængder Negative tal 44 Stjerneuge Stjerneuge 45 Areal Rektangler 46 Areal Trekanter 47 Regneregler Paranteser 48 Regneregler Potens 49 Kalkulation Regneark 50 Regnskab Regneark 51 Stjerneuge Stjerneuge 52 Juleferie Juleferie 1 Juleferie Juleferie 2 Division Hele tal og ti 3 Division Primtal 4 Kuber Rumfang og overfladeareal 5 Kuber Arbejdstegning og isometrisk tegning 6 Rumfang Målemetoder 7 Vinterferie Vinterferie 8 Ligninger Beregning 9 Funktioner Lineære funktioner 10 Funktioner Lineære funktioner 11 Brøker Omregning 12 Sandsynlighed Spil Side 1 af 5

13 Trekanter Vinkler 14 Påskeferie Påskeferie 15 Polygoner Vinkler og diagonaler 16 Brøker og decimaltal Omregning 16 Procent Omregning 17 Diagrammer Regneark 18 Sandsynlighed Beregning 19 Sandsynlighed Beregning 20 Statistik Tabeller og diagrammer 21 Stjerneuge Stjerneuge 22 Statistik Tabeller og diagrammer 23 Perspektivtegning Horisontlinje og forsvindeningspunkter 24 Formler Beregning 25 Statistik Deskriptorer 26 Repetition Områder af skoleårets pensum 27 Sommerferie Sommerferie Side 2 af 5

Matematik: Mellemtrin Faglige målsætninger: Trinmål for undervisningen i matematik jf. Fælles Mål for 2009 Matematik Faghæfte 12. Trinmålene for 4.-6. klasse indeholder nedenstående punkter. Repræsentation heraf vil afhænge af de forskellige områder i faget samt vægtning i.f.t. de enkelte delemner og opgaver. Matematiske kompetencer: formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle og formelle repræsentationsformer og forstå deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende matematiske symboler, herunder variable og enkle formler samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at kende til de rationale tal kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker Side 3 af 5

deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent anvende regningsarternes hierarki kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoder kende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning i arbejdet med geometri at benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen undersøge og konstruere enkle figurer i planen kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler spejle, dreje og parallelforskyde, bl.a. i forbindelse med arbejdet med mønstre arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer i arbejdet med statistik og sandsynlighed at indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Matematik i anvendelse arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer Side 4 af 5

se matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel. Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. skriftlige notater og illustrationer undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages. Bemærkninger: Der tages forbehold for ændringer i planen både i forhold til indhold og tidshorisont. I planen er der ikke taget højde for aflysninger i forbindelse med arrangementer og andre alternative undervisningsprojekter. Med venlig hilsen Mette Eis-Hansen Strib Skole Side 5 af 5