Side 1 af 146
Grønt Regnskab 2007/2008 Danish Crown Side 2 af 146
Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse Danish Crown s Grønne Regnskab...5 Miljøpolitik...5 Årets gang i Danish Crown...6 Miljøcertificering...6 Lukning af slagterier...6 Håndtering af risiko for ammoniakudslip...6 Forbrug af vand, varme og rengøringsmidler...7 Biprodukter...7 Klimastrategi...7 Vilkårsovertrædelser...8 Drikkevand...8 Svinekødet og klimaet...9 Danish Crown og klimaet...10 Miljøarbejdet i Danish Crown...11 Den lokale forankring og miljøledelsessystemet...11 Daglig miljøledelse...11 Danish Crown s miljøpåvirkning...12 Udledninger med spildevandet...14 Udledninger til luft...14 Biomasse, ikke-spiselige bi-produkter og affald...15 Ressourceforbrug...15 Læsevejledning...16 Noter til de grønne regnskaber...18 Side 3 af 146
Lokaldele. Myndighedernes udtalelse Blans...21 Bilag nr. 1 Esbjerg...31 Bilag nr. 2 Fåborg...42 Bilag nr. 3 Herning...49 Bilag nr. 4 Holstebro Svineslagteri...60 Bilag nr. 4 Holstebro Kreaturslagteri...70 Bilag nr. 4 Horsens...77 Bilag nr. 4 Ringsted...90 Bilag nr. 5 Rødding...99 Bilag nr. 6 Rønne...106 Bilag nr. 7 Skærbæk...116 Bilag nr. 8 Sæby... 125 Bilag nr. 4 Tønder...133 Bilag nr. 9 Aalborg... 140 Bilag nr. 4 Side 4 af 146
Danish Crown s Grønne Regnskab Danish Crown er en internationalt orienteret fødevareproducent, som er ejet af danske landmænd. Danish Crown producerer 1.825.000 tons svine-, okse- og kalvekød om året og er verdens største kødeksportør.. Danish Crown har flere datterselskaber, heriblandt Tulip Food Company, Friland og Dat-Schaub A.m.b.a. I dette Grønne regnskab er præsenteret 14 slagterier og kødforarbejdningsfabrikker, som alle tilhører moderselskabet, og som er forpligtigede til at offentliggøre Grønt Regnskab én gang årligt. De 14 fabrikker udgøres af 9 svineslagterier, 3 kreaturslagterier, samt 2 fabrikker der videreforarbejder, pakker og distribuerer fødevarerne. De øvrige fabrikker er rent miljømæssigt mindre betydende, og er derfor ikke medtaget her. For Danish Crown er Det Grønne Regnskab den årlige miljøstatus, hvor vi ser tilbage på hvad der set i forhold til miljø- gik godt i det forgange år, og hvilke områder vi skal rette fokus mod i det kommende år. Samtidig er det Grønne Regnskab en fortløbende information til vores omgivelser om vores fabrikkers miljøforhold. Dette Grønne Regnskab består af moderselskabsdelen, hvori de forhold som er fælles for alle fabrikker er beskrevet. Herefter følger fabriksdelene, hvor de enkelte fabrikkers miljøforhold er præsenteret. Miljøpolitik I det forløbne år har Danish Crown opdateret sin Miljøpolitik, bl.a. fordi vi har fundet det nødvendigt, at alle koncernens fabrikker også har et fælles standpunkt hvad angår klimapåvirkning. Danish Crowns Miljøpolitik lyder som følger: Som førende fødevareproducent vedkender Danish Crown Koncernen sig sit ansvar på miljøområdet og vil arbejde for at beskytte miljø og klima i forbindelse med virksomhedens drift og fortsatte udvikling gennem en systematisk indsats og ansvarlig omgang med de anvendte ressourcer. Danish Crown's værdisæt på miljøområdet udmøntes i følgende politik: Danish Crown's miljøpolitik tager udgangspunkt i den til enhver tid gældende lovgivning. Virksomheden skal drives med fokus på mindst muligt ressourceforbrug og belastning af miljøet. Alle relevante medarbejdere skal motiveres, uddannes og inddrages aktivt i det daglige miljøarbejde. Der anvendes og udvikles ledelsesværktøjer til optimering og dokumentation af ressourceforbrug, miljøindsats og miljøpræstationer for at sikre løbende miljøforbedringer. Systemerne vælges og optimeres udfra de enkelte forretningsenheders særskilte behov. Danish Crown vil aktivt forholde sig til vores produkters klimapåvirkning og arbejde for at minimere det bidrag, som hidrører fra koncernens aktiviteter Danish Crown vil påvirke andre led i værdikæden til at fremme klimahensyn i vores produkter Side 5 af 146
Anvendelse af unødige emballager og hjælpestoffer søges reduceret i dialog med selskabets kunder, således at der under hensyntagen til virksomhedens konkurrenceforhold vælges de mindst miljøbelastende former. Danish Crown deltager via organisationssamarbejde aktivt i udviklingstiltag for reduktion af de for produktionen uundgåelige miljøbelastninger. Der skal via interesseorganisationerne arbejdes for, at fremtidig miljølovgivning harmoniseres indenfor EU, og tilrettelægges på et afbalanceret grundlag. Der skal opbygges en åben og konstruktiv dialog med offentligheden om relevante miljøforhold f. eks på områder der angår de enkelte virksomheders naboer og omgivelser Koncernens miljøpolitik skal være synlig internt og eksternt Årets gang i Danish Crown Miljøcertificering: Siden 2005 har Danish Crown arbejdet på at få miljø- og arbejdsmiljøcertificeret fabrikkerne efter internationale anerkendte standarder. Vi har nu seks miljøcertificerede svineslagterier, og to svineslagterier har været gennem certificeringsaudit og afventer at få certifikater. Når disse certifikater er modtaget er Horsens Slagteri det eneste danske svineslagteri, som mangler at blive certificeret. Certificeringsprocessen er igangsat i Horsens, og forventes at være afsluttet inden udgangen af 2008. Svinekødsskæreafdelingerne er de næste, som skal certificeres. Certificeringsprocessen har -i den grad- budt på mulighed for erfaringsudveksling fabrikkerne imellem. Miljømedarbejderne er blevet meget mere bevidste om, hvordan miljøarbejdet udføres på de andre fabrikker, og det har givet god mulighed for at vælge de bedste miljøløsninger. Lukning af slagterier: Året har været præget af et misforhold mellem antallet af slagtesvin og fabrikkernes slagtekapacitet. I starten af regnskabsåret var der for mange svin set i forhold til Danish Crowns slagtekapacitet, fordi brandene på Skive slagteri og Blans slagteri i sommeren 2007 medførte et drastisk fald i slagtekapaciteten. Senere på året var der for få svin, primært fordi svineproducenterne har været hårdt presset på økonomien de senere år og pga. manglende miljøgodkendelser. For Danish Crown har det betydet, at antallet af slagtninger siden årsskiftet har været for lavt set i forhold til produktionsapparatets størrelse. Derfor valgte Danish Crown at lukke Skive slagteri og opskæringsafdelingen i Hurup i juni, og Vojens slagteri og opskæringsafdelingen i Nykøbing Mors i august. I alle fire tilfælde er der ryddet op, og forureningsundersøgelser er iværksat for at afklare evt. forureningsforhold. Slagteriet i Skive er ikke helt lukket ned, da det stadig anvendes til fedtsmeltning. Efter planen skal fedtsmeltningen pr. 1. januar 2009 overflyttes til Blans slagteri, som næsten er helt genopbygget efter branden. Ved årsskiftet (2008/2009) vil Blans slagteri formentlig køre på fuld slagtekapacitet. Skæreafdelingen i Viborg lukkede i 2007, og nedbrydningen er færdig. I den forbindelse blev der opdaget en olieforurening, som resulterede i en omfattende jordoprensning. Den endelige forureningskortlægning forventes først helt færdiggjort i det kommende år. Håndtering af risiko for ammoniakudslip: Danish Crown køleanlæg indeholder ammoniak, som potentielt set kan påvirke mennesker og miljø, hvis det slipper ud i store mængder. Danish Crown har mange års erfaring i at arbejde med og Side 6 af 146
vedligeholde disse anlæg, og sikkerheden har altid høj prioritet. Men som noget nyt er der i 2007 sket en justering af den lovgivning, som regulerer risikoen med for uheld med farlige stoffer. For Danish Crown betyder det at, 7 af fabrikkerne skal udarbejde et såkaldt sikkerhedsdokument og opnå myndighedernes accept af indholdet. Sikkerhedsdokumenterne indeholder detaljerede beskrivelser om hver fabriks kontrolprocedurer af ammoniakkøleanlægget, samt beskrivelse af hvordan fabrikken vil forebygge og håndtere et evt. ammoniakudslip. Én af fabrikkerne har fået godkendt sikkerhedsdokumentet, de øvrige 6 sikkerhedsdokumenter er under udarbejdelse eller venter på myndighedernes sagsbehandling. Der har i årets løb været ammoniakudslip fra køleanlæggene i Sæby, Rønne, Esbjerg og Ringsted. De nærmere detaljer omkring de fire udslip er mere detaljeret beskrevet under de fire fabrikker i dette Grønne Regnskab. I ingen af tilfældene led miljø eller mennesker overlast. Forbrug af vand, varme og rengøringsmidler: Ændrede veterinære krav bl.a. fra amerikanske myndigheder har i regnskabsåret bevirket, at der er blevet justeret på en lang række hygiejnestandarder. En konsekvens heraf har været forøget vandforbrug og et øget forbrug af kemikalier til rengøring. Det er en udfordring for Danish Crown at fortsætte indsatsen for ressourceoptimering, og samtidig opfylde de veterinære krav. Biprodukter: De dele af dyrene som ikke kan sælges som fødevarer bliver sendt til Daka, hvor det anvendes til dyrefoder eller energiproduktion. Fraktionen kaldes ikke-spiselige bi-produkter og består f.eks. af knogler, sener og visse organer samt kassater. Mængden af ikke-spiselige bi-produkter per slagtedyr varierer fra fabrik til fabrik og fra år til år, hvilket skyldes at efterspørgslen på markedet ændres. Dele af grisene som det ene år er leveret til Daka, kan måske sælges med fortjeneste året efter. I regnskabsåret 2007/2008 havde Danish Crown en ekstraordinær god afsætning af grisehoveder og tæer til Kina. Det har resulteret i, at mængden af ikke-spiselige biprodukter per slagtet svin er faldet set i forhold til det foregående regnskabsår. Klimastrategi: Danish Crown har i årtier arbejdet målrettet på at minimere energiforbruget, og det har medført et støt fald i mængden af CO 2, som bliver udledt pr. slagtning. De senere år er klima også kommet på politikernes og vores kunders dagsorden, og derfor har vi i år lanceret en klimastrategi. Vi ser klima som en integreret del af vores miljøindsats, derfor har vi udvidet koncernens miljøpolitik til at tage højde for dette. Vi tager ansvar for den del af værdikæden, som vi har direkte indflydelse på. Danish Crowns andel i produkternes klimabelastning, er dog relativt lille set i forhold til produkternes samlede klimabelastning. Vi arbejder også aktivt på at påvirke andre led i værdikæden, så vores produkter får den lavest muligt klimabelastning. Klimastrategien er præsenteret på Danish Crowns hjemmeside: www.danishcrown.dk Side 7 af 146
Vilkårsovertrædelser: De fabrikker, som er forpligtigede til at udarbejde et grønt regnskab, er også omfattet af en miljøgodkendelse, hvori der er opstillet en række vilkår for indretning af og drift af fabrikken. De fleste af fabrikkerne har desuden en tilladelse til afledning af spildevand til kommunal rensning. Danish Crowns miljøledelsessystem omfatter en intern kontrol af samtlige vilkår, som er anført i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. En overtrædelse kan f.eks. være, at der ikke er udtaget tilstrækkeligt antal spildevandsprøver, at der er udledt for meget fedt i en enkelt prøve, eller at en lastbil er ankommet til fabrikken på et forkert tidspunkt. En vilkårsovertrædelse er i sig selv ikke alvorlig, hvis det er en enkeltstående forekomst. I de situationer hvor overtrædelsen sker flere gange er der grund til at skride ind, og derfor anvender fabrikkerne disse vilkårsovertrædelser til at synliggøre problemer og anvende dem som grundlag for udarbejdelse af løsninger og tiltag, som skal modvirke yderligere overtrædelser. I grafen er vist udviklingen af vilkårsovertrædelser i de sidste 5 år. Tendensen er at overtrædelser af vilkår i spildevandstilladelse og vilkår som ikke direkte kan relateres til støj, lugt og spildevand er aftagende. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Vilkårsovertrædelser 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/2008 støj Lugt spildevand andet Drikkevand: Fabrikkernes vandforsyningssikkerhed er blevet kortlagt, og der er iværksat forskellige foranstaltninger til at forbedre den fremtidige forsyningssikkerhed. Rent vand er af afgørende betydning for en fødevarevirksomhed. Lever vandet ikke op til kvalitetskriterierne for drikkevand, må man ikke producere. Det meste af vandet bruges til at gøre rent med, sterilisere osv., det betyder altså, at vandet efter endt brug ender som spildevand. Både strategisk og økonomisk er vand en vigtig parameter for Danish Crown. Side 8 af 146
Svinekødet og klimaet Alle fødevarer afsætter et klimaaftryk, også kød. Før svinekødet når forbrugerens bord, har det været gennem en lang række af processer som alle i mere eller mindre grad- udleder drivhusgasser. Før slagteriet kan producere kødet, skal der produceres et dyr, og før dét skal der dyrkes foder til dyret. Så inden kødet når forbrugeren, er der udledt drivhusgasser fra flere led i kødets værdikæde. Svinekød er Danish Crowns hovedprodukt, og samtidig er svinekødets klimaaftryk også det vi har bedst kendskab til. Vores viden stammer fra en såkaldt livscyklusvurdering af svinekød, som ikke alene angiver mængden af drivhusgasser som udledes pr kg. kød, men også mængden af næringssalte mv. Her vil dog kun blive præsenteret dele af livscyklusvurderingen, som omhandler drivhusgasser. Drivhusgasser er meget andet end CO 2, specielt når man taler om fødevarers udledning af drivhusgasser. Her er det nemlig ofte lattergas og metan, som er de vigtigste drivhusgasser. I cirkeldiagrammet er vist hvilke drivhusgasser, der bidrager mest. Lattergas bidrager med 44% af svinekødets klimabelastning, mens metan og fossilt CO 2 udgør henholdsvis 19 og 36%. Drivhusgasudledning fra dansk svinekøds værdikæde (som inkluderer foder- og kunstgødningsproduktion, svinebedriften, transport mm) er kortlagt, som det fremgår af nedenstående stavdiagram. De enkelte drivhusgassers bidrag til svinekødets klimaaftryk Øvrige (1%) Metan (19%) Lattergas (44%) Fossilt CO 2 (36%) Kg drivhusgasser (CO2-ækv.) 3 2 1 0 Drivhusgasudledning i dansk svinekøds værdikæde. Enhed: CO 2-ækvivalenter pr. kg svinekød Foder Stald og gødning Energi forbrugt i stald Slagteri Transport fra slagteri til UK Svinekødets drivhusgasudledning er kendetegnet ved at udledningen af drivhusgas fra langdistancetransport af kød er lav set i forhold til drivhusgasudledning fra stald og foderproduktion. Ligeledes er drivhusgasudledningen på slagterierne lille - på trods af at der anvendes både elektricitet og varme - set i forhold til foderproduktionen. Stavdiagrammet viser også, at hovedparten af drivhusgasserne stammer fra foderproduktion, stald og gylle. Udledningen af drivhusgasser er 3,6 kg CO 2 - ækvivalenter pr. kg svinekød. På trods af at slagteriernes udledning af drivhusgasser er lav sammenlignet med resten af kødets værdikæde, er det alligevel vigtigt at vi som koncern henter de forbedringer hjem som vi kan, og dermed skåner klimaet. Side 9 af 146
Danish Crown og klimaet Selvom klimadebatten er af nyere dato, har Danish Crown arbejdet med miljøforbedringer gennem mange år forbedringer, som også har betydning for klimabelastningen. Gennem målrettede benchmark-programmer og udviklingsprojekter er der realiseret betydelige fremskridt, som indebærer at Danish Crown i dag har et bedre udgangspunkt end mange internationale konkurrenter. Danish Crown går efter optimal udnyttelse af energi- og bi-produkter, og dette har reduceret Koncernens drivhusgasudledning, som beskrevet i det følgende. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1990/1991 Kg CO 2 -udledning pr. svineslagtning 1995/1996 2000/2001 2005/2006 Elektricitets- og varmeforbrug er de største energislugere og drivhugasudledere i Danish Crown. De sidste årtiers målrettede tiltag for at reducere elektricitets- og varmeforbruget har bl.a. resulteret i at CO 2 -udledningen per svineslagtning er reduceret med 29% siden 1988, som det fremgår af grafen. Det markante fald i drivhusgasudledningen per svineslagtning skyldes også optimering af køleanlæg. Proceskøling er den største elektricitetsforbruger på et slagteri, og derfor har vi gennem mange år sat fokus på effektiv drift af køleanlæggene. Der bliver bl.a. løbende optimeret på kondensatortryk i de eksisterende køleanlæg, og varmegenvinding er implementeret på samtlige svineslagterier. Ved indkøb af nye køleanlæg prioriteres energieffektivitet højt. Optimering af køleanlæg bidrager i høj grad til faldet i CO 2 -udledning pr. svineslagtning. Mange køleanlæg verden over anvender metan eller freon som kølemiddel. Begge kølemidler er drivhusgasser, og kan dermed have negative effekter på klimaet. Danish Crown anvender i Danmark næsten udelukkende ammoniak som kølemiddel, og dermed er risikoen for klimapåvirkning minimeret. Flere og flere af Danish Crowns fabrikker er gået fra at anvende olie som primær varmekilde til at anvende naturgas, som er renere. Diagrammet viser bl.a. stigningen forbruget af naturgas, og faldet i forbruget af olie over de sidste 10 år. Naturgas udleder både mindre CO 2, SO 2 og NO x per energienhed, og er dermed et godt valg set i forhold til miljø. Så ikke alene er energiforbruget faldet, men CO 2 -udledningen per energienhed er også faldet. Endnu en fordel ved naturgas er at risikoen med lækage fra olietanke som forurener jorden er elimineret. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1998/1999 Varmeforbrug fordelt på varmekilder (KWh/svin) 1999/2000 2000/2001 2001/2002 2002/2003 2003/2004 2004/2005 2005/2006 2006/2007 Fuelolie Gasolie Naturgas Genvinding 2007/2008 En oplagt måde at spare energi på er at anvende varmen flere gange -og det gennemføres mange steder på slagterierne. Varmegenvindingen i Danish Crown er steget fra ca. 2 til 4,1 kwh pr. svineslagtning i løbet af de sidste 9 år, som det er også vist i diagrammet. Varmegenvindingen sker Side 10 af 146
primært fra trykluftkompressorer, køleprocessen og svideovne. Den genvundne varme svarer til varmeforbruget i ca. 2.500 husstande. Animalsk fedt er endnu en varmekilde som set i forhold til miljø- er bedre end olie. Tilbage fra 2000 har svineslagterierne i Ringsted, Blans og Horsens erstattet en del af den anvendte fossile brændsel med animalsk fedt. Animalsk fedt har både gode miljømæssige og brændselsmæssige egenskaber. Årsagen til at ikke flere anlæg er ombygget til fedtfyring, er usikkerhed omkring regulering af fedtets anvendelsesmuligheder. I stedet går en del af fedtet til biodieselproduktion. Alle svineslagterierne i Danish Crown leverer biomasse til biogasanlæg, som beskrevet tidligere. Biomasserne består primært af gødning og savsmuld fra lastbiler, mave-tarm-indhold og slam. På basis af leverancerne fra Danish Crown og gylle fra landmændene produceres varme og elektricitet. På den måde bidrager svineslagteriernes biomasse til fortrængning af fossilt energi, og dermed reduceres CO 2 -udledningen. Den mængde af biogas der i 2007/2008 kunne udvindes af Danish Crowns biomasser svarer til det årlige varmeforbrug i 800 husstande, og hertil skal lægges elproduktion. Miljøarbejdet i Danish Crown Den lokale forankring og miljøledelsessystemet Det er på den enkelte fabrik, at koncernens miljøpolitik bliver realiseret. Det sker ved, at koncernens miljøafdeling har tæt kontakt med fabrikkerne og via et lokalt implementeret miljøledelsessystem, som er opbygget efter internationale standarder. Miljøledelsessystemet fordrer at de fabrikker, som er omfattet af miljøledelsessystemet formulerer, sin egen politik med udgangspunkt i koncernens miljøpolitik. Den enkelte fabrik har dermed forpligtet sig til at realisere det værdisæt, som koncernens politik fastlægger. Miljøledelsessystemet integrerer miljø, arbejdsmiljø, elsikkerhed, beredskabsplaner og en række forsikringsmæssige forhold. Miljøledelse er indført som en løbende proces ud fra en væsentlighedsbetragtning om hvor de potentielt største miljøpåvirkninger kan forekomme, og her overskygger svineslagterierne alle de øvrige virksomheder i Danish Crown. Danish Crown lægger stor vægt på lokalt ejerskab af miljøledelsessystemet på fabrikkerne, da det er her motivationen til forsat udvikling ligger. Det betyder så også at der forekommer variationer mellem fabrikkernes målsætninger, idet prioritering af indsatsen vil være forskellig. Men det vil altid ligge inden for rammerne af koncernens miljøpolitik. Daglig miljøledelse: Et miljøledelsessystem er en metode til systematisk at arbejde med minimering og kontrol med miljømæssige påvirkninger. Udgangspunktet for dette arbejde er en egentlig kortlægning af miljøpåvirkningen suppleret med evalueringsmøder, som den lokale miljøledelse afholder hvert år ved regnskabsårets slutning. På dette møde samles op på det forgangne år. Der evalueres på den interne kontrol, som fabrikken foretager på udledninger til luft, jord og spildevand. Der evalueres på de projekter, der i året er gennemført, og der gøres status på det øvrige miljøarbejde. Denne evaluering er fabrikkens grundlag for at opsætte mål for miljøindsatsen i det kommende regnskabsår. Projekter videreføres og nye projekter formuleres. Hvert projekt gøres realiserbart ved at fastlægge en handlingsplan, der indeholder tiltag og deadlines for de aktiviteter, der skal gennemføres for at opnå den ønskede målsætning. Side 11 af 146
Miljøledelsessystemet vedligeholdes via et centralt udviklet og lokalt styret dokumentstyringssystem kaldet MIA(Miljø I Arbejde). MIA består af procedurer og instrukser, der er nødvendige for gennemførelsen af det systematiske miljøarbejde i overensstemmelse med godkendelser og politikker. Disse dokumenter beskriver hvordan miljøarbejdet skal foregå, men vigtigst af alt fordeler det ansvaret for udførelse af handlingsplaner, egenkontrol og overvågning af systemer og processer på relevante medarbejdere. Dette system er frit tilgængeligt for alle medarbejdere på fabrikkerne, hvilket er med til at sikre lokal forankring. Vedligeholdelsen af MIA varetages af miljømedarbejdere på de enkelte fabrikker og det sikrer en fortsat konsolidering og udvikling af systemet. Den centrale miljøafdeling i koncernen bistår bl.a. de lokale miljømedarbejdere med fagekspertise og erfaringsudveksling indenfor miljøområdet, specielt ved myndighedskontakt, sagsbehandling og gennemførsel af miljøtekniske projekter. For at dokumentere kvaliteten i miljøarbejdet og for at opnå et kvalitetsmæssigt løft er der uddannet et internt korps af auditorer, der på tværs af fabrikkerne gransker hinandens systemer og arbejdsgange. Det har resulteret i en betydelig tværgående vidensdeling, som mange medarbejdere har gavn af, samtidig med at det medfører forbedringer. Danish Crown s miljøpåvirkning Den primære miljøpåvirkning fra slagteridrift og kødforædling er forbrug af ressourcerne energi og vand, udledning af CO 2, SO 2 og NO x fra varme- og dampproduktionen, samt udledning af næringssalte og organisk materiale med spildevandet. I det følgende er redegjort for det, som Danish Crown opfatter som de vigtigste parametre i forhold til miljø. Der er således primært lagt vægt på de miljøparametre, som bliver præsenteret i de enkelte fabrikkers miljøredegørelse. Produktionen begynder allerede når dyrene transporteres fra landmændene til slagteriet. På slagteriet føres råvaren gennem en række processer frem til det færdige produkt, som kan være delstykker med ben eller udbenet kød. Illustrationen på modsatte side viser de vigtigste af disse processer. Grisene ankommer med lastbil til slagteriet, hvor de føres ind på sort slagtegang for at blive bedøvet, aflivet ved blodudtagning, skoldet osv. Herefter føres slagtekroppene gennem ren slagtegang, for til sidst at blive kølet, opskåret og udbenet. Til sidst bliver kødet afhentet af lastbiler og sendt til videre forædling eller til detailhandelen. Illustrationen viser også tarmrenseriet, hvor tarmene rengøres, så de kan anvendes til pølseproduktion. Tarmrenserier er integreret i alle svineslagterierne, og drevet af Danish Crown s selvstændige datterselskab Dat-Schaub A.m.b.a. Tarmrenseriernes miljødata er integreret i dette Grønne Regnskab. På illustrationen er vist nogle små speedometre, som angiver hvor stor bidraget til lugt, støj og spildevand er i de respektive områder. I hver af de 14 fabrikkers Grønne Regnskab er bl.a. præsenteret data vedr. forbrug af energi, vand, og hjælpestoffer, gas- og spildevandsudledning, samt produktion af biomasse og affald. Alle disse forbrug og udledninger kan potentielt set påvirke miljøet i vandet, luften og jorden, som beskrevet i det følgende. Side 12 af 146
Oversigt over slagteprocessen på et typisk svineslagteri i Danish Crown Side 13 af 146
Udledninger med spildevandet: Spildevandet, som indeholder næringssalte og organisk materiale, opstår primært fordi der bruges vand til slagteprocessen og rengøring. Hvis spildevandet blev udledt direkte til vandmiljøet uden videre behandling, ville det give algeopblomstring i vandløb og havvand. Direkte udledning af spildevand fra Danish Crowns virksomheder forekommer ikke i dag, og har ikke gjort det i mange år. Spildevandet ledes til rensningsanlæg, hvor næringssalte, fedt og organisk materiale fjernes, og de miljømæssige konsekvenser er således minimeret. På alle slagterierne er der etableret forrensning i form af sigter, så større partikler organisk materiale frasorteres og ikke kommer til rensningsanlæggene. På nogle af slagterierne er etableret flotationsanlæg, som reducerer indholdet af fedt, olie og organisk materiale i spildevandet. Det organiske materiale i slagterispildevand er i øvrigt letomsætteligt og kan dermed bidrage til en forbedret rensning af spildevandet. Slagteriet i Blans har sit eget biologiske rensningsanlæg, og afleder, som den eneste af de 14 fabrikker, ikke spildevand til det kommunale rensningsanlæg. Spildevandet indeholder rengøringsmidler, da rengøring er en vigtig proces for at opretholde en høj hygiejnestandard på fabrikkerne. Til rengøring anvendes sure og basiske rengøringsmidler, samt natriumhypochlorit til desinfektion. Sidstnævnte er et meget effektivt desinfektionsmiddel, som anvendes i hele verden, men som desværre er mistænkt for at have uønskede miljømæssige konsekvenser. Danish Crown arbejder på at reducere brugen af natriumhypochlorit eller at finde et alternativ, uden at skulle gå på kompromis med hygiejnen. I det forløbne år har der været iværksat to forsøg, hvis formål var at finde alternativer til natriumhypochlorit. Ingen af forsøgene har dog resulteret i et oplagt alternativ til natriumhypochlorit. Danish Crown arbejder fortsat på at finde et alternativ til natriumhypochlorit. Miljøafdelingen i Danish Crown arbejder systematisk på at udelukke brugen af de mest miljøbelastende rengørings- og desinfektionsmidler på fabrikkerne. Svineslagterierne skal følge en procedure i miljøledelsessystemet, som gør at de ikke kan indføre et nyt rengøringsmidler uden dette først er godkendt af moderselskabets Miljøafdeling. Alle nye rengøringsmidler miljøvurderes (ABC-scores) i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006. (Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg). Miljøvurderingen af rengøringsmidlerne gennemføres i tæt dialog med leverandørerne som afkræves data vedr. indholdsstoffernes kemiske og toksikologiske egenskaber. I enkelte tilfælde har Miljøstyrelsen og Dansk Hydraulisk Institut også bidraget til miljøvurdering af rengørings- og desinfektionsmidler. Udledninger til luft: Lugt er ikke farligt eller miljøbelastende, men kan genere naboerne. Dyrene lugter, når de ankommer, og flere steder i slagteprocessen (f.eks. svidning, skoldning) kan give anledning til lugt. For så vidt muligt at undgå at lugten generer naboerne, er der på de fleste slagterier etablerede høje skorstene, hvor luften udledes fra. Når luften udledes mange meter over jorden fortyndes den, og risikoen for at luften opfattes som ildelugtende reduceres. En anden lugtkilde er opbevaring af biprodukter til Daka. Fabrikkerne forsøger at begrænse opbevaringstiden ved optimere afhentningen af bi-produkterne. Flere af fabrikkerne har opført lukkede destruktionsrum hvori bi-produkterne bliver opbevaret indtil de afhentes. Der er undertryk i destruktionsrummene, hvilket betyder at luften ikke slipper ud til omgivelserne ved afhentningen. I stedet ledes lugten via luften op i de dertil indrettede skorstene. Støj udbredes -som lugt- gennem luften. Fabrikkernes mest betydningsfulde støjkilder er stalde, ventilationsanlæg, kølekondensatorer og lastbiler. Flere af fabrikkerne ligger tæt på Side 14 af 146
beboelsesområder, og arbejder derfor løbende med at reducere støjbidraget. Dette gøres eksempelvis ved at kræve af leverandørerne at nye kondensatorer og ventilatorer støjer mindst muligt. Afbrænding af fossilt brændsel medfører udledning af bl.a. SO 2, NO x og CO 2. SO 2 og NO x forsurer regnvandet og kan i store mængder medvirke til en ændring i artsdiversiteten, hvor nedbøren falder. NO x kan i store mængder også bidrage til algeopblomstring, da det indeholder kvælstof og derfor er en næringssalt. CO 2 er en drivhusgas. Fabrikkernes køleanlæg indeholder ammoniak, der kan bidrage til algeopblomstring, og samtidig har en forsurende effekt ligesom SO 2. Danish Crown har i årets løb været ramt af ammoniakudslip, som beskrevet i Årets gang i Danish Crown. I alle tilfælde er det vurderet at ammoniakudslippene ikke har haft betydelige miljøkonsekvenser. Biomasse, ikke-spiselige bi-produkter og affald: Mest muligt af slagtedyrene anvendes til fødevarer. Alligevel kan det ikke undgås, at der for hver slagtning opstår dele, som ikke kan sælges som fødevarer. Disse dele forsøger vi at anvende optimalt, både af hensyn til miljøet og vores økonomi. Vi skelner mellem to typer af ikkekonsumérbare dele fra slagtedyret: Biomasse og de ikke-spiselige bi-produkter. Biomasse er f.eks den gødning som var i dyrenes mave og tarme, da de ankom til slagteriet. Det kan også være det organiske stof som frasigtes eller floteres fra spildevandet. Noget af biomassen afsættes til lokale landmænd, som bruger det til gødning på jorden og dermed kan anvende mindre kunstgødning. Store mængder af Danish Crowns biomasse sendes til biogasanlæg, hvor det anvendes til energiproduktion og efterfølgende til gødning hos de lokale landmænd. På den måde udnyttes det to gange: Først til energiproduktion, dernæst som gødning til jorden. Heldigvis kan al biomasse fra fabrikkerne anvendes som en ressource, og belaster dermed ikke miljøet. Ikke-spiselige bi-produkter (f.eks knogler og sener) afsættes til Daka, som anvender det til dyrefoder, biodiesel eller energiproduktion. I Danish Crown bliver hele slagtedyret ikke til fødevarer, men hele slagtedyret anvendes optimalt. Alt affald fra fabrikkerne f.eks. pap, lysstofrør, spildolie- bortskaffes fra fabrikkerne i henhold til de relevante kommuners affaldsregulativ. Dvs. at det bliver sorteret og, så vidt det er muligt, genanvendt. Ressourceforbrug: At drive et slagteri kræver ressourcer i form af energi, vand, emballage, rengøringsmidler og meget andet. Vi er bevidste om at alle de ressourcer som bliver indkøbt, har belastet miljøet mens de blev produceret. Vi overvåger nøje mængden af de indkøbte ressourcer. Hvis f.eks. vandforbruget på en af fabrikkerne stiger kraftigt, bliver det hurtigt opdaget, og der bliver reageret. Kjeld Johannesen Administrerende direktør Side 15 af 146
Læsevejledning De enkelte fabrikkers grønne regnskaber indeholder en lang række tal. Enkelte af disse kræver en nærmere forklaring for at forbedre forståelsen. I det følgende knyttes nogle generelle bemærkninger til oplysningerne i alle regnskaber. Hvor der har været behov for det er der desuden i det enkelte regnskab indføjet fodnoter. Sammenligninger: Hvis man som læser ønsker at sammenligne de opgivne forbrug og udledninger med en gennemsnitsfamilies, kan der anvendes følgende omtrentlige værdier: En gennemsnitsfamilie bruger ca. 140 m 3 vand pr år. En gennemsnitsfamilie i et hus på 140 m 2 bruger årligt 4,2 MWh el. En gennemsnitsfamilie i et hus på 140 m 2 bruger årligt 26,5 MWh olie eller naturgas. 1 person (1 PE) afleder årligt til kloak: 21,6 kg BI 5, 4,4 kg kvælstof. (tot N) og 1,5 kg fosfor. (tot P) Nøgletal Nøgletal der angives for eksempel for et svineslagteri, viser forbruget udregnet pr svin for de dele af en fabrik, der direkte er tilknyttet svineslagtning. Det vil sige, at forbrug der er en følge af forskellige biaktiviteter - som for eksempel frysehus - ikke medregnes i nøgletallet. Nøgletallene er ikke egnede til en direkte sammenligning af de forskellige fabrikkers formåen på miljøområdet, idet der er meget stor forskel på produktionens sammensætning på afdelingerne. Således vil et svineslagteri med store skærestuer have et større vandforbrug end et slagteri med en lille skærestue. Nøgletallene kan derimod bruges til at sammenligne den enkelte afdelings præstationer i de enkelte regnskabsår, ligesom de på en let forståelig måde sætter forbrugstallene i perspektiv. I nøgletallene for energiforbrug er medregnet mængden af genvunden energi. Anvendt regnskabspraksis. I skemaet der viser virksomhedernes miljøpræstation findes en kolonne med overskriften Datakilde Ud for hver talangivelse er angivet ét følgende tre bogstaver M, B, S. Disse bogstaver angiver om tallet er Målt, Beregnet eller Skønnet. Hjælpestoffer Der er medtaget forbruget af forskellige hjælpekemikalier der anvendes til desinfektion, lugtbekæmpelse og spildevandsrensning. Ved opgørelsen af desinfektionsmidler har kriteriet for udvælgelsen været, at stoffet skal være på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Dette gælder for natriumhypoklorit, der er aktivstoffet i de i husholdningerne kendte klormidler. Side 16 af 146
Tidligere blev kun mængden af blegessens opgivet, da det indeholder langt hovedparten af den anvendte natriumhypoklorit. Sidste år blev praksis ændret, så der opgøres mængden af aktiv klor i de kemikalier der indeholder stoffet. Som det vil fremgå af regnskabet fra de enkelte fabrikker er klormængden i 03/04 derfor tilsyneladende faldet på grund af den ændrede opgørelse. Der anvendes små mængder af andre desinfektionsmidler til specielle formål. Disse midler indeholder ikke klor, og er ikke opgjort særskilt. Alle anvendte desinfektionsmidler er indeholdt i den samlede mængde af rengørings- og desinfektionsmidler, der angives i regnskabet. Spildevand Ved beregning af udledningen via spildevand sker der på de fleste afdelinger en mindre overvurdering af mængderne, idet analyserne kun foretages på processpildevand, mens spildevandsmængden der anvendes til beregningerne også omfatter mængden af sanitært spildevand (fra toiletter, baderum m.m.). Dette er dog ikke tilfældet i Esbjerg hvor mængden af processpildevand måles. Udslip til luften Emissioner af stoffer til luften er beregnet via standard emissionsfaktorer fra Key2Green. Det samlede volumen af de røggasser der udsendes gennem skorstenene er beregnet på basis af standardtal indhentet hos det daværende dk-teknik. Danish Crown anser oplysningen om volumen af røggasser for værende irrelevant i miljømæssig sammenhæng, og mængden er alene medtaget, fordi det er et lovkrav. Side 17 af 146
Noter til de grønne regnskaber Noter: (1): Kemikalier til lugtreduktion er iltningsmidler, der forhindrer udvikling af forrådnelseslugt. (2): Sum af rengørings- og desinfektionsmidler. (3): Der opgøres kun forbrugt mængde aktiv klor i samtlige anvendte rengøringsmidler. Opgørelsen for de andre 02/03 og 01/02 indeholder den samlede mængde af klorholdige desinfektionsmidler. Klorholdige midler er også indeholdt i summen af rengørings og desinfektionsmidler. (4): Anvendes til bedøvelse af svin før slagtning. (5): Ikke spiselige biprodukter er f.eks. ben, svinebørster og blod. Anvendes bl.a. til kød- og benmel. (6): Mængden er beregnet ud fra en worst-case betragtning, idet der er anvendt gennemsnittet af den målte totalstøvmængde/m 3 fra to kedler på Danish Crown Sæby. Denne værdi er også anvendt på afkast fra svideovne. (7): BI 5 (Biologisk Iltforbrug i 5 døgn) er et udtryk for spildevandets indhold af organisk stof, der kan nedbrydes i løbet af 5 døgn. BI 5 er altså ikke et stof i sig selv. (8): Spildolie blev tidligere afbrændt i henhold til tilladelse i eget fueloliefyr. Det afleveres nu til godkendt modtagestation (9): - angiver, at tallet for det aktuelle år ikke er opgivet. (10): Summen af forskellige tørrede og frosne produkter. Tallet angiver virksomhedens samlede produktion af færdigvarer. (11): Klinisk risiko affald til destruktion. (12): Kemikalier til spildevandsrensning er jernchlorid samt polymerer. I Blans anvendes også Aluminiumchlorid. (13): COD (kemisk ilt forbrug) er et udtryk for spildevandets indhold af organisk stof, der kan nedbrydes kemisk. COD er altså ikke et stof i sig selv. Tallene for udledning via spildevand angiver mængden der udledes fra forrenseanlægget. Hertil kommer en ikke opgjort mængde stof der udledes via sanitært spildevand. (14) Der er anvendt forskellige opgørelsesmetoder I 97/98 og i 2002/03. I 97/98 blev mængden af saltede vare talt med både ved udbening og ved saltning. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. (15) Disse tal indeholder også mængden fra kreaturslagteriet, der til og med regnskabsåret 2001/02 havde fælles udløb med svineslagteriet. (16): I disse tal er indregnet det udslip til luften, der stammede fra virksomhedens elforbrug. (17): Der måles ikke vandføringer på svært og letbelastet spildevand fra Horsens Nord. Beregning af samlet udledning er foretaget udfra forholdstal, fastlagt udfra spildevandsanalyserne (18): Nøgletal viser forbruget udregnet pr dyreenhed for de dele af en fabrik, der direkte er tilknyttet slagteprocessen. Det vil sige, at forbrug der er en følge af forskellige biaktiviteter - som for eksempel frysehus - ikke medregnes i nøgletallet. Nøgletallene er ikke egnede til en direkte sammenligning af de forskellige fabrikkers formåen på miljøområdet, idet der er meget stor forskel på produktionens sammensætning på afdelingerne. Side 18 af 146
Side 19 af 146
Lokaldele Side 20 af 146
Danish Crown, Blans Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, afdeling Blans, Langbro 7, Blans, 6400 Sønderborg. CVR-nummer 21-64-39-39 P-nummer 1.002.965.402 Tilsynsmyndighed Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense Ø Spildevandsmyndighed Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense Ø Listepunkt F1a: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på Slagteriets hovedproduktion mere end 50 tons pr. dag. Slagtning af ca. 1,9 millioner svin årligt. Til fabrikken er tilknyttet skærestuer, tarmrenseri, frysehus og fedtsmelteri. Fabrikken har eget mekanisk/kemisk/biologisk spildevandsrenseanlæg. Miljøgodkendelse Godkendelsen er dateret den 18. januar 2000. Revurdering af godkendelse af 18. januar 2000 inkl. udledningstilladelse. 02 okt. 2006 Spildevandstilladelse Antal ansatte Regnskabsår Oktober 2007 til oktober 2008. E&S registreringsnr DIV232211. Tilladelsen er dateret den 18. januar 2000. Se ovennævnte. 675 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Blans svineslagteri er genopbygget efter branden i april 2007, og slagteriet fremstår i dag som et af Danish Crowns mest moderne produktionsanlæg. Slagteriet er genopbygget i løbet af 1,5 år, og produktionen startede op i de nye lokaler i oktober 2008. Det er planen at anlægget er klar til fuld produktion i starten af 2009. I genopbygningsperioden blev der opskåret og udbenet i midlertidige lokaler. Under byggeriet er der taget hensyn til at støjende udsug, kondensatorer o. lign er placeret, så de generer naboerne mindst muligt. Festsmelteriet har ikke været aktivt i det forløbne år, men bliver igangsat sidst i 2008. Nye målsætninger og handlingsplaner Målsætning Planlagte handlinger Mål der ønskes nået i 08/09 At få virksomheden støjkortlagt Få foretaget en støjkortlægning At have en støjkortlægning som dækker hele virksomheden og dermed også inkluderer de nye tilbygninger. Nedsætte elforbruget på rensningsanlægget med 10 % Trimning af anlægget og optimering af recepter Forbruget ønskes reduceret til 0,72 KWh pr gris. Tallet skal ses som et gennemsnit ved udgangen af regnskabsåret. Side 21 af 146
Opfølgning på sidste års mål Mål: Minimere mængden af fossile brændstoffer til under 3000 liter fyringsolie pr. uge Status: Opnået. Det gennemsnitlige akkumulerede ugentlige forbrug af fyringsolie er reduceret til under 3000 liter fyringsolie pr. uge i den sidste del af regnskabsåret. Mål: Nedsætte udgifterne til kemikalier på rensningsanlægget med 260.000 kr. i forhold til Krügers opgørelse over driftsudgifter. Status: Delvist opnået. Det viste sig at Krügers opgørelse over driftsudgifter var beregnet på forkerte forudsætninger, og dermed var det ikke muligt at reducere kemikalieudgifterne med 260.000 kr. Dog er mængden af kemikalier, som er anvendt til rensningsanlægget, faldet med 25% set i forhold til sidste regnskabsår. Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Fabrikschefen er formand for udvalget, og øvrige medlemmer i udvalget er desuden arbejdsledere og timelønnede. På slagteriet er der i alt 14 sikkerheds- og miljøgrupper (SIMG), der ligeledes fungerer som arbejdsgrupper. Sikkerhedsgrupperne, som består af den ansvarlige mester for afdelingen og en medarbejderrepræsentant, er tilknyttet følgende afdelinger, nogle medarbejderrepræsentanter dækker over flere afdelinger: Slagtegang, dag og aften Opskæring, dag og aften Pakkeri, dag og aften Udbening, dag og aften Teknisk afdeling Tarmrenseri Kontor Kantine Frysehus Veterinærafdeling SIMG - grupperne inddrages i kortlægningen (både internt herunder arbejdspladsvurdering - og eksternt miljø) samt i udfærdigelsen af diverse procedurer og instruktioner, i det omfang det skønnes nødvendigt. Det er SIMG i samarbejde med ledelsen der forestår kontakten til og inddragelsen af medarbejderne i afdelingen i forbindelse med miljøarbejdet. I forbindelse med den månedlige sikkerhedsinspektion, der foretages i alle produktionsafdelinger, har medarbejderne mulighed for at komme med emner til sikkerhedsgruppen i den pågældende afdeling. I forbindelse med nye projekter inddrages de berørte medarbejdere sammen med den pågældende SIMG. Side 22 af 146
Oplysninger om arbejdsmiljø Der er målt internt støj i følgende afdelinger: Udbening, pakkeri og opskæring. Målingerne viser, at nogle få medarbejdere i opskæringen er udsat for støj over 85 db over en hel arbejdsdag. Disse medarbejdere er blevet tilbudt høreundersøgelse. Ligeledes er medarbejdere som udsættes for 80-85 db, og hvor støj er fremhævet som et problem i deres APV, blevet tilbudt høreundersøgelse. I alt har 240 medarbejdere taget mod tilbud om høreundersøgelse. Virksomheden er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret i henhold til ISO 14.001 og OHSAS. I den forbindelse har DNV været på re-certificeringsaudit i februar 2008. Virksomheden fik 4 afvigelser: 1 væsentlig og 3 mindre væsentlige. Samtlige afvigelser blev lukket inden tidsfristen. Overholdelse af vilkår i miljøgodkendelse og tilladelser Miljøcenter Odense har givet virksomheden påbud om klarlægning af mulighederne for reduktion af forurening fra befæstigede arelaer. Danish Crown er uenig i præmisserne for påbuddet og har klaget over dette til Miljøklagenævnet, hvor sagen nu ligger i behandling. Miljøcenter Odense har endvidere varslet påbud om nye vilkår ved forøget brug af fedt som brændsel. Sagen er påklaget til Miljøklagenævnet, fordi de EU direktiver, som ligger til grund, er under revision, og indholdet er ukendt. Miljøcenter Odense har stillet varslet om påbud i bero, fordi der er fremkommet nye oplysninger fra EU, som kan betyde en ændring i kravene til forbrænding af animalsk fedt. Spildevandskvaliteten er blevet væsentligt forbedret efter etableringen af det nye rensningsanlæg. Udlederkravene overholdes med stor margin til den tilladte mængde, hvilket også har økonomisk betydning, da virksomheden betaler afgift til myndighederne pr afledt kg. Der har således ude over den miljømæssige gevinst også været økonomisk gevinst ved at udlede renere vand. Alt affald er sorteret i henhold til affaldsregulativet. Kontakt til naboer Der har i løbet af året været 4 henvendelser vedrørende lugt. Henvendelserne forekom i den periode, hvor rensningsanlægget havde problemer med rensningen, og derfor måtte opmagasinere større spildevandsmængder i tre bassiner. For at sikre et fortsat godt forhold til naboerne er der udlagt et permanent kunstigt flydelag på alle opsparingsbassiner. Henvendelserne er blevet håndteret i henhold til fabrikkens miljøledelsessystem og drøftet med tilsynsmyndigheden, der ligeledes er blevet løbende informeret om tiltaget. Miljøtilsynet har ligeledes inspiceret det kunstige flydelag i forbindelse med et ordinært tilsyn. Der har ligeledes været en henvendelse vedrørende støj fra fabrikken i forbindelse med opførelsen af de nye bygninger. Det er aftalt med tilsynet, at den nuværende støjkortlægning bliver opdateret i forbindelse med idriftsættelsen af opskæring og udbeningsafdelingerne i næste regnskabsår. Side 23 af 146
Væsentlige ændringer i løbet af regnskabsåret Driftstiderne har ændret sig, idet weekendslagtninger ophørte i uge 21. Opbygningen af slagteriet, efter branden, er færdiggjort, der mangler kun den indvendige montage. Nye lokaler forventes taget fuldt i brug i løbet af 2008. Side 24 af 146
Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret I slutningen af januar opstod der problemer med at opretholde en tilfredsstillende rensning af fabrikkens spildevand, fordi der skete en utilsigtet vækst af såkaldte trådalger. Trådalger bundfældes ikke som normalt slam, de stjæler den ilt der skal bruges til at fjerne kvælstoffet, og derfor kan spildevandet ikke renses ordentligt. For at løse problemet iværksattes straks en handlingsplan, der omfattede betydelige omlægninger i anlæggets drift for at udkonkurrere algerne, dosering af kemikalier for at øge bundfældningen af trådalgerne og en tæt daglig opfølgning på driften. På trods af tiltagene var det ikke muligt at overholde udlederkravet på specielt kvælstof, så fabrikken søgte tilsynsmyndigheden om tilladelse til en øget udledning af kvæsltof i en begrænset periode. Dagligt blev der udtaget prøver til analyse af det udledte spildevand, og tilsynsmyndigheden blev løbende orienteret om status på handlingsplanens tiltag. I løbet af to uger var driften af renseanlægget stabiliseret, så udlederkravene igen kunne overholdes. På grund af problemerne med at rense spildevandet var det nødvendigt, at opmagasinere en større mængde urenset spildevand i tre åbne bassiner. Normalt danner der sig et flydelag på spildevandet, som dæmper lugten. Dette kendes også fra gylletanke. Men da det var nødvendigt at opretholde en konstant omrøring i bassinerne, var det ikke muligt at danne et naturligt flydelag. Urenset spildevand udsender lugt, og det medførte 4 henvendelser fra naboerne. For at dæmpe lugten blev der udlagt et permanent kunstigt flydelag på alle bassiner. Resumé af virksomhedens egenkontrol Indhold i vilkår Luftforurening Kvælstofdioxider 0,125 mg/m 3 Støj Spildevand Type Krav Krav til antal målinger/registreringer Målinger skal kun foretages når tilsynsmyndighederne forlanger det. Dog højst 1 gang årligt. Målinger skal kun foretages når tilsynsmyndighederne forlanger det. Dog højst 1 gang årligt. De skal foretages 12 målinger pr. år. Resultatet af målinger/registreringer Myndighederne har ikke fundet det påkrævet at foretage målinger i regnskabsåret Støjkortlægning vil finde sted i december 2008. Alle kontrolværdierne er overholdte, beregnet efter Antal og omfang af overskridelser af kravværdier/grænseværdier Ingen overskridelse. Ingen overskridelse. Ingen overskridelse. Side 25 af 146
Mængde ph Kvælstof Temperatur Fosfor Susp.stof < 3000 m 3 6,5 8,5 < 24 Kg/d < 30 < 4,5 Kg/d < 75 Kg/d DIF s anvisninger BI 5 < 45 Kg./d Side 26 af 146
Redegørelse for virksomhedens miljøforhold Nøgletal Blans 07/08 06/07 05/06 04/05 03/04 Enhed El 8,4 7,7 8,9 10,5 9,8 KWh./svin. Svineslagteriet (18) Varme 20,4 17,5 16,8 16,4 16,3 KWh./svin. Vand 305 235 228 255 253 l./svin. Blans 07/08 06/07 05/06 04/05 03/04 Enhed. Datakilde. Råvarer Svin 1.913.052 1.602.053 2.083.588 2.047.345 2.013.865 Stk. M Kød fra andre afdelinger 156 112 3.597 7.580 59 Ton. M Energi El 21.291 17.092 18.560 26.905 25.848 MWh. M Fuelolie 0 0 0 0 0 Ton. M Animalsk fedt til fyring 1.916 1.354 1.467 1.335 1.549 Ton. M Naturgas 740.052 214.659 0 0 0 m 3 M Gasolie 322 677 1.162 1.230 1.100 m 3 M Genvunden energi. 10.802 6.797 8.589 7.811 6.085 MWh. M Hjælpestoffer Vand 614.144 419.580 546.735 593.149 552.862 m 3 M Kemikalier til spildevandsrensning (12) 338 452 517 493 353 ton. M Rengøringsmidler (2) 97 93 113 116 105 Ton. M Klorforbrug (3) 3 3 3 2,7 2,6 Ton. M Ammoniak 15.000 20.000 1.280 3.600 1200 Kg. M Tøris 151 904 597 645 468 Ton. M Flydende kuldioxid (4) 497 871 498 383 590 Ton. M Færdigvarer Svinekød 162.104 126.153 161.113 134.140 142.952 Ton. B Spiseblod 3.541 3.363 4.997 4.641 4.238 Ton. M Ikke spiselige biprodukter (5) 23.883 27.059 30.378 30.573 30.667 Ton. M Side 27 af 146
Blans 07/08 06/07 05/06 04/05 03/04 Enhed Datakilde Affald Affald til biogasanlæg 12.541 10.294 16.401 17.166 14.486 m 3 M Gødning til. landbrugsjord 702 798 3.000 0 160 Ton. S Pap/papir til genanvendelse 23 61 44 46 43 Ton. M Andet til genanvendelse 1082 7757 66 66 121 Ton. M Affald til forbrænding 399 326 318 289 273 Ton. M Affald til losseplads 135 1202 0 0 0 Ton. M Farligt affald Kemisk affald fra laboratorium 0 0 0 0 0 kg. M Spildolie 5.700 5.000 6.120 8.500 7.700 Liter. M Lysstofrør 145 436 109 291 777 Kg M Andet 3.573 10.965 1.482 0 0 kg. M Udslip til luft fra energi- CO 2 2.507 2.302 3.100 3.320 2.972 Ton. B produktion SO 2 0 1 1 1 1 Ton. B Nox 14 9 12 11 13 Ton. B Volumen af røggas 25.411.134 18.961.708 23.630.000 23.059.000 25.543.000 N- m 3 tør røggas B Udledning med spilde- BI 5 (7) 2 3 2,80 3,32 2,9 Ton. M vand til Alssund Total kvælstof 4 9 5,10 7,54 6,4 Ton. M Total fosfor 0,14 0,20 0,39 0,44 0,3 Ton. M Spildevand 560.036 389.058 482.293 504.867 490.309 m 3. M Side 28 af 146
Eksempler på udvikling i virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning gennem de seneste år. Der er her givet eksempler på vandforbrug, energiforbrug og udledninger med spildevand. Data er angivet pr. slagtet svin 350 300 250 vandforbrug ( liter/svin) 200 150 100 50 0 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 Regnskabsår Vandforbrug liter/svin 25 20 Energiforbrug (kwh/ svin) 15 10 5 0 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 Regnskabsår. El, kwh/svin Varme, kwh/svin 6 5 Stofudlendning (g/svin) 4 3 2 1 0 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 Regnskabsår BI5 g/svin Tot-N, g/svin Tot-P, g/svin Side 29 af 146