Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store taler. Men dette synspunkt formår han virkeligt at vende om på, efter at have læst hans nytårstale. Talen virker meget retorisk. Lars tale berøre en del emner, hvor han på en måde giver status på hvordan det forgangne år er gået. Det at han giver status er bare et af de mange hovedpunkter for talen. Selvfølgelig medfører alle disse opsummeringer til, at han fortæller noget om fremtiden, altså hvad vi skal blive ved med og hvad vi kan gøre bedre. Det er emner såsom efterløn, reformer, indvandring samt Afghanistans relaterede områder, der er temaerne i følgende tale, jeg vil analysere meget nøjere. Talen er delt op i otte afsnit, hvor der i slutningen kan ses tre stjerner. I den første del giver Lars en lille indledning, hvor vi får at vide noget om selve nytårstalen og lidt om sig selv. Til sidst i første afsnit ruder han af med at fortælle om hvilke punkter han vil komme ind på i nytårstalen. I afsnit to beretter han os om den økonomiske krise, hvilken udvikling der er sket, og hvad vi danskere gør for at så at sige forbedre tilværelsen i krisen. Vi kan glæde os over resultatet af vores indsats: Fremgang for danske virksomheder. Lav rente på vores boliglån. Færre arbejdsløse end i andre lande, færre ungdomsarbejdsløse. Respekt om dansk økonomi ude i verden. Der er sket en stor fremgang ifølge Lars, hvor han mener at vi i fællesskab og fællesansvar er meget mere solide. Herefter forklare han hvordan arbejdsindsatsen, udviklingen og de kommende nye udfordringer er, eller kommer til at se ud i Danmark. Afskaffelsen af efterlønnen er også et punkt i talen, hvor han så uddyber regerings mål for afskaffelse af efterlønnen og dermed, en plan om at iværksætte en del arbejdspladser på det offentlige og virksomhederne. Vækst og solidaritet er begge nøgleord ifølge Lars, da han siger Det er solidaritet, at vi alle sammen løfter, når vi skal skabe ny vækst og ny dynamik i Danmark.. Dette betyder at vi i fællesskab kan udrette meget mere, end hvis man arbejdede selv. Så kommer han til værdierne i Danmark, hvor han forklare nogle forsøg på at bekæmpe de 1
danske normer og værdier. Men lad mig gøre en ting helt klart. Terrortruslen må ikke ændre vores levevis. Vi danskere vil ikke gå på kompromis med vores åbne samfund. Demokrati. Ytringsfrihed. Det er værdier, der er rodfæstet i enhver dansker. Og det er værdier, som vi skal værne om. Altså gør en skarp Statsminister her til kende, at vi har vores rodfæstede værdier og levevis, som overhovedet ikke skal ændres. Til sidst gør han opmærksom på et væsentligt punkt på dagsordenen. Nemlig Afghanistan- krigen. Lars mener at de danske soldater i særdeleshed udgør en væsentlig faktor nede i Afghanistan. Herefter sender han en stor og særlig hilsen til soldaterne. Han slutter dog af med at sige følgende: Danmark er ikke et perfekt samfund. Men det er et godt samfund et af de bedste, der findes. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de kan overvindes. Med sund fornuft og ansvarlighed. Sammen skal vi kæmpe for det, vi har kært. Både ude i verden og hjemme i Danmark. Godt nytår! I nytårstalen kan der læses at der er en usynlig opbygning bestående af en indledning, midterdel og en slutning. I indledningen og slutningen gentager han det med at Danmark ikke er et perfekt samfund. Dette kaldes en litote af det han har sagt før. Talen indeholder en del postulater. De fleste af dem har ikke noget belæg. F.eks.: Og det er en glæde over at leve i et land, hvor vi tager os af hinanden. Hvor vi har glimrende børnehaver, trygge plejehjem og gode uddannelser. Vi har en påstand, nemlig at vi har de her glimrende børnehaver, trygge plejehjem og gode uddannelser. Men han nævner ikke på noget tidspunkt hvorfor det er, at vi har sådanne ting. Et andet sted hvor vi ser både et postulat samt et belæg er: Danmark er et åbent samfund på en klog måde. Det betyder, at vi stiller krav til mennesker, der vil hertil. Når man kommer til Danmark skal man bidrage til fællesskabet. Det fremmer integrationen. Det er vel egentlig sund fornuft. Her ser vi nemlig i modsætning til det første postulat, et belæg/argument for hvorfor det er, i det her tilfælde, at Danmark er et åbent samfund. Så man kan sige at effekten af disse påstande med belæg virker bedre, end de påstande uden noget argument. Altså ville taleren virke mere troværdig. I forbindelse med talen syntes jeg at statsministeren virker ok troværdig. Han giver trods alt disse facts. 2
Hvis man læser grundigt nok kan man finde sproglige billeder, hvilket statsministeren også gør brug af i form af metafor. F.eks. ser vi på følgende: At tænde lys i mørket for en afghansk befolkning, der længe har levet i usikkerhed og fattigdom. Dette betyder at danskernes hjælp kan mærkes i Afghanistan, der har levet i en usikkerhed og har været ramt af fattigdom. Så danskerne symbolisere i denne sammenhæng sikkerhed. Vi finder også sproglige figurer: For os selv. For vores børn. For vores børnebørn. Dette er et eksempel på en gentagelsesfigur., samt en såkaldt anafor, da begyndelsesbogstavet er den samme. Der gøres også brug af epifor der kan sige er lidt det samme, men bare at det sidste ord i sætningerne er den samme. F.eks.: I er i mine tanker. Jeres nære er i mine tanker. Sætningerne i talen er forholdsvis nemme at læse. Dette sker fordi konstruktionerne ikke er specielt lange. Ordforrådet er lettilgængelig, med ikke så mange besværlige ord. Der er mange hovedsætninger og få ledsætninger. Et eksempel på det kunne være: Vi skal have valg til Folketinget. Det siger Grundloven. Og det bliver et vigtigt valg. Dette er også med til at gøre det mere letlæseligt, og fremmer budskabet bedre end hvis han havde mange ledsætninger pr. hovedsætning. Kommunikationen kan siges at være noget massekommunikation, da statsministeren er henvendt til en stor gruppe, nemlig de danske borgere. Desuden er det tilgængeligt for de fleste da talen bliver vist på tv. Statsministerens tale må siges at være retorisk. Dette ses på følgende han siger i indledningen: Hvordan ser det så ud, når vi gør status for Danmark?. Hans tale er målrettet til hele Danmarks befolkning. Taler har jo tendenser til at identificere sig med modtagerne, og statsministerens tale her er ingen undtagelse. Dette kan ses, når han siger vi. Det vil sige at selvom han er statsminister, er han ikke alene om tingene i samfundet. Specielt fremtydes det da han siger: Det er solidaritet, at vi alle sammen løfter, når vi skal skabe ny vækst og ny dynamik i Danmark. Hvilket siger noget om vi. Det har også en effekt på modtagerne, nemlig at de føler at talen er mere troværdig, hvilket også er et argumentationskneb jeg vil forklare lidt om forneden. 3
Han gør brug af ekspertargumenter i form af statistikker, hvilket er et meget smart argumentationskneb. Som sagt så er identificering med modtagerne et smart argumentationskneb. Det kalder man for autoritetsargument. Hans mængdeargument understøtter talen bare yderligere. Det gør han ved hjælp af de faktiske resultater han giver til kende i talen. F.eks. : For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!. Lykkeargumentet ser vi også, da han snakker om danskerne i dag, og deres eventuelle udvikling gennem krisen. Dette står selvfølgelig ikke direkte, men det er mere noget man kan læse sig frem til. F.eks.: Vi kan glæde os over resultatet af vores indsats: Fremgang for danske virksomheder. Lav rente på vores boliglån. Færre arbejdsløse end i andre lande, færre ungdomsarbejdsløse. Respekt om dansk økonomi ude i verden.. En anden tendens i taler generelt, er at der bliver brugt appelformer. Det kan være i form af enten Pathos, Logos eller Ethos. Hvis man ser på starten ser vi helt klart brug af Pathos: Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over den tid, der er gået. Hvor vi tænker over, hvordan vi bedst kan møde den tid, der kommer. Eller lidt længere nede, hvor han siger: Ja, den følelse, der kommer til mig, er en stolthed over at leve i et land, hvor vi har gode muligheder for at følge vores drømme og frihed til at forme vores liv. Altså Pathos er appelformen der appellerer til følelserne. Et andet sted han gør brug af en appelform er: For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!. Her bruger statsministeren appelformen Ethos, der viser en del om, i det her tilfælde, statsministerens troværdighed, ved at bruge facts og numre. Brugen af Logos gøres også til kende da han siger: Det er sund økonomi. Det er sund fornuft. Det er sand solidaritet og Der er kun én farbar vej: Gennem sund fornuft, sund økonomi og sunde offentlige finanser må vi sikre, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener. Her ser vi brugen af appelformen Logos, hvilket appellerer til fornuften. 4
Talen har mange temaer, f.eks. efterløn, reformer og indvandring. Det er selvfølgelig ikke en tilfældighed at lige disse temaer berører teksten, da en nytårstale nemlig går ud på at sige noget omkring det forgangne år. Hvis vi kigger på budskabet, så kan vi sige, at på baggrund af alle disse temaer, og det han har sagt, kan vi sige at et hovedbudskab må være sammenhold i det danske samfund. Det fremhæver han i næsten alle afsnit. Sammen står Danmark stærkere, og kan klare flere udfordringer, og dermed få en lysere fremtid. Statsministerens nytårstale er velleveret solid tale til den danske befolkning, hvor han demonstrerer etosdyder, som lægger vægt på fælles antagelser frem for ideologiske forskelle, og virker ret overbevisende. På daværende tidspunkt var han trods alt presset af flere meningsmålinger, men formår alligevel at skabe et mere troværdigt billede af sig selv ved hjælp af nytårstalen. Én person der vil noget for Danmark, der forhåbentligt kan bringe landet end videre. 5