Skrivelse af 18. februar 2016 fra Midt- og Vestjyllands Politi Rådet udtalte:

Transkript

1 Skrivelse af 18. februar 2016 fra Midt- og Vestjyllands Politi Ved et velfærdskontrolbesøg i et kreaturhold konstateredes magre dyr samt mudrede adgangsforhold til indendørsområdet. Et kreatur konstateredes halt, men fulgte med flokken. Indendørs fandtes ligeledes magre dyr samt en tyr i huldkarakter 1. Rådet udtalte: Af fremsendelsesbrevet fremgår: Den 11. november 2014 foretog Fødevarestyrelsen sammen med Midt- og Vestjyllands Politi kontrolbesøg på en besætning og observerede følgende forhold: Udegående dyrehold: Besætningen: På folden umiddelbart udenfor stalden gik et dyrehold bestående af 35 kreaturer i varierende alder. Folden var stor nok til at sikre græsdække på det meste af folden, på nær området umiddelbart uden for det dybstrøelsesareal, som dyrene havde adgang til i stalden. Dette område var optrådt og mudret, og man trådte ca. 30 cm ned i mudderet. Græsdækket var tæt på folden, men dog totalt nedbidt og kunne som sådan ikke tjene som eneste foderkilde for flokken. De havde endog gnavet græsset ned et stykke ud under hegnet til nabofolden, hvor græsdækket var væsentligt bedre. Der fandtes i folden to aggregater, der kunne tjene til udfodring af supplerende foder, men ingen af disse bar præg af at være blevet brugt som sådan for nyligt (mudder og græs/ukrudt i bunden af disse). Ejer blev spurgt telefonisk om, hvorvidt han tilskudsfodrede det udegående dyrehold, hvortil han svarede, at han kun gav dem halm inde i dybstrøelsen (der var intet ædebart halm på tilsynsdagen) en gang imellem, samt lidt ensilage fordelt ude i folden, så alle kunne få (der blev fundet plastik i folden, men ingen steder, der bar præg af ensilage-udfodring). Han brød sig ikke om at bruge foderhækken eller brøndringen udenfor, idet han havde oplevet, at et dyr var kommet til skade ved at bruge det. Dyrene på folden bar præg af at de godt kunne trænge til supplerende foder. Der var mange af dem, som var tynde, og en enkelt ko, som var decideret mager (K1, se senere beskrivelse). Derudover fandtes en ko, som haltede på venstre forben, men som dog bevægede sig så hurtigt (på tre ben ind imellem), at man ikke kunne komme tæt nok på til at aflæse øremærket. Som nævnt var der i nabofolden, som var indhegnet og også ejes af besætningsejer, et langt bedre græsdække end i folden, hvor de gik. Desuden var der rigeligt med øvrigt foder i beholdning, idet man i stalden fandt 3 kornvogne helt fyldt med korn, der var opstakket 61 minibig med wrappet græsensilage lige udenfor folden, og der var halm i laden ved spaltestalden. Der var i dybstrøelsen et foderbord med fanggitter, hvor man let kunne have tildelt kraftfoder/mineraler som supplement. Det var dog ikke muligt at fodre der pt., idet vejen til foderbordet nærmest var utilgængelig og foderbordet var dækket med affald, trækævler og øvrigt. Der var adgang til drikkevand i stalden. Opsummeret var der rigeligt med foder tilgængeligt, i hvert tilfælde til en periode, så man kunne tilskudsfodre dyrene og dermed undgå, at deres huld aftager, når græsset svinder i den kolde periode. Alligevel tydede det ikke på, at de have fået supplerende foder for nyligt - eller de havde ikke fået nok.

2 Der henvises endvidere til fotomappen i bilag 8. Praktiserende dyrlæge D1 har efterfølgende tilset besætningen, og har i handleplan af 12. december 2014, jf. bilag 6, anført: Der er ingen sygdomme blandt dyrene, dyrenes lave huld skyldes alene forkert og mangelfuld fodring. Ingen slagtefund der giver mistanke om sygdomme (16 dyr slagtet den 8. december 2014). Omkring køernes/kviernes huld vurderer jeg, at de ligger under middel, dvs. 2,75-3,0 på huldkarakterskalaen. Det vurderes, at en del af køerne/kvierne er højdrægtige og vil kælve indenfor 2-3 mdr. Rådet skal udtale: Spørgsmål 1: Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 35 udegående kreaturer derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svar ad 1: at denne sammen med en kollega og med bistand af politiet d. 11. november 2014 foretog et prioriteret velfærdskontrolbesøg i sigtedes kreaturhold. På en fold udenfor stalden gik 35 kreaturer på et tæt græsdække, men dog nedbidt græsareal. Adgangen til dybstrøelsesarealet i stalden var optrådt og mudret i en dybde på ca. 30 cm. Dyrene bar præg af, at de godt kunne trænge til supplerende foder, mange var tynde. Indenfor i stalden var der adgang til drikkevand. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved ikke at have været fodret til et passende huld samt ved at skulle forcere et ca. 30 cm dybt mudderlag til det indendørs dybstrøelsesområde, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1, 2 og 3, stk. 1.

3 Spørgsmål 2: Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko nr. K1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svar ad 2: konstaterede en enkelt ko (K1), der var decideret mager med synligt erkendelige torntappe og tværtappe, ribben, hoftehjørner og sædebensknuder samt fremstående skulderled og synlige skulderblade. Koen virkede frisk nok og fulgte flokken. Lægges dette til grund finder Rådet, at den beskrevne ko ved ikke at have været fodret til et acceptabelt huld har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyret har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil på det foreliggende grundlag karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1, 2 og 3, stk. 1. Spørgsmål 3: Såfremt ovennævnte lægges til grund, har den halte ko derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svar ad 3: konstaterede en ko med ukendt øremærke, der var tydeligt halt på venstre forben. Benet holdtes i krum stilling hele tiden. Koen bevægede sig hurtigt på folden, undertiden kun på 3 ben. Lægges dette til grund finder Rådet, at koen på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en nærmere veterinærfaglig undersøgelse og behandling eller aflivet. Ved undladelse af dette har koen med en tydelig halthed og undertiden en gangart på kun 3 ben været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyret har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

4 Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1, 2 og 3, stk. 1. Opstaldede dyr: Besætningen: I en aflåst stald ca. 100 m fra ejendommen gik 16 kreaturer på fuldspalter. Umiddelbart udenfor stalden sås en ibrugtaget wrapballe med ensilage, og der lå plastik omkring den, fra opbrugte baller. Da man kom indenfor fandt man dyrene foldet i flere bokse alle med fuldspaltegulv. Foderbordet var fuldstændigt tomt, på nær en lille klat ensilage ved første boks tv i stalden. Ejer oplyste telefonisk, at han fodrer to gange i døgnet, om morgenen og om aftenen. Dyrene oplystes at være blevet fodret samme dag kl Man var i besætningen mellem kl og kl Ved første øjekast kunne det synes, som en ungdyrstald, henset til dyrenes størrelse, men ved nærmere eftersyn kunne det konstateres, at dyrene var ældre end som så. Der var dyr i stalden i varierende alder fra 1,5 år til 10 år, men de skønnes alle til ikke at være alderssvarende mht. størrelse. Dyrene i stalden var overordnet set alle magre og enkelte endog særdeles magre (CKR K2 - se senere beskrivelse). De var alle misproportionerede i deres fremtoning, med store hoveder (og horn), og forholdsvis små kroppe. Dette er et tegn på længerevarende misvækst, som følge af misforhold mellem den optagede energimængde (enten for lidt/forkert sammensat foder tildelt eller sygdom, som nedsætter optagelsen af foderet) og den mængde energi kroppen har brug for til vedligehold (alle), vækst (kalve og ungdyr), varmeproduktion (alle), evt. fosterproduktion (køer/kvier) og evt. mælkeproduktion (køer/kvier). De fremstod sløve, med sænket hoved og virkede uinteresseret i deres omgivelser. De holdt sig bagerst i boksen og kom kun frem til foderbordet, da vil tildelte lidt af den ensilage, der var uden for døren. Da virkede de sultne. Der henvises til fotomappe bilag 9. Praktiserende dyrlæge D1 har efterfølgende tilset besætningen, og har i handleplan af 12. december 2014, jf. bilag 6, anført: Der er ingen sygdomme blandt dyrene, dyrenes lave huld skyldes alene forkert og mangelfuld fodring. Ingen slagtefund der giver mistanke om sygdomme (16 dyr slagtet den 8. december 2014). Spørgsmål 4: Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 16 kreaturer i stalden derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svar ad 4: i en stald konstaterede 16 kreaturer, der gik på fuldspalter. Dyrene var fordelt i flere bokse, hvor foderbordet var tomt med undtagelse af en lille klat ensilage ved den første boks. Dyrene varierede i alder fra 1,5 år til 10 år (opslag i besætningslisten), men de skønnedes alle ikke at være aldersvarende i størrelse. Dyrene var magre og misproportionerede med store hoveder og horn og

5 forholdsvis små kroppe. Dyrene fremstod sløve med sænkede hoveder og uinteresserede i deres omgivelser. Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved igennem længere tid ikke at have været fodret til et passende huld, herved har været udsat for en høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1 og 2. Spørgsmål 5: Såfremt ovennævnte lægges til grund, har tyren derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Endelig bemærkes, at besætningsejeren ved bødeforlæg af 13. marts 2013 på kr., og ved dom af 27. oktober 2014 er idømt en bøde på kr. for uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af sine kreaturer. Svar ad 5: i en stald konstaterede en tyr (K2), der var afmagret til en huldkarakter tæt på 1. (Rådet tolker dette som karakter 1 ud af 5). Dyret havde ringe muskelfylde og uden synlige fedtdepoter. Torntappe, tværtappe, ribben, hoftehjørner, sædeben, skulderled, skulderblade var fremstående og let erkendelige under huden. Tyren stod med krum holdning, sænket hoved og let understillet bagpart. Hovedet var forholdsvis stort i forhold til kroppen. Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne tyr ved ikke at have været fodret til et passende huld samt ved ikke at have været underkastet en nærmere veterinærfaglig undersøgelse igennem længere tid har været udsat for en høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1 og 2. Spørgsmål 6: Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger? Svar ad 6: Sagsakterne viser, at der i flere tilfælde er konstateret dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold i sigtedes kreaturhold, hvilket efter Rådets vurdering kunne medføre overvejelser om hel eller delvis frakendelse af retten til at holde dyr, jf. dyreværnslovens 29. Hvorvidt sagen bør føre til en sådan hel eller delvis frakendelse af retten til at holde dyr, beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

6 Afgørelse: Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år fra endelig dom. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.