Forbrugerpolitiske sager Udvalgte forbrugerpolitiske sager i 2011: Aktive forbrugere og økonomisk performance Forbrugerrådet fik i foråret 2011 i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en rapport af professor Peter Mølgaard, CBS, om Aktive forbrugere og økonomisk performance. Rapporten, der blev offentliggjort den 21. juni 2011, viste, at der er store gevinster for samfundsøkonomien via en hensigtsmæssig forbruger- og konkurrencepolitik, der sikrer forbrugerne let adgang til at finde og vælge de mest fordelagtige tilbud og leverandører. Sat på spidsen bliver forbrugerne samlet set frarøvet beløb i efterlønsklassen, hvis konkurrencen ikke fungerer, som den skal. Det har alvorlige konsekvenser for den økonomiske vækst og produktivitetsudviklingen. For hvis man kan sælge dårlige varer dyrt, hvorfor skulle man så bruge kræfter på at billiggøre produktionen eller satse på kvalitetsudvikling? Samtidigt er et aktivt forbrugerpres med til at gøre virksomhederne mere effektive, hvilket også på eksportmarkederne kan være en stor fordel. Rapporten gennemgår med udgangspunkt i eksempler og erfaringer fra udlandet mulighederne for at føre forbrugerpolitik, der gør det let for forbrugerne at søge og finde de bedste tilbud. Og tilsvarende let og billigt at skifte leverandør, hvis de finder et bedre tilbud. Rapporten blev lanceret i en kronik i Politiken af Rasmus Kjeldahl og Peter Mølgaard samt ved et pressemøde på Christiansborg. Den har været brugt i dialogen med partierne som argument for at sætte forbrugerpolitikken højt på dagsordenen og som en del af vækstpolitikken. Forbrugerrettighedsdirektiv Udkast til direktiv om forbrugerrettigheder, som Kommissionen mente skulle samle og revidere fire direktiver (købelov, fjernsalg, e-handel og urimelige aftalevilkår), blev efter flere års proces vedtaget i 2011. Allerede i 2008 kom Kommissionen i stormvejr med det indgribende direktivforslag, der skulle fastsætte ensartede og ufravigelige regler for forbrugerbeskyttelsen i EU. Reglerne blev begrundet med, at man skulle fjerne hindringerne for grænseoverskridende handel, selvom intet tyder på, at uens regler her er hovedproblemet. Stort set alle lande ville tabe på harmoniseringen, og i forløbet viste det sig bl.a., at de konkrete forslag på flere områder end ikke levede op til dansk niveau, selvom Danmark på flere områder ligger under det generelle europæiske niveau. Den store modstand mod forslaget fik Ministerrådet til at kaste håndklædet i ringen og indskrænke direktivet til kun at gælde for salg uden for fast forretningssted altså e-handel mv. I Europa-Parlamentet blev der fremsat 2.000 ændringsforslag til det kontroversielle forslag.
Det har været en meget ressourcekrævende, vanskelig politisk og juridisk proces, hvor Forbrugerrådet har samarbejdet meget tæt med BEUC og de danske medlemmer i Europa- Parlamentet. Herefter kommer implementeringen. Alternativ og online tvistbilæggelse EU-Kommissionen har i slutningen af 2011 fremsat to direktivforslag om behandling af forbrugerklager, der skal øge forbrugernes tillid til at handle over grænserne. De skal afløse nogle anbefalinger om, hvilke krav der skal stilles til klagebehandling, for at den er acceptabel, men som ofte ikke bliver overholdt. Forbrugerrådet roser, at Kommissionen nu tager fat på de problemer, som forbrugerne ifølge Kommissionens egne undersøgelser længe har angivet som en af de store årsager til, at man ikke handler over grænserne. Nemlig at man ikke ved, hvad man skal gøre, hvis der er noget i vejen med varen, når man får den, eller der opstår problemer senere; eller hvem der betaler for fremsendelsen osv. Det drejer sig ikke om at maksimumharmonisere forskellige retsregler, hvilket Kommissionen ellers har været meget orienteret imod på forbrugerområdet. Der er imidlertid mange områder, hvor det er uklart, hvad forslaget vil betyde i Danmark, hvor vi har et stort set velfungerende men ikke tilstrækkeligt omfattende system både med det statslige forbrugerklagenævn og vores private klagenævn. Vi har derfor bedt om, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at kortlægge dette. Bl.a. er det en klar svaghed, at erhvervslivet slet ikke bliver forpligtet til at lade en klage blive behandlet, således som vi kender det fra Danmark. Deres eneste forpligtelse er at oplyse forbrugerne om, hvorvidt de lader sig underlægge klageproceduren. Som forslaget ser ud, vil forbrugernes tillid til nethandel derfor næppe blive væsentligt forbedret. Sundhedsoplysninger og privacy Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2011 ændret sundhedsloven, således at kredsen af sundhedspersoner med adgang til medicinoplysninger udvides. Forbrugerrådets overordnede synspunkt er, at alle sundhedspersoner, for hvem visse oplysninger om en patient er relevante i forbindelse med en aktuel behandling, som udgangspunkt skal have adgang til disse oplysninger. Digitaliseringen af patienters journal- og medicinoplysninger stiller imidlertid store krav til databeskyttelsen i sundhedssektoren. Forbrugerrådet opstillede derfor i høringen følgende tre krav som en forudsætning for at støtte den omfattende udvidelse af sundhedspersoner med adgang til følsomme oplysninger: 1. IT-systemerne i sundhedssektoren, herunder medicinregisteret, bør indbygger privatlivsbeskyttelse i systemet fra start af. I den forbindelse henviste vi til IT- og Telestyrelsens for nyligt offentliggjorte rapport om nye sikkerhedsmodeller, som netop bygger på privacy by design -tankegangen.
2. Sundhedsministeren burde udnytte hjemlen i sundhedsloven til at lave uddybende regler om registreringens omfang, adgangen til oplysningerne, logning, stikprøvekontrol og sanktioner. 3. Patienterne bør inddrages, og fejldata skal undgås, bl.a. ved at sikre at patienterne får adgang til alle deres oplysninger. I forbindelse med lovforslaget har Forbrugerrådet været i dialog/samarbejde med IT- og Telestyrelsens digitaliseringscenter og Etisk Råd. Cookie-lovgivning I december 2011 trådte den såkaldte cookie-lov i kraft i Danmark som implementering af et EUdirektiv. Loven regulerer blandt andet adfærdsbaseret annoncering på nettet, som foregår ved, at virksomheder opbygger profiler af deres besøgende ved at lægge cookies på brugerens pc, således at de kan målrette annonceringen. Reglerne, som medfører nye tekniske løsninger og informationskrav, gælder for alle former for cookies og derfor også tænk.dk. Forbrugerrådet har været i tæt dialog med myndighederne og it-branchen for at få en løsning på vores egen cookiehåndtering på tænk.dk, både til gavn for tænk.dk og som en del af en eksemplarisk visning for andre af, hvordan det bør gøres. Dette kan også indgå i en bredere formidling til forbrugerne af, hvordan man skal forholde sig til cookies. Bindingsperioder Videnskabsministeren forsøgte hen over foråret og forsommeren 2011 at få forlænget den maksimale bindingsperiode på teleområdet fra de gældende seks måneder til tolv måneder. Trods ihærdigt pres fra V og K, og med støtte fra både Konkurrence- og Forbrugerstyrelse og IT- og Telestyrelse, lykkedes det ikke. Forbrugerrådets direktør og Forbrugerbrugerombudsmanden talte kraftigt og utvetydigt imod at forlænge bindingsperioden og pegede bl.a. på den ekstra binding af forbrugerne, den negative effekt på konkurrencen og manglen på evidens for, at en forlængelse vil gavne markedet. Videnskabsministeren sammenlignede længere bindingsperioder på teleområdet med avisabonnementer, hvor man kan opnå en lavere pris, hvis man køber et helårsabonnement. Men også for aviser gælder maks. 6 måneders binding. Man kan få rabat, hvis man køber et helårsabonnement, men man kan komme ud af det allerede efter seks måneder og få resten af pengene tilbage. Forbrugerrådet støtter fortsat, at bindingsperioden kun kan være 6 måneder. Teleområdet er et af de få områder, hvor det er muligt for ministeren gennem en særbestemmelse i teleloven at omgå den generelle grænse på seks måneder. Da teleforliget fra 1999 stadig er i kraft, krævede det dog, indtil folketingsvalget, en enighed hen over midten (K, V, SF, S, R) at ændre bindingsperioden. Forbrugerrådets lobbyindsats var med til at sikre, at S, SF og R fastholdt deres modstand mod forlængelsen.
Netneutralitet Forbrugerrådet påviste i september 2011 det første tilfælde af, at teleselskaber havde brudt principperne om netneutralitet, der skal sikre adgangen til et frit og åbent internet for alle forbrugere. De tre store mobilselskaber havde alle indsat en ny betingelse i deres vilkår, der gør det muligt for dem at begrænse forbrugerens adgang til Voice over IP (VOIP)- tjenester på mobiltelefonen. Det betyder, at når og hvis selskaberne finder, at et produkt som Skype over mobiltelefonen truer deres taletelefonitjeneste, kan de afskære forbrugerens adgang til Skype og kræve ekstra afgifter for at åbne igen for adgangen. Lovgivningen forbyder ikke konkret denne form for adfærd, men lader det i første omgang være op til branchen selv at løse problemet. Det har sekretariatet nu konstateret ikke sker, og sekretariatet vil derfor presse på for, at der lovgives herom. Høring i Boligudvalget om huseftersyn Folketingets Boligudvalg holdt i februar 2011 en lukket høring om revision af huseftersynsordningen. Her deltog Forbrugerrådet med et oplæg. Specielt vedr. ejerskifteforsikringsdækningen var der fokus på lovforslagets bestemmelse om, at skimmelsvamp uden for godkendte beboelsesrum f.eks. skimmelsvampeforekomster i kælder og loftrum ikke længere skal være dækket af ejerskifteforsikringen, uanset omfanget af problemet. Kun skimmelsvamp, som følge af for højt fugtniveau i godkendte beboelsesrum, ville efter forslaget være dækket, idet forslaget gik på, at det er fugt, og ikke skimmelsvamp, der opfattes som den primære skade. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) holdt også et oplæg vedr. dette fugtforslag, hvor de gjorde tydeligt opmærksom på, at dækningen bliver ringere end hidtil, fordi netop de mest udsatte bygningsdele er undtaget med forslaget. SBi pointerede også, at skimmelsvamp sagtens kan bevæge sig fra rum, som ikke er godkendt til beboelse, til de rum, som er godkendt til beboelse. Disse fakta fra SBi understøttede den bekymring ved fugtforslaget, som Forbrugerrådet løbende havde givet udtryk for, og i Forbrugerrådet skærpede vi derfor efter høringen vores holdning til fugtforslaget med en klar udmelding om, at vi ikke længere kunne støtte fugtforslaget i sin helhed. Vi mente, at skimmelsvamp fortsat skulle være dækket som en primær skade både i de rum, som er godkendt til beboelsesrum, og de rum, som ikke er. Forbrugerrådet støttede fortsat den del af fugtforslaget, som vedrører måling af- og information om husets fugtniveau samt indførelse af grænseværdier for det acceptable fugtniveau - forudsat at disse grænser lægges på et betryggende niveau. I de videre forhandlinger lagde Justitsministeriet en betydelig vægt på at få forbrugerrådets tilslutning til lovforslaget, og resultatet blev derfor at loven, der blev vedtaget inden sommeren 2011, fulgte vores ønske på dette punkt. Skybrud og forsikringer
De seneste to år har Danmark været ramt af store skybrud, der har medført store skader for forsikringskunderne og dermed store erstatningsudbetalinger for forsikringsselskaberne. Selskaberne har reageret forskelligt på disse hændelser med alt fra skærpede vilkår og præmiestigninger til forhøjelse af kundernes selvrisiko. Visse selskaber har tillige opsagt kunder. Specielt har Alm. Brand (foreløbig som det eneste selskab) udpeget særlige, udsatte områder, hvor de ikke ønsker at tegne husforsikringer. Forbrugerrådets umiddelbare reaktion i pressen og over for selskaberne har været, at det er meget problematisk og i strid med forsikringsselskabernes samfundsansvar, hvis det reelt bliver umuligt at tegne husforsikringer for husejere i nogle områder. Der bør være en reel lige og billig adgang til forsikringsprodukterne, og hvis branchen ikke selv kan sikre dette (men foreløbig er det som sagt kun ét selskab), kan der blive brug for en politisk løsning i stil med stormflodsforsikringen. Finanstilsynet har over for os tilkendegivet, at de vil tage fat i selskaberne om dette spørgsmål. Tænk Penge har fulgt op på spørgsmålet i en større temaartikel om disse udsatte områder og selskabernes reaktionsmønster over for skybrud. Konference om apoteker den 5. december Forbrugerrådet afholdt den 5. december en konference om forbrugerne og fremtidens apotekersektor med overskriften Hvad kan vi lære af andre EU-lande. Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, som skal undersøge behovet for en modernisering af apotekersektoren, og formålet med konferencen var at inspirere udvalgsarbejdet og få en bredere debat om emnet, således at der sættes fokus på forbrugernes interesser. Op til konferencen havde sekretariatet lavet en forbrugerundersøgelse, og resultaterne er trykt i en folder sammen med Forbrugerrådets holdninger nemlig at moderniseringen skal sikre tilgængelighed, uvildig rådgivning, sikker medicin og lave priser. Derudover har tre sekretariatsmedarbejdere været på et studiebesøg i Norge og Sverige, og erfaringerne herfra er samlet i en rapport. Nej tak til reklamer Ved indførelse af retningslinjerne for Nej tak til reklamer -ordningen for et par år siden blev det besluttet, at ordningen skulle evalueres efter to år. Det er nu sket, og resultatet er en fortsættelse af ordningen. Ved forhandlingerne har Forbrugerrådet lagt vægt på, at det skulle være så let som muligt for forbrugere, der én gang har tilmeldt sig Nej tak-ordningen, fortsat at få dette respekteret uden en gentilmelding (sådan som distributørerne helst så det). Det er heldigvis lykkedes. Alle forbrugere, der er tilmeldt ordningen, vil således her i begyndelsen af året få tilsendt et nyt klistermærke, som de skal sætte op på postkassen i stedet for de gamle, samt meddelelse om, at medmindre de selv framelder sig, vil de fortsat blive betragtet som tilmeldt ordningen. Uformelt har vi fået tilsagn om, at de gamle klistermærker også fortsat vil blive respekteret.
Den vigtigste ændring af ordningen er, at alle adressater, også erhvervsdrivende, myndigheder mv., nu også får mulighed for at tilmelde sig. Med hensyn til muligheden for at vende ordningen om til en ordning, hvor man skal sige ja tak for at få reklamer, indgår dette i regeringsprogrammet, og Erhvervs- og Vækstministeriet er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne, herunder specielt om der skulle være EU-retlige problemer i det. Det forventes, at der vil kunne blive fremsat lovforslag om det til efteråret 2012. Energiaftalen Regeringens udspil til en ny energiaftale fra november 2011, Vores Energi, forventes færdigforhandlet ved udgangen af januar 2012. Sekretariatet har forsøgt at påvirke udfaldet på tre hovedpunkter: et bredt forlig, en balanceret finansiering og en aktiv inddragelse af forbrugerne. Set med forbrugerøjne er disse tre forhold lige så vigtige som den samlede økonomiske ramme, da der er brug for, at forbrugerne kan have sikkerhed for, hvor hurtigt en udgift til energirenovering er tjent hjem. Aftalen skal være bred, fordi forbrugere og erhvervslivet har behov for stabile vilkår for de milliardinvesteringer i energibesparelser, de skal foretage. En absolut tryghed omkring økonomien er derfor afgørende, hvis vi skal have gang i ikke mindst efterisolering af de ældre boliger i byerne. Uden for byerne er det især udfasningen af oliefyr, der er en udfordring, idet der her skal etableres et nyt energianlæg. Aftalen skal ramme en rimelig økonomisk balance mellem erhvervsliv og forbrugere, både hvad angår afgifter og udbytte af tilskudsordninger. Vi har peget på, at det ikke duer, at erhvervslivet slipper billigere, eller at forbrugerne betaler penge til energispareforanstaltninger, som overvejende udnyttes af industrien. Endelig skal aftalen aktivt inddrage forbrugerne. Vi har fastholdt, at der bør installeres fjernaflæste timemålere hos alle forbrugere inden for få år. Der er en samfundsgevinst på et trecifret millionbeløb årligt ved at give forbrugerne mulighed for at flytte sit forbrug til tidspunkter, hvor strømmen er billig, og umiddelbart se effekten af at spare på strømmen. Målerudskiftningen og den løbende drift kan finansieres over de gevinster, som elselskaberne får ved bedre netplanlægning og styring, suppleret af de betalinger, forbrugerne allerede i dag yder til besparelsesindsatsen. Derudover har vi talt for, at energiaftalen også burde være en god lejlighed til et servicetjek af Elpristavlen, etablering af én regning for el og en fjernelse af andre forhindringer, som reelt bremser forbrugernes lyst til at bruge det frie elmarked. Betalingsservice Efter offentliggørelsen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om Betalingsservice i begyndelsen af 2011 gik Forbrugerrådet ind i en offentlig debat om konkurrenceforholdene på
betalingsområdet i Danmark. Rapporten viste, at bankerne gennem deres fælles selskab "Nets" har udnyttet en monopollignende position på betalingsservice til at opkræve urimeligt høje priser. Forbrugerrådet har i medierne kritiseret dette forhold og blandt andet påpeget, at betalingsserviceordninger i lande som Holland og Tyskland koster omkring en ottendedel af, hvad det koster i Danmark. Forbrugerrådets synspunkter er bl.a. fremgået af et indlæg af Camilla Hersom, som blev bragt i Børsen den 2. februar, hvor det anbefales at skærpe konkurrencen på området eller regulere priserne politisk. Derudover er Rasmus Kjeldahl blevet interviewet af adskillige medier og har optrådt på TV2. Emnet indgik også i Forbrugerrådets kampagne i foråret 2011 om Anstændige banker, Tak. Mobilbetalinger Nets og bankerne er nu januar 2012 - ved at introducere betaling med mobiltelefonen. Systemet vil fungere via sms er, men betalingstrækket sker direkte over bankkontoen og involverer ikke telefonregningen. Der vil være et loft på 1.500 kr. dagligt over betalingerne. Man kan selv sætte et lavere loft. Man vil kunne blive opkrævet et gebyr ved brug af Mobilpenge. Hvis forretningen opkræver gebyr, skal det fremgå tydeligt, inden betalingen godkendes. Hvis ens pengeinstitut opkræver et gebyr, vil det fremgå, når man tilmelder sig via netbanken. Det er således endnu uklart i hvilket omfang, der vil komme gebyrer, og hvor store de vil være. Forbrugerrådet er som udgangspunkt positiv over for, at der kommer nye, nemme måder at betale på. Det tegner umiddelbart til at blive en dyr måde at betale på, men mange vil formentlig bruge det, fordi det er nemt. Vi lægger i den forbindelse vægt på følgende: Det er okay, at bankgebyret (i den ikke-fysiske handel) kan sendes videre til kunden ellers ville det blive endnu en pengemaskine for bankerne. Det er dog vigtigt, at der altid er et gebyrfrit alternativ, f.eks. mulighed for at betale med dankort. Det er vigtigt, at det bliver oplyst klart og tydeligt, når virksomheder opkræver gebyrer for mobilbetalinger. Og gebyret må aldrig være højere end det gebyr, virksomheden bliver opkrævet af bankerne. Men vi er kritiske over for, at vi nu igen ser et betalingsprodukt, hvor bankerne samarbejder i stedet for at konkurrere. Der bør derfor arbejdes for politiske løsninger, der kan sikre fair priser i fremtiden løsninger, der giver andre end Nets/bankerne mulighed for at tilbyde tilsvarende produkter. Risikomærkning af lån I Finanstilsynets regi er der i oktober 0211 igangsat arbejde med et udkast til bekendtgørelse vedrørende risikomærkning af lån. Formålet er at skærpe forbrugernes opmærksomhed over for nogle grundlæggende risikofaktorer ved lån. Risikomærkningen skal ses som et supplement til
reglerne for god skik for finansielle virksomheder og som en parallel til risikomærkningen for investeringsprodukter. Lån, der er fastforrentede og afdrages løbende, er placeret i den grønne kategori. Lån, der enten er variabelt forrentet eller afdragsfrie, er placeret i den gule kategori. Lån, der udbydes som en pakke bestående af et lån og et selvstændigt finansielt instrument, eller hvor lånet optages i en anden valuta end DKK og EUR, er placeret i den røde kategori. Tilsvarende gælder lån, der ikke kan indfries til pari inden for en periode på 10 år eller derover. Ordningen skal implementeres i løbet af 2012. Den finansielle sektor har bedt om et halvt års implementeringsfrist. Det er skuffende, at risikomærkningen kun omfatter lån med pant i fast ejendom. Ordningen var oprindeligt tænkt udelukkende som en skiltningsordning i banken/på hjemmesiden. Forbrugerrådet arbejder nu på, at risikomærkningen endvidere skal indeholdes i lånedokumenterne, så kunden kan se risikomærkningen i forbindelse med underskrift af dokumenterne. Endvidere arbejder Forbrugerrådet på en mere nuanceret risikodefinition, da de nuværende risikokategorier er så grovmaskede, at næsten alle produkter lander i samme kategori. Bl.a. på denne baggrund forventes Finanstilsynet at komme med et nyt udkast til bekendtgørelse primo 2012. Forbrugerrådets Gældsrådgivning Forbrugerrådet har et tilskud på i alt 5.3 mio. kr. fra Socialministeriets satspulje for perioden 2009-2012 til at yde gratis gældsrådgivning til socialt udsatte. Det er nu besluttet i den nye satspuljeaftale for 2012-2016 fortsat at yde støtte til en udvidelse af gratis gældsrådgivning, hvilket er en meget glædelig beslutning, der åbner op for muligheden af at fortsætte vores gældsrådgivning, også efter udgangen af 2012. Om gældsrådgivningen kan i øvrigt oplyses, at Forbrugerrådet den 1. november har indgået en samarbejdsaftale med Soldaterlegatet om at yde gældsrådgivning til hjemvendte soldater. Aftalen løber i en forsøgsperiode på 6 måneder, hvorefter samarbejdet evalueres. Forbrugerrådet er ligeledes i dialog med Københavns Kommune om en mulig overtagelse af kommunens egen gældsrådgivning eller øget samarbejde inden for området i 2012. Forbrugerrådet afholdt den 18. januar 2012 konferencen Overgældssætning udfordringer og løsninger i Landstingssalen. Konferencen arrangeredes i samarbejde med KFUM og Settlementet, som også yder gratis gældsrådgivning. Alt i alt er der således tale om en aktivitet, der både konsolideres og fortsat udvikler sig positivt. Folketingsvalget Det finansielle område blev valgt som fokusområde for Forbrugerrådets folketingsvalg-kampagne, og der blev i foråret 2011 gennemført en kampagne under overskriften Anstændige banker, Tak. Under selve valgkampen prioriterede vi tre ting:
Dels fortsatte vi det finansielle spor bl.a. ved et tema på tænk.dk, hvor de otte partier svarede på spørgsmål om, hvad de ville gøre efter valget, for at det bliver mere sikkert og gennemskueligt at være bankkunde, således at læserne har kunnet sammenligne partiernes svar med Forbrugerrådet. Dels gik vi på alle fagområderne i dialog med folketingskandidaterne på deres Facebooksider. Vi prioriterede her de kandidater, der ikke allerede sad i Folketinget, men forventedes at komme ind. Formen var at stille dem spørgsmål om, om de støtter specifikke krav fra Forbrugerrådet om f.eks. miljømærker, håndværksaftaler, passagerrettigheder, persondatabeskyttelse, fødevaresikkerhed osv. Endelig gik vi efter at påvirke regeringsgrundlaget ved at forsyne partiernes nøglepersoner i denne proces med vores input til et regeringsprogram. Læs mere om Forbrugerrådet ved folketingsvalget 2011 her Økologivision Den tidligere regering fremlagde i sit Grøn Vækst-udspil det mål at fordoble det økologiske areal i Danmark og lancerede derfor en Økologivision med 18 initiativer. Forbrugerrådet fandt, at målet var positivt, men ikke realistisk. Hvis målet skulle være realistisk, skal en vision for økologien være langt mere konkret og handlingsorienteret, end det daværende udkast var. Forbrugerrådet anførte i høringssvar følgende til de 18 initiativer: Det burde konkretiseres yderligere, hvad man vil gøre for at styrke forbrugerinformationen og indtænke økologi i madkulturen. Der burde igangsættes initiativer, der samtænker økologi med hhv. klima og madspild. Der burde fastsættes konkrete mål for offentlige køkkeners økologiandel, og omlægning til økologisk køkkendrift bør fremmes. Der burde være fokus på produktudvikling, og der bør ikke omprioriteres midler fra den økologiske kvalitetsfødevareordning. Fødevaremærkning De nye EU-regler for mærkning af fødevarer blev forhandlet færdigt i juni-juli 2011. Den største forbedring for forbrugerne blev, at det fremover bliver obligatorisk at næringsdeklarere alle væsentlige næringsstoffer, herunder bl.a. sukker, salt og mættet fedt. Derudover kommer der bl.a. oprindelsesmærkning af fersk kød og fisk, større krav til læsbarhed af mærkningen og bedre advarselsmærkning på energidrikke og andre fødevarer med et højt indhold af koffein. Desværre, set med forbrugerøjne, er den omdiskuterede GDA-mærkning også blevet en del af de nye regler, dog kun som et frivilligt supplement til næringsdeklarationen. Den vigtigste opgave fremover for Forbrugerrådet bliver i den forbindelse at arbejde for, at GDA bliver så lidt vildledende som muligt, herunder at arbejde for så realistiske portionsstørrelser som muligt. De nye regler trådte i kraft i slutningen af 2011, men vil pga. overgangsordninger først være fuldt indført om 3-5 år.
Anprisninger Sundhedsanprisninger har tidligere været forbudt i Danmark. Forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger blev vedtaget i 2006 og trådte i kraft i 2007. Forordningen indeholdt en række komplicerede procedurer, herunder etablering af en liste over godkendte sundhedsanprisninger ( Artikel 13-listen ), som skulle have været færdig senest den 31. januar 2010. Alle industriens forslag til sundhedsanprisninger har været igennem en videnskabelig vurdering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. Processen har været stærkt forsinket, men Kommissionen satte i december ca. 250 anprisninger til afstemning i Den Stående Komité. Fødevarestyrelsen har vurderet, at 70-80 % af disse anprisninger ikke er relevante, dvs. vedrører stoffer, som IKKE giver en ekstra sundhedseffekt (f.eks. vitaminer, hvor behovet nemt dækkes af sædvanlig kost, og hvor ekstra tilskud ikke giver ekstra effekt). Heraf er en del direkte problematiske, f.eks. positive anprisninger af salt. Forbrugerrådet har arbejdet og arbejder fortsat for, at ikke-relevante sundhedsanprisninger ikke bliver godkendt, eller bliver begrænsede mest muligt.