Handlingsplan FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

Relaterede dokumenter
Handlingsplan FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I HOLBÆK KOMMUNE

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Slagelse Kommune

Evaluering. af handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Syddjurs Kommune [1]

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Syddjurs Kommune

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

AC Heiberg Rådgivning 3. udkast HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I SILKEBORG KOMMUNE

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I AARHUS KOMMUNE

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I ODENSE KOMMUNE

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune

Handleplan for rottebekæmpelse i Vordingborg Kommune

Rottehandlingsplan

Handleplan for rottebekæmpelse i Viborg Kommune

Handlingsplan. for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i. Kalundborg Kommune

Indhold Indledning... 2

AC Heiberg Rådgivning Den udkast

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lejre Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter

Rottehandlingsplan for Varde Kommune

Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune

Rottehandlingsplan

Handlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune, revision 1 Periode januar december 2021.

Handlingsplan for rottebekæmpelse Gribskov Kommune

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Rottehandlingsplan for Middelfart Kommune

Rotteplan

ROTTEHANDLINGSPLAN

Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter. Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima

Handlingsplan for rottebekæmpelse for Fredericia Kommune Periode 1. januar december 2021.

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune

Rottehandlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Jammerbugt Kommune Handlingsplan

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER. Jammerbugt Kommune - Handlingsplan

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I ESBJERG KOMMUNE

HANDLEPLAN ROTTEBEKÆMPELSE

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune

Rotteplan

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handlingsplan for bekæmpelse af Rotter i Aabenraa Kommune

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden

Rottehandlingsplan

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Revision Planperiode: jan dec. 2021

Rottehandlingsplan Forfatter: Birgit Hansen Revideret den 8. oktober 2018 Dokument nr. D Sags nr.

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Forslag til Rottehandlingsplan for den kommunale rottebekæmpelse i Roskilde Kommune

Rottehandlingsplan

Norddjurs Kommunes. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Rudersdal Kommune

Handleplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Slagelse Kommune

Rottehandleplan Vedtaget af Glostrup Kommune xx-xx.xxxx

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I REBILD KOMMUNE. (Gennemgået af Center Natur og Miljø)

ROTTEHANDLINGSPLAN

Rottehandlingsplan og kloakker Lis Richardy

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE

FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

Rottehandlingsplan for Vejle Kommune

Rottehandlingsplan Høje-Taastrup Kommune 2013

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter Vedtaget af Odder Byråd, den 5. november 2018

ROTTE- HANDLINGSPLAN

TÅRNBY KOMMUNE. Rottehandlingsplan

Rottehandlingsplan

Norddjurs Kommunes. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i

Rottebekæmpelse i Halsnæs Kommune

Hedensted Kommune. Rottehandleplan

Miljø og Teknik. 17. november P Jakob Aarup. Vedtaget på byrådets møde den 17. november 2014

Strategiplan for den kommunale rottebekæmpelse i Aalborg Kommune

R A P P O R T. Rottehandlingsplan

Handlingsplan for rottebekæmpelsen i Hillerød Kommune

Handlingsplan for rottebekæmpelse Gribskov Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER I ESBJERG KOMMUNE

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006

ROTTEHANDLINGSPLAN

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse

Rottehandlingsplan. - Forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Rottehandlingsplan Vejen Kommune

Rattus norvegicus (brun rotte) Udarbejdet marts /9

Tårnby & Dragør Kommuner. Rottehandlingsplan

Rottehandlingsplan

Handleplan for rottebekæmpelse

Indsatsplan forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Handlingsplan for rottebekæmpelse. Lolland Kommune Teknik- og Miljømyndighed Jernbanegade Maribo. Udarbejdet august 2016

VESTHIMMERLANDS KOMMUNE. Januar 2016 PLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

Rottehandlingsplan

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE

Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Rottehandlingsplan

Rottehandlingsplan Varde Kommune

Rottehandlingsplan. Køge Kommune

Rottehandlingsplan Køge Kommune. Side 1. Rottehandlingsplan. Køge Kommune

Randers Kommunes. Handleplan for. forebyggelse og bekæmpelse af. rotter i

Godkendelse af strategiplan for bekæmpelse af skadedyr

Plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Aarhus Kommune Rottehandlingsplan

Godkendelse af handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Handleplan forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Favrskov Kommune. Handlingsplan. for. forebyggelse og bekæmpelse. af rotter

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Transkript:

Handlingsplan FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018

Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Vision... 4 Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter... 4 Status... 5 Budget... 8 Kommunens målsætning for forebyggelse og bekæmpelse af rotter... 9 Indsatsområder... 9 Beskrivelse af indsatsområder og planlagte aktiviteter... 10 Lovpligtige tiltag i den kommunale rottebekæmpelse... 10 1. Installation af rottespærrer på kommunale institutioner hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt... 10 2. Udføre kampagnebesøg i landzonen... 11 3. Optimere brugen af digitalt registreringsprogram i den praktiske og administrative rottebekæmpelse... 12 Områder hvor der typisk kan være problemer med rotter... 13 4. Intakte kloakker skal give færre rotter... 13 5. Sikre at fugle- og vildtfodring, hønse- og dyrehold ikke skaber grobund for rotter... 14 6. Forebyggelse og bekæmpelse af rotter på fugleøerne i Roskilde Fjord... 16 7. Regelmæssige tilsyn og bekæmpelse af rotter på/ved særlige arealer... 17 Områder til sikring af fremdrift og kvalitet i rottebekæmpelsen... 19 8. Udarbejdelse af retningslinier for den forebyggende, bekæmpende og administrative rottebekæmpelse... 19 9. Evaluering af den kommunale rottebekæmpelse og fremdriften af planlagte aktiviteter... 20 10. Systematisk registrering og kontrol af sikringsordninger... 21 2/22

Forord Rottebekæmpelse skal jf. Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (bek. nr. 1904 af 29. december 2015) inddrage flere forebyggende initiativer end tidligere. Efter revisionen af bekendtgørelsen i 2012 har der været øget fokus på forebyggelse og rottesikring samt på at mindske forbruget af rottegift. Ved vedtagelsen af bekendtgørelsen i 2012 fik kommunerne til opgave, at udarbejde en handlingsplan, som skal beskrive tiltag/initiativer i den forebyggende og bekæmpende indsats over for rotter. Kommunernes handlingsplaner skal revideres hvert 3. år. Handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2016-2018 er 2. udgave af handlingsplanen og den beskriver de tiltag, som Frederikssund Kommune har valgt at fokusere på i den kommende 3-årige periode. Der er ikke ændret på kommunens vision og målsætning for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i forhold til den første handlingsplan. Rækkefølgen af de udvalgte indsatsområder er ikke et udtryk for en indbyrdes prioritering af de enkelte områder. Handlingsplanen blev vedtaget på Teknisk Udvalgs møde den 6. april 2016 3/22

Vision Frederikssund Kommune har opstillet visioner for den kommunale rottebekæmpelse og forebyggelse, som skal være medvirkende til at sikre, at når det drejer sig om rotter, så vil borgerne i Frederikssund Kommune have en oplevelse af tryghed, sikkerhed og effektivitet. Kommunen vil sikre kommunens borgere en kompetent, effektiv og miljøforsvarlig bekæmpelse ved at have fokus på en vidensbaseret og målrettet bekæmpelse og forebyggelse af rotter. Kommunens visioner for den kommunale rottebekæmpelse er derfor; Rotter skal ikke udgøre et sundhedsmæssigt problem i Frederikssund Kommune Borgerne oplever tryghed i forhold til rotter, idet de ved hvad de skal gøre, hvis de observerer rotter og de oplever at problemerne bliver løst. Udledning af rottegift til miljøet begrænses mest muligt inden for rammerne af en effektiv bekæmpelse. Rottebekæmpelsen i Frederikssund Kommune skal foregå omkostningseffektivt, målrettet og være en sikker løsning for forvaltning og borgere. Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter I henhold til Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 1904 af 29. december 2015 - i det følgende kaldet Bekendtgørelsen, skal kommunalbestyrelsen foretage en effektiv rotte-bekæmpelse. Bekæmpelsen af rotter skal foregå i overensstemmelse med de af Naturstyrelsen udarbejdede retningslinjer. Kommunen (kommunalbestyrelsen) har bl.a. pligt til, foruden at foretage en effektiv rottebekæmpelse, at; Sikre, at rottebekæmpelsen i kommunen følger den gældende resistensstrategi, som er udstukket af Naturstyrelsen Udarbejde en handlingsplan for den forebyggende og bekæmpende indsats over for rotter handlingsplanen skal som minimum revideres hvert tredje år Opsætte rottespærrer på kommunale institutioner og byggemodninger, hvor det er teknisk og hensigtsmæssigt muligt Føre tilsyn med ejendomme i landzonen hvert andet år Foretage bekæmpelse efter anmeldelser i byzonen og sommerhusområder Orientere borgerne om deres anmeldelsespligt to gange om året Indberette nøgletal for den kommunale rottebekæmpelse til Naturstyrelsen én gang årligt Registrere indberetninger fra private sikringsordninger om indgåede/ophørte aftaler, rotteforekomst og giftforbrug 4/22

Status Den kommunale rottebekæmpelse i Frederikssund Kommune varetages af kommunen, hvor Vej og Park står for den praktiske udførelse af bekæmpelsen og den administrative bekæmpelse varetages af Natur og Miljø. Det er til enhver tid kommunen der er ansvarlig for en effektiv rottebekæmpelse i hele Frederikssund Kommune. I perioden 2008 til 2009 oplevede man i Frederikssund Kommune et højt antal rotteanmeldelser med et gennemsnitligt antal på 1.050 anmeldelser. I 2010 til 2011 faldt antallet af anmeldelser med ca. 25 %. Antallet af rotteanmeldelser er steget siden 2010 og har i 2015 været det højeste siden 2008. Årsager til denne stigning er ikke dokumenteret, men det vurderes at kunne skyldes manglende vedligeholdelse af kloakker samt milde vintre. 1400 1200 1000 800 600 400 200 Antal rotteanmeldelser 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 At antallet af rotteanmeldelser er steget kan bl.a. skyldes: At der er flere defekte kloakker og stikledninger (aldersbetinget nedbrud), så flere rotter kommer op af kloakken, At der er mere føde tilgængeligt i omgivelserne blandt andet på grund af fuglefodring At rottebestanden faktisk er steget som følge klimatiske ændringer med varme efterår og milde vintre (især 2007 og 2008, 2014 og 2015) samt længerevarende perioder med kraftig nedbør og højtstående grundvand At flere borgere er klar over, at man er forpligtiget til straks at anmelde rotter til kommunen, I 2014 var der 195 kloakrelaterede anmeldelser. I 2015 var det steget til 227 kloakrelaterede anmeldelser. Kommunen vil fortsat have fokus på kloakrelaterede anmeldelser. Ved konstaterede kloakdefekter vil kommunen med hurtig og effektiv handling sikre at defekter hurtigt udbedres. Se i øvrigt indsatsområde nr. 4. 5/22

I 2015 var der 453 sager, hvor rottebekæmperen har konstateret, at der fodres dyr på ejendommen. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor der er registreret 286 sager. Der er altså rigtig mange eksempler på, at rotter finder føde ved ejendomme med dyrehold i Frederikssund Kommune og rotterne flytter måske ind i et haveskur eller endda i boligen. Kommunen vil fortsat have fokus på at vejlede borgerne om dyrehold og håndtering af foder både i forbindelse med rottetilsynet og på kommunens hjemmeside. Den forebyggende indsats er vigtig. Udlægning af rottegift kan slå rotterne ihjel, men hvis der ikke forebygges ved sikring af ejendommen mod rotter, så kommer der bare nye rotter til. Kommunen vil i denne handlingsplan-periode have øget fokus på forebyggelse og sikring mod rotter på ejendomme med dyrehold. Det kræver samarbejdsvillighed fra borgerne, når rottebekæmperen kommer med gode råd om forebyggelse og sikring af ens ejendom mod rotter. Det er ofte forbundet med udgifter til sikring af utætte døre og porte, sikring af tagnedløb og reparationer på private stikledninger, brønde m.v. Det er borgeren der skal betale udgifterne til sikring af ejendommen. Derudover er det vigtig at alle borgere altid sørger for at affald og foder ikke er tilgængeligt for rotterne. 6/22

Borgere i Frederikssund Kommune kan foretage rotteanmeldelse døgnet rundt via kommunens hjemmeside. Borgere der anmelder rotter får besøg af rottebekæmperen senest 8 dage efter anmeldelsen, men oftest meget tidligere. Ved anmeldelse om rotter i beboelsen eller på institutioner, fødevarevirksomheder og lignende skal bekæmperen komme på besøg samme dag. Med denne service samt opmærksomhed på forebyggelsen vil kommunen sikre, at borgeren hurtigt får løst sit rotteproblem. Tegninger af Claus Witfelt 7/22

Budget Den kommunale rottebekæmpelse i Frederikssund Kommune er gebyrfinansieret og fastsættes fra år til år som en promillesats af ejendomsværdien. Gebyrets størrelse/promillesatsen afhænger af de aktuelle og planlagte udgifter i forbindelse med rottebekæmpelsen og kan derfor variere fra år til år. I 2015 blev gebyret sat til 0,0738 promille af ejendomsværdien. Ejendomsejere kan se, hvad de betaler på opgørelsen om ejendomsskat. 8/22

Kommunens målsætning for forebyggelse og bekæmpelse af rotter For at understøtte kommunens overordnede vision for den kommunale rottebekæmpelse har kommunen opstillet følgende mål: At skaffe viden om forekomst og årsager til rotter i Frederikssund Kommune At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i byzonen At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i landzonen At holde rotterne inde i kloakken At al rottebekæmpelse i Frederikssund Kommune henholder sig til resistensstrategien og at nedbringe forbruget af gift pr. ejendom At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet At sikre rottefrie fugleøer i Roskilde Fjord Indsatsområder Til at understøtte de ovenstående målsætninger er der udvalgt følgende indsatsområder. De udvalgte indsatsområder er; Lovpligtige tiltag i den kommunale rottebekæmpelse 1. Installation af Rottespærrer på kommunale institutioner, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt 2. Udføre kampagnebesøg i landzonen 3. Optimere brugen af digitalt registreringsprogram i den praktiske og administrative rottebekæmpelse Områder hvor der typisk kan være problemer med rotter 4. Intakte kloakker skal give færre rotter 5. Sikre at fugle- og vildtfodring, hønse- og dyrehold ikke skaber grobund for rotter 6. Forebyggelse og bekæmpelse på fugleøerne i Roskilde Fjord 7. Regelmæssigt tilsyn og bekæmpelse på/ved særlige arealer Områder til sikring af fremdrift og kvalitet i den kommunale rottebekæmpelse 8. Udarbejdelse af retningslinjer for den forebyggende, bekæmpende og administrative rottebekæmpelse 9. Evaluering af den kommunale rottebekæmpelse og fremdriften af planlagte aktiviteter 10. Systematisk registrering og kontrol af sikringsordninger I det følgende beskrives indsatsområderne, som i perioden 2016-2018 skal være medvirkende til at give rottebekæmpelsen i Frederikssund Kommune et målrettet og kvalitetsmæssigt løft. 9/22

Lovpligtige tiltag i den kommunale rottebekæmpelse 1. Installation af rottespærrer på kommunale institutioner hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt Bekendtgørelsen påbyder kommunerne at opsætte rottespærrer, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt: På eksisterende og kommunalt ejede skoler, plejehjem og daginstitutioner ( 7 stk. 1) I forbindelse med byggemodning på kommunalt ejede skoler, plejehjem og daginstitutioner og ved parcelhusområder ( 7 stk. 2) Tidsfristen for aktiviteten med at opsætte rottespærrer de steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt var 1. juli 2015. ( 37 stk. 2). Frederikssund Kommune har på grund af mangel på ressourcer været nødt til at udskyde opgaven med planlægning af tiltag for rottespærrer. Kommunen vil i foråret 2016 indgå aftale med et entreprenørfirma om vurdering af, og evt. opsætning af rottespærrer i kommunes 38 daginstitutioner, 8 ældrecentre og 17 skoler. I alt ca. 63 ejendomme. Opgaven forventes udført i perioden maj til oktober 2016. Hvis det viser sig, at kloaksystemets tilstand er så ringe at der kræves omfattende renovering, så kan opgaven komme til at strække sig ind i 2017. Understøtter målsætningen At holde rotterne inde i kloakken Forventede resultater At de pågældende institutioner er sikret mod indtrængning af kloakrotter Aktiviteter Undersøgelse af opgavens omfang og økonomi Planlægning af opgaven Opsætning af rottespærrer, hvor det vurderes teknisk og hensigtsmæssigt at opsætte rottespærrer Kloakrottebekæmpelse bag ved rottespærrer, hvis der konstateres aktivitet ved opsætningen Succeskriterium At der i løbet af 2016 og 2017 er opsat rottespærrer alle de steder, hvor det har vist sig hensigtsmæssigt og tekniske muligt 10/22

2. Udføre kampagnebesøg i landzonen Proceduren for tilsynet i landzonen er at alle ejendomme skal besøges én gang hvert andet år. De ejendomme, hvor der konstateres rotter følges nøje mht. bekæmpelse og forebyggelse. Med indsatsen i landzonen er målet, at der bliver fokuseret på de ejendomme, hvor der forekommer rotter og at der for de ejendomme, hvor der er gentagende anmeldelser grundet lokale forhold, udarbejdes planer for forebyggelse i samarbejde med den enkelte grundejer. Landzonen i Frederikssund Kommune omfatter i dag ca. 3.800 ejendomme, hvor ca. 800 er registrerede landbrugsejendomme. Der er 2.279 ejendomme i landzonen med parcelhusstatus. Ejendomme i landzonen er inddelt i fire grupper, som besøges hvert andet år. Konstateres der rotter i den mellemliggende periode skal den enkelte grundejer anmelde dette til kommunen. For at effektivisere og målrette indsatsen mod rotter i landzonen, vil kommunen undersøge muligheden for at nedbringe antallet af ejendomme med tilsynsforpligtigelse. Ejendomme som der søges dispensation for, vil efter en dispensation overgå til den almindelige ordning, som betyder, at borgerne her vil få besøg af bekæmperen efter anmeldelse. Understøtter målsætningen At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i landzonen At nedbringe mængden af gift pr. ejendom At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet Forventede resultater At antallet af ejendomme med gentagende rotteproblemer reduceres At reducere antallet af ejendomme i landzonen med tilsynsforpligtigelse Aktiviteter Tilsyn på ejendomme i landzone udføres hvert andet år Opfølgende bekæmpelse og tilsyn på ejendomme, hvor der konstateres rotter Sikre at der informeres om kampagneordningen o Offentliggøres på kommunens hjemmeside o Offentliggøres i de lokale ugeaviser Identifikation af områder i landzonen, som vil kunne fritages for tilsyn hvert andet år Ansøgning til Naturstyrelsen om dispensation for udvalgte beboelsesområder i landzonen Succeskriterier Nedgang i antallet af ejendomme med gentagende anmeldelser Reduktion af antal ejendomme i landzonen, der skal have kampagnebesøg Der er primo 2016 ansøgt om dispensation til at udtage ca. 1300 parcelhuse fra kampagneordningen. Vi afventer afgørelsen fra Naturstyrelsen. 11/22

3. Optimere brugen af digitalt registreringsprogram i den praktiske og administrative rottebekæmpelse I kommunens første handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter blev det vedtaget at der i forbindelse med anmeldelser af rotter skulle undersøges og registreres oplysninger om bl.a. årsag til rotteforekomst, bekæmpelse og giftanvendelse. Kommunen vil aktivt benytte denne viden til fremover at målrette og sikre kvaliteten af den kommunale rottebekæmpelse. Formålet med at benytte digital registrering er; At den almindelige sagsbehandling i forbindelse med anmeldelsen gøres nemmere At rotteanmeldelser kan foretages elektronisk via kommunens hjemmeside døgnet rundt At man fra administrativ side kan anvende programmets data til hurtigt og nemt at skabe overblik over den enkelte og samtlige anmeldelser Frederikssund Kommune benytter i dag programmet ROTTEWEB, hvor alle handlinger vedrørende den kommunale rottebekæmpelse registreres. Kommunen vil bl.a. sikre sig, at en tilpasset version lever op til de nye krav til registrering af rotteforekomst, men også at datakvaliteten kan benyttes til evaluering af den kommunale rottebekæmpelse. I løbet af 2013 blev programmet opdateret og det blev muligt for rottefængerne at indtaste årsagen til forekomst af rotter på hver enkelt ejendom. Det giver os mulighed for at få et overblik over de forskellige årsager. Understøtter målsætningen At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet At skaffe viden om forekomst og årsager til rotter i Frederikssund Kommune Forventede resultater Mere effektiv sagsbehandling At bekæmpelsen og forebyggende indsatser løbende kan evalueres Aktiviteter Implementering af alle lovpligtige krav i digitalt registreringsprogram Kommunen vil sikre, at det opdaterede digitale program bliver fuldt integreret i den praktiske og administrative rottebekæmpelse o Afholdelse af møder med rottebekæmpere vedr. brug og resultater af program Eftersyn, kontrol og opfølgning på registreringer vedr. den praktiske rottebekæmpelse Succeskriterium At alle nye krav bliver tilgodeset og kan anvendes i den administrative behandling De nye krav i bekendtgørelsen blev indarbejdet i Rotteweb og benyttes i den daglige drift ved rottefængerens besøg på ejendommene. 12/22

Områder hvor der typisk kan være problemer med rotter 4. Intakte kloakker skal give færre rotter Erfaringsmæssigt forekommer langt størstedelen (anslåede ca. 80 %) af opdagede kloakdefekter indenfor skel, det vil sige på den private ledningsdel. Jo længere tid en kloakdefekt står åben, jo større er risikoen for at der kan skabes rotteproblemer på overfladen. Derfor skal de enkelte grundejere i Frederikssund Kommune opfordres til at sikre deres brønde og kloakker. Ved konstaterede kloakdefekter vil kommunen med hurtig og effektiv handling sikre at defekter hurtigt udbedres. Med hensyn til mere varig løsning af problemer med kloakrotter vil kommunen fokusere på; Korrekt fejlfinding ved 1. besøg, hvilket bl.a. omfatter gennemførelse af en røgprøve ved mistanke om kloakdefekt Hurtig og effektiv sagsbehandling skal sikre hurtig udbedring af fundne defekter i den forbindelse vil grundejer blive informeret om deres forpligtigelse mht. at brønde og stikledninger er i orden Sikre at grundejer sørger for, at en kopi af færdigmelding fra autoriseret kloakmester sendes til Vej & Park At få overblik over kloakdefekter Understøtter målsætningen At holde rotterne inde i kloakken At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet Forventede resultater Forbedret kvalitet på den private ledningsdel At antallet af kloakrelaterede rotteanmeldelser falder Aktiviteter Identifikation af fejl og/eller årsager til rotteforekomsten ved første besøg Sagsbehandling og håndhævelse i forbindelse med anmeldelser med kloakdefekter Succeskriterium At der er signifikant færre kloakrelaterede rotteanmeldelser i 2018 i forhold til 2016 I 2015 var der 227 kloak kloakrelaterede anmeldelser og der blev givet 160 varsel af påbud om reparation af kloak på private kloakledninger. Dette er desværre en stigning i forhold til år 2014, hvor der var 195 kloakrelaterede anmeldelser og der blev givet 126 varsel af påbud om reparation af kloak. Antallet af kloakrelaterede rotteanmeldelser for 2013 kan ikke benyttes til sammenligning af antal, da det først blev muligt at inddatere data om årsag på Rotteweb i 2013. Succeskriteriet er altså ikke opfyldt og det skyldes nok de milde vintre og at en stor del af kloaksystemet er af ældre dato. Frederikssund Kommune vil fortsat have fokus på at sikre intakte kloakker. 13/22

5. Sikre at fugle- og vildtfodring, hønse- og dyrehold ikke skaber grobund for rotter Fugle- og vildtfodring, hønse- og dyrehold er kendt for at tiltrække rotter og formentlig årsag til, at rotter mange steder kan etablere sig. Specielt ejendomme med høns og andre dyr har ofte gentagende problemer med rotter, og ofte anvendes der hyppigt gift disse steder. De ejendomme i landzonen som har høns og/eller dyr, vil være omfattet af kampagneordningen i landzonen (se indsatsområde 2). I byzonen kan hønseog dyrehold, påvirke rotteforekomst over mange matrikler. Kommunen vil arbejde for at; Kommunens borgere får information og viden om de problemer fugleog vildtfodring, hønse- og dyrehold kan forårsage Vejlede borgerne om en mere hensigtsmæssig fodring af havens fugle og vildt Vejlede borgerne om mere hensigtsmæssig indretning af hønsehuse, kaninburer etc. Håndhævelse af påbud om hønsehold og fuglefodring, særligt i områder, hvor disse aktiviteter afstedkommer massive rotteproblemer At skaffe yderligere viden om andelen af rotteanmeldelser, der skyldes disse aktiviteter for derved at kunne målrette den forebyggende indsats Understøtter målsætningen At nedbringe forbruget af gift pr. ejendom At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet At skaffe viden om forekomst og årsager til rotter i Frederikssund Kommune Forventede resultater Nedgang i antal anmeldelser forårsaget af hønse- og dyrehold Nedgang i antal anmeldelser forårsaget af fuglefodring Nedgang i mængden af gift brugt på ejendomme med hønsehold etc. Øget viden om forekomster af vildtfodringspladser 14/22

Aktiviteter Udarbejdelse af informations- og vejledningsmateriale om bl.a. fuglefodring, vildtfodring og hønse- og dyrehold Sikre at information er tilgængelig på kommunens hjemmeside og til udlevering til borgere, der anmelder rotter i både by- og landzone Indsamling af data og viden - vedrørende anmeldelser forårsaget af bl.a. fuglefodring, vildtfodring, hønse- og fuglehold etc. jf. bilag 2 i bekendtgørelsen Sagsbehandling og håndhævelse i forbindelse med anmeldelser, hvor der er stor eller gentagende rotteaktivitet, som følge af vildtfodring og/eller hønse- og fuglehold Succeskriterium Nedgang i andelen af rotteanmeldelser forårsaget af de enkelte ovenstående aktiviteter Kommunen har udarbejdet en folder Sådan undgår du rotter ved hønsehold og fuglefodring. Den uddeles til borgere ved rottetilsynet og kan ses på kommunens hjemmeside. I vinteren 2016 er der desuden sat en annonce i lokalavisen om fuglefodring og rotter. I 2015 var der 453 sager, hvor rottefængeren har konstateret, at der fodres dyr på ejendommen. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor der er registreret 286 sager. Der er desværre ikke sket en nedgang i antallet af anmeldelser forårsaget af hønse- og dyrehold eller fuglefodring. Kommunen vil fortsat arbejde på at oplyse og vejlede borgerne om forebyggelse og sikring af hønsehuse, kaninbure, stalde samt sikring af foderopbevaring. Tegninger af Claus Witfelt 15/22

6. Forebyggelse og bekæmpelse af rotter på fugleøerne i Roskilde Fjord Rotter kan gøre ubodelig skade på fuglelivet og den kommende generation af nye fugle. Derfor skal rotter holdes væk eller nede på de øer i Roskilde Fjord, hvor der er ynglende bestande af fugle. Frederikssund Kommune har valgt, at på de øer, hvor der kan konstateres rotteaktivitet, vil der blive opsat giftkasser til bekæmpelse af rotter. Minimum én gang årligt vil Frederikssund Kommune lade øerne inspicere med henblik på konstatering af rotteforekomst. Frederikssund Kommune vil så vidt det er muligt foretage eventuel bekæmpelse før og efter fredningsperioden. (fredningsperiode fra april til august). Der kan dog i tilfælde af massiv rotteforekomst i selve yngleperioden foretages yderligere foranstaltninger med hensyn til rottebekæmpelse. Understøtter målsætningen At sikre områder for ynglende fugle Forventede resultater Rottefrie fugleøer Aktiviteter Udlægning af gift når frost-perioden ophører Udlægning af gift når vegetationen er visnet Succeskriterium Rottefrie fugleøer Eskilsø dec. 2013. Foto: Troels Karlog. 16/22

7. Regelmæssige tilsyn og bekæmpelse af rotter på/ved særlige arealer Med særlige arealer menes bl.a. Banestrækningen omkring Frederikssund station Lystbådehavne især omkring Frederikssund og havne i tilknytning til beboede områder Å-strækninger primært å-forløb i tilknytning til bymæssigbeboelse (Græse Å og Sillebro Å) Rotter foretrækker at opholde sig tæt på vand, derfor kan havne- og lystbådearealer, strande, å-strækninger, vandhuller og søer virker tiltrækkende på rotter, specielt hvis der ligeledes foregår en eller anden form for aktivitet, som kan sikre et vist fødegrundlag. Sillebro Å: Foto: Troels Karlog Omkring havne-, lystbåde arealer og strande vil rotter typisk leve af efterladenskaber i form af spiseligt affald, fiskeaffald i forbindelse med professionelt og lystfiskeri. Rotterne lever typisk i buskadser, jordvolde og/eller mellem stensætninger langs vand- og molekanter. Ved vandløb og åer etc. kan rotterne bo langs åens brinker, hvor de graver deres gange. Dog vil det ofte være med tilknytning til tilstødende områder, hvor de kan søge føde. Åerne fungerer både som gode levesteder, men også som gode spredningskorridorer for rotterne. Langs å-strækninger kan der bl.a. forekomme udløb (overløbsledninger) fra det fælleskloakerede ledningsnet, som er tørlagte store dele af året. Disse udløb kan rotterne uhindret benytte, som overgang mellem kloakken og overfladen, samt som overvintringssteder. 17/22

Kommunen vil med regelmæssige tilsynsbesøg på udpegede områder undersøge for rotteaktivitet og kan vælge at få foretaget beskæring(trimning) af vegetation. De udpegede områder er; Græse Å i og omkring dens gennemløb i Slangerup Sillebro Å i og omkring dens gennemløb i det nordlige Frederikssund Efter anmeldelse vil kommunen foretage tilsyn og bekæmpelse på/ved bl.a. lystbådehavne, strande, åer og søer. Understøtter målsætningen At skaffe viden om forekomst og årsager til rotter i Frederikssund Kommune At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i byzonen Forventede resultater At forebygge mod rotter i og omkring de dele af byzonen som grænser op til de nævnte arealer At nedbringe antallet af levesteder for rotter Aktiviteter Tilsynsbesøg ved de udpegede arealer minimum én gang årligt Bekæmpelse efter anmeldelse Succeskriterium Rottefrit eller stærkt reduceret rotteforekomst på de udpegede områder Kommunen har ikke haft ressourcer til at undersøge om f.eks. banestrækningen eller lystbådehavnen giver anledning til markante rotteproblemer i boligområderne nær ved. Det er en mulighed at undersøge dette i de kommende år. 18/22

Områder til sikring af fremdrift og kvalitet i rottebekæmpelsen 8. Udarbejdelse af retningslinjer for den forebyggende, bekæmpende og administrative rottebekæmpelse Kommunen vil sikre, at alle kommunens borgere får tilbudt den samme kvalitet i bekæmpelsen af rotter. Derfor vil kommunen udarbejde et regelsæt, som skal beskrive hvorledes den praktiske rottebekæmpelse skal udføres samt udarbejdelse af retningslinier for den administrative rottebekæmpelse. Understøtter målsætningen At sikre kvaliteten og kontinuiteten i den gennemførte rottebekæmpelse At al rottebekæmpelse i Frederikssund Kommune henholder sig til resistensstrategien At nedbringe mængden af gift pr. ejendom At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet Forventede resultater Bedre kommunal rottebekæmpelse Ensartede bekæmpelse og administrativ praksis Aktiviteter Udarbejdelse af procedure Udlevering af procedure til alle ansatte, der er involveret i rottebekæmpelsen Evaluering og tilretning af proceduren minimum én gang årligt Succeskriterium Procedurer som er implementeret i den praktiske og administrative rottebekæmpelse Der er udarbejdet procedure for rottebekæmperens tilsynsbesøg. I den kommende handlingsplanperiode vil vi udarbejde procedure for information til ejeren af ejendommen 19/22

9. Evaluering af den kommunale rottebekæmpelse og fremdriften af planlagte aktiviteter For at sikre en god kommunal rottebekæmpelse og få størst mulig nyttevirkning af vores aktiviteter inden for bekæmpelse og forebyggelse, vil kommunen og andre involverede parter foretage en evaluering minimum én gang årligt. Understøtter målsætningen At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet At nedbringe mængden af gift pr. ejendom At al rottebekæmpelse i Frederikssund Kommune henholder sig til resistensstrategien Forventede resultater At den kommunale rottebekæmpelse til enhver tid lever op til gældende lov og vejledning Aktiviteter Kvartalsvise driftsmøder med bekæmpere og andre relevante parter til diskussion af bl.a. ad hoc problemer og generelle forhold vedr. bekæmpelsen Evalueringsmøde minimum én gang årligt, hvor alle involverede parter i den kommunale rottebekæmpelse deltager. Gennemgang/afrapportering af de digitalt registrerede rotteanmeldelser i forbindelse med evalueringsmøde Indberetning af anmeldelsesstatistik til Naturstyrelsen én gang årligt Succeskriterier At der minimum én gang årligt foretages en evaluering af anmeldelser, resultater og fremdrift på de enkelte initiativer. At der minimum en gang årligt afholdes et evalueringsmøde mellem involverede parter i den kommunale rottebekæmpelse 20/22

10. Systematisk registrering og kontrol af sikringsordninger Som led i en effektiv rottebekæmpelse skal kommunen også have viden om rotteforekomst de steder, hvor de ikke selv foretager bekæmpelse (ved private sikringsordninger). Alle private sikringsordninger skal indberettes til kommunen (jf. 17 stk.3) og rotteforekomst skal ligeledes indberettes til kommunen (jf. 2). Kommunen skal bl.a. sikre sig, at; Der ikke benyttes stærkere gift end nødvendig i bekæmpelsen i en sikringsordning Frederikssund Kommune skal registrere de private sikringsordninger i kommunen. Ligeledes skal vi sikre, at vi kan modtage og anvende de oplysninger om giftforbrug, som de enkelte bekæmpelsesfirmaer skal indberette én gang årligt (jf. 18 stk.2). Understøtter målsætningen At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse At effektivisere og målrette det kommunale tilsyn og den kommunale håndhævelse på rotteområdet Forventede resultater At kommunen får forøget viden om rotteforekomst og giftforbrug i de private sikringsordninger At der skabes kontakt og dialog med de praktiserende bekæmpelsesfirmaer i Frederikssund Kommune Aktiviteter Kommunen vil fremover overføre data fra Rotteweb til Naturstyrelsens nye indberetningsprogram på Miljøportalen (Rottehullet). Der kan bekæmpelsesfirmaerne også indberette tilmelding/afmelding af sikringsordninger og rotteforekomst etc. Som del af kommunens tilsyn af private sikringsordninger, vil kommunen foretage årlige stikprøver af de eksisterende sikringsordninger. Succeskriterium At kommunen får kendskab til alle sikringsordninger i kommunen 21/22

22/22