HOTSPOT INDRE NØRREBRO

Transkript

1 HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

2 Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Kriminalitets- og tryghedsmåling Nulpunktsmåling

4 Hotspot Indre Nørrebro Kriminalitets- og tryghedsmåling 4

5 Hotspot Indre Nørrebro, Københavns Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Indre Nørrebro Københavns Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,0 65 årige og ældre 866 6, ,4 Arbejdsstyrken i alt , ,8 Pensionister , ,9 Øvrige uden for erhverv , ,3 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,3 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,4 Beboere fraflyttet ,6 - - Anmeldelser af borgervendt kriminalitet Hærværk Vold & trusler 139 Anmeldelser pr beboere 12,98 Anmeldelser pr beboere på kommunalt plan Indbrud Tyveri 7,95 Størstedelen af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Hotspot Indre Nørrebro i 2010 vedrørte tyveri og dernæst indbrud. Niveauet for anmeldelser lå betragteligt over det kommunale gennemsnit. Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 20 Brand køretøj 1 Brand bygning 41 Brandudrykninger pr beboere 4,45 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan Sigtelser 2009 Antal sigtede 3,49 Antal sigtelser årige årige Over 25-årige Niveau pr beboere 16,4 30,6 Niveau pr beboere på kommunalt plan 13,6 29,4 Hotspot Indre Nørrebro havde en del brandudrykninger i 2010, primært til bygningsbrande, men også et mindre antal containerbrande. Niveauet for brandudrykninger lå lidt over det kommunale gennemsnit. Hotspot Indre Nørrebros niveau af sigtede og antal sigtelser lå lidt over det kommu- Hotspot Indre Nørrebro Kriminalitets- og tryghedsmåling 5

6 nale gennemsnit, og over halvdelen af de sigtede var under 26-årige. Af de i alt 228 sigtede i 2009 var de 95 tidligere dømte. 59 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Beboerklager og hærværk Hotspotområdet i Indre Nørrebro dækker i alt over beboere (Danmarks Statistik, 2010). Boligselskabernes opgørelser dækker de almene afdelinger, mens der ikke er information for ejer- og private udlejningsboliger. I Hotspot Indre Nørrebro boede ca. 1/3 afbeboerne i alment byggeri ultimo 2009 (Københavns Kommune, 2010). Der er fire boligselskaber i Hotspot Indre Nørrebro. Det drejer sig om DUAB med afdelingen Åboulevarden 420, FSB afdeling 8, 11, 41, 42, 64, 73, 79, 85, 88, 90, 95, 98, 2323, 2626, 2727, HA2 afdeling Murergården og AAB afdeling 86. To boligselskaber har opgjort både hærværk og beboerklager for 2010, mens ét boligselskab har opgjort hærværk og fra 2011 vil opgøre beboerklager. Der afventer svar fra HA2. lem og kr. AAB har ikke haft sager om hærværk i Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at grupper af unge er med til at skabe utryghed i området. Det er både unge fra boligområderne og unge udefra, som udviser truende adfærd. Der er eksempler på at beboere som har anmeldt unge for truende adfærd efterfølgende er blevet truet. Der har foregået og foregår sandsynligvis stadig salg af narko og hash fra boligområderne. De interviewede nøglepersoner angiver, at der er ikke mange konflikter mellem beboere, og dem der er, er oftest relateret til støj og fulde mennesker om natten. 3 De tre boligselskaber DUAB, FSB og AAB har tilsammen haft 20 beboerklager i Heraf har otte handlet om støj, tre er ikke opgjort på kategorier og resten fordeler sig på bl.a. husdyr, vold og øvrig adfærd 1. AF FSB s 15 afdelinger har 12 opgjort udgifter til hærværk og graffiti præcist, og de sidste tre har lavet et overslag over udgifterne. De 12 afdelinger har tilsammen brugt kr., hvoraf omtrent 1/3 har været til graffiti. De resterende tre afdelinger har vurderet deres udgifter til hhv. ca kr., kr. og mellem kr. til hærværk og graffiti. Samlet set har FSB i 2010 haft udgifter på hærværk og graffiti til et sted mel- 1 For AAB bygger oplysningerne på sager, der er registreret fra 1. september 2010 til 31. december Afdelingerne håndterer i mange tilfælde selv beboerklager og husordenssager, og derfor dækker AAB s oplysninger ikke nødvendigvis ikke det fulde omfang. 2 Se note 6. 3 Du kan læse mere om baggrunden for kriminalitets- og tryghedsmålingen i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Indre Nørrebro Kriminalitets- og tryghedsmåling 6

7 Forandringsteori og dokumentationsplan

8 Oversigt over temaer og aktiviteter Temaer/ mål Børn og unge med uroskabende adfærd Inklusion og sammenhængskraft i lokalsamfundet Styrket samordning af det kriminalpræventive arbejde. Aktiviteter I første omgang hovedsageligt analysearbejde, understøttelse af det eksisterende arbejde og styrkelse af koordineringen af det eksisterende arbejde. Aktivitetsbeskrivelser I de to hotspot projekter i København er der det første år meget fokus på yderligere at forbedre organiseringen og samarbejdsrelationerne mellem de centrale aktører og fagpersoner. Indtil videre er strategien at fokusere på samarbejdsniveauet. Så vidt muligt iværksætter de to hotspot ikke nye selvstændige projekter selv. Fokus er i høj grad at understøtte det, der er i gang i forvejen. Der tænkes meget i forankring, således at der ikke iværksættes initiativer, der forsvinder igen efter fire år. De konkrete initiativer er ikke fastlagt endnu. I begge distrikter vil der være et større planlægningsmøde med relevante aktører i marts, hvor samarbejdspartnere byder ind med bud på aktiviteter for Det er dog besluttet hvilke tre indsatsområder, der skal arbejdes indenfor i begge områder: Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats Børn og unge med uroskabende adfærd Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet. I det følgende uddybes de tre indsatsområder i en lettere forkortet udgave af Københavns Kommunes Udkast efter høring. Tre specifikke udfordringer for trygheden 1) Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats LG Insights rapport viser, at der generelt er et stort uformelt samarbejde mellem aktørerne på det kriminalpræventive område på Nørrebro. De uformelle netværk fungerer hurtigt og aktørerne inddrager hinanden, hvor det er relevant. Afdækningen af Nørrebro viser dog også, at: SSP-samarbejdet for nyligt er reorganiseret Koordinationsgruppen under 10- punktplanen spiller en for uklar rolle i det kriminalpræventive samarbejde De uformelle netværk er sårbare, da de bliver personbårne og bygger på kompetente men få ildsjæle og ikke i tilstrækkeligt omfang involverer de boligsociale aktører, friskoler m.v. Behov for formaliseret og systematisk koordination mellem kommunen, frivillige / private aktører Behov for større forståelse for beboernes utryghed blandt de kriminalpræventive aktører Der er forskel på metoder til identifikation af unge med bekymrende adfærd og metoder til at håndtere grupperelateret adfærd hos unge blandt de kriminalpræventive aktører Frontpersonalet, herunder medarbejdere i ungdomsklubber og gadeplansmedarbejdere, efterspørger efteruddannelse i arbejdet med de kriminalitetstruede børn og unge. Opgaven i de kommende fire år Hotspot Indre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 8

9 Styrke samarbejde om den kriminalpræventive indsats Øge forståelsen for beboernes bekymringer blandt de kriminalitetsforebyggende aktører Hotspot skal bidrage til SSP-arbejdet Styrke den fælles kultur for samarbejdet, ikke mindst mellem kommunen, politiet og de frivillige / private aktører Styrke medarbejdernes kompetence til at håndtere unge, der færdes i kriminelle grupperinger og udvikle nye modeller og metoder. 2) Børn og unge med uroskabende adfærd Tryghedsindekset viser, at beboerne i hotspotområdet i højere grad er udsat for kriminalitet end i andre dele af København: Vold har behov for markant indsats Tyveri har behov for markant indsats Narkotika har behov for intensiveret indsats Hærværk har behov for markant indsats Særligt for Indre Nørrebro: Chikane har behov for intensiveret indsats. Vold, tyveri, narkotika og hærværk antages i vidt omfang at hænge sammen med de mange sårbare børn og unge samt deres familier og de kriminelle netværk. Børn og unge under 18 år Børn og unge, der begår kriminalitet LG Insight har analyseret underretninger til Socialforvaltningen om børn og unge, der har begået kriminalitet, og vurderer på den baggrund, at der for SSP distriktet Indre Nørrebro er ca. 130 børn og unge, der er involveret i kriminalitet, hvoraf ca. 60 pct. og dermed hovedparten, er involveret i alvorlig kriminalitet som vold, røveri, overtrædelse af våbenloven m.v. Politiets bandeenhed og Nørrebro lokalpoliti vurderer, at ca. 50 børn/unge fungerer som medløbere for den såkaldte Blågårdsbande. Dvs. de begår hjælpetjenester eller deltager ad hoc i forskellige konflikter med andre grupper af unge. Børn og unge, der begår kriminalitet er typisk udfordret af en eller flere af følgende forhold: Utilpasset adfærd Sociale problemer Dårlige familieforhold Dårligt fungerende i skolen Misbrugsproblemer m.m. Andre udfordringer er, at flere af de unge kan være konfliktsøgende og kan have en territorielt baseret gruppeidentitet, hvor der holdes sammen på bekostning af kontakten til resten af byen. De kriminalitetstruede børn og unge Gruppen af kriminalitetstruede børn og unge er væsentlig større end de ovenfor beskrevne børn og unge med kriminel adfærd. Generelt er der sket et skred i adfærdsformer overfor hærværk, graffiti, tyveri af cykel m.m. Medarbejderne der deltog i LG Insights analyse vurderer, at de kriminalitetstruede børn og unge ofte ikke har et aktivt fritids-/foreningsliv. Børne- og Ungdomsforvaltningen bekræfter, at Nørrebro er den bydel, hvor der er færrest børn, der går i klub m.v. Mange familier mangler forståelse for betydningen af, at børnene går i klub eller har et aktivt fritidsliv, ligesom mange familier ikke har kendskab til mulighederne for at få fripladser m.v. Endelig er der mangel på fritids- og klubtilbud til børn og unge. Hotspot Indre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 9

10 Unge over 18 Unge over 18 år, der begår kriminalitet Indre Nørrebro: Københavns Politi oplyser til LG Insight, at der i 2010 frem til 27. september, hvor LG s undersøgelse fandt sted, har været 67 sigtelser af unge mellem 18 og 24 år i distrikt 8 på Indre Nørrebro. Heraf er 40 sigtet for lettere kriminalitet, og 27 for hård kriminalitet. Det vurderes, at der er en særlig gruppe på ca. 20 unge, som tilhører en gruppe af unge, som begår alvorlig kriminalitet. Gruppen har tilhørssted på Blågårds Plads og benævnes i offentligheden som Blågårdsbanden. I SSP+ regi er der aktuelt 37 unge på hele Nørrebro, der har enten begået gentagen/alvorlig kriminalitet eller personfarlig kriminalitet. I analysen vurderes det, at Blågårdsbanden sidder forholdsvis tungt på det kriminelle miljø i området og holder medløberne under kontrol. I følge LG Insight er grupper af unge over 18 år ikke primært knyttet sammen af territoriale tilhørsforhold, men derimod af familiemæssige forbindelser, nationalitet og venskabskredse. Opgaven i de kommende fire år Fortsat at bidrage til SSP-arbejdet mht. at identificere de børn og unge, der begår kriminalitet og de netværk, de indgår i Fortsætte tilbud, der får de identificerede børn og unge tilbage på rette spor, bl.a. via brug af uddannelse, beskæftigelse og meningsfulde fritidsaktiviteter mv. Styrke koordinering og opfølgning på børn og unge med uroskabende adfærd samt deres familier Skabe tydelig og kontinuerlig voksenkontakt Udvikle kommunens tilbud til de kriminelle / kriminalitetstruede børn og unge, så de matcher målgrupperne Styrke rådgivningen og vejledningen til familier omkring mulighederne for fripladser m.v. Styrke koordinering af reintegrationen i samfundet for dømte og varetægtsfængslede unge. 3) Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Indre Nørrebro er kendetegnet ved bl.a.: At der løbende er konflikter mellem grupper af unge og mellem grupper af unge og beboere/forretningsdrivende. Normskred blandt børn og unge i området. Konfliktniveauet er p.t. forholdsvis lavt, idet der er ro mellem grupperne. Men konflikter kan hurtig udvikle sig i omfang og i alvorsgrader. Kommunens medarbejdere er særligt bekymrede for, at der blandt de unge er mange våben i omløb. Herudover viser Tryghedsindekset, at beboerne i højere grad er udsatte for chikane på Indre Nørrebro end i andre dele af København: Høj udsathed for chikane kan hæmme lokalområdets sammenhængskraft, og hindre godt naboskab og netværksdannelse. Integrationsbarometeret viser for hele København, at der er forskel på etniske gruppers tillid: Etniske minoriteter har 8 procentpoint mindre tillid til deres naboer end etniske danskere. Etniske minoriteter har 13 procentpoint mindre tillid til politiet end etniske danskere Hotspot Indre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 10

11 Etniske minoriteter har 5 procentpoint mindre tillid til kommunale institutioner end etniske danskere Herudover viser Integrationsbarometeret for hele København generelt, at der er forskel mht. etniske gruppers oplevelse af diskrimination: Omtrent dobbelt så mange indvandrere/efterkommere som etniske danskere (23% mod 9%) oplever, at de er blevet diskrimineret Blandt indvandrere/efterkommere er det helt overvejende etnicitet og religion, der nævnes som årsagen til, at man oplever sig diskrimineret Disse tal er særligt foruroligende, da der er en stor andel etniske minoriteter på Indre Nørrebro, hvorved udfordringerne antages at være proportionelt større. Opgaven i de kommende fire år Inddrage og ansvarliggøre forældrene i det kriminalpræventive arbejde Aktivt bekæmpe diskrimination og chikane samt styrke arbejdet med ligebehandling i København Kommunes service og myndighedsopgaver Øge det gensidige kendskab og anerkendelse via målrettet relationsarbejde mellem borgere og myndigheder i distriktet, herunder ikke mindst mellem de unge og Københavns Politi Øge arbejdet med inklusion blandt børn og unge til forebyggelse af modidentiteter Forbedre rammerne for tryg færden i byrummet. 4 Et lavere niveau for gensidig tillid og oplevelse af fællesskab mellem forskellige grupper af beboere samt beboer og myndigheder mv., vil alt andet lige, føre til flere konflikter, ligesom manglende oplevelse af inklusion kan føre til etablering af modidentiteter. Tryghed påvirkes også af lokale fysiske forhold, herunder mulighederne for at bevæge sig og mødes i byrummet. En afklaring af hvilke fysiske rammer, der findes på Indre Nørrebro, distrikt 8 findes endnu ikke. 4 Du kan læse mere om baggrunden for forandringsteorien i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Indre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 11

12 Forandringsteori AKTIVITET PRÆSTATION KORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅL MELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅL LANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅL Inklusion og sammenhængskraft i lokalsamfundet Analyse af de fysiske rammer samt opsætning af mål for udvikling af samme Bedre mulighed for færden og møde i byrummet Borgerne får et øget kendskab til deres rettigheder og tilbud om muligheder Borgerne oplever øget tillid, fællesskab og indflydelse Øget tryghed i hotspotområderne Effektivisering af faglige netværk Reduktion i antallet af lokale kriminelle unge Fald i borgernes oplevelse af diskrimination (borgerne imellem samt i mødet med myndighederne) Børn og unge med uroskabende adfærd Analyse af behovet for nye klubtilbud samt udnyttelsen af de eksisterende tilbud Netværksanalyse vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede unge på Nørrebro Reduktion i antallet af kriminalitetstruede børn og unge Fald i den faktuelle kriminalitet i området Mindre kriminalitet i hotspotområderne Forvaltningerne får en øget fælles forståelse af opgaven på tværs af hinanden Mere og énstrenget organisering af det kriminalpræventive arbejde Afklaring af behovet for styrket samarbejde Øget kendskab til hinanden på tværs af forvaltningerne Styrket samordning af det kriminalpræventive arbejde Afklaring af behovet for kompetenceudvikling Videreudvilkling af kompetencer for aktører

13 Dokumentationsplan Da der endnu ikke er færdige planer for hvilke aktiviteter, der sættes i gang, vil der løbende komme nye præstationer ind i dokumentationsplanen. Præstationsmålene i denne dokumentationsplan er rettet mod aktiviteterne i Præstationer Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Afklaring af behovet for styrket samarbejde Der er udarbejdet skriftlige anbefalinger Hotspotchefen Afklaring af behovet for kompetenceudvikling Der er udarbejdet skriftlige anbefalinger Hotspotchefen Analyse af behovet for nye klubtilbud samt udnyttelsen af de eksisterende tilbud Analyse af de fysiske rammer og opsætning af konkrete mål Skriftligt notat fra BUF foreligger Skriftligt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen foreligger 2011 BUF 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Netværksanalyse vedrørende kriminelle og kriminalitetstruede unge på Nørrebro (LG Insight) Færdig rapport i september 2011 LG Insight Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Reduktion i antallet af lokale kriminelle unge Antal af sigtede og antal af sigtelser blandt årige på personfarlig kriminalitet i de to områder Politiet/Socialforvaltnin gen Reduktion i antallet af kriminalitetstruede børn og unge Andelen af børn og unge, der er omfattet af SSP-registrering fra kategori 1 til og med 4, der går i klub BUF Andelen af børn og unge, der udviser bekymrende fra i skolerne Andel af unge, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse Borgerne får et øget kendskab til deres rettigheder, tilbud om muligheder Indikatoren præciseres, når aktiviteten er mere konkretiseret Afventer Hotsptotchefen Hotspot Indre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 13

14 Bedre mulighed for færden i byrummet Føler borgerne sig trygge i byen tør de færdes i byen? Tryghedsindekset Øget kendskab på tværs af forvaltningerne Medarbejdere i de involverede forvaltninger tilkendegiver, at samarbejdet er blevet bedre Halvårligt Survey af hotspotsekretariatet på Nørrebro Videreudvikling af kompetencer for aktører Aktørerne tilkendegiver, at de oplever at have fået øgede kompetencer Survey af hotspotsekretariatet på Nørrebro Mellemlange effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Fald i den faktuelle kriminalitet i området Omfanget af kriminalitet på baggrund af Tryghedsindekset Tryghedsindekset Fald i borgernes oplevelse af diskrimination (borgerne imellem samt i mødet med myndighederne) Andelen af beboere, der oplever diskrimination BIF Borgerne oplever øget tillid, fællesskab og indflydelse Unges tillid til myndigheder BIF Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Mere og énstrenget organisering af det kriminalpræventive arbejde Aktører tilkendegiver, at der er en mere énstrenget organisering Survey af hotspotsekretariatet på Nørrebro Øget tryghed i hotspotområdet Øget tryghed i hotspotområdet Beboerklager Boligforeningerne Antal fraflytninger Boligforeningerne Mindre kriminalitet i hotspotområderne (hærværk) Antal hærværks- og graffitihændelser Boligforeningerne Øget tryghed i hotspotområdet Tryghedsgraden på baggrund af Tryghedsindekset Tryghedsindekset Mindre kriminalitet i hotspotområderne Omfanget af kriminalitet på baggrund af Tryghedsindekset Tryghedsindekset Hotspot Indre Nørrebro Forandringsteori og dokumentationsplan 14