Grønt regnskab 2002/2003. Danish Crown

Transkript

1 Grønne regnskaber 22/23

2 Grønt regnskab 22/23. Danish Crown Bjerringbro. Blans. Edidan. Esbjerg. Faaborg. Grindsted. Herning. Hjørring. Holstebro. Horsens. Hurup Nykøbing M. Nr. Sundby. Odense. Ringsted. Rødding. Rønne. Skive. Skærbæk. Sæby. Tønder. Vest, Holstebro. Vojens. Aalborg.

3 Indholdsfortegnelse. Ledelsens redegørelse. 3 Side. Afdeling. Myndighedens udtalelse Bjerringbro. 14 Bilag nr. 1 Blans. 25 Bilag nr. 2 Edidan. 36 Bilag nr. 3 Esbjerg. 42 Bilag nr. 4 Faaborg 54 Bilag nr. 5 Grindsted. 59 Bilag nr. 6 Herning. 69 Bilag nr. 7 Hjørring. 81 Bilag nr. 8 Holstebro. 9 Bilag nr. 9 Horsens. 99 Bilag nr. 1 Hurup 19 Bilag nr. 11 Nykøbing M. 114 Bilag nr. 12 Nr. Sundby. 119 Bilag nr. 13 Odense. 13 Bilag nr. 14 Ringsted 14 Bilag nr. 15 Rødding 151 Bilag nr. 16 Rønne 157 Bilag nr. 17 Skive. 164 Bilag nr. 18 Skærbæk. 176 Bilag nr. 19 Sæby. 184 Bilag nr. 2 Tønder. 195 Bilag nr. 21 Vest, Holstebro. 22 Bilag nr. 22 Vojens. 29 Bilag nr. 23 Aalborg Bilag nr. 24 2

4 Ledelsens beretning til grønt regnskab Introduktion Der medgår et omfattende miljøarbejde og en stor arbejdsmiljøindsats, når Danish Crown fremstiller sine produkter. Denne indsats er usynligt for forbrugeren, når han eller hun står med et af de færdige produkter i hånden. Danish Crown finder det væsentligt at leve op til sit ansvar som en stor, ledende fødevareproducerende virksomhed, og vi behandler derfor miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål på linie med spørgsmål om fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Danish Crown er en andelsejet, internationalt orienteret fødevarevirksomhed med produktion og salg af svine- og oksekød i moderselskabet. Dertil kommer produktion og salg af en række andre fødevareprodukter i koncernens datterselskaber. Danish Crown er opstået som en fusion mellem andelsslagteriselskaber op gennem de sidste årtier, og fusionen med Steff Houlberg, der blev gennemført i 21, er det seneste udtryk for denne optimeringsproces. Danish Crown har hovedkontor på adressen Marsvej 43, 89 Randers. Danish Crown er en strategisk koordineret, men decentralt ledet koncern, som er baseret på et fælles værdigrundlag, der er bygget op omkring 4 overordnede værdier: Vi går foran Vi skaber værdier Vi tager ansvar Vi viser tillid og respekt Danish Crown er involveret i en stor del af produktkæden fra jord til bord, og selv om Danish Crown er en stor international virksomhed, har vi rødderne dybt forankret i det danske landbosamfund vi lægger vægt på en åben og uformel dialog. Viden og ansvar følges ad. Et af ledelsesværktøjerne i moderne virksomhedsledelse er selvfølgelig formuleringen af politikker og målsætninger. De overordnede politikker på miljøområdet fremgår nedenfor, mens mål kan findes under den afdelingsspecifikke del af det grønne regnskab. Miljøpolitik for Danish Crown koncernen Som førende fødevareproducent vedkender Danish Crown Koncernen sig sit ansvar på miljøområdet og vil arbejde for at beskytte miljøet i forbindelse med virksomhedens drift og fortsatte udvikling gennem en systematisk indsats og ansvarlig omgang med de anvendte ressourcer. Ovenstående udmøntes i følgende mål, hvor udgangspunktet er det pågældende lands love og regler på miljøområdet. Danish Crown Koncernen vil : Drive virksomheden med fokus på mindst muligt energi- og ressourceforbrug og belastning af det ydre miljø. Motivere og uddanne alle relevante medarbejdere på miljøområdet samt aktivt medinddrage disse i det daglige miljøarbejde. Opbygge ledelsesværktøjer til optimering og dokumentation af ressourceforbrug, miljøindsats og miljøpræstationer for at sikre løbende forbedringer på miljøområdet. Systemerne vælges og optimeres ud fra de enkelte forretningsenheders særskilte behov. Aktivt gå i dialog med kunder og leverandører om reduceret anvendelse af unødige emballage og hjælpestoffer og om kun at anvende de mindst miljøbelastende af disse, under hensyntagen til virksomhedens konkurrenceforhold. Aktivt og målrettet påvirke branchens indsats på forskning og udvikling mod reducering af de ved 3

5 produktionen uundgåelige miljøbelastninger. Arbejde for at fremtidig miljølovgivning harmoniseres i EU. Indgå i en åben og konstruktiv dialog med offentligheden om relevante miljøforhold, bl.a. på områder der angår de enkelte produktionsenheders naboer og omgivelser. Denne redegørelse indeholder flere eksempler på, hvordan miljøpolitikken udmøntes i det daglige arbejde, men et eksempel på Danish Crowns arbejde med lovgivning er arbejdet med EU s BAT reference dokumentet (BAT står for bedste tilgængelige teknik ). I oktober 23 offentliggjorde EU Kommissionen den endelige version af BAT reference dokumentet for slagterier og animalske biprodukter. Danish Crown har deltaget aktivt i udarbejdelsen af reference dokumentet og har leveret oplysninger til brug for arbejdet gennem Slagteriernes Forskningsinstitut. På baggrund af referencedokumentet vil Danish Crown udarbejde en tjekliste, der skal anvendes i forbindelse med revision af miljøgodkendelser og lignende. Det grønne regnskab for regnskabsåret 22/23 Danish Crown har aktiviteter i 34 fabrikker spredt på 32 lokaliteter i Danmark, herunder 15 svineslagterier, 4 kreaturslagterier, og et anlæg for blodprodukter. Der er herudover 12 fabrikker, som står for den videre forarbejdning, pakning og distribution af ferskvarer. Dette er det 7. grønne regnskab, som Danish Crown præsenterer. De første regnskaber omfattede de daværende Vestjyske Slagterier og Steff Houlberg, mens det gamle Danish Crown først er kommet med fra regnskabsåret 1999/2 pga. af arbejdet med miljøledelse. Sidste år var det første år, hvor alle disse slagterier er blevet samlet i et fælles grønt regnskab, og med dette regnskab er det yderligere blevet udvidet med 3 fabrikker. De virksomheder, der er præsenteret i dette grønne regnskab omfatter de 24 slagterier, kødforarbejdningsvirksomheder og et blodanlæg, der er omfattede af Miljøministeriets godkendelsesbekendtgørelse. De øvrige 1 fabrikker vurderes i en miljøsammenhæng at være mindre væsentlige, hvorfor de ikke er præsenteret i dette grønne regnskab. Slagteridrift i Danmark er blevet samlet på en række større enheder. De 15 svineslagterier har i regnskabsåret stået for slagtning af 2,4 millioner svin og de 4 kreaturslagterier har slagtet 312. kreaturer. Denne samling af slagtningerne på færre produktionsenheder betyder, at miljøpåvirkningerne fra slagteprocessen samlet set har kunnet forbedres. Den enkelte miljøpåvirkning kan dog forekomme betragtelig, når den betragtes uden for sammenhængen, men forbedringerne er synlige, når miljøpåvirkningerne ses i forhold til den producerede mængde. Miljøledelse og organisering af miljøindsatsen Danish Crown arbejder for at styre og reducere sin miljøpåvirkning ved indførelse af miljø- og energiledelse på fabrikkerne. Miljøledelse er omdrejningspunktet for miljøarbejdet lokalt på fabrikkerne. Den centrale miljøafdeling i koncernen bistår bl.a. de lokale miljømedarbejdere med indførelse af miljøledelse. Miljøledelse er blevet indført som en løbende proces, og graden af indførelse er derfor svingende. I foråret blev der givet startskud til, at de 4 kreaturslagterier går i gang med miljøledelse herved er alle fabrikker kommet i gang. Det er hensigten i det kommende år at udvide miljøledelsen med arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 181 og bekendtgørelse 923 fra 21, og meget af miljøledelsesarbejdet centralt og lokalt kommer til at rette sig mod Projekt MIA Miljø i Arbejde. ( MIA er Danish Crowns betegnelse for projektet med at miljø- og arbejdsmiljøcertificere en række slagterier) 4

6 Arbejdet med miljøledelse sker lokalt i et organ kaldet miljøledelsen, mens arbejdet med sikkerhed sker i det lokale Sikkerheds- og Miljøudvalg, SIMU. Der er fungerende sikkerhedsrepræsentanter i alle produktionsafsnit, og alle fabrikker har en daglig sikkerhedsleder. Alle medlemmer af SIMU gennemfører en arbejdsmiljøgrunduddannelse, der foregår på Slagteriskolen i Roskilde. Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Relevante medarbejdere inddrages aktivt i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Dette sker i erkendelse af, at den enkelte medarbejders adfærd kan have stor indflydelse på miljøpåvirkningen. Således er det f.eks. lykkedes at reducere eller fastholde forbruget af energi og vand, da medarbejdere på alle niveauer har været opmærksomme på at undgå unødigt forbrug eller spild. Det er desuden oftest medarbejderne, der har det bedste overblik over miljø- eller arbejdsmiljøbelastningen fra netop deres arbejdsfunktion. Det grønne regnskab er udarbejdet i samarbejde med de miljøansvarlige på de enkelte fabrikker. Endvidere har relevante nøglemedarbejdere både lokalt og centralt været involveret i fremskaffelse af oplysningerne til regnskabet. Benchmarking Et eksempel på arbejdet med miljødata er Danish Crowns benchmarkingssystem på energi og vandforbrug. Data opsamles og tilsendes til en central funktion, der behandler oplysningerne, udvikler budgetter og bistår fabrikkerne med rådgivning. Slagterierne har registreret vand og energiforbrug siden 1987/88. Effekterne i forbindelse med det konstante fokus og gennemførte procesoptimeringer fremgår af de nedenstående diagrammer. Det skal bemærkes, at der i samme periode har været konstant stigende krav til fødevaresikkerheden, hvilket bl.a. har medført øgede krav til sterilisering af slagteudstyr med 82 gr. C varmt vand, og krav til forbedret arbejdsmiljø og airconditionering af arbejdslokaler med en stigning i vand- og energiforbruget. ltr./svin 7 Forbrug af vand i perioden 1987/88-22/3 Svinekødsdivisionen /88 88/89 89/9 9/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 ltr./svin Slagteriets forbrug incl. tarmhus excl. bi.akt 5

7 kwh./svin 12, Elforbrug i perioden 1987/88-22/3 Svinekødsdivisionen 1, 8, 6, 4, 2,, 87/88 88/89 89/9 9/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 kwh/svin 11,8 1,56 1,76 1,37 1,58 1,7 9,24 9,27 8,81 9,14 8,85 8,33 8,49 9,17 9,2 9,22 Slagteriets forbrug incl. tarmhus excl. bi.akt kwh./svin 25, Indkøbt varme i perioden 1987/88-22/3 Svinekødsdivisionen 2, 15, 1, 5,, 87/88 88/89 89/9 9/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 kwh/svin 2,63 19,99 18,26 17,53 17,17 16,9 15,47 15,1 15,65 14,35 14,55 13,75 13,56 13,94 13,77 14,12 Slagteriets forbrug incl. tarmhus excl. bi.akt Produktionsproces Slagteprocessen begynder, når dyrene transporteres fra landmændene til slagteriet. På slagteriet gennemføres råvaren en række processer frem til det færdige produkt. Produktet kan enten være en halv slagtekrop, delstykker eller udskæringer. Opskæring og udbening er tilknyttet slagterierne. Tarmhuse drevet af den selvstændige virksomhed Dat Schaub er i øvrigt integreret i alle svineslagterierne. Det er her forrensning og behandlingen af tarme foregår, hvilket har en betydning for slagteriets samlede miljømæssige præstation. Miljøoplysninger fra tarmhusene er integreret i dette grønne regnskab. 6

8 Slagteri Miljøpåvirkning - støj - gødningsaffald - spildevand - lugt - ventilationsstøj - lugt - spildevand - ventilationsstøj - lugt - spildevand - ventilationsstøj - lugt - spildevand - brændbart affald -kondensatorstøj - spildevand - rengøring - spildevand - rengøring - støj fra lastbiler Procesflow Indtransport og vask af biler Tarmhus Opstaldning Sort slagtegang -bedøvn/stikn - skoldning - hårstødning - svidning - skrabning Ren slagtegang -oplukning -tarmudtagn. -plucksudtagning -midtflækn. -dyrlægekont Kølerum Opskæring og udbening Udlæsning Produkt - teknisk blod - svinebørster - tarmsæt til tarmhus - indvolde - fedt - dyrefoder - ikke-spiselige biprod. - færdigvarer Tarmhus Miljøpåvirkning - vent.-støj -spildevand med gødning - lugt - vent.-støj - gødning til biogas - spildevand - lugt - vent.-støj - gødning til biogas - spildevand - lugt - vent.-støj - spildevand med gødning - lugt - vent.-støj - gødning til biogas - vent.-støj - spildevand med salt - støj fra truck- og lastbilkørsel Procesflow Deling af tarmsættet Rensning af fedtender Rensn.af maver - udtagning af gødning -vask af maver Rensning af smaltarme -udtag. af gødn. -opbl. i varmt vand - udt. af mucosa og bændler Rensning af krustarme -udskylning af gødning Grovrensning af kasserede tarmsæt m.m. Saltning af tarmvarer Udlæsning af færdigvarer Produkt - ikkespiselige prod. - rens. fedtender - mucosa - ikkespiselige biprod. 7 - saltede tarmvarer

9 Redegørelse for de væsentligste miljøpåvirkninger Den primære miljøpåvirkning, som slagteridrift og kødforædling giver anledning til, består hovedsagligt af forbrug af ressourcerne energi og vand, udledning af CO 2, SO 2 og NO x fra energiproduktion og udledning af organisk materiale og næringssalte med spildevandet. En væsentlig proces på et slagteri er rengøringen, der finder sted efter produktionsophør. Til rengøring anvendes sure og basiske rengøringsmidler samt natriumhypoklorit til desinfektion. Disse midler udledes med spildevandet, og især hypokloritten har en miljømæssig betydning pga. af sit klorindhold. Dyretransportbilerne skal også vaskes og desinficeres, da det er meget vigtigt at styre enhver risiko for smitte. Transportbilerne desinficeres med et oxyderende middel. Gødning opsamles ved rengøring af transportbilerne og fra opstaldning af dyrene. Produktionen giver anledning til store mængder organisk affald ( biomasse ) og mindre mængder af andet affald, typisk i form af papir, pap og plastemballage, metalskrot og farligt affald i form af laboratorieaffald, spildolie og lysstofrør. Herudover opstår der slagteaffald som følge af produktionsprocessen, produktionen er dog optimeret så vidt muligt, at alle dele af dyret, der kan udnyttes, bliver udnyttet, så der ikke opstår unødigt spild dette er et særligt fokusområde i Danish Crown. Tarme udnyttes f.eks. til at producere tarmprodukter, og fedtet går til fedtsmelteri, hvor slagterierne i Blans, Herning, Ringsted, Skive og Holstebro har fedtsmelterier tilknyttet. Støj og lugt er blandt de væsentligste miljøforhold for Danish Crowns slagterier. Det skyldes, at byerne og dermed beboelse i årenes løb er vokset rundt om slagterierne, og der derfor er kommet mere fokus på støj og lugt. Der er en del transport, ventilationsanlæg, kondensatorer og andre anlæg, der kan give anledning til støj i omgivelserne. Lugt er et meget væsentlig miljøforhold - dyrene lugter naturligvis, når de bliver transporteret ind. Ventilationen fra stalden indeholder også lugtstoffer, ligesom der opstår lugt fra svideovnene og de animalske biprodukter. De miljøoplysninger, der er præsenteret for de enkelte fabrikker, omhandler de forhold, der vurderes at være væsentlige for slagteridrift og kødforarbejdende virksomheder. Der er andre hensyn, som er væsentlig ved fødevarefremstilling, og det er fødevaresikkerheden. Derfor opstår der nogle gange et dilemma mellem at tage miljøhensyn og sikre fødevaresikkerheden. Det kan eksempelvis være vandforbrug eller temperaturer forskellige steder i processen, eller den ændrede opdeling af slagteriaffaldet efter forordningen om animalske biprodukter trådte i kraft 1. maj 23. Arbejdsmiljømæssige hensyn betyder endvidere, at slagteprocessen bliver mere og mere automatiseret, og dette medfører et øget forbrug af vand og energi, idet robotterne skal steriliseres med 82 gr. C varmt vand mellem hver operation. Derfor er de præsenterede miljødata væsentlige Dette afsnit beskriver, hvorfor de udvalgte miljøoplysninger er væsentlige til forståelse af Danish Crowns miljøforhold, og hvad Danish Crown gør for at reducere virkningerne. Udledninger til luften Udslip til atmosfæren af udledning af CO 2 er en væsentlig årsag til den menneskeskabte drivhuseffekt, mens SO 2 og NO x forårsager forsuring af nedbøren. 8

10 Udledninger med spildevandet Udledning af næringssalte og organisk stof med spildevandet ville belaste vandmiljøet og give anledning til eutrofiering, dvs. overgødskning, hvis spildevandet blev udledt uden videre behandling. Dette sker ikke i dag, da spildevandet behandles på avancerede renseanlæg, der fjerner næringssaltene og i øvrigt indeholder slagterispildevandet letomsætteligt organisk stof, der tilmed kan medvirke til at skabe en forbedret rensning af spildevandet. De miljømæssige konsekvenser af spildevandet er således minimeret ved den passende rensning. På slagteriet i Blans er der i øvrigt eget biologisk renseanlæg, mens der i alle andre tilfælde udledes til det offentlige kloaknet. Biomasse og affald Den opsamlede gødning og slam fra flotationsanlæg til forrensning af spildevandet fra de slagterier, der forbehandler spildevandet, bliver sendt til behandling på biogasanlæg. Herved sker der en dobbelt udnyttelse af gødningen og slammet, først udvindes der gas, der anvendes til energiformål, og dernæst udspredes slammet fra biogasanlægget på landbrugsjord, hvor det udnyttes som gødning. Slagteaffaldet opdeles i forskellige kategorier og afhentes 1-2 gange dagligt af kødfoderfabrikkerne. Støj En måde at arbejde med støj på er f.eks. trafikomlægninger i forbindelse med adgangsveje og udkørselsveje fra fabrikkerne. Der er også på mange af Danish Crowns fabrikker blevet etableret elstik, som kølebiler skal tilkobles, så de ikke står og brøler med dieseldrevne køleanlæg over til naboen. Og endelig er der den forebyggende vedligeholdelse af anlæg som ventilatorer, der ellers ville begynde at støje. Lugt Lugt kan ofte være en gene for naboerne, men det er jo altså ikke på anden vis farligt eller miljøbelastende. Et svin eller et kreatur har sin naturlige aroma, det er der ikke så meget at gøre ved. Udover dyrets lugt er der forskellige steder i slagteprocessen, der giver anledning til lugt. Lugt håndteres som regel ved at fortynde duftstofferne. Danish Crown har derfor på mange af slagterierne høje skorstene, hvortil de lugtende luftstrømme tilledes og kastes op i stor højde for at blive fortyndet og spredt af luften her. Slagteriet i Vojens har et biofilter på flotationsanlægget, og slagteriet i Skive arbejder dels med ozonanlæg og dels med kulfilter. Udbening og opskæring giver ikke rigtig anledning til ildelugt, så længe kødaffaldet afhentes jævnligt. På et par slagterier er der blevet opført lukkede destruktionsrum med undertryk ved afhentning af slagteaffaldet. Dette er en ganske betydelige investeringer, som Danish Crown har gjort af hensyn til naboerne. Undertrykket betyder, at lugten ikke slipper ud til omgivelserne ved afhentning og tømning af slagteaffaldet. Udledning til jorden: Der forekommer ikke udledning af stoffer til jorden som følge af den almindelige drift af Danish Crowns fabrikker. I forbindelse med fjernelse af gamle tankanlæg, foretages der inspektion og evt. nærmere undersøgelser med henblik på at afklare, om der er sket jordforurening fra tankanlæg og tilhørende ledninger. I de tilfælde hvor der konstateres jordforurening, inddrages myndighederne i det videre forløb. 9

11 Støv og forurenende stoffer, der indgår i arbejdsmiljøet Støv er sjældent et problem udenfor stald- og bedøverområdet. Her skyldes støvet, at strøelse m.v. vil begynde at støve, når det er tørt og hvirvles op af dyrene, der bevæger sig. Dette søges minimeret ved overbrusning med vand, der i øvrigt også giver øget dyrevelfærd. Forurenende stoffer forekommer som sådan ikke i produktionen, da det jo er fødevarer, der produceres. Natriumhypoklorit anvendes i nogle områder til desinfektion, f.eks. til vask af kasser, og her er medarbejderne instrueret i håndtering af stoffet. Herudover anvendes forskellige stoffer af håndværkerne i forbindelse med reparation og vedligehold af udstyr. Disse stoffer er dog omfattet af arbejdspladsbrugsanvisningerne. Danish Crown har 3 laboratorier, der anvender forskellige reagenser til deres analyser, lokalerne er indrettet til laboratoriedrift og personalet er uddannet i håndtering af stofferne, ligesom laboratorierne indgår i det lokale sikkerhedsarbejde. Der er som ovenfor nævnt en risiko for at komme i kontakt med mikroorganismer, der kan medføre forskellige infektioner. Danish Crown har i regnskabsåret i samarbejde med FødevareBST udarbejdet informationsmateriale om biologiske agenser til medarbejderne. Substitution af forurenende stoffer Danish Crown anvender på de fleste fabrikker natriumhypoklorit til en række desinfektionsopgaver. Natriumhypoklorit er opført på Listen over Uønskede Stoffer. Stoffet er et effektivt desinfektionsmiddel der er kendt i hele verden. En udfasning af stoffet vil først kunne ske, når kunderne har accepteret de desinfektionsmidler, der vil kunne træde i stedet for natriumhypoklorit. Danish Crown ønsker at udfase natriumhypokloritten, men har endnu ikke kunnet finde et brugbart alternativ. Miljøkrav til underleverandører Danish Crown leverandører af slagtedyr i Danmark er omfattet af en Code of Practice, der er et omfattende sæt regler udviklet af Danish Crown. Reglerne indeholder bl.a. visse regler for leverandørernes forpligtelser på miljøområdet. I forbindelse med leverancer af teknisk udstyr stilles der krav om den højst acceptable støj fra udstyret både til arbejdsmiljøet og til det ydre miljø. Der bliver ligeledes stillet krav til udstyrets ergonomiske udformning, hvor det er relevant. Endvidere stilles der krav til det højst tilladelige vand og energiforbrug ved indkøb af nyt produktionsudstyr. Leverandører af rengøringsmidler bliver mødt med krav om ikke at levere midler, der indeholder LAS, NPE og EDTA. Ligeledes må emballageleverandører ikke levere PVC-holdige emballager til Danish Crown. Kjeld Johannesen Administrerende direktør 1

12 Læsevejledning. De enkelte fabrikkers grønne regnskaber indeholder en lang række tal. Enkelte af disse kræver en nærmere forklaring for at forbedre forståelsen. I det følgende knyttes nogle generelle bemærkninger til oplysningerne i alle regnskaber. Hvor der har været behov for det er der desuden i det enkelte regnskab indføjet fodnoter. Sammenligninger: Hvis man som læser ønsker at sammenligne de opgivne forbrug og udledninger med en gennemsnitsfamilies, kan der anvendes følgende omtrentlige værdier: En gennemsnitsfamilie bruger ca. 14 m 3 vand pr år. En gennemsnitsfamilie i et hus på 14 m 2 bruger årligt 4,2 MWh el. En gennemsnitsfamilie i et hus på 14 m 2 bruger årligt 26,5 MWh olie eller naturgas. 1 person (1 PE) afleder årligt til kloak: 21,6 kg BI 5, 4,4 kg kvælstof. (tot N) og 1,5 kg fosfor. (tot P) Færdigvarer. Der virker som om der er store udsving i mængden af produceret svinekød trods relativt ensartede slagtetal. Forskellen er størst mellem 1999/ og de efterfølgende år. Det er naturligvis ikke tilfældet, idet slagtesvinenes vægt ligger meget konstant. Udsvingene skyldes alene, at der er anvendt forskellige opgørelsesmetoder. I fremtiden vil den metode der er anvendt til de sidste tre års regnskab blive anvendt. Nøgletal: Nøgletal der angives for eksempel for et svineslagteri, viser forbruget udregnet pr svin for de dele af en fabrik, der direkte er tilknyttet svineslagtning. Det vil sige, at forbrug der er en følge af forskellige biaktiviteter - som for eksempel frysehus - ikke medregnes i nøgletallet. Nøgletallene er ikke egnede til en direkte sammenligning af de forskellige fabrikkers formåen på miljøområdet, idet der er meget stor forskel på produktionens sammensætning på afdelingerne. Således vil et svineslagteri med store skærestuer, have et større vandforbrug end et slagteri med en lille skærestue. Nøgletallene kan derimod bruges til at sammenligne den enkelte afdelings præstationer i de enkelte regnskabsår, ligesom de på en let forståelig måde sætter forbrugstallene i perspektiv. I nøgletallene for energiforbrug er medregnet mængden af genvunden energi, idet genvunden energi i denne sammenhæng også anses som et energiforbrug. Anvendt regnskabspraksis. I skemaet der viser virksomhedernes miljøpræstation findes en kolonne med overskriften Datakilde 11

13 Ud for hver talangivelse er angivet ét følgende tre bogstaver M, B, S. Disse bogstaver angiver om tallet er Målt, Beregnet eller Skønnet. Hjælpestoffer: Der er i årets regnskab medtaget forbruget af forskellige hjælpekemikalier der anvendes til desinfektion, lugtbekæmpelse og spildevandsrensning. Ved opgørelsen af desinfektionsmidler har kriteriet for udvælgelsen været, at stoffet skal være på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Dette gælder for natriumhypoklorit. Natriumhypoklorit er aktivstoffet i de i husholdningerne kendte klormidler. Det er af praktiske årsager valgt alene at opgøre den indkøbte mængde af midlet blegessens der er det middel der indeholder langt hovedparten af den anvendte natriumhypoklorit.. Danish Crown er bekendt med at natriumhypoklorit også indgår i visse blandingsprodukter. Mængden heri har ikke kunnet opgøres præcist, og er derfor udeladt. Det vurderes dog, at mængden er helt ubetydelig. Der anvendes små mængder af andre desinfektionsmidler til specielle formål. Disse midler indeholder ikke klor, og er ikke opgjort særskilt. Alle anvendte desinfektionsmidler er indehold i den samlede mængde af rengørings- og desinfektionsmidler, der angives i regnskabet. Danish Crown råder endnu ikke over et tilfredsstillende alternativ til natriumhypoklorit, idet det fra mange kunders side er et ønske at midlet anvendes, da det er et kendt og effektivt desinfektionsmiddel. Spildevand. Ved beregning af udledningen via spildevand sker der på de fleste afdelinger en mindre overvurdering af mængderne, idet analyserne kun foretages på processpildevand, mens spildevandsmængden der anvendes til beregningerne også omfatter mængden af sanitært spildevand (fra toiletter, baderum m.m.). Dette er dog ikke tilfældet på fabrikkerne i Esbjerg og Blans. Udslip til luften. I de tidligere års opgørelser af udslip til luften af CO 2, SO 2 og NO x har vi medregnet det udslip, der var en følge af virksomhedernes elforbrug, selv om dette udslip skete fra elværkerne. Der blev anvendt gennemsnitstal til beregningerne. Som følge af det liberaliserede elmarked købes el nu fra en el-leverandør, der igen køber el fra mange producenter. Det er derfor ikke relevant at anvende gennemsnitstal, der kan afvige væsentligt fra udslippene fra de aktuelle producenter. Endvidere kan der argumenteres for, at der ved den tidligere model lige så relevant kunne have været medregnet energiforbruget ved produktion af de hjælpestoffer og maskiner der anvendes på virksomheden. Som noget nyt er der i år beregnet det samlede volumen af de røggasser der udsendes gennem skorstenene. Beregningerne er sket på basis af standardtal indhentet hos DK-Teknik. Danish Crown 12

14 anser oplysningen om volumen af røggasser for værende ret irrelevant, og mængden er alene medtaget, fordi det nu er et lovkrav. 13

15 Danish Crown, afdeling Bjerringbro Basisoplysninger Navn og adresse DANISH CROWN Bjerringbro Østergade Bjerringbro CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed Viborg Amt, Skottenborg 26, 88 Viborg Spildevandsmyndighed. Bjerringbro kommune, Rådhuset, 885 Bjerringbro Listepunkt. F1a: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 5 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion. Slagtning af ca. 8. svin. Til fabrikken er der tilknyttet skærestuer og tarmrenseri. Miljøgodkendelse Dateret den 26. marts Godkendelsen er revideret den 16. juni 23. Næste revision skal ske den 1 juli 25. Spildevandstilladelse. Dateret den 7. maj 1991 Antal ansatte 466 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. Oktober 22 til september 23. E&S registreringsnr. DIV Målsætninger og handlingsplaner. Målsætning. Planlagte handlinger. Mål der ønskes nået i 3/4. Reduktion af vandforbruget. Fortsat fokus på vandbesparende adfærd i produktionen. Reduktion af vandforbruget med 1 l pr./ svin Det er besluttet at lukke Bjerringbro fabrikken omkring udgangen af 24. Derfor er der ikke rigtig de store målsætninger andet at vi vil prøve reducere vores vandforbrug og ellers overholde vilkårene i vores miljøgodkendelse og spildevandstilladelse. Opfølgning på sidste års mål. Mål: Nedsættelse af fravær/arbejdsulykker. Målet er ikke nået da fabrikken i dette regnskabsår fik meldingen om lukning af slagtegang og opskæring. Dette har vanskeliggjort arbejdet i at nedbringe fraværsprocenten. 14

16 Mål: Reduktion af vandforbruget med 17 l/svin. Målet er ikke nået idet vandforbruget er steget lidt. Reduktion af vandforbrug er meget afhængig af medarbejdermotivation, og i den aktuelle situation med lukning af slagteriet i relativ nær fremtid er det vanskeligt at opretholde motivationen. Der er dog også sket en stigning i vandforbruget til rengøringen, der udføres af et eksternt rengøringsselskab. Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet. Sikkerhedsudvalget har fået udvidet arbejdsområdet til også at omfatte det ydre miljø og er derfor omdøbt til Sikkerheds- og Miljøudvalg. Information til medarbejderne om miljøarbejde sker via miljøtavler i kantinen og via intern TV som også hænger i kantinen. Medarbejdernes forslag og ideer til miljøforbedringer bliver indsamlet via forslagshæfter. Medarbejderne inddrages også ved samarbejdet mellem medarbejderen og sikkerhedsgruppen (sikkerhedsrepræsentanten og mester) i afdelingerne. Oplysninger om arbejdsmiljø. Redegørelse om intern støj Slagtegang: Der er gennemført en støjkortlægning i 1993, og der blev lavet nye målinger i Da der ikke findes nogen nyere støjredegørelse for slagtegangen, er målingerne ikke aktuelle. Skinkeloft og pluksnedskæring: Støjniveauet er under den tilladelig støjgrænse. Benknuser: Her er støjniveauet målt til 93 db og ligger over støjgrænsen. Når medarbejdere skal opholde sig ved benknuseren i længere tid skal de bruge høreværn. 15

17 Overholdelse af vilkår i miljøgodkendelse og tilladelser. Vi overholder vilkårene i vores spildevandstilladelse og der sker en systematisk opfølgning på vores spildevandsprøver for at sikre at vilkårene overholdes. Vi overholder generelt vores vilkår i miljøgodkendelsen, dog har vi haft nogle klager over støj og lugt. Klagerne er der reageret på straks de er modtaget. M.h.t. lugtproblemer er vi især opmærksom i de varme sommerdage, hvor der laves en rundgang på slagteriet for at afsløre evt. uregelmæssigheder, der kan føre til lugtgener. Støjproblemer er der gjort en del tiltag for at minimere, bl.a. er der etableret el-udtag, så kølecontainere i venteposition kan køle på eldrevne kompressorer i stedet for de mere støjende dieseldrevne kølekompressorer. Det er blevet indskærpet overfor chaufførerne, at kølekompressor ikke må startes før udkørsel fra fabrikken. Sikkerhedsfolk, ledelse, personale i udlæsning og kontor er instrueret i at håndhæve dette. Der er på udvalgte steder opsat skilte med teksten stop motoren skrevet på engelsk, tysk og dansk. Kontakt til naboer. Der har været 2 klager i regnskabsperioden. Efter ændringer af adgangsforhold til slagteriet jævnfør kommunens lokalplan, er der modtaget en klage fra en nabo om, at ændringerne ikke var sket i praksis. Opsætning af skilte der regulerer trafikken blev efterfølgende gennemført. Der har desuden været en klage over støj fra kølekompressor på lastbiler som holder i venteposition. Der er nu etableret el-udtag ved holdepladserne, så kølevogne kan køles med eldrevne kølekompressorer i stedet for de mere støjende dieseldrevne kompressorer. Væsentlige ændringer i løbet af regnskabsåret. Der er ikke sket væsentlige produktionsændringer på virksomheden i løbet af regnskabsåret. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret. Vi har haft et enkelt uheld i regnskabsåret. I forbindelse med indlæsning af slagtesvin, skete der spild af hydraulikolie, da en slange på en transportvogn sprang. Olien løb ud på asfalten og i kloakken. Der blev udlagt savsmuld for at suge olien op og minimere udslippet. Det kommunale rensningsanlæg blev kontaktet telefonisk. Der skete ikke væsentlig forurening som følge af uheldet. Der er herudover ikke forekommet driftsuheld, der har medført forøget forurening. 16

18 Resumé af virksomhedens egenkontrol. Indhold i vilkår Virksomhedens bidrag til støj må ikke overstige visse grænseværdier der er fastsat afhængig af naboområdernes anvendelse. Virksomheden skal indrettes således så lugtende stoffer ikke medfører højere maksimumkoncentration end 5-1 gange lugttærskel. Krav til antal målinger/registrering er Tilsynsmyndighederne kan kræve en kontrolmåling, når tilsynet skønner det nødvendig. Der kan højest forlanges 1 årlig måling, såfremt støjvilkårene er overholdt. Resultatet af målinger/registreringer. Der er d. 25/ lavet en opdatering af støjmålinger, efter gennemførelse af handlingsplanen for støjdæmpning. Der er lavet rapport over resultater af lugtmålinger i 1994 Efter diverse tiltag er der lavet en ny beregning af målingerne i Antal og omfang af overskridelser af kravværdier/ grænseværdier. Ingen iflg. støjkortlægningen Ingen i flg. beregningerne. Der skal føres journal over frembragt olie- og kemikalieaffald og redegøres for affaldet afhændelse Spildevandet må ikke virke hæmmende på de biologiske eller kemiske processer på renseanlægget. Opstår der uregelmæssigheder i driften på slagteriet, skal kommunens miljøafd. omgående varsles. Årligt. Der udtages 1 prøver om året fordelt over kalenderåret og over ugens dage. Prøverne analyseres på et godkendt laboratorium. Virksomheden sorterer alt affald. Der sker en løbende registrering af affaldsmængden og affaldstypen v.h.a stamkort. Vi har i alt 15 affaldstyper. Ud fra analyserapporten laves der en opfølgning på, om vi overholder udlederkravene for spildevand. Ingen. Der har ikke været overskridelser. 17

19 Redegørelse for virksomhedens miljøforhold. Baggrunden for de følgende oplysninger er nærmere beskrevet i afsnittet Læsevejledning i dette regnskabs Koncerndel. Nøgletal 22/3 1/2 /1 99/ Enhed Bjerringbro El. 8,7 8,8 8,4 8,4 KWh./svin. Svineslagteriet Varme 16,7 15,5 16,1 15,1 KWh./svin. Vand l./svin. Regnskabsåret 22/23 i forhold til tidligere år. 22/3 1/2 /1 99/ 98/99 Enhed. Datakilde Råvarer. Svin Stk. M Kød fra andre Tons. M afdelinger. Energi. El MWh M Naturgas m 3 M Hjælpestoffer. Genvunden MWh. M energi. Vand m 3 M Kemikalier til spildevandsrensning.(1) 121, Tons. M 18

20 Kemikalier til lugtreduktion. (2) 22/3 1/2 /1 99/ 98/99 Enhed. Datakilde kg. M Hjælpestoffer. Rengøringsmidler , ,9 - Tons. M (3) Klorholdig 5, Ton. M desinfektionsmiddel. (4) Ammoniak Kg. M Tøris ,4 4, Tons. M Flydende Tons. M kuldioxid. (5) Færdigvarer. Svinekød Tons. B Affald. Ikke spiselige biprodukter. (6) Affald til biogasanlæg. Pap/papir til genanvendelse. Andet til genanvendelse Affald til forbrænding. Affald til losseplads Tons. M Tons. M 2 15,6 4,8 6 - Tons. M 19 6, Tons. M Tons. M Tons. M 19

21 Farligt affald. Udslip til luft, fra virksomhedens energiforbrug. Udledning til kloak. 22/3 1/2 /1 99/ 98/99 Enhed. Datakilde Spildolie Liter. M Lysstofrør. 7 - Stk. M kg. Biologisk lab kg M affald Andet kg. M CO * - Tons. B SO 2,4 11* - Tons. B NO x * - Tons. B Volumen af N- m 3 tør S røggas. røggas BI 5. (7) Tons. M Total kvælstof Tons. M Total fosfor. 1,7 2,7 1,8 1,8 - Tons. M Spildevand m 3. M Noter: * I disse tal er indregnet det udslip til luften, der stammede fra virksomhedens elforbrug. 2

22 (1): Kemikalier til spildevandsrensning er jernchlorid samt polymerer. (2): Kemikalier til lugtreduktion er iltningsmidler, der forhindre udvikling af forrådnelseslugt. (3): Sum af rengørings- og desinfektionsmidler. (4): Klorholdige desinfektionsmidler opgøres særskilt, men mængden er også indeholdt i summen af rengørings og desinfektionsmidler. (5): Anvendes til bedøvelse af svin før slagtning. (6): Ikke spiselige biprodukter er f.eks. ben, svinebørster og blod. Anvendes bl. a. til kød- og benmel. (7): BI 5 (Biologisk Iltforbrug i 5 døgn) er et udtryk for spildevandets indhold af organisk stof, der kan nedbrydes i løbet af 5 døgn. BI 5 er altså ikke et stof i sig selv. 21

23 Eksempler på udvikling i virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning gennem de seneste år. Vandforbrug og produktion. m /98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 Regnskabsår. Vandforbrug m3 Svineslagtninger Produktion. Elforbrug og produktion. 8 9 MWh Produktion. 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 Regnskabsår. El, MWh Svineslagtninger 1. Gasforbrug og produktion MWh Produktion. 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 Regnskabsår. Gas MWh Svineslagtninger 1. 22

24 Udledning til kloak Ton m3. 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 Regnskabsår. BI5, t/år Tot-N, t/år Tot-P, t/år. Spildevand, m3/år. Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab. Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab: Hjælpestoffer: Forbruget af rengøringsmidler er steget. Det skyldes bl.a. en del ekstra rengøring af kølerum i de forskellige afdelinger. Forbruget af ammoniak er faldet. Forbruget afhænger af, om der er gennemført reparationer på køleanlægget, eller er sket udvidelse af køleanlægget. Affald: Mængden af pap/papir til genanvendelse er steget. Det skyldes oprydning af arkiv samt oprydning af pap på lager. Derudover er der sket en bedre sortering af papir på de forskellige kontorer. Mængden af anden affald til genanvendelse er steget. Det skyldes oprydning af jernaffald og bedre frasortering af plastaffald. Farligt affald. Udsvingene i mængden af farligt affald skyldes, at det farlige affald ikke nødvendigvis bortskaffes i samme regnskabsår, som det er frembragt. 23

25 Spildevand: Udledningen af fosfor er faldet væsentlig mere end de øvrige stoffer i spildevandet. Der findes ikke en umiddelbar forklaring på dette, og faldet kan skyldes tilfældige udsving. Leif Brøndum Nielsen Fabrikschef 24

26 Danish Crown, afdeling Blans. Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, afdeling Blans, Langbro 7, Blans, 64 Sønderborg. CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed. Sønderjyllands Amt, Skelbækvej 2, 62 Aabenraa. Spildevandsmyndighed. Sønderjyllands Amt, Skelbækvej 2, 62 Aabenraa. Listepunkt. F1a: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 5 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion. Slagtning af ca. 2 millioner svin årligt. Til fabrikken er tilknyttet skærestuer, tarmrenseri, frysehus og fedtsmelteri. Fabrikken har eget mekanisk/kemisk/biologisk spildevandsrenseanlæg. Miljøgodkendelse Godkendelsen er dateret den 18. januar 2. Spildevandstilladelse. Tilladelsen er dateret den 18. januar 2. Antal ansatte 853 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. Oktober 22 til oktober 23. E&S registreringsnr. DIV Målsætninger og handlingsplaner. Målsætning. Planlagte handlinger. Mål der ønskes nået i 3/4. Nedsætte kemikalieforbrug på rensningsanlægget, dog uden at det får konsekvenser får udledningen Nuværende forbruget kortlægges og der udarbejdes handlingsplan for nedbringelse. Forbrug og omkostninger i næste regnskabsår ønskes nedbragt med ca. 2 % i forhold til seneste regnskabsår. Genvinding af energi. I øjeblikket genvindes energi svarende til 15 tons olie pr. uge Opfølgning på sidste års mål Udbygning af varmegenvindingsanlæg fra svideovn, så forvarmet vand bruges til skoldekar tanke og til forvarmning af 82 vand. Projekt er udarbejdet. Ordre afgivet. Målet er at genvinde mere end svarende til 15 tons olie pr. uge Der har i regnskabsåret været følgende mål. Sortering af pap og papir. Der er opstillet specielfremstillede beholdere til opsamling af papir til genbrug. Målet er at alt papir går til genbrug. Som det kan ses på affaldsdata er mængden af pap/papir til genbrug steget med ca. 8 tons. 25

27 Opbevaring og registrering af kemikalier. Registrering af kemikalier: Alle kemikalier på virksomheden har tilhørende datablad og der er lavet Arbejdspladsvurdering efter egen model. Når BST s EDB program bliver færdig vurderes det herfra hvilket program der skal bruges fremadrettet. Opbevaring : Der er hjemtaget 2 tilbud på opsamlingsmateriel, der forventes leveret i nær fremtid. Nedsætte udslip af miljøbelastende stoffer til Alssund. Der er lavet procedurer for de 3 - for rensningsanlægget - mest kritiske produktionsafdelinger : Fedtsmelteri, tarmhus og blodkælder. Endvidere er der sket en driftsoptimering på rensningsanlægget. De to tiltag i fællesskab har bevirket, at vi i forgangne regnskabsår til fulde har overholdt vores udlederkrav. Genvinding af mere energi. Projektet er gennemført og resultaterne lever op til forventningen. Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet. Medarbejderne på DC Blans bliver inddraget i miljøarbejdet ved at sikkerhedsudvalget også behandler miljøspørgsmål på sikkerhedsmøderne. Der er desuden én medarbejder med i miljøledelsen. Der er i årets løb lavet forskellige procedurer for at mindske tilledningen til rensningsanlægget. Ved udarbejdelse af disse er de enkelte relevante medarbejdere taget med på råd. Derudover har alle medarbejdere indflydelse på miljøledelsen, idet de har mulighed for at komme med forslag til forbedring af miljøet. Alle seriøse forslag behandles i Sikkerheds- og Miljø Udvalget (SIMU) og herefter trækkes der lod om det forslag der vil blive belønnet med en præmie. Oplysninger om arbejdsmiljø. Virksomheden er støjkortlagt i forskellige tempi, afhængig af gennemførelse af Arbejdspladsvurdering. Støjkortlægningen er foretaget af BST. Kortlægning er foretaget i følgende afdelinger : Forendeafdelingen: Februar 2. Her viste kortlægninger at ingen arbejdspladser overskrider 85 db(a). Der foretages ny måling i uge efter endt ombygning af skærestue. Kamafdelingen: Februar 2, her viste kortlægningen ligeledes at ingen arbejdspladser overskrider 85 db(a). 26

28 Slagtegangen: Maj 21 og marts 23: Målingen fortaget i 21 viste at der var 33 målepunkter ud af 42 der overskred 85 db(a). Det skal her nævnes at der er jobrokering på slagtegangen, hvilket er med til at nedsætte den enkelte medarbejders udsættelse for vedvarende støjpåvirkninger Efterfølgende er der foretaget tekniske ændringer på slagtegangen der har bevirket et fald i støjpåvirkninger på enkelte arbejdspladser. Der er dog stadig nogle målepunkter der overskrider 85 db(a). BST er i færd med at udarbejde forslag til opsætning af støjabsorberende materiale. Tarmhuset: Juni Her overskrides 85 db(a) ikke på nogen målepunkter. Opskæring: Sidste støjmåling - foretaget november 2 - viste, at efter opsætning af støjabsorberende materialer der kun er 2 pladser (ved spidsrygsavene), der ikke opfylder kravene om max 85 db(a). På disse pladser er det påbudt at bruge høreværn. Der foretages ny måling i uge efter endt ombygning af skærestue. Pakkeriet: Sidste støjkortlægning i november 1998, ingen målinger overskred 85 db. Overholdelse af vilkår i miljøgodkendelse og tilladelser. Der har i regnskabsåret været en enkelt dag med for høj udledning af total kvælstof. Overskridelsen var på,49 kg over kravet på 24, kg. Overskridelsen er sket i en uge med strejke på virksomheden, hvor rensningsanlægget ikke fik nok at leve af Dette har samlet set dog ikke medført overskridelse i vores vilkår i udledningstilladelsen for spildevand. DC Blans har i regnskabsåret opnået at nedsætte udledningen til Alssund væsentlig i forhold til tidligere år. Efter at Blans i 2 fik ny udledningstilladelse på grund af udvidelse af produktionen, er udledningen i det netop afsluttede regnskabsår det laveste hidtil, både set isoleret og også set i forhold til antallet af slagtesvin og set i forhold til antal m 3 udledt til Alssund. Det samme gør sig gældende set i forhold til de sidste 4 år hvor der er udarbejdet grønne regnskaber. Dog på nær udledningen af total kvælstof, der var mindre i årene 98/99 og 99/2. Faldet skyldes dels udarbejdelse af instruktioner til forskellige afdelinger (omtalt i redegørelser for miljømål) dels en bedre styring af rensningsanlægget og udarbejdelse af nye instruktioner vedr. den daglige drift, periodiske tiltag og nødprocedure for rensningsanlægget. Miljøledelsen mener at rensningsanlægget kører optimalt ved normal produktion, der kan dog stadig ved uforudsigelige situationer i produktionen opstå mindre driftsforstyrelser. Kontakt til naboer. Der har ikke været kontakt til naboer om miljøspørgsmål. Der har i regnskabsåret ikke været klager fra naboer til virksomheden. Væsentlige ændringer i løbet af regnskabsåret. Der er i juli 3 installeret nyt anlæg til varmegenvinding. Dette bevirker en større udnyttelsesgrad af varme fra svideovn m.m. 27

29 Der er sket omlægning af kloaksystemet, således at rester af animalske biprodukter ikke blandes med gødning og dermed ikke bliver udspredt på landbrugsjord. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret. Der er ikke i løbet af regnskabsåret forekommet driftsuheld, der har medført forøget forurening. 28

30 Resumé af virksomhedens egenkontrol. Indhold i vilkår Luftforurening Kvælstofdioxider,125 mg/m 3 Støj. Spildevand Type Krav Mængde < 3 M 3 Krav til antal målinger/registrering er Målinger skal kun foretages når tilsynsmyndighederne forlanger det. Dog højst 1 gang årligt. Målinger skal kun foretages når tilsynsmyndighederne forlanger det. Dog højst 1 gang årligt. De skal foretages 12 målinger pr. år. Resultatet af målinger/registrering er. Myndighederne har ikke fundet det påkrævet at foretage målinger i regnskabsåret Myndighederne har ikke fundet det påkrævet at foretage målinger i regnskabsåret Antal og omfang af overskridelser af kravværdier/grænseværdier. Ingen. Ingen Ingen ph Kvælstof Tempera tur Fosfor Susp.stof 6,5 8,5 < 24 Kg/d < 3 < 4,5 Kg/d < 75 Kg/d Alle kontrolværdierne er overholdte, beregnet efter DIF s anvisninger BI 5 < 45 Kg./d 29

31 Redegørelse for virksomhedens miljøforhold. Baggrunden for de følgende oplysninger er nærmere beskrevet i afsnittet Læsevejledning i dette regnskabs Koncerndel. Nøgletal Blans. 22/3 21/2 2/1 99/2 Enhed El. 9,1 9,5 9,9 9,3 KWh./svin. Svineslagteriet Varme 19,5 17,6 15,9 18,4 KWh./svin. Vand l./svin. Regnskabsåret 22/23 i forhold til tidligere år. 22/3 1/2 2/1 99/2 1998/99 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin Stk. M Kød fra andre Ton. M afdelinger. Energi. El MWh M Fuelolie Ton M Animalsk fedt til Ton. M fyring. Gasolie m 3 M Genvunden energi MWh. M 3

32 22/3 1/2 2/1 99/2 1998/99 Enhed. Datakilde. Hjælpestoffer. Vand m 3 M Kemikalier til ton. M spildevandsrensning.(1) Rengøringsmidler ,6 96,4 43,7 - Ton. M (2) Klorholdig 16, Ton. M desinfektionsmiddel. (3) Ammoniak Kg. M Tøris Ton. M Flydende Ton. M kuldioxid. (4) Færdigvarer. Svinekød Ton. B Spiseblod Ton. M Affald. Ikke spiselige biprodukter. (5) Affald til biogasanlæg. Gødning til. landbrugsjord. Pap/papir til genanvendelse. Andet til genanvendelse Ton. M Ton. M Ton. S ,6 - - M ,2 - - M 31

33 22/3 1/2 2/1 99/2 1998/99 Enhed. Datakilde. Affald. Affald til Ton. M forbrænding. Affald til Ton. M losseplads. Farligt affald. Kemisk affald fra kg. M laboratorium. Spildolie Liter. M Lysstofrør Stk. M Andet kg. M Udslip til luft CO * - Ton. B fra energiproduktion. SO * - Ton. B NO x * - Ton. B Udledning med spildevand til Alssund. Volumen af røggas N- m 3 tør røggas B BI 5. (6) 2,65 6,6 4,1 3,6 2,8 Ton. M Total kvælstof. 5,7 1,4 6,1 4,53 2,48 Ton. M Total fosfor.,16,6,41,38,29 Ton M Spildevand m 3. M Noter: (1): Kemikalier til spildevandsrensning er jernchlorid samt polymerer. 32

34 (2): Sum af rengørings- og desinfektionsmidler. (3): Klorholdige desinfektionsmidler opgøres særskilt, men mængden er også indeholdt i summen af rengørings og desinfektionsmidler. (4): Anvendes til bedøvelse af svin før slagtning. (5): Ikke spiselige biprodukter er f.eks. ben, svinebørster og blod. Anvendes bl. a. til kød- og benmel. (6): BI 5 (Biologisk Iltforbrug i 5 døgn) er et udtryk for spildevandets indhold af organisk stof, der kan nedbrydes i løbet af 5 døgn. BI 5 er altså ikke et stof i sig selv. -: angiver, at tallet ikke er opgjort for det aktuelle år. * I disse tal er indregnet det udslip til luften, der stammede fra virksomhedens elforbrug. 33

35 Eksempler på udvikling i virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning gennem de seneste år. Vandforbrug og produktion m svineslagtninger /98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 Regnskabsår. Vandforbrug m3 Svineslagtninger 1. Elforbrug og produktion MWh svineslagtninger /98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 Regnskabsår. El, MWh Svineslagtninger 1. Varmeforbrug og produktion MWh svineslagtninger 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 Regnskabsår. Varme MWh Svineslagtninger 1. 34