Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Relaterede dokumenter
Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

EFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B

Symbolforklaring: BILAG A2. = Baselinemåling. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status

Symbolforklaring: = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. = Baselinemåling. = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning

Mere information på

Der er formuleret hotspot rammeprogrammer indeholdende udfordringer, effektkrav og organisering af arbejdet.

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d

Tryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro

tryg heds indeks københavn 2013

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

tryg heds indeks københavn 2014

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

Tryghedsindeks. for København 2009

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Partnerskab for Tingbjerg

Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Tryghedsindeksscore

6. Sikker By prioritering - mindre kriminalitet mere tryghed - evaluering og effekt ( )

Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr

Områdebaserede beskæftigelsesindsatser for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgede i København

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Partnerskaber i perspektiv

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

GUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål.

Bilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Fremdriften er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Skitse til projektet Ny Start for 4 udsatte boligområder

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde

KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele

BILAG 1. AFRAPPORTERING PÅ INTEGRATIONSAFTALE FOR Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 3. april 2017

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Bilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2018 for de enkelte bydele

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,

Status for 2013 Overordnet har programmet haft gode resultater for de tre indsatsspor.

SSP samarbejde og handleplan

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Urolige områder i København

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

Transkript:

Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af Hotspot Ydre Nørrebro. Progressionen vurderes særskilt under hver udfordring i forhold til. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. Målene forventes nået. = Progressionen er tilfredsstillende - uændret resultat siden sidste status. Målene forventes nået eller initiativet er ikke iværksat endnu. = Progressionen ikke tilfredsstillende - tilbagegang siden sidste status. Målene forventes ikke nået uden forstærket indsats. Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Hvad har beboerne været udsat for ifølge dem selv, Hvordan beboerne vurderer områdets problemer med kriminalitet, Hvor mange anmeldelser til politiet, der har været i området, indgivet af borgere og politi. Tryghedsindekset danner grundlag for målinger af effekt i forankringen af Hotspot. Tryghedsindekset opgøres i fem handlingsanvisende kategorier, som angiver i hvor høj grad, der er behov for en tryghedsskabende indsats i det pågældende område. De fem kategorier opdelt efter behov er: markant, intensiveret, ordinær, reduceret og minimal. For yderligere forklaring se: www.kk.dk/tryghedsindeks. 1

Overblik effektmåling Effektmål Indikator Vurdering efterår 2011 1 Tryghedsindeks skal falde Vurdering forår 2012 1.1 Det kriminalpræventive samarbejde skal forbedres Næste afrapportering efterår 2012 2.1.1 Færre unge uden job og uddannelse 2.1.2 Færre sigtede unge Data klar i september, eftersendes til BR 2.1.3 Færre dømte unge 2.1.4 Færre anmeldelser 2.2.1 Flere udsatte unge i klub 2.2.2 Færre med bekymrende fravær i skolen 2.3 Flere varetægtsfængslede i job eller uddannelse 3.1 Institutioner lukker ikke ved uro i bydelen 3.2 Unges tillid til myndighederne stiger 3.3 Færre føler sig diskriminerede gu Næste afrapportering efterår 2013 Næste afrapportering forår 2014 3.4 Politiets trusselsvurdering skal bedres 2

Den overordnede udfordring: Oplevelsen af utryghed Tryghedsindeks 2010 for København viser, at der er behov for en markant indsats på Ydre Nørrebro (distrikt 12). Det betyder at: Beboerne i højere grad er udsat for kriminalitet end i andre dele af København, Beboerne i særlig høj grad er udsat for kriminalitet, hvad angår vold og trusler, tyveri, hærværk og chikane. Det overordnede effektkrav er, at trygheden på Ydre Nørrebro skal stige. Tryghedsindekset 2015 skal vise, at distrikt 12 er faldet til et ordinært behov for indsats. *Tryghedsindeks 2011 udgør baseline-året, og bygger på data indsamlet fra dec. 2010 feb. 2011 Måles årligt via Tryghedsindekset BIF foretager særkørsler Data indsamles og analyseres af Kontor for Inklusion og Mangfoldighed. Tryghedsindeks 2010 Tryghedsindeks 2011 Tryghedsindeks 2012 Tryghedsindeks 2013 Tryghedsindeks 2014 Tryghedsindeks 2015 Ydre Nørrebro KK gennemsnit Intensiveret (16,8) Intensiveret Markant (23,5) Intensiveret Markant (20,8) Ordinært (14,8) 2011: Tryghedsindekset kan for distrikt 12 kan ikke sammenlignes for årene 2010 til 2011, da distriktet i 2011 er ændret til også at indeholde rode 157 (dvs. Mjølnerparken), således at distrikt 12 fremover dækker over hele Hotspotområdet. 2012: Tryghedsindekset er faldet fra 23,5 til 20,8, men er dog stadig inden for kategorien markant. 19,04 er den nedre grænse for denne kategori. 2013: 2014: 3

Specifik udfordring 1: Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats En nyorganisering af SSP, og en klar rolle for 10 punktplanen, sammen med sårbare uformelle netværk. Behov for styrket koordination mellem kommune og civilsamfund, den fælles forståelse af - og respekt for - borgernes udsathed overfor kriminalitet og oplevelse af utryghed hos medarbejderne. Forskellige metoder til at arbejde med unge med bekymrende adfærd. 1.1: At det kriminalpræventive samarbejde på Ydre Nørrebro, distrikt 12, ultimo 2014 efterlades mere enstreget, effektivt og med større legitimitet hos både involverede aktører og samarbejdspartnere end primo 2011. Årligt. Måles af Hotspot via survey spørgsmål forud for de årlige handlingsplaner for Hotspot. Baseline december 2011 6,4 Efterår 2012 Efterår 2013 Efterår 2014 Baseline december 2011: Det kriminalpræventive samarbejde på Nørrebro blev kortlagt i december 2011. Effektivitet=6,2; legitimitet=7,0; enstrengethed=6,2 Efterår 2012: Efterår 2013: Efterår 2014: 4

Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline 2011 12 % af alle 15-24-årige med endt 9.klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Alle børn og unge 2.1.1: At andelen af unge mellem 16 og 25 år, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse på Ydre Nørrebro, distrikt 12, er faldende. Halvårligt. UU krydset med data fra DREAM Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 6,8 % af alle 15-24-årige med endt 9.klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Efterår 2014 Baseline 2011: 99 % af de unge, som ikke er i arbejde eller uddannelse er over 18 år. Forår 2012: Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 5

Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline 2011 194 personer er sigtet i 2010. Alle børn og unge 2.1.2: At antallet af sigtede børn og unge mellem 14 og 25 år på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder. Årligt. DST Forår 2012 X personer er sigtet i 2011 Forår 2013 Effekten vurderes om hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse i antal anmeldelser på >4 fra sidste effektmåling Baseline 2011: Forår 2012: Data leveres fra Danmarks Statistik med godt et halvt års forsinkelse, således at data dækkende 2011 forventes tilgængelig september 2012. Forår 2013: : 6

Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline 2011 153 personer er dømt i 2010 Alle børn og unge 2.1.3: At antallet af dømte børn og unge mellem 14 og 25 år på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder. Årligt. DST Forår 2012 182 personer er dømt i 2011 Forår 2013 Effekten vurderes om hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse i antal anmeldelser på >4 fra sidste effektmåling Baseline 2011: Forår 2012: Forår 2013: : 7

Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Alle børn og unge 2.1.4: At antallet af anmeldelser på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder (samlet antal anmeldelser for vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane). Årligt. Tryghedsindeks Baseline 2011 1717 anmeldelser i 2010 Forår 2012 1611 anmeldelser i 2010 Forår 2013 Effekten vurderes om hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse i antal anmeldelser på >49 fra sidste effektmåling Baseline 2011: Forår 2012: Forår 2013: : 8

Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Børn og unge under 18 år 2.2.1: At flere børn og unge på Ydre Nørrebro, distrikt 12., der af politiet indberettes til Socialforvaltningen, er i kommunalt klubtilbud. Halvårligt. SOF krydset med data fra BUF Baseline 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 39,4 % af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 33,5 % af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. Efterår 2014 Baseline 2011: Politiet indberetter løbende til Socialforvaltningen de unge, som politiet er kommet i kontakt med. Der indberettes om forhold, der for størstedelens vedkommende har resulteret i sigtelser for eks. cykeltyveri, handel med euforiserende stoffer eller overfald. Samtlige indberettede unge i perioden januar til og med juni 2011 krydses med data i BUFLIS for at afgøre tilknytning til kommunalt klubtilbud. Effekten vurderes som positiv, hvis andelen af indberettede unge med tilknytning til klub ændrer sig 5 procentpoint (eksempelvis fra 33,8 til 38,9). Forår 2012: Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 9

Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Baseline 2011 2,4 % af eleverne har et bekymrende fravær. Børn og unge under 18 år 2.2.2: At andelen af børn og unge på Ydre Nørrebro, distrikt 12, der udviser bekymrende fravær i skolerne, falder. Halvårligt. Halvårligt BUFLIS Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 1,7 % af eleverne har et bekymrende fravær Efterår 2014 BUFLIS leverer data vedr. elevernes fravær, som noteres i de enkelte klasselokaler. Bekymrende fravær indebærer ikke en fast definition, men bedømmes af den enkelte lærer. Data begrænses af bopæl i området og indskrivning i kommunal folkeskole. Elever i privatskoler indgår derfor ikke, da BUF ikke indsamler data om fravær på disse. progression i effektmålet sker ved ændring i hele tal. Eksempelvis vurderes det som fremgang, hvis andelen ændres fra 2 (2,2 %) til 1 (1,4 %). Baseline 2011: Forår 2012: Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 10

Specifik udfordring 2. Børn og unge og med uroskabende adfærd Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd. Mange kriminalitetstruede børn og unge grundet normsked. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Unge over 18 år Baseline primo 2013 Afventer data 2.3: Minimum 60 pct. af alle 18 25-årige på Ydre Nørrebro, distrikt 12, som modtager tilbud via indsatser for dømte og varetægtsfængslede unge, er indenfor en periode på 2 år efter tilbuddets afslutning kommet i arbejde eller uddannelse. Halvårligt. BIF krydset med data fra DREAM Efterår 2013 Efterår 2014 Dataindsamling kan først påbegyndes 2 år efter afsluttede tilbud; dvs. i 2013. Baseline 2013: Efterår 2013: : Efterår 2014: 11

Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Effektmål Frekvens og kilde Status Baseline Undersøgelse ikke iværksat 3.1. At ingen institutioner og serviceydelser i Kommunen lukker ned ved episoder med uro eller krise på Ydre Nørrebro, distrikt 12. Årligt Måles af ØKF ØKF indsamler pt. ikke information om lukninger af institutioner på grund af uro eller krise. Der er pt. ikke aftalt tidsperspektiver for en sådan dataindsamling, ligesom denne data ikke indsamles lokalt. Hotspot leverer data på dette effektmål, når data fra ØKF foreligger. Baseline: 12

Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Tillid til politiet: 3,2 3.2. At unges tillid til myndigheder på Ydre Nørrebro, distrikt 12 stiger. 2012 samt 2014 Måles af BIF Baseline forår 2012 Tillid til kommunale institutioner: 3,1 Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Hvor stor tillid har du til: 1) Politiet og 2) Kommunale institutioner som fx jobcentre, sundhedsplejersker, daginstitutioner og folkeskoler. Svarkategorierne går fra stor tillid, nogen tillid, lidt tillid til ingen tillid samt ved ikke. I gennemsnitsberegningen, der går fra 0-4, hvor 4 er stor tillid og 0 er igen tillid, tildeles ved ikke svar den gennemsnitlige værdi for respondenternes svar på det pågældende spørgsmål. I undersøgelsen indgår svar fra 233 personer med etnisk dansk baggrund og 226 personer med ikke-vestlig baggrund. Baseline forår 2012: Gennemsnittet for tillid til politiet bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 44%; Nogen tillid = 36%; Lidt tillid = 13%; Ingen tillid = 5%; Ved ikke = 2% Gennemsnittet for tillid til kommunale institutioner bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 33%; Nogen tillid = 41%; Lidt tillid = 17%; Ingen tillid = 3%; Ved ikke = 7% : 13

Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. 3.3. At andelen af beboere på Ydre Nørrebro, distrikt 12, der oplever diskrimination, falder, 2012 samt 2014 Måles af BIF Baseline forår 2012 Oplevet diskrimination: 14,3 % Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Har du indenfor DET SIDSTE ÅR følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet? Ja, Nej eller ved ikke. I undersøgelsen indgår svar fra 233 personer med etnisk dansk baggrund og 226 personer med ikke-vestlig baggrund. Baseline forår 2012: Andelen af borgere, der svarer ja til at have følt sig diskrimineret inden for det sidste år. : 14

Specifik udfordring 3. Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred som følge. Udsathed for chikane og mange etniske minoriteter er sårbare over for diskrimination. Generel lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Effektmål Frekvens og kilde Status Baseline forår 2011 5,2 = middel Efterår 2011 3,91 = lav 3.4. Halvårligt. Forår 2012 3,43 = lav Politiets trusselsvurdering af Ydre Nørrebro, distrikt 12, skal i 2015 være bedre end i 2010. Politiet Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Efterår 2014 0 til 4=lav, 4+ til 8=middel, 8+ = høj. Data fra politiet er knyttet til SUB-områderne i distriktet, her gennemsnittet for Mjølnerparken og Aldersrogade. progression i politiets trusselsvurdering sker ved ændring i hele tal. Eksempelvis vurderes det som fremgang, hvis trusselsvurderingen ændres fra 9 (9,28) til 8 (8,43). Baseline forår 2011: Mjølnerparken: 8,72, Aldersrogade: 1,68 Efterår 2011: Mjølnerparken: 6,55, Aldersrogade: 1,27 Forår 2012: Mjølnerparken: 5,65, Aldersrogade: 1,22 Efterår 2012: Forår 2013: Efterår 2013: : 15