Vejledning om velfærdskontrol i hestehold

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Revideret februar 2016

Kolofon Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Denne vejledning er udarbejdet af fødevarestyrelsen i 2016 Foto: Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2860 Glostrup Tlf.: 7227 6900 Fvst.dk/kontakt I www.fvst.dk 2

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Indholdsfortegnelse 1. Indledning.....2 2. Formål..... 2 3. Almindelige bestemmelser. 2 3.1 Forberedelse af kontrolbesøget.. 2 3.2 Kontrolbesøget.. 3 3.3 Overtrædelsernes karakter (alvorsgrad) 3 4. Retsgrundlag... 4 5. Tolkning af love og bekendtgørelser samt bemærkninger hertil.... 5 5.1. Opbinding mv.... 5 5.2 Indretning af stalden... 6 5.3 Lys... 6 5.4 Fodring og vanding... 6 5.5 Arealkrav... 6 5.6 Udegående heste... 7 5.7 Mekanisk udstyr... 8 5.8 Håndtering og pasning af dyrene... 8 5.9 Erhvervsmæssigt dyrehold og årligt tilsyn... 9 5.10 Operative indgreb... 10 5.11 Aflivning... 10 5.12 Aggregater og hjælpemidler... 10 5.13 Optegnelser... 11 5.14 Personale... 12 Bilag 1: Overgangsperioder... 14 Bilag 2: Huldvurdering på hest... 15 Bilag 3: Orientering om medicinhåndteringskursus (ikke et kontrolpunkt)... 17 Bilag 4: Notat om velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m.... 18 1

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD 1. Indledning Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens tilsynsførende (dyrlæger og teknikere), der udfører kontrol med dyrevelfærd i hestehold. Hvis kontrollen udføres af en tekniker, og denne konstaterer overtrædelser af veterinærfaglig karakter, skal en dyrlæge tilkaldes. Bemærk, at der i vejledningen bruges ordet hest uanset, om der er tale om en hest, et føl, en plag/åring eller en pony. 2. Formål Formålet med kontrollen er, at kontrollere velfærden i hestehold, herunder at sikre, at hestene passes, tilses, huses, fodres og vandes velfærdsmæssigt forsvarligt, og at retsgrundlaget på området overholdes. 3. Almindelige bestemmelser Vejledningen er en beskrivelse af, hvordan kontrollen med dyrevelfærd i hestehold skal gennemføres, men indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af reglerne på området. Før kontrollen påbegyndes, er det derfor nødvendigt nøje at gennemgå regelgrundlaget. Ved tilrettelæggelsen af kontrol i en besætning skal kontrolløren være opmærksom på, om besætningen er udtaget til anden kontrol. Hvis dette er tilfældet, skal der så vidt muligt gennemføres kontrol af alle regelsæt eller ordninger ved ét og samme kontrolbesøg. 3.1 forberedelse af kontrolbesøget Besøget forberedes med opslag i relevante databaser for information om hesteholdet, herunder information om tidligere besøg og/eller sanktioner fra tidligere besøg, samt evt. fra samlestalde eller slagterier i forhold til dyr fra besætningen. Hestehold er forskellige fra andre husdyrbesætninger i den henseende, at de ikke er registreret i CHR. Med hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m., henvises til vedlagte notat af 25. januar 2007 (bilag 4). Det bemærkes, at bestemmelserne i bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr kun gælder heste, der holdes som landbrugsdyr. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at landbrugsmæssigt hestehold omfatter stutterier (med fire eller flere følhopper) samt hold og opdræt af slagteheste. Opmærksomheden henledes på, at enkelte besætninger kan være ophørt eller have fået ny ejer siden udpegningen. 2

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold 3.2 Kontrolbesøget Besøget foretages som udgangspunkt uanmeldt. Oftest vil der i større hestehold være personale tilstede, så kontrolbesøget kan gennemføres, også selv om den ansvarlige for hesteholdet ikke er til stede. Mere principielle spørgsmål til hesteholdet kan så stilles senere, evt. pr. telefon. Det vigtigste er, at kontrolbesøget bliver gennemført på besøgsdagen, når en myndig persontræffes på stedet. Hvis der aflægges mere end to forgæves besøg, kan besøget varsles, men kontrollen skal i så fald gennemføres inden for 48 timer efter, at den er varslet. Alle staldafsnit besigtiges, men ikke i alle tilfælde ved kontrol af samtlige dyr. Der skal foretages en helhedsvurdering af hesteholdet, dvs. rent praktisk går man gennem hesteholdet og udvælger stikprøvevis f.eks. de bokse og de dyr, man vil kigge nærmere på. Er der forhold, der bør ses nærmere på, kan man udvide kontrollen til alle dyr. Udegående dyr skal også kontrolleres. Hvis der er flere flokke langt væk i et i øvrigt veldrevet og uproblematisk hestehold, er det ikke obligatorisk at se samtlige flokke. Staldforholdene skal inspiceres, også selvom dyrene evt. er ude. Det er ikke nødvendigt at se alle dyr stående eller i bevægelse, men hvis en eller flere heste står inde eller er isoleret på grund af sygdom, skal disse heste tilses nøjere. Dette gælder også, hvis en hest udviser afvigende adfærd. Hesteholdet gennemgås med tjeklisten som grundlag. Det er vigtigt, at alle konstaterede forhold dokumenteres, og at det af bemærkninger på kontrolrapporten nøje fremgår, hvad der er observeret og hvilke staldafsnit etc. der er gennemgået under besøget. Ved brug af tjeklistens forside kan man danne sig et overblik over forholdene i hesteholdet, og kun i tilfælde, hvor der ses tegn på overtrædelser, går man i detaljen med de enkelte tjeklistepunkter. Det er hensigtsmæssigt at danne sig et overblik over forholdene i besætningen inden eventuelle fejl og mangler påpeges, for at opretholde en god dialog under kontrolbesøget. Med hensyn til sanktionering henvises til kontrolvejledningen. Optegnelser over døde dyr og medicinsk behandling kontrolleres typisk ved besøgets afslutning. Endvidere skal korrekt aflivning - hvis det er relevant - kontrolleres i forbindelse med afslutning af besøget. Kontrolbesøget dokumenteres i DIKO, kontrolrapport udskrives herfra, og besøget afsluttes med udlevering af kontrolrapporten til den ansvarlige for hesteholdet eller dennes repræsentant. Dokumentation af kontrollen skal ske efter gældende vejledning, herunder bilag 11 C i Kontrolvejledningen om dokumentation af kontrol på veterinærområdet. Det skal af dokumentationen fremgå, hvad der er observeret og gennemgået under besøget Se endvidere vejledning om registrering i DIKO for udfyldelse af specifikke felter. 3.3 Overtrædelsers karakter (alvorsgrad) I vurderingen af alvoren af overtrædelser af dyreværnsmæssige bestemmelser sondres der, jf. 28 og 29 i dyreværnsloven, jf. 1 imellem følgende: 1) Væsentlig ulempe 2) Uforsvarlig behandling 3) Grovere uforsvarlig behandling 3

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD 4) Mishandling Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der som hovedregel ved sondringen mellem ovenstående fire grupper skal lægges følgende til grund: Væsentlig ulempe er forhold, der ikke kan betegnes som uforsvarlige, men som er til ulempe for dyrenes velfærd. Eksempelvis skal udstyr til fodring og vanding skal være udført og anbragt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand. Hvis f.eks. krybbe eller vandkop er anbragt sådan, at der nemt kan ske en forurening med jord eller gødning, vil der normalt være tale, at forholdet vurderes som væsentlig ulempe. Uforsvarlig behandling kan f.eks. eksempel være en hest med forvoksede hove, hvor en beskæring er nødvendig, for at undgå, at hovene bliver så lange, at dyret lider i en grad, hvor forholdet betragtes som grovere uforsvarlig behandling. Grovere uforsvarlig behandling kan f.eks. være en hest med så stærkt forvoksede hove, at den manglende hovpleje har ført til tydeligt ændret og besværet bevægemønster. Mishandling er endnu alvorligere end grovere uforsvarlig behandling. Det kan f.eks. være tilfælde af vanrøgt, hvor dyr er stærkt afmagrede eller døde af sult og tørst pga. manglende pasning. 4. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015 af dyreværnsloven Bekendtgørelse nr. 472 af 15. maj 2014 af lov om hold af heste (i det følgende benævnt hesteloven) Bekendtgørelse nr. 1016 af 21. oktober 2008 om lofthøjden i hestestalde Bekendtgørelse nr. 1005 af 9. oktober 2008 om udendørs hold af heste Bekendtgørelse nr. 643 af 25. juni 2008 om ansvarsforsikring af løsgående heste Bekendtgørelse r. 125 af 2. februar 2010 om forbud mod brændemærkning af heste Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 1. Bekendtgørelse nr. 1462 af 7. december 2015 om halekupering og kastration af dyr Bekendtgørelse nr. 258 af 8. marts 2013 af lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtigheden. Rådets forordning (EF)Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr 1 Indeholder bestemmelser, der skal kontrolleres, når der er tale om landbrugsheste 4

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Bekendtgørelse nr. 1361 af 30. november 2015 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer Bemærk, at der for nogle af retsakterne kan være tale om senere ændringer. Disse vil fremgå i højre side, når retsakten er fundet i Retsinformation. Der kan endvidere være situationer, hvor en retsakt er ophævet eller erstattet af en anden inden en revideret version af vejledningen er udsendt. Reglerne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk, på EUR-lex http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da og på Retsinformation www.retsinfo.dk Der henvises tillige til kontrolvejledningen http://www.foedevarestyrelsen.dk/fvst_ansvar_opgaver/sider/kontrolvejledningen.aspx 5. Tolkning af love og bekendtgørelser samt bemærkninger hertil I de følgende afsnit gennemgås udvalgte emneområder, der erfaringsmæssigt giver anledning til tolkningsmæssige overvejelser. De beskrevne forhold og vurderingen heraf er ikke en udtømmende beskrivelse af forhold i hestehold, men eksempler på forhold og vurderinger. Vurderingen af de under et kontrolbesøg konstaterede forhold beror på en konkret faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det bemærkes, at der er tale om Fødevarestyrelsens tolkninger, og at den endelige afgørelse henhører under domstolene. Der er en række overgangsordninger i hesteloven for hestehold etableret før 1. juli 2007. Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvilke regler, der først træder i kraft 1. januar 2020 for hestehold etableret før 1. juli 2007. 5.1 Opbinding mv Opstaldning i spiltov har uanset etableringstidspunkt været forbudt siden 1. januar 2011. Nogle rideskoler har fundet anvendelse af eksisterende spiltov i forbindelse med rideundervisningen, idet heste, der ikke skal bruges i den aktuelle ridetime, men i timen efter, kan sættes i spiltov i den mellemliggende periode. Dette vurderes at være i overensstemmelse med hestelovens bestemmelser om, at heste, der har lært at stå bundet, kan opbindes uden tilsyn i op til to timer. I forbindelse med transport, stævner, dyrskuer mv. kan opbinding ske i længere tid. Det er Fødevarestyrelens vurdering, at forbuddet mod opbinding i over to timer kun gælder på stald. Hesteloven forhindrer ikke, at heste opbindes udenfor stalden, herunder i læskur og lignende. Forbuddet vurderes heller ikke at være til hinder for, at heste tøjres på fold. 5

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD 5.2 Indretning af stalden Rum og udstyr, der anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. 5.3 Lys Der skal være tilstrækkeligt lys i stalden til at tilgodese hestens fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Hvilket ifølge forarbejderne til loven opnås ved, at perioden med naturligt lys følger den naturlige døgnrytme, endvidere vurderes det at indebære tilstrækkeligt lys til, at hestene kan se hinanden og få et overblik over deres omgivelser. Ud over det naturlige lys, skal der være lyskilder, der sikrer, at hestene på ethvert tidspunkt kan tilses nøje. Disse lyskilder må ikke medføre ulempe eller skade på hestene. For at sikre tilstrækkeligt naturligt lysindfald skal vinduesarealet eller lignende svare til mindst 7 % af gulvarealet i stalden. Denne bestemmelse gælder fra 2020 for hestehold etableret før 1. juli 2007. 5.4 Fodring og vanding Udstyr til vand og foder skal være konstrueret, installeret og vedligeholdt så hestene beskyttes bedst muligt mod skader, og således at de ikke udsættes for ulempe. Udstyret skal desuden være udformet og anbringes så der er mindst mulig risiko for forurening. Heste skal have tilstrækkeligt strukturfoder. Bestemmelsen skal ses som en præcisering af dyreværnslovens 2. Strukturfoder er i hesteloven defineret som hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap. Det beror på en konkret vurdering, om en foderration indeholder tilstrækkeligt strukturfoder. I vurderingen indgår bl.a. det konkrete valg af fodertype, hestens konkrete behov mv. Som udgangspunkt for vurderingen kan følgende, som fremgår af rapporten om hold af heste 2, bruges som retningslinje heste skal, som udgangspunkt, have 1,2 kg hø eller 2 kg wraphø pr. 100 kg legemsvægt dagligt. Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand, dette gælder dog ikke ved ophold på fold i indtil 4 timer. Kravet gælder uanset tidspunkt på året, også i perioder med frostvejr. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at kravet skal forstås således, at heste, der opholder sig på fold i mere end fire timer, skal have adgang til vand senest efter fire timer. Mange steder bruges vandkar, der fyldes op med passende mellemrum. Det er ikke muligt generelt at angive, hvor ofte det er nødvendigt at tildele vand, idet det afhænger af en række faktorer som f.eks. vandkarrets størrelse, temperatur, hestens vandindtag m.m. 5.5 Arealkrav Hesteloven indeholder krav til arealet i enkeltboks, folingsboks og ved gruppeopstaldning. Disse krav træder for hestehold, der var etableret før 1. juli 2007 2 Rapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste, januar 2006 (http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/andre_publ/rapport%20om%20hold%20af%20heste.pdf) 6

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold først i kraft den 1. januar 2020. Indtil da må det med udgangspunkt i dyreværnslovens 1, 2 og 3 vurderes, om det tildelte areal i disse hestehold er tilstrækkeligt. Der bør som udgangspunkt være tilstrækkelig plads til at hestene frit kan optage foder og vand kunne foretage hudpleje, vende sig uden besvær og ligge tørt og bekvemt med udstrakt hals og ben. For hestehold etableret efter 1. juli 2007 gælder, at heste skal have adgang til et gulvareal under opstaldning på mindst (2,0 x hestens stangmål)² ved enkeltopstaldning. Ved gruppeopstaldning er arealkravet mindst (2,0 x hestens stangmål)² pr. hest, for de første fire heste, herefter (1,7 x hestestens stangmål)2 pr. hest. Hestelovens krav til gulvarealet i folingsbokse er (2,5 x hoppens stangmål)². Der er endvidere krav til boksens korteste væg, der skal være mindst 1,7 x hestens stangmål. Af hesteloven fremgår, at hoppe og føl skal opholde sig i folingsboksen den første måned efter folingen. Dette er ikke ensbetydende med, at hoppe og føl kontinuerligt skal befinde sig i boksen i en måned, og dermed ikke kan komme på fold. Bestemmelsen betyder, at det tilgængelige gulvareal til hoppe og føl, i føllets første levemåned skal være mindst (2,5 x hoppens stangmål)². Herefter gælder, efter Fødevarestyrelsens vurdering, arealkravet til gruppeopstaldning. Kravet til lofthøjde afhænger af hestens stangmål, jf. bekendtgørelsen om loftshøjden i hestestalde. Der er i hesteloven krav til staldens rumfang, der skal være mindst 30 m3 pr. hest. Bestemmelsen gælder fra 1. juli 2020 for hestehold etableret før 1. juli 2007. 5.6 Udegående heste og adgang til fold eller motion Heste skal ifølge dyreværnsloven sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Hesteloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at heste, der går ude i mere end 12 timer i døgnet om vinteren, skal have udviklet vinterpels og være i godt huld, samt have adgang til læskur, hvor alle hestene samtidig kan ligge på et tørt leje. Her skal man være opmærksom på, at en dominerende hest kan holde andre heste ude af et læskur, selvom arealkravet er opfyldt. Det kan dog være vanskeligt at kontrollere. Observerer man imidlertid en dominerende hest under kontrollen, er det relevant at spørge ind til, hvordan situationen håndteres. Af bekendtgørelsen om udendørs hold af heste fremgår de nærmere betingelser for, at islandske heste og shetlandsponyer kan holdes udendørs om vinteren uden adgang til læskur eller bygning. Opmærksomheden skal også henledes på, at gulvarealet i læskur eller bygning til udegående heste, skal opfylde arealkravet til gruppeopstaldning. Da hestelovens krav om adgang til læskur gælder for alle hestehold, gælder arealkravet til læskure efter FVST s vurdering også nu uanset, at der er en overgangsperiode til 2020 for arealkravet til gruppeopstaldning af heste i hestehold etableret før 1. juli 2007. Fra 1. januar 2016 må foldene ikke være indhegnet med pigtråd. Heste skal motioneres (f.eks. rides) eller gives fri bevægelse på fold i minimum 2 timer 5 gange om ugen, medmindre vejrmæssige eller veterinære forhold taler imod. Når føl eller plage er på fold, skal de indtil de er 2 år være på fold sammen med artsfæller. Fra 1. 7

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD januar 2016 skal der foreligge en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold. Der er ingen formkrav til, hvordan planen skal se ud. 5.7 Mekanisk udstyr Mekaniske udstyr i hestestalde, der er af betydning for hestens sundhed og velfærd, er f.eks. drikkekopper og automatiske fodersystemer. Det skal dagligt sikres, at det virker. Det er ikke alle hestehold, der har installeret mekanisk ventilation Der er ikke krav om mekanisk ventilation, men et tilfredsstillende staldklima med tilstrækkeligt luftskifte skal kunne sikres ved f.eks. at åbne døre og vinduer. 5.8 Håndtering og pasning af dyrene Syge og tilskadekomne dyr Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Den ansvarlige for et hestehold skal i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes. Som udgangspunkt skal f.eks. dyr med benproblemer, svækkede dyr og dyr med feber isoleres, som en del af en passende behandling og have ekstra pleje og tilsyn. Optælling af syge og tilskadekomne dyr Såfremt det vurderes nødvendigt, at sanktionere i forbindelse med syge og tilskadekomne dyr, der ikke er håndteret korrekt, skal der ske en optælling således, at det fremgår, hvor mange dyr der er tale om. Hvis der ved velfærdskontrollen konstateres dyr i besætningen med stærkt smertevoldende lidelser såsom store sår eller traumer, og den ansvarlige for hesteholdet ikke har tilkaldt dyrlæge eller på anden måde forsøgt at afhjælpe dyrenes lidelser, er der efter Fødevarestyrelsens vurdering som udgangspunkt tale om grovere uforsvarlig behandling af dyr. Der kunne også være tale om, at en hest med en kronisk, ikke helbredelig og smertefuld sygdom eller skade ikke er aflivet i tide. Et andet eksempel kunne være dyr med sygdom eller skade ikke er behandlet eller isoleret, hvor dette skønnes nødvendigt. Der vil efter Fødevarestyrelsens vurdering som hovedregel være tale om uforsvarlig behandling af dyr. 8

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Tilsyn Enhver, der holder hest, skal sørge for, at den tilses mindst en gang om dagen. Dette skal ifølge forarbejderne til hesteloven anses som en del af kravet i dyreværnslovens 2, hvorefter dyr skal behandles omsorgsfuldt under hensyntagen til hestens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Tilsynet indebærer derfor ifølge forarbejderne til loven, at den ansvarlige for hesteholdet - eller den, der fører tilsyn på den ansvarliges vegne, - skal sikre sig, at samtlige heste i et hestehold er tilset, og at de udviser normal adfærd, dvs. at alle heste bevæger sig normalt og ikke udviser tegn på sygdom eller smerte. Tilsynet skal endvidere omfatte bygninger på folde samt stalde, som bør efterses for løse brædder, søm og andet, som kan skade hesten. Foldindhegningens stand skal kontrolleres, ligesom det skal sikres, at der ikke er opstået uhensigtsmæssige eller potentielt skadevoldende ændringer på inventar og fold siden sidste eftersyn. Opstår der forhold, der kan skræmme hestene, herunder særlig voldsom torden eller usædvanlige hændelser, bør hestene tilses snarest muligt. Af forarbejderne fremgår tillige, at det, som foreslået af arbejdsgruppen om hold af hestes er nødvendigt, at ikke alene opstaldede heste, men også heste på fold (herunder sommergræs) tilses mindst én gang dagligt 5.9 Erhvervsmæssigt dyrehold og årligt dyrlægetilsyn I lighed med dyreværnsloven stiller hesteloven krav om, at enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. Forpligtelsen til at sikre et årligt dyrlægetilsyn, i erhvervsmæssige hestehold, påhviler således den besætningsansvarlige. Det er endvidere i hesteloven et krav, at dyrlægen ved tilsynet skal vurdere, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i hesteloven. Da ikke alle hestehold er erhvervsmæssige, skal der ved velfærdkontrollen foretages en vurdering af, dels hvorvidt 9

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD det aktuelle hestehold er erhvervsmæssigt, og dels om dyrlægen kan siges på tilstrækkelig vis at have tilset det aktuelle hestehold indenfor det sidste år. Af forarbejderne til hesteloven fremgår, at der ved erhvervsmæssige hestehold forstås eksempelvis stutterier, hingstestationer, træningsstalde, dyreparker, hestehandlere, hesteinternater, rideskoler, hestepensioner, hesteudlejning, hestevognskørsel (studenterkørsel, kapervogne mv.), heste i zoologiske haver mv. Det må anses for tilstrækkeligt, at den ansvarlige for hesteholdet kan dokumentere, at en dyrlæge har været tilkaldt til hesteholdet mindst en gang om året, og at dyrlægen har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med forholdene i hesteholdet. Det er ikke et krav, at dyrlægen skal tilkaldes alene med henblik på at tilse, om hesteholdet lever op til reglerne i hesteloven. Dyrlægen kan således gennemføre tilsynet af hesteholdet i forbindelse med, at vedkommende er tilkaldt, f.eks. i forbindelse med sygdomsbehandling. Kravet om årligt dyrlægetilsyn vil derimod efter Fødevarestyrelsens vurdering typisk ikke være opfyldt, hvis dyrlægen i løbet af et år kun har været tilkaldt til og dermed har ført tilsyn i en del af hesteholdet. Der ikke noget formkrav til, hvordan dyrlægetilsynet dokumenteres. Dokumentation af enhver udformning må accepteres. Det kan f.eks. være en faktura, en besøgsrapport, eller dyrlægens (evt. mundtlige) bekræftelse af inden for det seneste år at have tilset hele hesteholdet og vurderet, om det er i overensstemmelse med reglerne i hesteloven. 5.10 Operative indgreb mv. Kun dyrlæger må foretage operative indgreb, der kan påføre dyr lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed. Ifølge hesteloven er enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, der har til formål, at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, ikke tilladt. 5.11 Aflivning Hvis en ansvarlig for et hestehold selv afliver heste skal vedkommende være dyrlæge, slagter, i besiddelse af jagttegn eller have modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning 3. Der er ikke fastsat formkrav til uddannelsen, men den ansvarlige skal i det mindste dokumentere, at vedkommende har modtaget grundig instruktion fra en dyrlæge. Dokumentationen kan være enten mundtlig eller skriftlig. Den ansvarlige skal kunne redegøre for, hvilken metode, der anvendes til aflivningen. Heste bedøvet med boltpistol skal aflives ved afblødning eller ved rygmarvsstødning. Ved afblødning skal de to halspulsårer eller de blodkar, som den udløber fra, overskæres. 5.12 Aggregater og hjælpemidler Udstyr, der anvendes som hjælpemidler skal være tilpasset den enkelte hest, og hjælpemidler må ikke anvendes som tvangsmidler eller påføre hesten skade. Dyreværnsrådet har i 2010 bl.a. udtalt følgende om træningsmetoden rollkur/hyperflexion: Det er Dyreværnsrådets opfattelse, at træning af heste skal foregå på hestens præmisser, og at enhver træningsmetode, der vanskeliggør vejrtrækningen 3 6 i i bekendtgørelsen og slagtning og aflivning af dyr 10

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold for hesten og giver alvorlige slidskader eller psykiske mén, er i strid med dyreværnsloven og hestelovens 25, stk. 2. Dyreværnsrådet finder dog ikke, at det på baggrund af det foreliggende forskningsmateriale er muligt entydigt at konkludere, hvorvidt træningsmetoden rollkur/hyperflexion er i strid med dyreværnsloven og hestelovens 25, stk. 2. Rådet skal hertil bemærke, at der ikke i det forskningsmateriale, som rådet har haft anledning til at gøre sig bekendt med, indgår resultater, der entydigt dokumenterer træningsmetodens virkning på hestes adfærd eller velfærd 5.13 Optegnelser Enhver, der holder landbrugsdyr, skal føre optegnelser over medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være blevet konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn, og optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år 4. Da det ifølge medicinbestemmelserne 5 er et krav, at optegnelser over anvendt receptpligtig medicin skal opbevares i mindst 5 år, gælder opbevaringskravet på 3 år kun for optegnelser over døde dyr, mens optegnelser over medicinsk behandling skal opbevares i mindst 5 år. Særligt for heste gælder det, at kun heste, der holdes som landbrugsdyr, er omfattet af kravet om optegnelser over døde dyr. Heste, der er udelukket fra konsum, er ikke omfattet af kravet om medicinoptegnelser. Mangelfulde optegnelser, manglende opbevaring i den krævede tidsperiode eller helt manglende optegnelser vil være en overtrædelse af bestemmelserne om optegnelser. Medicinoptegnelser Optegnelserne skal være læselige, så dyrlægen og myndighederne uden besvær kan orientere sig om, hvilke behandlinger, der er foretaget. Formålet med optegnelserne er for det første at dokumentere, at tilbageholdelsestiderne er overholdt og medvirke til, at der markedsføres dyr og produkter uden medicinrester. Dernæst er det afgørende, at den ansvarligefor hesteholdet til enhver tid er i stand til at redegøre for hvilke lægemidler, dyrene er behandlet med, og at det er sket i overensstemmelse med dyrlægens anvisninger. Endelig er det vigtigt, at både den besætningsansvarlige og dyrlægen har et overblik over omfanget af sygdomme og behandlinger i besætningen, for på den baggrund at kunne prioritere og målrette indsatsen for at forbedre sundhedstilstanden i besætningen og reducere medicinforbruget. Optegnelserne er den ansvarliges dokumentation for de udførte behandlinger i besætningen, og optegnelserne kan ikke erstattes af dyrlægens anvisninger. Fremvisning af tilbageholdelsessedler opfylder ikke kravet om den ansvarliges optegnelser over anvendt medicin. 4 6 i bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 5 15 i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 11

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Kravet om optegnelser gælder generelt ved anvendelse af receptpligtige lægemidler, herunder lægemidler til udvortes brug, som f. eks salver og spray. Undtagelser fra kravet er optegnelser ved brug af sera, vacciner og V-mærkede jern- og vitaminpræparater. Der er krav om entydig identifikation hvis muligt. For heste vurderes entydig identifikation mulig 6. Kravet om optegnelser er lempet betydeligt i forhold til tidligere regler, hvor der var krav om daglige optegnelser for hver behandling. Der skal nu kun føres optegnelser ved behandlingens indledning. Dato for behandlingens indledning og afslutning kan noteres ved behandlingens indledning. Det bemærkes, at alle, der behandler produktionsdyr, herunder heste, der ikke er udelukket fra konsum, skal have gennemgået et kursus eller have passende praktisk erfaring, se bilag 3. Optegnelser over døde dyr Kravet indebærer, at den ansvarlige for hesteholdet skal føre optegnelser over antallet af døde dyr, som konstateres i forbindelse med det eller de daglige tilsyn. Det bemærkes, at termen døde dyr også omfatter heste, der er aflivet på bedriften. Det er hensigten at sikre, at den besætningsansvarlige bliver opmærksom på stigning i dødeligheden, som kan tyde på problemer med dyrenes sundhedstilstand og dermed også deres velfærd. Alle dyr, som konstateres døde, skal indgå i optegnelserne, herunder føl. Kravet opfyldes ikke ved fremvisning af DAKA-lister. 5.14 Personale Heste, der holdes som landbrugsdyr, skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt 7. For øvrige hestehold gælder dyreværnslovens generelle bestemmelser om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Endvidere, at den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 6 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 metoder til identifikation af dyr af hesteslægten 7 3 i bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr 12

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold 13

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Bilag 1: Overgangsperioder Fra den 1. januar 2016 gælder hovedparten af hestelovens bestemmelser for alle hestehold uanset, hvornår de er etableret. For hestehold etableret før den 1. juli 2007 gælder følgende bestemmelser først fra 1. januar 2020: 6. Lofthøjden i stalden skal være 2,60 m over evt. strøelse. Staldrumfanget skal være min. 30 m³. 7. Arealkrav for enkeltboks 8, Arealkrav ved gruppeopstaldning. 9. Arealkrav ved ophold i folingsboks. 14. Vinduesareal eller lign. - skal udgøre 7 % af gulvarealet. Det bemærkes, at det er hesteholdet og ikke bygningerne, der er omfattet af overgangsreglerne. Hestehold etableret før 1. juli 2007 kan derfor eksempelvis bygge en ny stald uden at tage hensyn til af de regler, der gælder for nyetablerede hestehold. Det er imidlertid en stakket frist. I 2020 gælder loven for alle hestehold, uanset hvornår de er etableret. 14

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Bilag 2: Huldvurdering på hest 1. Kakektisk Ekstremt afmagret, der findes intet fedt Muskulaturen er svundet ind på hals, bryst, ryg, kryds og lår Bugen er opkneben og anus ligger langt inde Knogler på hals, nakke og skulder er synlige Ryghvirvler, ribben, hoftehjørner, sædebensknuder og halerod stikker frem. 2. Meget tynd Afmagret, men tyndt fedtlag over ribbenene Bugen stadig noget opkneben, anus ligger stadig dybt Knogler på hals, nakke og skulder stadig synlige med øjet Let muskulatur på hals, bryst, ryg, kryds og lår Ryghvirvler, ribben, hoftehjørner og halerod stikker frem Sædebensknuder knapt så tydelige. 3. Tynd Mager, tyndt muskel- og fedtlag på ryggen Ribben tydeligt synlige Haleroden fremtrædende, men anus ligger ikke mere så langt inde Nakke, hals og skulder fremtrædende Hoftehjørner stikker frem, sædebensknuder ikke så markerede. 4. Tynd Skarp over ryggen, kun sidste ribben kan skelnes med øjet Tyndt fedtlag i nakke og over skulder Begyndende fedtdannelse ved haleroden Hoftehjørner kan anes, men stikker ikke frem 5. Moderat Ryggen buet (hverken skarp eller hjerteformet) Ribben kan ikke ses, men let mærkes Tydeligt fedtvæv omkring halerod Moderat fedtlag, så nakke og skulder ikke er afgrænset fra kroppen Manken afrundet 6. Godt i stand Ryggen let hjerteformet Ribben kun følelige ved moderat tryk Let fedtlag i manken og ved haleroden Let fedtdeponering på hals, bag skuldre og på siderne af ryggen 15

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD 7. Lidt fed Ryg og kryds let hjerteformede Fedtdannelse i manke og over og bag skuldrene Hoftehjørner ved at være dækket af fedt Kraftigt fedtlag omkring halerod 8. Fed Tydelig hjerteformet hele vejen ned langs ryggen Svært at føle ribbenene Skuldrene går lige ud i tøndeformet krop Firkantet udseende langs siderne af ryggen Blød fedtklump ved haleroden Firkantet udseende langs siderne af ryggen Skuldrene går lige ud i tøndeformet krop Fedtdepoter i mankekammen og begge inderlår 9. Ekstrem fed Ryg og lænd dybt hjerteformede Kroppen helt tøndeformet, flanker kan ikke erkendes Spredte fedtklumper på hals, i manke, på skuldre og på ribben Manken vælter evt. Store fedtdepoter begge inderlår Se også dyrenes beskyttelses hjemmeside: http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/default/files/heste/huldvurdering2.pdf 16

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Bilag 3: Orientering om medicinhåndteringskursus (ikke et kontrolpunkt) Alle, der behandler produktionsdyr med receptpligtige lægemidler skal på kursus Undtagelse fra kravet om kursus er mere end 6 mdr. s sammenhængende praktisk erfaring, erhvervet ved fuldtidsbeskæftigelse, med hold af produktionsdyr, herunder lægemiddelindgivelse, før 1. februar 2007 Undtagelse fra kravet om kursus kræver ikke ansøgning om dispensation Ejere af heste udelukket fra konsum skal ikke på kursus Der er ikke alderskrav for deltagelse på kursus, men personer, der skal indgive lægemidler skal være fyldt 18 år Ejere, der ikke har et kursus, skal have dyrlægen til at foretage alle behandlinger 17

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Bilag 4: Notat om velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m. 25.01.2007 J.nr.: 2007-20-293-00658/DAAL Velfærdskontrol på rideskoler, hestepensioner m.m. På baggrund af en forespørgsel fra kontrolafdeling Rødovre vedrørende velfærdstilsyn på rideskoler, skal der her redegøres for de juridiske og praktiske problemstillinger i forbindelse hermed. Hestepensioner m.m. kan sidestilles med rideskoler, hvorfor notatet også vil finde anvendelse for heste, der er opstaldet disse steder. Forespørgslens første del omhandler, hvorvidt alle heste, der befinder sig på en rideskole, skal være en del af grundlaget for velfærdstilsynet, eller om dette kun gælder for rideskolens egne heste. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1197 af 19/12/2003 8 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål (herefter benævnt heste), at der i besætninger med mere end 10 landbrugsdyr eller heste skal foretages stikprøvekontrol af mindst 5 procent af disse årligt. Det er ikke foretaget en yderligere definering af, hvornår en besætning kan antages at bestå af 10 dyr. Formålet med at indføre stikprøvekontrol i de ovennævnte besætninger er bl.a. at sikre, at reglerne i dyreværnsloven og forskrifter med hjemmel heri overholdes. I cirkulæreskrivelsen 9 om bekendtgørelsen fremgår det, at bekendtgørelsen omfatter for eksempel heste, der holdes som hobby, på rideskole mv., jf. cirkulæreskrivelsens punkt 2. Det er således understreget, at rideskoler er omfattet af bekendtgørelsens regler. Det er fastsat i bekendtgørelsen, at det er antallet af dyr, der er afgørende for, hvornår en besætning er omfattet af reglerne om stikprøvekontrol. Det lægges på den baggrund til grund, at det er uden betydning for, om der skal udføres velfærdskontrol, hvilket ejerforhold der består i forholdet til besætningens enkelte dyr. Er der 10 eller flere dyr i besætningen, skal denne være en del af velfærdskontrollen uanset de enkelte dyrs ejerforhold. Da det således er besætningen, der er udtaget til kontrol, skal alle dyr, som indgår i besætningen omfattes af kontrollen. Det er i denne forbindelse uden betydning, om dyrene ejes af rideskolen eller ej. Dette forhold påvirker alene det juridiske ansvar for eventuelle overtrædelser, men ikke definitionen af en besætning. 8 Bekendtgørelsen er erstattet af bestemmelser i bekendtgørelsen om veterinær kontrol. Dertil kommer, at udpegningskriterierne er ændret. Dette vurderes dog ikke at have indflydelse på det øvrige indhold i nærværende notat. 9 Cirkulæreskrivelse er ophæves samtidig med bekendtgørelsen 18

Vejledning om velfærdskontrol i hestehold Forespørgslens anden del omhandler hvem, kontrolrapporten skal udleveres til samt hvem, der skal indskærpes eller politianmeldes overfor i de ovennævnte tilfælde. Det følger af bekendtgørelsens 7, at besætningsejeren skal orienteres om resultatet af stikprøvekontrollen. Besætningsejeren er ikke defineret yderligere i bekendtgørelsen, men begrebet er i en række andre bekendtgørelser defineret således: Ved en besætningsejer forstås den person, der ejer eller er drifts- eller på anden måde juridisk ansvarlig for besætningen, eller dennes repræsentant. 10 Det er 6. kontors holdning, at denne definition også kan benyttes i relation til bekendtgørelsen om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste. På den baggrund vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt at udlevere kontrolrapporten til den ansvarlige for rideskolen. I de tilfælde, hvor reglerne om dyrevelfærd er overtrådt, og der således enten gives en indskærpelse eller politianmeldes, vil udgangspunktet dog skulle fraviges. Årsagen hertil er, at rideskolen ikke nødvendigvis i disse situationer kan anses som juridisk ansvarlig, eller som dennes repræsentant, i forhold til den enkelte overtrædelse. Der indgås mange forskelligartede aftaler om opstaldning af heste på rideskolerne, og kontrollanten må derfor, når der er sket en overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne, klarlægge hvilke aftaler, der er indgået mellem ejeren af hesten/ene og rideskolen vedrørende opstaldningen for på denne måde at få afklaret, om ansvaret for dyrets velfærd efter aftale eller kontrakt er overgået fra ejer til opstalder. Der kan således ikke gives et entydigt svar på ovennævnte spørgsmål, men nedenstående eksempler kan give et overordnet indtryk af, hvordan de enkelte situationer skal håndteres. Er der tale om overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne, der relaterer sig til bygningsmæssige konstruktioner, vil det altid være rideskolen, der skal anses som juridisk ansvarlig. Er der indgået en aftale mellem ejeren af hesten/ene og rideskolen om, at rideskolen har det fulde ansvar for pasning og pleje af heste, vil det også være skolen, der anses som juridisk ansvarlig for overtrædelse af dyreværnsregler vedrørende pasning og pleje af dyret, f.eks. at hestens behov for vand og drikke dækkes. Er det derimod således, at ejeren af hesten/ene udelukkende lejer sig ind på rideskolens faciliteter, og selv er ansvarlig for al pasning og pleje af dyret, vil det være dyrets ejer, der er juridisk ansvarlig for overtrædelse af dyreværnsreglerne, der relaterer sig til pasning og pleje af dyret. Hvad angår forhold vedrørende staldklimaet vil det kunne være både rideskolen og/eller hesteejeren, der kan anses som juridisk ansvarlig. Er staldklimaet dårligt grundet dårlig ventilation, er der tale om bygningsmæssige konstruktioner, og dermed er ansvaret hos rideskolen. Er staldklimaet derimod dårligt, fordi der ikke bliver muget tilstrækkeligt ud, vil det kunne være hesteejeren eller rideskolen, der må anses som ansvarlig, alt efter hvem der har ansvaret herfor. 10 Jf. bl.a. Bekendtgørelser nr. 926 og 927 af 21. november 2003 om sundhedsrådgivningsaftaler for svine- og kvægbesætninger 2, stk. 2. 19

VEJLEDNING OM KONTROL I HESTEHOLD Det er derfor vigtigt, at kontrollanten ved stikprøvekontrollen får klarlagt, hvem der må anses som ansvarlig i den givne situation, således at indskærpelsen eller politianmeldelsen kan rettes mod den egentlige ansvarlige. Viser det sig umuligt at klarlægge, hvem der er ansvarlig for et forhold, f.eks. fordi ejer og rideskole oplyser divergerende, f.eks. hvor der ikke foreligger en skriftlig aftale, vil kontrollanten kunne indskærpe forholdet overfor begge parter. Der kan tillige, hvis der er basis herfor, foretages politianmeldelse af begge parter, hvorefter det vil være op til politiets videre efterforskning at afgøre, hvem der må anses som juridisk ansvarlig. Er det ejeren af hesten, der må anses som ansvarlig, og er denne ikke tilstede, vil kontrollanten skulle sende en kontrolrapport og en eventuel indskærpelse til denne. Ligeledes vil det være ejeren, der skal politianmeldes, hvis overtrædelsen fordrer dette. Herudover skal der udarbejdes en anden kontrolrapport til den ansvarlige på rideskolen vedrørende de øvrige forhold på rideskolen. //David Østervig Albertsen 20

Fødevareministeriet Stationsparken 31-33 2860 Glostrup Tel +45 7227 9900 www.fvst.dk