Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk er uligheden markant større på Sjælland end uligheden i Jylland og på Fyn, og selvom uligheden er vokset i hele Danmark, er det særligt udviklingen på Sjælland, der trækker uligheden opad. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 3. marts 2013 Analysens hovedkonklusioner Målt med Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 30 pct. i løbet af de seneste 25 år. Uligheden er størst på Sjælland, og det er også her, man har oplevet den største stigning i uligheden i perioden. Det er også på Sjælland, der er de største indkomstforskelle mellem kommunerne. På Sjælland har indbyggerne i den rigeste kommune en indkomst, der er dobbelt så stor som den gennemsnitlige indkomst i den fattigste sjællandske kommune. For 25 år siden var indkomsten 1,5 gange så stor. På Fyn og i Jylland er indkomstforskellene mellem kommunerne stort set uændrede over en 25-årig periode, og indbyggerne i den rigeste jyske kommune har en indkomst, der er 1,2 gange så stor som indkomsten i den fattigste jyske kommune. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Stigende indkomstforskelle på Sjælland Indkomstuligheden er generelt steget i Danmark over de sidste 25 år. I de seneste år har der været et fald i uligheden i 2008 og 2009 i forbindelse med krisen, men i både 2010 og 2011 er indkomstuligheden vokset igen. En måde at måle indkomstuligheden på er ved den såkaldte Gini-koefficient. Ginikoefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, og hvor en koefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos én enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. I figur 1 er indkomstuligheden i Danmark opgjort med Gini-koefficienten ud fra de disponible indkomster. Af figuren ses det, at der generelt har været en stigning i uligheden fra knap 21 i 1985 til knap 27 i 2011. Figur 1. Gini-koefficient for Danmark Gini Gini 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Danmark 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 Anm: Personer med store negative indkomster er udeladt, jf. også Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag, AE 2011. Indkomster er opgjort ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst, jf. boks 1. Frem for at analysere udviklingen i uligheden for hele landet, kan man bryde uligheden ned på landsdele. I figur 2 er udviklingen vist for hhv. Sjælland (inkl. Lolland-Falster og Bornholm), Fyn og Jylland. Af figuren ses det, at uligheden i hele perioden er størst på Sjælland. Det fremgår også, at der har været en stigning i uligheden i alle landsdele, men at denne stigning har været størst på Sjælland. Mens der i 1985 var en forskel i Gini-koefficienten på 1 point mellem Jylland og Sjælland, så er denne forskel nu på 3,7 point. Altså har der næsten været en firedobling af forskellen i uligheden målt på Gini-koefficienten mellem Jylland og Sjælland i perioden. Målt relativt var uligheden knap 5 pct. større på Sjælland end i Jylland i 1985. Nu er uligheden knap 15 pct. større på Sjælland end i Jylland. Altså er den relative forskel mellem disse to områder tredoblet i perioden. Det er vist i figur 2. 2

Figur 2. Gini-koefficient for Sjælland, Fyn og Jylland Gini Gini 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 Sjælland Fyn Jylland Anm: Som figur 1. Sjælland er inkl. Lolland-Falster og Bornholm. I tabel 1 er udviklingen i Gini-koefficienten vist på de tre landsdele. Af tabellen fremgår det, at mens Gini-koefficienten er vokset med 7,5 point svarende til en vækst på næsten 36 pct. på Sjælland, så er den steget med 4,8 point i Jylland, svarende til en vækst på knap 24 pct. Tabel 1. Udvikling i Gini-koefficient, 1985-2011 1985 2011 Vækst Relativ vækst Gini Pct. Sjælland 21,1 28,6 7,5 35,8 Fyn 19,7 24,6 4,9 25,0 Jylland 20,1 24,9 4,8 23,8 Danmark 20,7 26,8 6,0 29,0 Anm: Som figur 1. Sjælland er inkl. Lolland-Falster og Bornholm. Indkomstforskellene mellem kommunerne vokser på Sjælland En del af forklaringen på den voldsomme stigning i uligheden på Sjælland er de stadig stigende forskelle mellem de sjællandske kommuner. På den ene side har man de nordsjællandske kommuner, som har meget høje indkomster. På den anden side har man og Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, hvor indkomsterne er meget mindre. Også i Jylland er der forskel på indkomsterne mellem kommunerne, men disse forskelle er stort set uændrede i de sidste 25 år. I figur 3 er indkomstforskellen på den rigeste og fattigste kommune i de tre landsdele vist. Af figuren ses det, at forskellen igennem hele perioden har været størst på Sjælland, og at den samtidig er vokset på Sjælland, mens forskellene er næsten uændrede i Jylland og på Fyn. I 1985 havde indbyggerne i den rigeste sjællandske kommune (Hørsholm) i gennemsnit en indkomst, der var 1,5 gange så stor som indbyggerne i gennemsnit havde i den fattigste kommune (Lolland). I 2011 er dette forhold vokset til en 3

faktor 2. I 2011 havde indbyggerne i den rigeste kommune (som i 2011 er Gentofte Kommune) i gennemsnit dobbelt så høj en indkomst som indbyggerne i Lolland Kommune. Ser man på Jylland, så havde indbyggerne i den rigeste kommune (Fredericia) en indkomst, der var 1,1 gange så stor som indkomsten i den fattigste kommune (Vesthimmerland). I 2011 er dette forhold blot vokset til en faktor 1,2, hvor Skanderborg er den rigeste kommune, og Morsø er den fattigste. Figur 3. Forskel mellem rigeste og fattigste kommune 2,2 Faktor Faktor 2,2 2,0 2,0 1,8 1,6 1,8 1,6 1,4 1,4 1,2 1,2 1,0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1,0 Sjælland Fyn Jylland Anm: Som figur 1. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er udeladt. Sjælland er inkl. Lolland-Falster og Bornholm. Forklaringen på den stigende indkomstforskel mellem de sjællandske kommuner er først og fremmest, at de nordsjællandske kommuner indkomstmæssigt er stukket langt foran resten af kommunerne. I den rigeste sjællandske kommune (Gentofte) har indbyggerne i gennemsnit en indkomst på næsten 415.000 kr. I den rigeste jyske kommune (Skanderborg) er den gennemsnitlige indkomst på 260.000 kr. Samtidig har indbyggerne på Lolland en gennemsnitlig indkomst, der er lavere end den gennemsnitlige indkomst for den fattigste jyske kommune (Morsø). Tilsammen betyder det, at indkomstforskellene mellem de sjællandske kommuner er væsentligt større end indkomstforskellene på de jyske kommuner. I tabel 2 er indkomsterne i 1985 og i 2011 vist for de hhv. rigeste og fattigste kommuner for hver landsdel. 4

Tabel 2. Forskel på rigeste og fattigste kommuner, opdelt på landsdele, 1985 og 2011 Sjælland 1985 Sjælland 2011 Bund: Lolland (1.000 kr.) 135,8 Bund: Lolland (1.000 kr.) 203,0 Top: Hørsholm (1.000 kr.) 206,5 Top: Gentofte (1.000 kr.) 413,5 Forskel top-bund (faktor) 1,5 Forskel top-bund (faktor) 2,0 Fyn 1985 Fyn 2011 Bund: Langeland (1.000 kr.) 133,7 Bund: Langeland (1.000 kr.) 201,3 Top: Kerteminde (1.000 kr.) 146,6 Top: Middelfart (1.000 kr.) 239,4 Forskel top-bund (faktor) 1,1 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Jylland 1985 Jylland 2011 Bund: Vesthimmerland (1.000 kr.) 133,0 Bund: Morsø (1.000 kr.) 212,0 Top: Fredericia (1.000 kr.) 149,2 Top: Skanderborg (1.000 kr.) 259,6 Forskel top-bund (faktor) 1,1 Forskel top-bund (faktor) 1,2 Anm: Som figur 1. Faste 2013-priser. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er udeladt. De allerigeste kommuner er nord for København Indkomstforskellen mellem Danmarks kommuner kan illustreres på et Danmarkskort. Det er vist i figur 4a og 4b. I figurerne er de mørkeste kommuner den fjerdedel af kommuner, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er størst, mens de lyseste kommuner er de kommuner, hvor indkomsten i gennemsnit er lavest. Det ses af figuren, at de fleste af de rigeste kommuner ligger omkring København både i 1985 og i 2011. I 2011 er der dog også tre kommuner omkring Århus, nemlig Odder, Skanderborg og Favrskov, som er blandt den fjerdedel af kommuner med de højeste gennemsnitlige indkomster. Samtidig ses det af kortet, at Lolland-Falster, Langeland, og Sønderjylland er blandt den fjerdedel af kommuner med de gennemsnitlige laveste indkomster i både 1985 og i 2011. Den helt store forskel på 1985 og 2011 er altså ikke så meget, hvilke områder af landet som har høje eller lave indkomster, men at forskellen mellem de rigeste og fattigste kommuner er blevet markant større på Sjælland nu, end de var for 25 år siden. Figur 4a. Indkomster 1985 Figur 4b. Indkomster 2011 Anm: Som figur 1. 5

I figur 5 er udviklingen i de disponible indkomster vist på et Danmarkskort. På kortet er det realvæksten målt i forhold til indkomsten i 1985, der er vist. Af figuren ses det, at de største reale indkomstfremgange dels er i Nordsjælland, dels i en række midtjyske kommuner som fx Odder, Skanderborg, Favrskov, Vejle, Silkeborg og Viborg. Figur 5. Realvækst i indkomster 1985-2011, pct. Anm: Som figur 1. I tabel 3 er de 15 kommuner med den relativt største reale indkomstfremgang vist. Helt i top er de tre nordsjællandske kommuner Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. De har både den største relative indkomstfremgang og er landets tre rigeste kommuner. Derudover er det interessant at bemærke, at ud af de 15 kommuner med størst indkomstfremgang ligger de 8 nord for eller omkring København og de 4 omkring Århus. De resterende tre kommuner er Rebild (tæt ved Aalborg), Vejle og Middelfart. 6

Tabel 3. Top 15 kommuner med relativ størst indkomstfremgang, 1985-2011, faste 2013-priser 1985 2011 Vækst Relativ vækst 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Pct. Gentofte 194,3 413,5 219,2 112,8 Rudersdal 200,6 389,1 188,5 94,0 Hørsholm 206,5 384,5 178,0 86,2 Skanderborg 147,0 259,6 112,6 76,7 Allerød 178,1 312,1 134,0 75,2 Dragør 180,5 315,7 135,1 74,8 Lyngby-Taarbæk 182,5 316,3 133,8 73,3 Odder 143,6 247,2 103,5 72,1 Furesø 181,3 310,1 128,8 71,1 Vejle 141,4 240,8 99,5 70,4 Rebild 140,8 238,6 97,8 69,4 Fredensborg 168,3 283,1 114,8 68,2 Favrskov 146,3 245,2 98,9 67,6 Syddjurs 142,4 237,1 94,7 66,5 Middelfart 144,8 239,4 94,6 65,4 Anm: Som figur 1. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er udeladt. Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I denne analyse er det udviklingen i og fordelingen af den disponible indkomst, der er i fokus, dvs. indkomsten efter skat. I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig, som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes efter Danmarks Statistiks metode til beregning af imputeret afkast af ejerboliger, og det er Danmarks Statistiks officielle definition af disponibel indkomst, der anvendes. For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for, hvor mange enlige voksne en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne +antal børn) 0,6. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer herunder eventuelle børn får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis 100.000 og 200.000 kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på (100.000+200.000)/1,52=197.900. Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører således en omfordeling inden for familien. I opgørelsen er personer med store negative indkomster udeladt, da de har en uforholdsmæssig stor indflydelse på udviklingen i Gini-koefficienten i 2008 og 2009, selvom de antalsmæssigt udgør en meget lille del. Det er beskrevet nærmere her: http://www.ae.dk/files/ae_teknisk-baggrundspapir-om-indkomster.pdf I bilag A er indkomsterne for alle landets kommuner vist. 7

Bilag A. Indkomster for kommuner i Danmark Bilag A. Disponible indkomster for alle kommuner, faste 2013-priser 1985 2011 Vækst Relativ vækst 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Pct. København 139,7 215,5 75,8 54,3 Frederiksberg 162,7 261,7 98,9 60,8 Ballerup 168,5 240,4 71,8 42,6 Brøndby 160,8 217,7 56,9 35,4 Dragør 180,5 315,7 135,1 74,8 Gentofte 194,3 413,5 219,2 112,8 Gladsaxe 162,4 253,2 90,7 55,9 Glostrup 164,8 238,4 73,6 44,7 Herlev 167,3 239,3 72,0 43,0 Albertslund 156,6 213,3 56,7 36,2 Hvidovre 158,3 231,6 73,4 46,4 Høje-Taastrup 162,5 232,7 70,2 43,2 Lyngby-Taarbæk 182,5 316,3 133,8 73,3 Rødovre 159,0 230,4 71,4 44,9 Ishøj 154,5 212,1 57,6 37,3 Tårnby 169,4 249,3 79,9 47,2 Vallensbæk 182,2 267,0 84,8 46,5 Furesø 181,3 310,1 128,8 71,1 Allerød 178,1 312,1 134,0 75,2 Fredensborg 168,3 283,1 114,8 68,2 Helsingør 158,2 254,4 96,1 60,8 Hillerød 166,9 267,1 100,3 60,1 Hørsholm 206,5 384,5 178,0 86,2 Rudersdal 200,6 389,1 188,5 94,0 Egedal 174,6 278,7 104,1 59,6 Frederikssund 160,1 246,7 86,6 54,1 Greve 176,4 268,9 92,5 52,4 Køge 158,4 240,3 81,8 51,7 Halsnæs 157,2 227,0 69,8 44,4 Roskilde 162,4 263,5 101,2 62,3 Solrød 173,7 284,5 110,8 63,7 Gribskov 162,7 253,4 90,7 55,7 Odsherred 141,9 217,0 75,0 52,9 Holbæk 146,9 232,3 85,3 58,1 Faxe 145,6 228,4 82,8 56,9 Kalundborg 144,2 225,8 81,6 56,6 8

Ringsted 151,0 233,2 82,2 54,5 Slagelse 144,6 221,5 76,9 53,2 Stevns 151,7 239,2 87,5 57,7 Sorø 144,4 232,0 87,6 60,7 Lejre 168,5 263,2 94,7 56,2 Lolland 135,8 203,0 67,2 49,5 Næstved 147,5 229,0 81,5 55,3 Guldborgsund 140,2 210,9 70,8 50,5 Vordingborg 141,9 217,9 76,0 53,5 Bornholm 137,2 209,6 72,4 52,8 Middelfart 144,8 239,4 94,6 65,4 Assens 140,3 222,0 81,7 58,2 Faaborg-Midtfyn 140,9 221,9 81,0 57,5 Kerteminde 146,6 227,9 81,3 55,5 Nyborg 141,5 221,7 80,1 56,6 Odense 143,1 219,1 76,0 53,1 Svendborg 140,4 225,9 85,5 60,9 Nordfyns 144,0 220,8 76,8 53,3 Langeland 133,7 201,3 67,6 50,5 Haderslev 139,9 218,0 78,2 55,9 Billund 145,5 232,8 87,3 60,0 Sønderborg 145,8 222,2 76,4 52,5 Tønder 135,7 212,3 76,6 56,4 Esbjerg 145,1 231,5 86,4 59,5 Varde 140,2 229,8 89,6 63,9 Vejen 137,5 219,2 81,7 59,4 Aabenraa 139,4 220,7 81,3 58,4 Fredericia 149,2 226,4 77,2 51,7 Horsens 141,5 229,9 88,4 62,5 Kolding 144,4 236,2 91,8 63,6 Vejle 141,4 240,8 99,5 70,4 Herning 147,7 236,2 88,5 59,9 Holstebro 142,9 233,2 90,3 63,2 Lemvig 142,2 232,7 90,5 63,7 Struer 140,6 225,4 84,8 60,3 Syddjurs 142,4 237,1 94,7 66,5 Norddjurs 138,7 218,9 80,3 57,9 Favrskov 146,3 245,2 98,9 67,6 Odder 143,6 247,2 103,5 72,1 Randers 139,8 220,8 80,9 57,9 Silkeborg 145,8 240,4 94,6 64,9 9

Skanderborg 147,0 259,6 112,6 76,7 Århus 143,9 234,8 90,8 63,1 Ikast-Brande 145,1 229,6 84,5 58,2 Ringkøbing-Skjern 141,5 232,3 90,8 64,2 Hedensted 143,6 234,3 90,7 63,1 Morsø 134,0 212,0 77,9 58,1 Skive 139,7 221,1 81,4 58,3 Thisted 135,6 220,1 84,5 62,3 Viborg 140,6 232,3 91,7 65,2 Brønderslev 134,4 217,9 83,6 62,2 Frederikshavn 144,1 225,8 81,7 56,7 Vesthimmerlands 133,0 215,1 82,0 61,7 Rebild 140,8 238,6 97,8 69,4 Mariagerfjord 139,2 223,5 84,3 60,6 Jammerbugt 138,6 224,5 85,8 61,9 Aalborg 143,5 223,9 80,5 56,1 Hjørring 141,6 223,2 81,6 57,6 Anm: Som figur 1. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er udeladt. 10