Ingen nye badeværelser på Bryggen

11. maj 1993 1. årgang nr. 3 BRYGGEBLADET Ingen nye badeværelser på Bryggen Ejendomsselskabet Norden stopper nu nye badeværelser i deres ejendomme p.g.a. beboeres protester mod prisenfor moderniseringerne Så er det slut med at få installeret nyt bad i ejendommene, der hører under Ejendomsselskabet Norden. Derved slutter Norden sig til den politik, som Hiiffeldts ejendom har praktiseret i nogle år, og det betyder, at der stort set er sat en stopper for enhver fornyelse af Bryggens badeværelser. Da Bryggen i forhold til København som helhed er meget underforsynet med bade i lejlighederne, er det et stort tilbag~skridt for planerne om et bedre og sundere Islands Brygge. Badeværelser til for høje priser I løbet af de sidste 6-7 år er der i mange af de små toværelses lejligheder blevet moderniseret, således at det lille toiletrum på ca. l m2 er blevet fornyet med fliser og kakler, ny wc-kumme og en håndbruser. Det har for de fleste været en meget stor glæde at kunne komme i bad i stedet for at måtte klare sig med en gang etagevask i køkkenet. Prisen for dette har været en huslejeforhøjelse på mellem 450 og 600 kr. om måneden. Det vil sige at huslejen i lejligheden stiger ca. 50% på grund af dette nye badeværelse. Det er på grund af verserende sager, at Norden nu stopper for installeringen af nye badeværelser som dette. Selvom prisen kan Jwldes indenfor det godkendt niveau I Hiiffeldts ejendom påbegyndte lejerne for to år siden nogle sager ved Huslejenævnet. Lejerne mente at prisen for moderniseringen var alt for høj, og at en huslejeforhøjelse på 50% for et badeværelse, man ikke engang kunne vende sig på, var alt for voldsom. Huslejenævnet gav lejerne ret, og bestemte, at den SPAR OP TIL 100 % Cykelshorts str. s.- xl. 100% bomuld førpris 69,75 NU 29,75 Strandkjole m/ bælte str. s.- xl. 100% bomuld førpris 69,75 Polo-shirts NU 39,75 str. s.- xl. 100% bomuld førpris 69,75 NU 49,75 T-shirts i mange farver str. s. -xl. 100% bomuld førpris 29,75 NU 25,00 Thorshavsgade 28 lsiands Bryg ge 5 STK. 100,00 ' Kom og hent det nye Zebra-blad... med værdikuponer og krydsordskonkurrence maksimale forhøjelse for et sådant badeværelse skulle være 300 kr. pr måned. Efterfølgende er sagen blevet prøvet ved Ankenævnet, der har stadfæstet denne dom. Forsøg :P-å forhandling Naturligvis tog beboerne i Nordens ejendomme dette resultat til efterretning. De ville heller ikke betale for meget for deres badeværelser. Beboerforeningen på Is lands Brygge (Bill) forsøgte at få Norden med på at tage en prøvesag på et badeværelse, og derefter regulere priserne efter dommen på samtlige badeværelser. Norden sagde i første omgang ja til dette udspil, der ville betyde, at man ville være fri for at skulle føre en masse ens sager, med en masse besvær til følge. Senere meddelte Norden dog, at de ikke ville være med til en sådan løsning, og at beboerne bliver nødt til at føre alle sagerne enkeltvis. En grund til denne ko vending kan være tænkepausen. Norden har nok vurderet, at mange lejere ikke tør føre en sag, og at der derfor vil være færre penge ude at svømme i tilfældet af, at lejerne vandt sagen, end hvis man indgik en aftale. Beboerne som gidsler Desværre meddeler Norden også, at de nu vil stoppe for alle nye moderniseringer. Officielt begrunder de det med, at de jo ikke kan være sikre på at få dækket deres omkostninger ind, da Huslejenævnet efterfølgende kan gå ind og ændre på prisen. Synspunktet kunne være rigtigt, men da pisen for de badeværelser, Norden laver i dag er faldet til under det niveau, Huslejenævnet har bestemt, er der ikke hold i denne begrundelse. Bryggebladet bad direktør Finn Rønberg forholde sig til dette synspunkt, men han ville ikke kommentere det nærmere. Bill mener, at det nærmere skal ses som et forsøg på at tvinge beboerne fra at føre sagerne i Huslejenævnet, og at det er urimeligt at holde andre beboere som gidsler, når man sagtens kan lave badeværelser til den godkendte pris. Prisen kan holdes For at få bekræftet, at der kan laves badeværelser, hvor moderniseringsforhøjelsen holder sig indenfor de urlstukne rammer, har Bryggebladet kontaktet Huslejenævnet. Badeværelserne koster i færdig form alt incl. ca. 37.000 kr. ifølge entreprenøren Leif Johnson. Derfra kan trækkes ca. 9.000 i opnået statstilskud (stadig ifølge Leif Johnson). Herefter er nettoprisen kr. 28.000. Den årlige ydelse er ifølge Huslejenævnet 12% af nettoprisen, altså skal der betales 280 kr. pr. måned i forbedringstillæg. Beløbet er under grænsen, og Norden kan derfor roligt fortsætte med at lave badeværelser uden risiko for, at miste noget på det. Koster lo jobs Hidtil har en lokal håndværker, entreprenør Leif J ohnson, stået for installeringen af badeværelserne. Det har betydet, at firmaet har fået et godt kendskab til ejendommene og har været i stand til at udføre jobbet godt og rationelt. Det. har også betydet, at man var i stand til at nedsætte prisen på badeværelserne ganske væsentligt. Priserne faldt nemlig for et år siden, så de passede ret nøjagtigt til Huslejenævnets maksimumsgrænse. Fortsættes side 3 Havneparken ikke eksproprieret Bryggebladet kunne i det første nummer fortælle, at Havneparken var ved at skulle skifte navn. I den anledning spurgte vi ivrigt, om det betød, at kommunen nu ville gå ind i driften af parken. Det ser nu ikke ud til at være tilfældet. Kommunen har ingen aktuelle planer i den retning. På møde hos overborgmester Jens Kramer Mikkelsen spurgte Islands Brygges Lokalråd om, der var nogle tanker om kommunens indgåen i driften. Det kunne overborgmesteren afvise. Heller ikke borgmester Thm Ahlberg kender noget til planer i den retning. Hans parti SF har i Borgerrepræsentationen foreslået at Islands Brygges Havnepark kommer til at hedde ~ '~ William Heinesens park. Bryggebladet spurgte Thm Ahlberg, om han ikke burde have spurgt på Bryggen, om det var i orden med dette navn. Det kunne jo være, at de, der havde lavet Havneparken, også gerne ville have noget at skulle have sagt? Dertil svarer Thm Ahlberg: - Det er i største respekt mod de, der har lavet denne park, at vi vil opkalde parken efter William Heinesen. Islands Brygge har jo en vis tilknytning til det Nordatlantiske, og man kan ikke finde en ypperligere repræsentant for denne del af verden end William Heinesen. Jamen burde man alligevel ikke haue spurgt de loka le? - Ethvert politisk parti har ret til at stille forslag, vi vil ikke lade os censurere. Ved du om kommunen agter, at gå ind i driften af Havneparken? - Det har jeg ikke hørt noget om. Noget tyder på, at politikerne ikke vil hjælpe bryggeboerne med deres havnepark, men alligevel ikke har noget imod at bruge den på anden vis. uic DerforNej den IB.maj ARVENEFrER SOYAKAGEN Side2 I et 2-3 l<m bredt bælte ud for kysten fra Vedbæk i nord til Avedøre i syd er det forbudt at fange torsk og skrubber. Årsag: Fiskene er uegnet som menneskeføde på grund af kviksølvforurening. Side3 Moske opsagt Planerne om et islamisk kulturcenter og en moske på Faste Batteri er nu definitivt faldet tiljorden Side5 Om idræt på Bryggen Læs Bryggebladets interview med kulturborgmester ThmAhlberg Indianere i Gimle Side6 Thrsdag d. 27. maj er der forpremiere på Peter Elsass' nye film rejsen tilbage igimle. Side B Biblioteket Biblioteket på Islands Bryg ge har fået nyt beholdningsregistreringssystem. Og hvad laver brugerrådet? Side9 Storsucces Sådan gik det med kræmmermarkedet som for nylig blev afviklet på Ny Thjhusgrunden i anledning af Bryggens Børne- og Ung domscenters 25 års jubilæum. Bagsiden

2 Så langt så godt u sidder nu med Bryggebladet nummer 3, D det vil sige, at der nu er udkommet 4 Bryggeblade inkl. særnummeret. For os der udgiver bladet, har det været en spændende periode. Ville vi være i stand til at efterleve de meget høje krav, vi stiller os selv? - Eller ville opgaven være uoverkommelig? - Ville vi overhovedet kunne få avisen til at løbe rundt økonomisk? Når vi selv skal gøre op, synes vi, at det er gået godt. Ikke perfekt, men i hvert fald godt nok. Økonomisk set kunne vi dog godt bruge lidt mere kapital, men vi tror at annoncørerne er ved at få øjnene op for os, så den side også vil komme i orden. N u vil vi da også gerne høre, hvad vore læsere mener. Vi har hørt mange tilkendegive, at det er dejligt med en lokalavis på Bryggen, hvor der ligefrem er noget læseværdigt i stedet for kun annoncer. Vi har også fået et læserindlæg (se andetsteds i avisen), der absolut tilkendegiver, at læseren er uenig med Bryggebladet, og det er vi også glade for, idet vores avis er åben for debat. Bryggebladet modtager yderst gerne læserindlæg. Både ros og ris og debatoplæg hilses velkommen. Så hvis du har noget på hjerte, så skriv til os. Nogle få læsere har givet udtryk for, at vi er for lokalt orienterede og navlebeskuende. Det forbeholder vi os vores ret til. Bryggebladet tager stilling til de ting, der influerer på vores nærområde. Derfor siger vi: Ja til bedre idrætsfaciliteter på Islands Brygge,selvom Københavns Kommune mener, at der er andre områder, der har det værre, og at der ikke skal være idrætsanlæg i alle bydele. Ja til at skolen på Islands Brygge udbygges til en hel skole, hvor børnene kan gå i hele deres lo-årige skoleforløb. Hvorfor skal vi have Københavns eneste småbørnsskole? Ja til en modstand mod at lægge et metadoncenter i vores lokalområde - et af landets tættest bebyggede bydele. Hvorfor vil kommunen ikke ofre lidt ekstra og lægge centret i et randområde med en lille beboelsesprocent. a til at kommunen går ind og vedligeholder J vores havnepar k, der er på vej i slem forfald. Affald hober sig op, planter visner og jorden bliver slet ikke plejet. Hvorfor vil kommunen ikke tage sig af dette? a til at beboerne skal have mulighed for at få J badeværelser i deres lejligheder. Men de skal ikke betale for meget for dem. ryggebladet har også en holdning til afstemningen den 18. maj, og hvad det angår, er vi B ikke så overbeviste om, at svaret er Ja. BRYGGEBLADET 11. maj 1993 Nej og atter Nej Vi stemmer om det samme en gang til, da det er Maastrichttraktaten der endnu engang er til folkeafstemning Det mest utrolige, der er blevet sagt om folkeafstemningen den 18. maj, er påstanden om, at det er noget helt andet vi skal stemme om, end det vi stemte om den 2. juni sidste år. Og det på trods af at der ikke er flyttet eller fjernet et komma i Maastricht-traktaten. Det er imidlertid netop denne traktat, vi endnu engang skal stemme om. Edinburgh-aftalen ændrer ikke en tøddel ved dette faktum. Det såkaldte nationale kompromis er blevet det helt store dyr i åbenbaringen for de partier, der ikke har deres vælgere bag sig. Det nationale kompromis er ikke andet end en fælde, der skal få befolkningen lokket ind i Unionen. Konsekvenserne Et fornyet Nej den 18. maj vil endeligt forkaste Maastricht-traktaten. det skyldes ikke mindst, at den engelske regering har givet sit ord på, at den vil respektere det danske Nej og undlade at ratificere traktaten. Maastricht-traktaten vil Beboerhjørnet - bryggeboernes mødested Vi har altid tid til en sludder og en kop kaffe. Vi har åbent: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag SANGGIÆDE: MIN RØST ER IKKE SKABT TIL SANG, LIDT TRIST- FOR VED I HVAD, FOR MIG DET HÆNDER, GANG PÅ GANG, NÅR JEG GÅR GLAD I BAD, SÅ SYNGER JEG, FOR FULDE BRØST, SOM OM JEG VAR TENOR, MEN STRAKS, MAN STOPPER SÅ MIN LYST, FOR ENSOMT EJ JEG BOR,. MAN TRUER MIG MED POLITI, OG SAGEN DEN ER KLAR, MIN SANG DEN KAN MAN IKKE LI', JEG ER VIST KUN TE'NAR: K Sjøgren, februar 1992 Ener gifarnets krystalbutik Thorshavnsgade 6 - kld. tlf.3157-8621 v/karin Bom Jeg har et stort udvalg' i: K1)'staller og Stene Urtetheer Vitaminer og mineraler Naturcremer og shampoo Du kan også få en vitamin/mineral-balancetest for kun 50 kr. derfor ved et Nej definitivt være død og dermed give unionsbestræbelserne et alvorligt nederlag. Vi, danskere, kan således bremse Unionen, og det vil være i de europæiske folks interesser og ønsker. Ved et fornyet Nej påstås det af ja-sigere, at Danmark vil blive isoleret og smidt ud af EF. Hvilken løgn! Ved et ja vil konsekvenserne derimod blive uoverskuelige for det europæiske folk. Det skyldes i høj grad, at det ikke er den brede befolkning i de europæiske lande, Unionen er til gavn for. Unionen er derimod strikket sammen for de store kapitalinteresser og -monopoler, hvilket betyder, at det europæiske folk vil blive ramt på levevilkårene og ved større arbejdsløshed. Dette er ikke skræmmekampagne, men en konklusion som EF-rapporten The European Challenges Post - 1992«, lavet af EFkommissionen, drager. Her fremgår det, at frem til 2010 vil der blive lav vækst og kronisk høj arbejdsløshed. Så tro ikke ja-sigernes udokumenterede påstand om, at vi får flere jobs, hvis vi stemmer ja. Ved et ja til Unionen vil EF-direktiverne og EF-harmoniseringerne tage til og bevirke, at vi må sige farvel til den danske velfærdsmodel. Et ja vil få negative konsekvenser for alle på overførselindkomster, og det lige fra pensionister til dagpengemodtagere.det skal netop tilskrives EF-harmoniseringernes virkninger, der vil bevirke et lavere socialt niveau i Danmark. Nej og atter Nej Tro ikke ja-sigerne, når de lover guld og grønne skove, og tro hverken på deres trusler eller løfter. Og tro ikke på klicheen«, når flere og flere ja-politikere opfordrer til at stemme ja med forstanden og lad følelserne blive hjemme, når du går hen for at stemme. At stemme Nej er sund fornuft for den, der ønsker et ordentligt samfund for den brede befolkning og vil give bureaukraterne, levebrødspolitikerne og kapitalinteresserne endnu et skud fra boven. Stem Nej den 18. maj. Niels Ole Nielsen, Gunløgsga<k 41,3th., medlem af arbejdsgruppen i komiteen»bryggen siger Nej til Unionen«Til Holger og konen Jeg ønsker I skal have at vide for efter at I har skiftet side så føler jeg mig dybt skuffet over at være blevet bluffet så jeg håber den 18. maj at mange fra SF igen stemmer NE~ Rita Vangebo, Islands Brygge 25 Vil Tonny Vangebo udafef? I sidste nummer af Bryggebladet redegør Thnny Vangebo i 11 punkter for ting, som han ikke vil finde sig i og som leder frem til, at han vil stemme nej d.18. maj. Det er interessant, at de fleste af de ting Thnny Vangebo ikke vil finde sig i, er ting, der intet har noget med Unionen at gøre. Både bananer, sommerhuse, jordskælvshjælp, penge til psykisk syge i Grækenland, standarder for el-artikler, olie og naturgas, tilsætningsstoffer og værtsstøtteregler er jo netop ting, der allerede ligger indenfor EF's rammer. For nogle af os er pointen i Unionen at få politisk kon. trol med kapitalens spil i Europa, der har frembragt de ting Thnny Vange bo næ v- ner. Men måske er det EF Thnny Vangebo ikke vil have? Ritt Bjerregård har vel ret til at pointere, at det må være vigtigere at diskutere de politiske følger af et ja eller et nej d. 18. maj end et uløseligt slagsmål om aftalens juridiske holdbarhed for EF-domstolen og l eller den internationale domstol i Haag, der i bedste fald blot lægger låg på den egentlige debat, som Thnny Vangebo tilsyneladende er enig med mig i, mangler. Og endelig et spørgsmål til Thnny Vangebo: Hvem vil forhindre dig i at være dansker og royalist, tvinge dig til at lære tysk og nedlægge Mindelunden? Mathias Marcussen, Egilsgade 51

11. maj 1993 BRYGGEBLADET 3 ARVEN EFfER SOJAKAGEN Skal16 tons kviksølv forblive i havnen? I et 2-3 km bredt bælte ud for kysten fra Vedbæk i nord til Avedøre i syd er det forbudt at fange torsk og skrubber. Arsag: Fiskene er uegnet som menneskeføde på grund af kviksølvforurening. Kviksølvforgiftning hos mennesker kan fremkalde permanente sygelige forandringer med skader på synet, bevægelseskoordineringen og ligevægten. Indtagelse afkviksølvforurenet fisk er særligt farlig for gravide kvinder, eller rettere for fosteret, som risikerer at blive mentalt retarderet med kramper og lammede hjernenerver. Ugentlig indtagelse af blot 200 gram af de mest forurenede fisk fra Øresund er nok til at fremkalde sådanne fosterskader. For voksne mennesker skal der mere til - man skal formentlig spise mere end et kg af de mest forurenede Øresundsfisk om ugen, før der er fare på færde. Kviksølvet i fiskene stammer først og fremmest fra Københavns havn, hvortil Dansk Sojåkagefabrik tidligere udledte store mængder kviksølvholdigt spildevand. Man gætter på, at fabrikken har udledt omkring 50 tons kviksølv til havnen gennem årene. En stor del af det er udledt til havneområder syd for Islands Brygge, som nu er inddæmmet og opfyldt, men målinger tyder på, at ca. 16 tons kviksølv stadig befinder sig i havneløbets bundlag, hvorfra det langsomt frigives og føres med vandet ud af havnen. Meget langsomt. Kun 64 kg kviksølv føres hvert år ud af havnen, og her er også medregnet 12 kg fra andre kilder, først og fremmest eksisterende spildevandsudledninger. Medmindre der gøres noget for at løse problemet, kan de omkringliggende farvande altså godt afskrives som fiskeområde nogle århundreder endnu. Kommunen harenplan På Københavns rådhus har man imidlertid netop godkendt en såkaldt vandområdeplan, som sigter på at genskabe havnen som et rent og levende vandmiljø til gavn for såvel dyr og planter som for menneskelig udfoldelse. Et led i planen er at bringe kviksølvudsivningen fra sedimentet (bundslammet) til ophør. Planen. blev indstillet til godkendelse af et enigt miljøudvalg. Det konservative medlem af udvalget fandt det dog ikke dokumenteret, at kviksølvforureningen var et problem, og mente, at man skulle lade sedimentet ligge i fred. Men det er nu heller ikke uden problemer at gøre no- get ved tingene. Problemerne er både af teknisk, juridisk og økonomisk art. De billigste og mest primitive foranstaltninger, såsom at lukke for vandgennemstrømningen i havnen eller dække de forurenede bundlag til, finder kommunen ikke tilfredsstillende. I den anden ende af skalaen findes metoder til at trække kviksølvet ud af sedimentet, men der er tale om teknologi, som endnu er på prøvestadiet og indtil videre ekstremt bekostelig - det ville blive en investering i milliardklassen. Planen anbefaler derfor en bortgravning af det forurenede sediment. Dette er heller ikke uden problemer; dels vil der under arbejdet ske en væsentligt forstærket udvaskning af kviksølvet - mellem 40 og 250 gange stærkere end normalt - og dels skal det bortgravede sediment jo deponeres et el- ler andet sted, og så er spørgsmålet, hvad der er mest betryggende. Dyrt er det under alle omstændigheder: Op imod l mio. m3 skal bortgraves og deponeres, og de samlede omkostninger skønnes til mellem 100 og 200 mio. kr. Ansvaret forsvinder Og så kommer spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen. Er det ØK, som ejede sojakagefabrikken, er det kommunen, som tillod udledningen af fabrikkens kviksølvholdige spildevand, eller staten, som har overhøjhedsretten til havene, og muligvis kan betragtes som grundejer? Københavns kommune, der som bekendt er flad, mener det sidste, men den opfattelse deles ikke af Miljøministeri~t. Hertil kommer, at kommunen slet ikke har beføjelser til at pålægge nogen at foretage en oprensning. Alt i alt er lovgivningen på området således uklar. Kommunen har derfor besluttet at indlede forhandlinger med staten og Københavns Havnevæsen for at finde frem til en brugbar køreplan for oprensningsårbejdet, men der skal givetvis slås nogle politiske slag, hvis det hele skal udvikle sig til andet end et fromt håb. Indtil videre er der i hvert fald ingen, der har forpligtet sig til at tage del i ansvaret, og planens chan-, cerfor at komme videre end til skrivebordet illustrere~! måske meget godt af, at overborgmesterens afdeling anbefalede planen med henvisning til, at den ikke er økonomisk forbindende for kommunen. En endelig beslutning afventer dog under alle omstændigheder resultaterne Kviksølvet i havnen er bare et af de spor, Dansk Sojakage fabrik har sat efter sig i omgivelserne. Bryggebladet vil i kommende artikler se på flere af disse efterladenskaber. af et igangværende teknisk undersøgelsesprogram, der forventes at vare flere år endnu. Mens der ventes, må Københavns Havnevæsen i øvrigt leve med, at man ikke får opfyldt et mangeårigt ønske om at sløjfe slusen ved Sjællandsbroen. Havnevæsenet betegner slusen som en museumsgenstand, der i mange år ikke har haft praktisk betydning for havnedriften. Slusen holder vandets strømhastighed i havnen nede, og det har idag først og fremmest miljømæssig betydning, idet en forøgelse af den vil medføre en endnu stærkere forøgelse af kviksølvudvaskningen. Drift og vedligeholdelse af sluseanlægget koster havnevæsenet ca. l mio. kr. om året, men kommunen modsætter sig e'\ nedlæggelse af anlægget, så længe miljøproblemet ikke er løst. max Badeværelser... (forts.)... For Leif Johnsons firma betyder stoppet for badeværelser, at man nu er nødt til at have 10mand mindre i arbejde, hvilket er beklageligt i en tid med mange arbejdsløse. Da Bryggebladet spurgte direktør i Norden, Finn Rønberg om det ikke betød noget, var hans kommentar: - Det kan vi ikke tage os af, vi er ikke forlovet med nogle håndværkere, og det her er bare almindelig kalkulation for os! Kedelig udvikling Bryggebladet har talt med Leif Johnson om situationen. -Det er en meget kedelig udvikling, der her sker. Vi har virkelig været glade for dette stykke arbejde. Vi bliver altid mødt af glade kunder, der virkelig glæder sig over deres nye badeværelse. Vi har nu i 7 år installeret badeværelser i ejendommene, og virkelig opnået en ekspertise, som nødig skulle gå tabt. Og jeg synes, at det er uheldigt, at beboerne nu vil anlægge sager for nogle gamle badeværelser. Når man har indgået en aftale, bør man også holde den. Jeg håber virkelig, at beboerforeningen og Norden kommer til en fornuftig løsning, så det ikke forhindrer andre beboere i at få et badeværelse, slutter Leif Johnson. Beskyttelseslov Det synspunkt er alle dog ikke enig i. Lejeloven er i sit grundprincip en beskyttelseslov for lejerne, således at huslejeniveauet ikke stiger alt for voldsomt. Hvis det var helt frit, at lave aftaler om moderniseringer ville det hurtigt resultere i meget store huslejestigninger. I en situation med mangel på lejligheder ville det kunne betyde, at en lejer var rede til at acceptere enddog meget høje tillæg bare for at få en lejlighed. Det ville så betyde, at huslejeniveauet ville stige helt ukontrolleret. Som et helt yderligtgående eksempel kunne man forestille sig, at en udlejer satte en god ven ind i en lejlighed, modemiserede lejligheden og tog en kæmpeforhøjelse for det. Denne aftale ville så betyde, at lejligheden for fremtiden ville koste en enorm husleje også for fremtidige lejere, da en moderniseringsforhøjelse jo følger lejemålet til evig tid. Det er altså ikke helt uden grund, at man ikke kan aftale-sig til alt på huslejeområdet. 100-vis af sager i vente Truslen fra Norden om stop for fremtidige modernise- ringer betyder dog ikke, at lejerne ikke vil føre sager om de gamle badeværelser. BIB anbefaler således alle lejere, der betaler mere end 300 kr. i forhøjelse for deres badeværelse i en to- værelses lejlighed, at henvende sig til deres beboerforening for at få sagen prøvet ved Huslejenævnet. Det gælder også beboerforeningen Egilshus, hvis formand, Lisbeth Eriksen udtaler, at man selvfølgelig skal rejse disse sager. - Det er yderst vigtigt, at vi som beboere kæmper for, at vores husleje ikke stiger for meget. På vores generalforsamling for nylig fik bestyrelsen fuld opbakning til fortsat at arbejde for at holde huslejen på et rimeligt niveau, siger Lisbeth Eriksen. Der er derfor noget, der tyder på en masse huslejesager i den nærmere fremtid, hvis altså ikke Norden besinder sig og indgår en fornuftig aftale om afvikling af situationen. uic COMBI-TASKE Sidetaskel indkøbstaske Kan foldes sammen Med lynlåsrum Rumindhold: 18ltr. 195,- BRYGGEN'S CYKLER Isafjordsgade 10, Telefon 31 57 07 66 Mandag-fredag kl. 8.00-17.30 Lørdag kl. 9.00-14.00

4 BRYGGEBLADET 11. maj 1993 Navn: Adresse: Løsning på krydsen kan afleveres i Beboerhjørnet. Leifsgade 7 til og med søndag den 16. maj. Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 100 kr. til EDEKA v/per Toft. Vi offentliggør vinderen i næste nummer, som udkommer den 25. maj. Krøllejern BRAUN varmluft Normalpris 189, Bryggepris Plak-Control BRAUN Bryggepris 689,- Ff;lt.l-'(~- li:l~- P~~~<. FoR- ~1lT l!! l L (K> RK.) P u;~ V~i ~ 1-'li~!:> f ILt\ 'r,"(.)ejm \ll)lh,j. 'llll\lvo;?l..,l.lvl t\~ IJ~r,Tl:tJ~t) Ewu- VÆ.~- I"'II)MLvi~K ER ).le ~ FRIHID ~ \i'n-!."'111 ~Ltt.l HUt\tiQ.- f'tlbll '\o bt\ As 1-lvLI:)T'e V~b Let& To \l'. VA\11) Ib& l ~Æ.Rk '111Nb farve\ "'~ ~ tjo~ ~Ute; l(ollt 'il l> &At-J~ ~Ht1 -- 1\o )L Piv~ 1'\ot:IE!tM. ~sf-o~ ~n "- H E!) 1Ul)flllll.T RiT!. LAwt)\ V//. N l t)- N '-t'\ Silibi l INST"ll ~ E»- ~~M4~ ~ W'l!.l.E. ~ SjUUr?,11-JbE. ~Ibi ' Oltt) UV"-1 QJ' ~R~WV. kilting le!aut. ainstallallllr...,. ~. Telefon ARTIC 30 Telefon KIR K Classic m/ disp. Bryggepris 345,- Bryggepris 975,- rriff.. o_: Kilting El-køb "'- lsafjordsgade 4 2300 København S Telefon 31 54 56 91 1 E ::;:ar~ Telefax 31 54 56 86,. ~"W'1UD l ~k; t TM.\( f-olt f.t.tte:it lal F U<:,. L f-r. l- VAl--ti)- TRANS- M.'T- 1'\I~U.. ø Rut-\~L -t- ';It-IlT Vægmaling, hvid, 10 ltr. 170,00 kr. Glasvæv, l x 25 m., pr. rulle 200,00 kr. Vævklæber, 5 ltr. 58,00 kr. Bordplader, fyr 30 mm. x 62,5 cm. bred pr. lb. m. 249,00 kr. Bordplader, bøg 27 mm. x 62,5 cm. bred pr. lb. m. 310,00 kr. Bordplader, laminat ml postform eller bøgeforkant 61 x 300 cm. pr. stk. 425, 00 kr. ~=:==~ ~f!..~:. J AniHerivej 75, 2300 København S Tlf. 3157 47 56, Fax 31 57 47 78 Piger og drenge søges Har du lyst til at tjene lidt penge? Vi skal have uddelt nogle blade i denne uge. Hvis du er interesseret i at få mellem 35 og 50 kroner for at dele ud i 1 O opgange, så ring til os i Beboerhjørnet!! Tlf: 32 96 28 53 eller kom selv forbi i åbningstiden Hftr du faet Amagerbankens gratis cl1eck hæfte? Man~e overvejer i denne tid at sktfte bank. En del tøver lidt - for hvem ved, hvordan den nye bank er? Amagerbanken har udgivet et checkhæfte, som gør det muligt for dig at se os lidt an - uden der for alvor kommer penge mellem os. Checkhæftet rummer en række værdichecks, gode tilbud og en konkurrence med flotte præmier. Tilbudene er smagsprøver på Amagerbankens produkter og service. Checkhæftet kan naturligvis også benyttes af alle, som i forvejen er kunder i Amagerbanken. K ig ned i nærmeste Amagerbank og få et eksemplar ganske gratis. Eller ring på nedenstående nummer, så kommer checkhæftet med posten. Amagerbanken ~ lsiands Brygge 3 Telefon 31 95 63 27

11. maj 1993 BRYGGEBLADET 5 Moske-kontrakten opsagt Planerne om et islamisk kulturcenter og en moske på Faste Batteri er nu definitivt faldet til jorden Komiteen bag projektet har i 12 år haft lejekontrakt på arealet. Ud over den årlige husleje på 1.000 kr. - et symbolsk beløb, som svarer til hvad andre trossamfund uden for folkekirken betaler - har komiteen svaret ejendomsskatter i en størrelseøorden af en halv million kr. om året. Thgningerne til projektet har ligget klar i flere år, og Københavns kommune udarbejdede for nogle år siden den lokalplan, som var nødvendig for at gennemføre det. Men pengemangel, intern strid om magten i komiteen og uenighed blandt menige muslimer om, hvorvidt man overhovedet ønskede projektet gennemført, har hidtil stået i vejen. Lejekontrakten var uopsigelig indtil Ar. 2031, men den 28. april opsagde Forsvarsministeriet, som ejer arealet, kontrakten af den simple grund, at lejen på 1.000 kr. for 1993 ikke var betalt. Lejen forfaldt i slu~ ningen af 1992, men da mi- nisterlet efter gentagne rykkere intet havde hørt fra komiteen, sendte man til sidst en opsigelse med øjeblikkelig virkning. I betragtning af lejens symbolske størrelse og i betragtning af, at fristen for betaling af de væsentligt større ejendomsskatter ved flere tidligere lejligheder er blevet overskredet lige så længe, ligner det en ny og strammere kurs fra Forsvarsministeriets side. Hertil siger kontorchef i ministeriet, Susan Nissen: - Sådan kunne man måske godt tolke det, men det er der nu ikke tale om. Lejekontrakten har hele tiden kunnet opsiges, hvis der ikke skete noget i projektet inden et år. Det har vi taget lempeligt på, for det handler selvfølgelig også om diplomati, og komiteen skulle også have mulighed for at komme i gang, men nu har projekt og lokalplan ligget klar i et par år, uden at der er sket noget. Og der mener vi så, at netop fordi lejen er sat så lavt, at den kun har symbolsk betydning, så må man også tage den symbolske betydning alvorligt. -For os handler det selvfølgelig ikke om de 1.000 kr., men om, at den udeblevne betaling og de ubesvarede rykkere må tages som udtryk for manglende interesse fra komiteens side. Og i den situation er det klart, at så kan vi sagtens finde på noget bedre at bruge arealet til. Eller rettere, vi kan ikke selv bruge det, men vi er interesseret i at sæ lge det. I har måske allerede henvendelser fra interesserede købere? - Nej, nu er det med opsigelsen stadigvæk helt nyt. Desuden siger lokalplanen jo, at der skal bygges moske og islamisk kulturcenter på arealet, og det har jegsvært ved at forestille mig andre, der har lyst til, siger Susan Nissen. I Islands Brygges Lokalråd hilser man den nye udvikling velkommen: - Men ikke ubetinget, siger formand Poul Jensen, det kommer jo an på, hvad arealet så skal bruges til. Vores indsigelse mod moske-planerne havde jo ikke noget at gøre med, at det lige netop var en moske, man ville bygge - for os handler det ganske enkelt om, at så længe der ikke i kommuneplanen er taget højde for de mange presserende behov, vi har påbryggen,ja, så kan vi ikke acceptere, at de få ledige byggegrunde i området bruges til ting, der ikke har nogen som helst lokal betydning. -Vi har gennem årene peget på Faste Batteri som et velegnet areal til placering Moske-grunckn har ligget bag hegn i tolv år. Hvad skal der nu ske med den? af forskellige institutioner, ikke mindst den svømmehal og badeanstalt, som Sund By-gruppens rapport også slår til lyd for. Jeg har noteret mig, at Hamid el Mousti (socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, red.) nu også taler varmt for en svømmehal på arealet, og det vil da være glæ deligt, hvis det ikke viser sig at være valgflæsk, slutter Poul Jensen. HAVNENS PIZZABAR ALLE PIZZA 30 KR hver dag 11.00 til16.00 Øvrige frokost-tilbud Frokostpizza ml tomat, ost, skinke, champignon 27, Lasagne ml kødsauce 21,- Spaghetti ml kødsauce 21,- Havnens Bøf ml pommes frites, salat & dressing 21, Fiskefilet ml pommes frites, salat & dressing 21,- Havnens Pizza- & Grillbar. Islands Brygge 23. 2300 Kbh. S. Åbningstider: Man - fre 11.00-23.00 Lør - søn 13.00-23.00 Dankort modtages Ænder på afveje Disse to ænder ved ikke rigtig, hvor de bor. Først blev de set gående rundt på kørebanen i Egiløgade, så al trafik måtte holde tilbage. Derefter flyttede de ind i gården i Hillfeldts ejendom. Da de ikke så ud til at kunne komme ud igen, blev der sendt bud efter Falck. Men så flygtede ænderne altså også. Vi må håbe, at de nu har fundet et mere passende hjem. Det har varet længe, o NU HARVIABENT IGEN.l Levenae musik_!j{yggecig stemning ØL SNAPS OG BITTER Enhedspris hele dagen KUN KR. lo,- CAFEISLAND Vestmannagade 2, 2300 Kb h S, Telefon 32 96 O l Il Åbent man.-fra, 9-21. Iør.-søn. 9-20

6 BRYGGEBLADET 11. maj 1993 Afviser tanken om idrætsanlæg Kultur- og idraetsborgnnester Tom Ahlberg (SF) fortabiler til Bryggebladet, at der ikke er brug for større idraetsanlaeg på Bryggen Der er ikke noget, der tyder på, at Islands Brygge vil blive forsynet med idrætsanlæg i de næste mange år. I en samtale med Bryggebladet giver 'Ibm Ahlberg udtryk for, at Islands Brygge ikke har bi'1jg for et større forkromet anlæg. Tom Ahlberg, lokalrådet har i deres Sund By plan fremhævet fire placeringsmuligheder for eventuelle idrætsanlæg, hvad siger du til dette? -Jeg mener ikke, Islands Brygge har brug for et større forkromet anlæg til idræt. Vores politik er ikke, at alle bydele skal have større idrætsanlæg, eller at der ikke skal være samme tilbud i samtlige bydele. De store anlæg er lidt tilfældigt placeret, men dækker hele byen rimeligt godt. Vi har store specialeentre rundt om i byen f.eks har Islands Brygge et af landets bedste skyttecentre. Borgerne kan så tage til disse centre og dyrke idræt. Jamen, børnene på Is lands B rygge har jo ikke stor gavn af et skyttecenter, og for dem er der langt til en fodbold eller håndboldklub? - Islands Brygge har langt bedre forhold end andre bydele, f.eks. Nørrebro og Vesterbro. Der ligger jo boldbaner tæt på i Sundby f.eks. Kløvermarken og Fælledbanerne - som sågar formelt set er samme bydel som Islands Brygge. Vi vil hellere arbejde på at få indpasset små idrætsanlæg, hvor børn og også voksne kan lege og dyrke idræt i det små, hvilket jo også er det, lokalrådet fremhæver i deres Sund By plan. Hvis borgerne så vil dyrke idræt i organisationer, må de henvende sig til de mange klubber, der ligger i nærheden. Politiskolen kommer jo snart til at ligge hen, når de inden for en kort årrække flytter ud til Tåstrup. Hvordan ser du på mulighederne for, at politiskolen så kan blive brugt til idrætsformål for bryggeboerne? - Det er afhængigt af økonomien i det. Københavns kommune planlægger for øjeblikket at bygge et stort musikhus ved det gamle bryghus lige bag færgen Sjælland til en pris af 400 mill. kroner. Der ville kunne laves mange idræts anlæg for de penge til gavn for byens beboere? - For det første ville vi ikke kunne få et statslån til Børnene på Bryggen må fortsætte med at dyrke idræt på enafde få og små pladser, der findes. idrætsanlæg, og Københavns borgere vil jo også få stor glæde af et musikhus. Selvom det bliver finansieret med et statslån, er det alligevel kommunens borgere, der skal betale regningen. Tror du ikke de ville få mere ud af deres penge ved anlæggelsen af idrætsanlæg? - Der er ingen sammenhæng mellem disse ting. Musikhuset er et ældgammelt ønske om at styrke hele musiklivet i København. Det bliver den første nye kulturbygning siden Det ny Teater i 1908. Der er bygget mange idrætsanlæg siden. Du talte om muligheden for anlæggelsen af mindre anlæg, hvordan skal befolkningen på Islands Brygge komme videre i deres bestræbelser på cu få skabt disse? -Jeg vil foreslå at Lokalrådet kommer med et udspil til mig om, hvad de ønsker. Så vidtjeg ved, er der aldrig kommet et idrætspolitisk udspil fra Islands Brygges side, og et sådant ville muligvis kunne give resultat. l øvrigt vil ideen om at få benyttet parkeringspladsen ved Snorresgade have en rimelig chance for at kunne realiseres, da kommunen hellere øer brugt midler til etablering end risikoen for en masse driftsomkostninger. Jeg vil derudover sige, at jeg yderst gerne modtager råd og ideer fra lokalrådet på dette område, slutter borgmester 'Ibm Ahlberg. Lokalrådet ikke enig Ifølge 'Ibm Ahlberg skal Islands Brygge altså ikke forvente at få hverken svømmehal, fodboldbaner eller andre idrætsanlæg. Ligesom der heller ikke var et løfte om at arbejde for, at en forladt politiskoleville kunnebruges. Dette er Lokalrådet ikke tilfreds med. Lokalrådet har et mindre udvalg, der arbejder på at bedre idrætsforholdene i området. Dette udvalg fortæller til Bryggebladet: - Det er da ganske rigtigt, at lokalrådet aldrig er kommet med et samlet idrætspolitisk udspil, men igennem årene har vi nu flere gange påpeget de ringe muligheder for idræt på Bryggen. Allerede i 1978 blev der udarbejdet et Jokalplansforslag fra vores side hvori indgik placeringen af idrætsanlæg på bl.a. Ny 'IØjhusgrunden. Og også i vores nye Gn~n By plan har idrætsmulighederne en høj prioritet, så der er gjort opmærksom på problemet. Vi er naturligvis ikke enig i synspunktet om, at der ikke skal være idrætsanlæg på Bryggen. Tiden vi lever i med mere stillesiddende arbejde, flere arbejdsløse og i det hele taget mere arbejdsfri tid kræver, at vi har en større mulighed for at bruge vores krop. Det er muligt, at der andre steder i København er endnu dårligere muligheder, men det er jo blot, fordi København som helhed er yderst ringe stillet. Der skal stadig arbejdes for idrætsanlæg på Bryggen. Idrætspolitisk udspil - Vi takker dog for borgmesterens udstrakte hånd, siger udvalget. Sammen med et idrætskonsulentfirma er Lokalrådet gået i gang med planlægningen af et projekt: Bevægelse på Bryggen der vil udnytte mulighederne på de pladser og rum, der allerede eksisterer. NAr vi er kommet lidt videre med planlægningen, vil vi henvende os til Thm Ahlberg, idet et sådant projekt jo ikke er omkostningsfrit. Vi vil også straks kaste os over udarbejdelsen af en plan for det rent idrætslige, hvori vi vil påpege mulighederne og behovet for idrætsan.læg og omlægningen af eksisterende pladser til idrætsformål, fastslår Lokalrådet idrætsudvalg. vie Omkring Gimles udlånspolitik Vi har fra Gimles bestyrer Birger Pedersen modtaget dette indlæg I sidstebbiartiklen,.jdræt forbudt var der en udtalelse, om at skolens gymnastiksal tit lånes ud til beboerforeninger, fordi»giroles udlånspolitik har gjort det for dyrt at holde møderne der«... Denne læsning gjorde mig naturligvis både ked af det og bekymret som bryggeboer og bestyrer i Gimle, idet det har været mit indtryk, at stort set alle Bryggens foreninger og grupper lejede sig ind i Gimle til rimelige priser. Jeg har i den tid, jeg har arbejdet i Gi m le kun modtageteen bekjagelse over _prisniveauet, som jeg mener at have forkjaret tilfredsstillende. Skoleinspektør Bagge udtaler til mig, at saludlånet på skolen andrager 6-7 møder på årsbasis, endda fordelt med flere af disse møder til samme forening, og at hans kendskab til Giroles udlånspolitik naturligvis stammer fra de, der henvender sig om lån. Le'eog~ånemuligheder Til forståelse og oplysning vil jeg derfor gerne bemærke: Giroles udlånspolitik er stort set fastsat af KUC, der administrerer alle medborgerhusene i København. KUC har som hovedregel, at ingen organisationer eller enkeltpersoner kan fritages for at betale leje ved brug aflokaler. Hvis en organisation eller enkeltperson anmoder om fritagelse for leje f.eks. til et lokalt offentligt arrangement, kan fritagelse bevilges efter godkendelse i styringsgruppen. Lejebeløbet betales herefter over Styringsgruppens ~fri del... D.v.s. at alle møder og arrangementer, der er af lokal, almen interesse med offentlig adgang, ikke betaler leje. Hvis derimod en lokal forening med begrænset tilknytning for samtlige bryggeboere, f.e.ks. en lejerforening eller antenneforening ønsker at bruge Giroles store sal med plads til440 personer, skal der betales en lejepris på 750 kr., fastsat af KUC d. 25/8-89 efter at salen fra 1981 havde kostet 500 kr. for lokale foreninger. Det skal bemærkes, at salen efter en møde på en våd, sjappet vinteralten ikke kan gøres ren for 750 kr. Pengene til rengøring, energi, personale o.s.v. tjenes ind på udlån til,.fremmede foreninger og organisationer til en væsentlig anden lejepris. Lokale foreninger og grupper kan også vælge at bruge mindre lokaler til mø der og arrangementer, hvilket er væsentligt billigere. Lejepriser oplyses derfor nedenfor. Fritagelse for lejebetaling Desuden kan lokale foreninger og grupper med aktiviteter for alle bryggeboere søge fritagelse for lejebetaling. Derfor lånes uden lejebetaling lokaler til bl.a. B ryggegyro nas tikken, Bryggens Kulturforening, Lokalhistorisk Forening og Arkiv, Fælledens Venner, Bryggeteateret, Rockbryggeriet, Brygge Tai Chi, Børnefilmklubben og Bryggens Pensionistforening. Debat på rette tid og sted J eg er ikke overbevist om lokaleprisen og øvrigt prisniveau pr. d.d. er rigtig, men det ville glæde mig meget, hvis prisniveauet i Gi ml e - i stedet for en passus i vores glimrende Bryggeblad om vore manglende idrætsmuligheder - blev taget til debat på et rigtigere sted, i Lokalrådet, uiedkuc eller på vores åbne styringsmøder i Gimle, hvor alle kan fremføre deres ideer og holdninger. Girole er på grund af husets historie og størrelse et Vejledende lejepriser for lokaler i Gimle tillokalt mødebrug: Mødelokaler ca. 20 personer (M3 og MS) Mødelokaler ca. 15 personer (H4 og H6) Mødelokale ca. 25 personer (H8) Mødelokaler ca. 40 personer (H3 og HS) Mødelokale ca. 60 personer (M1) Mødelokale ca. 80 personer (Lille sal) (Lille sal: lån/leje skal godkendes af styringsgruppen) Mødelokale ca. 400 personer (Salen) kompromis mellem lokal brug og brug af grupper og foreninger fra hele det øvrige København, men undertegnede vil gøre alt for at bryggeboerne får så meget, så billig, og helst gratis plads i huset som overhovedet muligt. M.v. h. Birger Petersen pr. aften: 1 00 kr. pr. aften: 65 kr. pr. aften: 65 kr. pr. aften: 75 kr. pr. aften: 200 kr. pr. aften: 200 kr. pr. aften: 750 kr.

11. maj 1993 BRYGGEBLADET 7 mærkedage tak tillykke med dagen Viet i Flintholm Kirke Birthe Spendrup og Henrik Petersen Så sprang Havneparken ud! Optagelse af hilsener til mærke- og fødselsdage er gratis. De skal være maskinskrevet eller med blokbogstaver. Stiles, meget game med foto, til BRYGGEBLADET Leifsgade 7 2300 København S BIBLIOTEKET I SLANDS BRYGGE INDBYDER TIL BRUGERRÅDSVALG TORSDAG DEN 13. MAJ KL. 19. - Har du en god ide til biblioteket. - Har du noget at kritisere vedrørende biblioteket. - Har du andet på hjertet. - Har du NU en god mulighed for at få indflydelse på dit biblioteks almindelige drift. -Du er altid velkommen til at spørge bibliotekets personale om. hvad et brugerråd egentlig er og hvad det laver. Læs også Ane Alstrups indlæg om brugerrådsarbejdet andet steds i bladet. Vel mødt. Brugerråd og personale ved Biblioteket Islands Brygge Har nogen set min dukke? Hun forsvandt fra mig i Njalsgade tirsdag den 27.4. Hun har en smuk blå & rød kjole på, en lille hat, og hun har lange sorte fletninger. Farmor og farfar har købt hende til mig i Italien, og jeg vil så gerne h a' hende tilbage! Ringtilmorogmigpå31571236 takl Hilsen Edith, 3 år Giv heldet en chance Nu kan De spille Online hos os. Vi har været på kursus og glæder os til at rådgive Dem, ikke mindst hvis De spiller systemer. Vi udskriver gratis servicekuponer. - -~------- -~- - - - -~r.lll LR~~ Skal VARELOTTERIETs næste million være din? Er du vant til at spille uden at få gevinst? - Så er der håb forude! VARELOTTERIET er det lotteri i Danmark der udbetaler flest ~!&,~ DET DANSKE ~ KLASSELOITERI Suemisvej 2 1927 Frederiksberg C 3135 0900 Vi har ledige sedler både til klasselotteriet og varelotteri et. Ring og hør nærmere. gevinster til spillerne. På 200.000 lotterisedler er der 121.992 gevinster, som udbetales kontant (crossed check) til vinderne. VARELOTTERIET skal tilbagebetale ca. 65% til spillerne. Denne procentsats er noget nær danmarksrekord. De to største spil i landet nøjes med at betale omkring 45% tilbage til spillerne. Du har altid mindst 3 chancer for gevinst på samme lotteriseddel, idet der er sidegivinster til alle hovedgevinster. EDEKA v/ PER TOFT ISLANDS BRYGGE 25 2300 S 31 54 07 05..,.KA Åben mandag til torsdag 7.00-19.00 Fredag 7.00-20.00 Lørdag 8.00-17.00

8 BRYGGEBLADET 11. maj 1993 ------------Aktuelt fra Hans Tausens Kirke------------ Sognepræst Peder Bak Dinitzen Gudstjenestel is te Tirsdag d. 11. maj kl. 19: Aftengudstjeneste Fabritius. Sogneaften, forårsfest Søndag d. 16. maj kl. 10: Peder Bak Dinitzen. Afskedsgudstjeneste. Reception åben for alle. Torsdag d. 16. maj kl. 1 O: Kr. Himmelfartsdag. Fabritius. Søndag d. 23. maj kl. 10: Fabritius. 25 år på Islands Brygge Sognepræst Peder Bak Dinitzen har den 21. april 1993 kunnet fejre sit 25 års jubilæum som præst ved Hans Tausens Kirke, og torsdag den 13. maj fejrer han sin 70 årsdag, hvor utroligt det end lyder, men det er ensbetydende med, at vi må sige farvel til en god og afholdt præst med udgangen af maj måned, og det er helt afgjort, at mange vil komme til at savne hans lyse sind og friske måde at tage tingene på. Her tænker vi specielt på hans store engagement i ældrearbejdet i sognet, som har været hans altafgørende»hjertebarn«. Med Peder Bak Dinitzen forsvinder der også en desværre snart uddøende type sognepræst, der altid har haft tid på næsten alle tider af døgnet til at tage sig af folks problemer, hvadenten de var store eller små, for for Peder Bak Dinitzen har kirken altid været bygget af»levende sten«, hvor samvær og samtale altid kom i første række, og paragraffer og regler kun skulle tages i anvendelse i yderste nødstilfælde. Derfor ved vi også, at Peder Bak Dinitzen har utrolig mange venner på Islands Brygge, der vil savne ham meget, når han nu tager sin afsked. Herfra skal der lyde en stor og hjertevarm tak for en stor og tro tjeneste ved Hansk Tausens Kirke. For at markere disse begivenheder, holder Peder Bak Dinitzen afskedsgudstjeneste Søndag den 16. mlij kl. 10 med efterfølgende åben reception, hvor alle er velkommen. Det skal yderligere nævnes, at der er foranstaltet en indsamlingsliste til en afskeds- og jubilæumsgave, hvor alle er velkommen til at påtegne sig. Dette kan ske ved henvendelse til kirkens kontor, Halfdansgade 6. Islands Brygges sogns menighedsråd. Skovturen d. 26. maj kl. 9.30 Går iår til Gyrstinge Skovkro v. Sorø. På udturen skal vi bl.a. se Knud Lvards Kapel, Haraldsted Kirke og den eneste rundkirke på Sjælland, Bjernede Kirke. Middagen vil iår bestå af: Kam som vildt m. valdorffsalat m. v. og isdessert. Efter middagen er der lejlighed for de friskeste at komme en tur til Sorø, hvor vi skal se Sorø Kirke og gå en tur i Sorø Akademis dejlige park. Evt. en afstikker til Fjenneslev Kirke. Derefter kaffe og hjemmebag og alm. hygge på kroen. Hjemkomst kl. ca. 17.30. Pris: 90kr. Billetter kan købes ved samværene og sogneaften eller på kirkens kontor. 'Ibrsd(!g den 27. maj klokken 18.30 vises først J orden er vores mor og efter en kort pause, kl. 19.30 er der forpremiere på psykologen, forfatteren og filminstruktøren Peter Elsass' nye film Rejsen tilbage i Gimle. Elsass har siden 1973 rejst rundt i Latinamerika 10-15 gange; her har han mødt forskellige indianske folk og deres hårde kamp for at overleve i en stadig grådigere verden. I videnskabelige artikler, aviskronikker, bøger samt i film har Elsass beskrevet indianernes overlevelseskamp som en kamp på liv og død. Samtidig har han påpeget, at detikke kun er mulinationale olie- Indianere i Gimle selskaber der undertrykker og misbruger indianerne, men at det er hele vores vækstorienterede civilisation, som han også selv er en del af. Efter filmen vil Peter Elsass være til stede og fortælle om indianerne og filmen. Da det er første gang han viser filmen for et større publikum, er han spændt på publikums kommentarer og håber på en spændende diskussion. Biblioteket og Bryggens Kulturforening, der står for arrangementet, er meget glade for at kunne have forpræmiere på filmen Rejsen tilbage, der til efteråret sættes op i Grand biografen. Engringo Allerede fra Elsass' første møde med indianerne har han været bevidst om sin rolle som giingo. I Latinamerika er gringo et skældsord for den hvide mand. Elsass har aldrig forsøgt, som mange europæiske latinamerikarejsende, at blive et med de indianske folk, men altid set sig selv som en del af den kultur, der i mere end 500 år har undertrykt de indianske folk. På hans første rejse i Latinamerika påtog han sig rollen som sendebud og rejste rundt med en båndoptager og indspillede forskelli- ISAFJORDSGADE 7 FRANK ONs.AGER ge indianerstammers klager og erklæringer for derefter at tage ind til hovedstaden og afspille båndene for embedsmænd og politikere. Endvidere afspillede han båndene for de forskellige indianerstamnier indbyrdes, for derved at vise de ofte små og meget isolerede stammer, at de ikke var alene. Resultatet af rejsen blev bogen lndianerliv, hvor han bl.a. kaldte indianerne for et spejlfolk og sagde, at»overlevelsesproblemerne for de indianske folk er sygdomssymptomer på udviklingen i vores eget samfund". 2300 KØBENIIAVN S TELF. : 31 95 OS 00 - KOBILTLF. : 30 33 41 84 ALI' l LAsE, SIKRING MM. UDFØRES DØGNSERVICE Sammen med et dansk filmhold har Elsass besøgt de indianere som medvirkede i Jorcum er vores mor og vist dem filmen for at høre deres kommentarer. Resultatet er højest overraskende, ja til tider morsomt uden dcjg på nogen måde at glemme den voldelige virkelighed, som indianerne lever i Siden sin første rejse i 1973 er Elsass gang på gang vendt tilbage til de samme indianerstammer, hvilket har medført, at der er opstået det tillidsforhold, der er forudsætningen for, at indianerne tillader, at man filmer i deres land. Elsass første film om indianerne Jorden er vores mor Jorden er vores m.or handltlr om Lo indianerstammer i Latinamerika og deres kamp for at overleve. Motione-indianerne i Venezuela, hvis indianske kultur og levevis næsten er totalt udraderet af katolske kappucinermunke fra missionsstationen Tucucos Engle, så de idag er afhængige af missionens nåde. Den anden stamme, Arhuarco-indianerne som bor isoleret oppe i Sierra Nevada bjergene i Colombia, smed i 1982 missionærerne ud af deres land, for at de kunne opretholde deres indianske kultur og levevis. Filmen er et solidarisk portræt af to indianske folk og et talerør for indianernes budskab om, at respekten for indianernes kultur og rettigheder er livsnødvendig for både indianerne og vores egen overlevelse. J orden er vores mor blev en succes, den gik pænt i biograferne, vandt flere priser og blev solgt til mange tv-stationer rundt om i Europa. Den vestlige verden kunne tilsyneladende bruge filmen til noget. Men hvad syntes indianerne om filmen? Hvad kunne de bruge den til? Det er hvad Elsass' nye film Rejsen tilbage handler om. Sammen med et dansk filmhold har Elsass besøgt de indianere som medvirkede i Jorden er vores mor og vist dem filmen for at høre deres kommentarer. Resultatet er højest overraskende, ja til tider morsomt uden dog på nogen måde at glemme den voldelige virkelighed, som indianerne lever i. Både Jorden er vores mor og Rejsen tilbage varer ca. en time og kan gratis ses i Gimle. 'Ibrsdag den 27. maj kl. 18.30 vises først Jorden er vores mor og efter en kort pause er der kl. 19.30 forpremiere på Rejsen tilbage hvor Peter Elsass vil være tilstede til efterfølgende diskussion. Filmene kan ses uafhængig af hinanden, og der er som sagt gratis adgang.

11. maj 1993 BRYGGEBLADET 9 Biblioteket summer MLE ~Gi ISLANDS BRYGGES M EDBORG ERHUS INVITATION: Rummet ligefrem syder af hektisk aktivitet, travle mennesker kanter sig igennem labyrinter af stablede bøger for at na tidsnok frem til baserne, der blinkende fordeler sig rundt i rummet. En helt speciel bog når frem, og fingrene glider hen over tastaturet; imens laserpen.nen glider over stregkoden, for så at blinke frem på een af de 3 computerskærme, der hibhende giver til kende, at alt er i orden. Den er i systemet. Tidsuret eller klokken som vi kender det på dansk, nærmer sig halv tolv, tempoet falder blandt de 9 medarbejdere, og snart er tastatur og laserpen udskiftet med en alminde.lig leverpostej med surt. De overanstrengte øjne lyser op. Vi er nået 20000 items. Det er tid til en Gammel Dansk. Dette er ikke reportagen om Rumskib Alpha/Omega, selv om stedet til daglig net- Thorshavnsgade 21 Kont or: tlf. 31 95 13 94 Cef : t lf. 31 57 51 01 STYRINGSMØDE MANDAG.17. MAJ KL 18.30 -mødet er åbent, alle er velkomne! op beskæftiger sig med begyndelsen og enden af alfabetet. Det er dit bibliotek, Biblioteket på Islands Brygge. Og ikke siden åbningen lb. juli 1966 (vi bar 30 års jubilæum i kulturåret 1996), har der været så stor aktivitet som nu. Vi er i computeralderen, og her på biblioteket har personalet i en hel måned arbejdet på at få vores lille lokalbib.liotek til at følge med tiden. Vi har fået Beholdningsregistreringssystem, et system vi kender fra stregkoder i lavprisvarehusene. Men til forskel fra dem ikke for at skære ned på betjeningen, men som det er sædvane på vores bibliotek, at kunne give en god per- sonlig service. Samt give tid og plads til at biblioteket kan komme til at fungere, som det kulturhus, det er. Inddateringen har, som de fleste brugere har mærket, betydet en kort lukning. Men biblioteket har nu klaret de første 22333 bøger, som hver og een er blevet båret frem til skærmen for at få sin stregkodelabel påmonteret og tastet ind i det store system. Hvilket betyder, at biblioteket og andre biblioteker meget hurtigere kan få en bog frem til låneren, idet man nu kan se på skærmen, hvad der er hjemme, og hvor man eventuelt kan låne eller bestille netop DEN bog. Tilbage i kælderen står der omkring 20.000 flere bøger, som løbende vil blive registreret. Men lige nu er biblioteket i gang med lokalprojektet Bryggens Virkelighed, som er et samarbejde mellem kulturforeningen (som netop opstod som et 'barn" af bibliotekets Bryggespil), Gimle, Lokalhisto ris k forening og mange flere. Bryggens Virkelighed, som tidligere er omtalt i avisen, lø11er af staben i august, og har du nogle ideer eller bare lyst til at være med til at forme dit lokalsamfund, så mød op til mødet den 13. maj hvor der også afholdes Generalforsamling for Brugerrådet for biblioteket. ~~styringsgruppe: Lis Skotte Signe Bang Henrik Christensen Steen Larsen Egilsgade 24, 3. Hallandsgade 6, 4. Halfdansgade 5, st. Halfdansgade 41, st. Bent Sander Egilsgade 24, 3. Charli Pedersen Hanne Langgaard (suppl.) Charlotte Foss (suppl.) Birger Pedersen HUSK! i 1 12/5kl.21.55: 15/5 kl. 15.35: 19/5 kl. 20.20: 20/5 kl. 14.45: 26/5 kl. 21.15: Artillerivej 56, 5. Leifsgade 15, 3. Artillerivej 63, v. 46 Gi ml e Fodbold på Gi m les kæmpe tv-skærm: Europacupfinale for pokalvindere Engelsk FA-cupfinale UEFA-cup Juventus- Dortmund Dansk pokalfinale EC-mesterholdsfinale Milan- Marseilles 31 57 99 13 31 54 93 54 31 956842 31 5799 13 31 9501 65 31 57 4279 31 57 52 86 31 95 13 94 Tonny Larsen udst1ller tegn1nger og malener 1 G1mles cafe fra 175 t1l 3175 rn ~ l cafeen serveres på alle hverdage fra kl. 18 altid spændende og veltillavet mad til30 kr.!! se menuen i udhængsskabet v. FAKTA eller i cafeen (hvor også Børnefilmklubbens program kan ses) li æ Åbent hver dag kl. 12-23 Søndag kl. 12-22...... Brugerrådet skal ved aktiv og udadvendt virksomhed søge at udvide bibliotekets berøringsflade i lokalområdet. Rådet skal arbejde for, at biblioteket virker som inspirerende og igangsættende faktor i lokalsamfundet. Arbejdet udmøntes i aktiv deltagelse i bibliotekets virksomhed med ideer, forslag, kritik og eventuelt hjælp til arrangementer. Sådan står der bl.a. i vedtægterne for Brugerrådet ved Biblioteket på Islands Brygge, og jeg har da også som medlem af rådet bestræbt mig på at medvirke til at løse nogle af disse opgaver. Men min oplevelse af dette arbejde er, at det er mig, der har fået noget: Løbende orientering om bibliotekets drift og økonomi og om biblioteksverdenen i øvrigt. Information om kulturelle og politiske begivenheder på Bryggen - og desuden lidt herlig almindelig bryggesladder. Lejlighed til at medvirke ved bogsalgdagen, som er lidt ud over det sædvanlige. Og endnu bedre: Medvirken ved arrangementet "Butikker og bøger", hvor en del af Bryggens handlende slog deres boder op i biblioteket, der en lang festlig lørdag lugtede af røget sild. Der har været besøg bag kulis- serne på Hovedbiblioteket og deltagelse i konferencen Benyttenævn i Folkebibliotekerne. På denne konference talte repræsentanterne for bibliotekerne, lokalpolitikerne og brugere om bibliotekets opgaver og om brugerindflydelse på bibliotekerne og på andre kommunale områder. Det ser ud til, at der inden så længe fra politisk hold vil blive stillet forslag om lovbefalede brugerråd. Med den viden jeg har fra konferencen om arbejdet i de allerede eksisterende "lovbefalede råd, vil jeg mene, at vi skal skynde os at få drøftet, hvad vi vil med vores bibliotek og Brugerråd, inden rådet bliver invaderet af folk med en lille lokal politiker i maven. Vi mødes på biblioteket til generalforsamlingen den 13. maj. AneAlstrup

10 BRYGGEBLADET 11. maj 1993 Vesterboulevard og badeanstalterne Vesterboulevard blev navngivet sidst i Ar 1900 og blev en smuk boulevard - fuldt på højde med Paris' boule varder- bred og smuk med grønne plæner og lysende lindetræer. Men da den nyeu Langebro i 1954 blev bygget, forsvandt linde træerne og plænerne, undtagen den som vi idag ser foran Glyptoteket, og boulevarden blev omdøbt til at hedde H.C. Andersens Boulevard. Samtidig med den nye Langebro blev bygget tog man næsten en halv etage af det smukke hus, som nu står på hjørnet af Amager Boulevardlislands Brygge. Rysensteen Badeanstalt blev anbragt ved kajen ud for Langebro, og senere blev Langebro Badeanstalt lagt ved siden af; den var til skolebørnenes svømmeundervisning og gratis for børnene. Rysensteens badeanstalt var for de fine, der At være sig selv nok Debat Det var deprimerende læsning - det sidste Bryggeblad. Efter at skibet endelig er sejlet, har vi nu definitivt fået afværget skib nr. 2. - Tror du, vi er fuldkomne idioter?, siger Direktoratet for Udlændinge. - Hvorfor?, spørger jeg mig selv. Er det ikke netop gået fantastisk godt med at have Norrona liggende ved Bryggen? Det grimme billede, som offentligheden fik af osdengangiefteråre~troede jeg efterhånden var blevet erstattet af et andet: Bryggen, der står sammen om at hjælpe flygtninge. Flotellet skal ganske vist flyttes, men kun rundt om hjørnet ud i selve havnen -Bryggen kan ånde lettet op! Vi slipper for at skulle hjælpe flere jugoslaviske krigsofre. Vi slipper måske nu også for noget helt andet: Et behandlingscenter for narkomaner. Disse stakkels københavnere, der er i en situation, hvor de virkelig har brug for hjælp, dem synes der heller ikke at være plads til på Bryggen. Det er vel nødvendigt, at de får et sted, hvor denne hjælp kan ydes. Et eller andet sted. Men ha' det her hos os- nej, det vil vi godt nok ikk'- og det ville også bare komme til at ligge i vejen. Og så til de unionsmodstandere, der i ramme alvor tror, at grækere, italienere, franskmænd og - naturligvis- tyskere er født om ikke dumme, så i hvert fald onde. Alle disse nationaliteter har på forskellige tidspunkter i Europas historie ment, at de var både klogere og bedre end alle andre og derfor havde en naturlig ret til at dominere hele kontinentet. Og helst også resten af verden. Det samme kan siges om englændere, spaniere, portugisere og - danskere! Dengang kunne vi med rette gå rundtog beskyldehinanden for at være dumme og onde. Og egoistiske. At gøre det idag virker nærmest anakronistisk. Men måske ikke på Bryggen. Måske er vi her ved at have det så godt med os selv og hinanden, at vi er ved at glemme, at der også findes andre mennesker end os selv. Mennesker, der kunne have brug for netop os i kampen for et bedre liv. Sammenhold er ikke ubetinget godt. Så meget burde vi da have lært at tyskerne dengang i 30'erne og 40'erne. Sammenhold er kun godt, hvis det bruges til noget godt. J eg har et forslag: 1 sted- var villige til at betale mere for at komme i vandet- separat fra den,.folkelige Langebro Badeanstalt. Men da vandet blev mere og mere forurenet, lukkede man badeanstalterne helt i 1954 på grund af sundhedsfaren. Sussie Paddison, Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og arkiv. Snorres gade 3, tlf. 31 57 12 47 eller arkivar Poul A. Sørensen, tlf. 31 95 28 10 det for at renovere Langebro, skulle vi så ikke få kommunen til at rive den ned? Med lidt sammenhold kan vi vel nok få presset sådan et forslag igennem Borgerrepræsentationen. Hvis vi cså sætter en weekend eller ~ tduab;t '~etecua ~~u44md ~~ BRYGGENS KONFEKTURE Egilsgade 36-38 Tif. 31 57 07 56 "Li \NDENrOR KUP & KRØL MED DE BEDSif PRÆP"R"iER i\ L "ssolui R\MEUGE pr\ser to af, kan vi vel også sal}l men bygge et par mure. En for enden af Artillerivej og en for enden af Njalsgade. Så kan vi rigtig være os selv. Nok. Anders Sekirka, Egilsgade 56, l. th. Julie's KaTeskole v/ J. Schmidt Begravelse * MIK kørelærer * Speciale ordblinde og nervøse * Garanti og ankenævn * Medlem af Dansk Kørelærerunion * Egetteorilokale på Bryggen * Egen bane og køreteknik på Amager * Ring og få tilsendt en brochure TLF. 31 59 95 73 O Bisættelse Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem Bryggens. Begravelsesforretning Amagerbrogade 155 lsiands Brygge 13 TLF. 31 55 55 55 DØGNVAGT Set & Sket udenfor Bryggen Musikhus i København Københavns kommune skal nu ud og låne 400 mio. kr., som er øremærket til bygningen af et gigantisk musikhus, der skal ligge ved Christians Brygge. Det er SF og Socialdemokratiet, der har fået trumfet beslutningen igennem. De to partier mener, at kulturhuset vil være med til at gøre danske og udenlandske investorer opmærksomme på København. Som eneste borgmester der stemte imod projektet, finder Thustrup Hansen, som er konservativ, at det er problematisk at bruge så mange penge på et musikhus i en situation, hvor der fyres ansatte, er lange ventelister og mindre indtægter på selskabsskatter. Hertil proklamerer skole- og kulturborgmester Thm Ahlberg (SF), at københavnerne har krav på kultur og arbejdspladser. Det forlyder ikke, hvad Thm Ahlberg har tænkt sig at gøre ved københavnernes krav om daginstitutioner, hospitaler, plejehjem m.m. Huset, der forventes at stå færdigt når København skal være europæisk kulturby i 1996, villægge scener til klassisk musik, opera og ballet. En planlagt arkitektkonkurrence om husets udformning er planlagt til at starte allerede i juni og løbe til udgangen af august. Ekstrabladet & tanterne Med sædvanlig elegance har Ekstrabladet kastet sig ud i forfølgelsen af en kendt person. Denne gang er det kulturminister Jytte Hilden, der må stå for tur. Efter en søsters voldsomme udfald i bladet, reagerede en masse læsere forarget over Ekstrabladets hadkampagn e. Ek- strabladets svar til disse: - I er bare en flok tanter der er ude på at dæmpe pressefriheden. Dette svar er helt på vanlig Ekstrablad-niveau. Flere københavnere Lærer-fyringer Københavns Lærerforening har indgået en aftale med overborgmesteren om nedskæring af 100 Iærerstillinger indenfor de næste tre år. For første gang siden 1950 stiger folketallet nu i København. I 1992 blev der samlet set over 1500 flere indbyggere i hovedstaden. Det skyldes først og fremmest, at der fødes flere børn, men ogaå færre døde og flere tilflyttere end fraflyttere. København har idag 466.130 indbyggere. Lærernes tillidsmænd er rasende over ~en, der kommer lige efter, at der de sidste tre år er fjernet 400 lærerstillinger. Chef får lo millioner Volvochefen Pehr Gyllenhammer forsvarede sig forleden imod kritikken i de svenske medier afhans årlige gage på ca. 10 millioner danske kroner. Gyllenhammer sagde, at lønnen var passende i forhold til hans arbejdsindsats. Derimod beklagede han, at Volvos gyldne håndtryk~ var blevet fot: store. Den tidligere koncernchef i Volvo, Christer Zetterberg, fik f.eks. bevilget ca. 19 millioner kroner som gyldent håndtryk«eller,.faldskærm, som svenskerne kalder de~ da han forlod virksomheden. Rekordoverskud i P & T Postvæsenet er kommet ud af regnskabsåret 1992 med et rekordoverskud, og der lægges ikke skjul på, at det er de ansatte, som gennem rationaliseringer og tempoopskruning har skabt resultatet. Postvæsenets reelle overskud for 1992 er på 1,5 milliarder kroner, men ved at lægge 650 mio. kr. til formuen, hvis hensigt det er at danne grundlag for et kommende aktieselskab, og betale staten et protitalkast på 360 mio. kr., er det lykkedes at nedskrive overskuddet på papiret til 347 mio. kr. Postvæsenet, der har mere end 33.000 ansatte, reducerede sidste år antallet af ansatte med 1.500, samtidig med at produktiviteten blev hævet med ti procent. I år planlægger postvæsenet at skaffe sig af med yderligere 700 arbejdspladser. Der er ikke tvivl om, at de mange rationaliseringer forårsager serviceforringelser. Postvæsenet bemander efter et prognosesystem, hvilket betyder, at hvis prognoserne ikke stemmer med virkeligheden, så medfører det, at en række forsendelser ikke bliver bragt ud til tiden.

11. maj 1993 BRYGGEBLADET 11 AfspændJng Helell Kondek Riis Af~ding ThoJshavnSgade22, kld. 16 Vaskeri Møntvas~n Isafjordsgade t2 08 Artillerivej 4 319567 04 Bryggens Viktualier & Smørrebrød Islands Brygge 5 EDEJ<A Malked l Per Tolt Islands Brygge 25 31540705 Speelafforretninger TidensForm Dansk Koos1Mndvæfk Njalsgade 2(} 31542220 Video Video Ekspressen Thorshavnsgade 16 kld. 3157 4170 Øl& vand Svane Pedersen Eftf. Gullf~ade4 31578512 Blomster Blomstei Cirklen leits des 315~910 Genbrug S EIFfEl Egilsgade28 31541142 Vinduet-Bøger & Blade Egilsgade 30 mv LJUJ.l' '.''"":,. ; {' Genbryggeo : a ""HII",'l'''''r::~::.:. ;,. Rwkiaviksgade 2 Malere MaJertinna AV-Byg Egilsgade40-42 3157 4060 Tæpper Amager Tæppelager Amagerbrogade 145 31581859 Uttrup Tæpper Artilletivej 151 31549938 Børnehave Gunløgsgade 65 31544559 Børnehave (deltid) Thorshavnsgade 28 31952758 Hans Tausens Kirke Halfdansgade 6 Integreret Institution Thorshavnsgade 23 B 31575342 lsiands Brygges Bibliotek':. H. Njalsgade 15 3154166!1 Ejendomshandet Arne Pedersen Njalsgade 4, 5. 31543840 Cafeer l Bodegaer Artillericafeen Millerivej48 31546271 MJ;i,V;YililtL'; tømrere/trælast ACS-Trælast NS Amager fælledvej 50 31 54 87 07 Skolen på lsiands Brygge Artillerivej 57 31540880 Social- og Sundhedsforval1ningen Njalsgade 13. 315/7201

BRYGGEBLADET Storsucces I anledning af Bryggens Børne- og Ungdomscenters 25 års jubilæum havde klubben arrangeret et kræmmermarked på Ny Thjhusgrunden, hvis lige ikke er set før på Bryggen. Udover 90 kræmmerboder, var der et meget stort omrejsende cirkus, stort musik- og øltelt og adskillige boder med alt, hvad hjertet kunne begære. Ponyridebane og motocrossbane manglede da heller ikke, ligesom spejderne havde slået lejr for alle dagene på området. Efter en lidt mat start torsdag, var der fuldt hus lørdag og søndag, der oven i købet blev velsignet af et not sommervejr. Det var især kræmmerboderne, der havde den store tilslutning, mens tivoliet ind imellem kunne være lidt tomt. Måske var skymasteren for voldsom? - Der var i hvert fald mange, der så noget grønne ud i hovedet efter turen. Men som helhed gik markedet godt, og klubben var tilfreds med arrangementet. Kæmpearbejde Arrangementet har krævet tre måneders forudgående De små børn uar helt vilde med luftskibet og forældrene måtte betale adskillige JO-kroner, før de endelig hoppede af! slid af især leder Thrben Jensen og klubmedarbejder CharH Pedersen, der begge efl.er arrangementet var godt grå og trætte. Men også klubbens øvrige medarbejdere og de unge fra klubben har brugt meget tid. Alle de unge havde specielle jobs på selve dagene, men var for øvrigt på markedet stort set i døgndrift. Det forlyder, at markedet vil blive gentaget næste år. Bare med nere kræmmerboder, mindre cirkus og så skal starten måske ikke ligge samtidig med Tivolis åbning. 10.000 til Forsvarsministeriet Ideen med arrangementet var, at der kunne laves et overskud til brug i BBU6s videre arbejde med de unge, og det ser da også ud til, at der bliver et mindre overskud. Regnskabet er dog ikke færdigt, idet der stadig mangler afregningen på EL- og vandforbrug. Et punkt der falder Bryggebladet i øjnene er leje af grunden. Forsvarsministeriet får 10.000 for at BBU kunne bruge grunden. Det virker grotesk, at Forsvaret skal have så meget for at udleje en tom grund uden faciliteter af nogen art. For bare to år siden havde lokalrådet endnu brugsret over området, og da ville det ikke have kostet noget. Men nu ryger der 10.000 fra Bryggebørnene til forsvarsministeriet. uic Portræt af en ganunelbryggedreng En af de store profiler i forbindelse med kræmmermarkedet er Charli Pedersen, der har boet alle sine 33 år på Bryggen. Charli er fra den gang, man boede hele familier i små lejligheder, og er født i Bergthorasgade 43, hvor han boede sammen med sine forældre og en bror. Charli har altid været meget aktiv på Bryggen. F.eks. deltog han i opbygningen af Havneparken for snart 10 år siden. Han stod blandt andre for den grill, der også i dag er meget benyttet på festpladsen. I en del år har Charli været i Gimles Styringsgruppe, hvor hans helt store kæphest er motionsrummet. Motionsrummet, som han betragter som husets bedste aktivitet og selv instruerer i. Det sidste år har Charli været klubmedarbejder i BBU på Artillerivej. Jobbet fik han ved at gå ned og præsentere sig selv, og så var jobbet hans. Hans in teresse for at arbejde med børn og unge er ikke blevet mindre. Fra august begynder han en uddannelse til klubpædagog. Charli var ikke selv helt tilfreds med kræmmermarkedet. -Jeg havde forventet, at der kom flere mennesker, og at det ville give et overskud på 300-400.000. Men jeg havde vist også nok sat forventningerne lidt højt. uic