NORDIC FACTORY: NYT NORDISK PRESTIGE KORTFILMPROJEKT!

Relaterede dokumenter
Danish-Chinese Film Talent Camp 2017

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

FESTIVALVEJLEDNING. 1. DFI s FESTIVALDISTRIBUTION 1.1 FESTIVALRETTIGHEDER OG FESTIVALDISTRIBUTION 1.2 UDVÆLGELSE TIL FESTIVALDISTRIBUTION

Marijana Jankovic er årets kunstneriske profil på OFF - Odense International Film Festival 2019

FESTIVALVEJLEDNING 1. DFI'S FESTIVALDISTRIBUTION 1.1 FESTIVALRETTIGHEDER OG FESTIVALDISTRIBUTION 1.2 UDVÆLGELSE TIL FESTIVALDISTRIBUTION

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #11

Kultur- og Fritidsudvalget Københavns Kommune 04/06/2018

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET

VIDEO VIDEO Et praktisk filmkursus, hvor du lærer at gøre det selv bedre.

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

FILM TIL ALLE Filmaftale

GRATIS FILMTILBUD TIL BØRN OG UNGE

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

ARBEJDSFORHOLDS- UNDERSØGELSE 2017

ELLE Style Awards 2013

PRESS RELEASE. For Immediate Release

Filmaftale

Filmaftale

Zentropa og Adomeit Films stjernebesatte danske film HARPIKS udtaget til Toronto International Film Festival

COPENHAGEN FILM FUND PROJEKTINVESTERINGER SAMLET

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

DOXBIO EFTERÅR 2017 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET

KØN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT AUGUST 2018

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl i Store Kongensgade

TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN HOVEDFORLØB 1

Filmaftale

Øst for Paradis præsenterer FÆGTEREN. LANG PRESSE d. 26/1 kl i Gloria KORT PRESSE d. 23/3 kl i Gloria

Vil du være med? Læs mere om hvordan på de næste sider.

1. R E J S E B R E V

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

Danmark har talent lad os bruge det!

VIDEA Herning var vært for Startup Weekend

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

Christopher Hewitt: "The Performance Art Jukebox" 5. maj 2007

Nynne Roberta Pedersen

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d Pressemeddelelse

Filmloven har til formål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

ENESTÅENDE TILBUD TIL BØRN OG UNGE

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

RevolutionæR. Fange. PRæsident

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for klasser

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS

SVEND14 aktiviteter for børn i DAGTILBUD

Undervisningsmateriale

IS IT A BIRD making change for the common good

CV: Rikke Stokholm Qvist Rasmussen

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt

FILMUGE PÅ SKOLEN - KORTFILM - ET OVERBLIK

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i

HVAD. En kort gennemgang af konceptet

Igen i denne måned har vi en europæisk kvalitetstegnefilm på programmet med Rabalder Bio visning af den italienske nyfortolkning af PINOCCHIO.

Rejsebrev fra udvekslingsophold

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Gode film kræver gode historier. - Danske Dramatikeres anbefalinger til fremtidens danske film

Øst for Paradis præsenterer IXCANUL. LANG PRESSE d. 19/4 kl i Grand KORT PRESSE d. 16/6 kl i Grand

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

En regional filmfond i Hovedstadsområdet

Månedens profil: Fra OK-Gorm-løber til norsk landstræner

Øst for Paradis præsenterer SPARROWS. LANG PRESSE d. 29. juni kl 9.30 i GLORIA KORT PRESSE d. 17. august kl 9.30 i GLORIA

Voldtægt som Krigsvåben

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Kenneth Bøgh Andersen

TILMELD JER DETTE ÅRS ANIMOK SKOLEKONKURRENCE

SANGEN FRA HAVET. Et Oscarnomineret animeret eventyr af TOMM MOORE - instruktøren bag Brendan og hemmelighedernes bog PREMIERE DEN 19.

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Háskóli Íslands.

FILMUGE PÅ SKOLEN - KORTFILM - ET OVERBLIK

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

Dokumentar. Anbefalinger om dokumentarfilm i forbindelse med Filmaftale

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 11. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Anne Marit Waade WALLANDERLAND. Medieturisme og skandinavisk tv-krimi UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Rapport vedrørende studietur, april 2014

Producenten kan overdrage sine rettigheder til filmen til tredjemand under forudsætning af, at bestemmelserne i denne overenskomst overholdes.

Invitation. - kun for kvinder

Team Friis - Tilbageblik på 2014

Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

INTERNATIONALE KOMMUNER

Politiken spørger om filmstøtte

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

Øst for Paradis præsenterer WOLF AND SHEEP. Instrueret af Sharhbanoo Sadat

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Undervisningsbeskrivelse

Forventningsafstemning i centrum

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini

sport.dk Ung handicapidræt

Transkript:

NORDIC FACTORY: NYT NORDISK PRESTIGE KORTFILMPROJEKT! Knap er festen efter den danske 2014 kortfilm Oscartriumf og finske kortfilm Oscarnominering slut, før både Danmark og Finland igen bliver fornemt repræsenteret på Cannes Film Festival 2014 i maj. Fire dansk-finske kortfilm, der indspilles i Danmark i perioden 4-14. marts 2014, er i forbindelse med Nordic Factory projektet på forhånd udtaget til specialvisning i det vigtige Directors Fortnight sideprogram i Cannes. Det dansk-finske talentprojekt Nordic Factory har samlet 8 filminstruktører fra hele verden i et unikt internationalt samarbejde, hvor de i fire hold indenfor begrænset tid har skrevet og instruerer fire kortfilm. Nordic Factory 2014 består af to danske og to finske instruktører (herunder den i 2014 Oscar nominerede Selma Vilhunen), foruden fire instruktører fra hhv. Argentina, Zambia, Frankrig og Kirgisistan og projektet modtog en særlig indbydelse til Directors Fortnight i Cannes, hvor de fire kortfilm får officiel verdenspremiere på Directors Fortnights åbningsdag, torsdag den 15. maj 2014. KORTFILM MED STOR GENNEMSLAGSKRAFT Factory-konceptet er udviklet af den franske producent, Dominique Welinski, der introducerede Taipei Factory hos Directors Fortnight i 2013. Det succesrige koncept blev videreudviklet under navnet Nordic Factory på initiativ af de to danske hovedproducere, der ønskede chancen for at udvikle en unik, international platform for nye nordiske instruktørtalenter. I 2015 rykker Factory til et nyt land for at give nye talenter chancen. Factory forløbet består af en intens manuskript idé- og udviklingsfase med umiddelbart efterfølgende filmproduktion, der resulterer i fire kortfilm á max. 15 min., der præsenteres som et samlet 60 minutters program. Hver af de fire (i dette tilfælde nordiske) instruktører skal samarbejde med fire internationale instruktører og er underlagt en række faste rammer, hvad angår selve produktionen. De fire hold har max. fire uger til at optage og aflevere en færdig film og deres historier er udviklet i relation til de faste tids- og budgetmæssige rammer. De fire Nordic Factory 2014 grupper indledte deres kreative idé udveksling i december 2013. Herefter fortsatte de med manuskriptskrivningsfasen i januar 2014, et forløb, der kulminerede i en intensiv tredages workshop i Helsinki. I slutningen af februar flyttede de 6 ikke-herboende instruktører til København, hvor de har forberedt filmoptagelserne med projektets danske produktionshold og -partnere. Den hovedansvarlige 2014 producerduo er Helene Granqvist, DoDream (Sverige) og Valeria Richter, Pebble NF (Danmark), som samarbejder med Dominique Welinski (Frankrig), mens Nynne Selin, First Lady Film (Danmark) står for den praktiske produktion. Producer-teamet har taget Factory-konceptet - med dets indbyggede stramme produktionsvilkår - og skabt et workshop-miljø, der inspirerer og støtter instruktørernes udveksling og samarbejde med fokus på deres kunstneriske visioner. Formålet med Factory projektet er at bringe instruktører sammen omkring et filmprojekt med fokus på et kulturelt og filmsprogligt møde i filmens univers. Factory projektets fire årlige fælles kortfilm er adgangsbilletten for instruktørerne til at blive introduceret for beslutningstagere fra den internationale filmbranche i Cannes og søge partnere til deres første spillefilm.

TALENTFULDE INSTRUKTØRER To af instruktørerne er uddannet i Danmark; den 31-årige svensk-iranske Milad Alami bor i Danmark og er uddannet fra Den Danske Filmskole, mens den 38-årige Kræsten Kusk er uddannet på Super16- uddannelsen. De har begge slået deres navne fast i kortfilmsbranchen inden for de seneste år og har begge spillefilmsprojekter i udvikling, som har fået manuskriptstøtte fra DFI. Med deltagelsen i Nordic Factory har Milad Alami og Aygul Bakanova fra Kirgisistan skrevet og instruerer VOID, der har Lars Mikkelsen og Dar Salim på rollelisten, mens Kræsten Kusk og Natalia Garagiola fra Argentina har skrevet og instruerer SUNDAYS med Stig Hoffmeyer og Signe Egholm Olsen i hovedrollerne. Den ene af de to finske instruktører, Selma Vilhunen, har skrevet og instruerer THE GIRL AND THE DOGS sammen med franske Guillaume Mainguet, mens Hamy Ramezan har skrevet og instruerer LISTEN sammen med Rungano Nyoni fra Zambia. PROJEKT MED PERSPEKTIVER Da den kunstneriske leder af Directors Fortnight programmet, Edouard Waintrop, var i Danmark lige før optagelserne gik i gang, udtrykte han sin begejstring for Nordic Factory: Directors' Fortnight er stolte over samarbejdet med dansk og finsk film og deres unge instruktører for at skabe Nordic Factory 2014. Projektet giver mulighed for, at nogle af Danmarks og Finlands bedste nye instruktører får mulighed for at lave kortfilm sammen med unge filmskabere fra hele verden og vi er sikre på, at projektet vil vise styrken i Nordisk film og de unge talenters verdenssyn Også hos Nordic Factory 2014 er der stor glæde over invitationen fra Cannes og projektets producere, Valeria Richter og Helene Granqvist, udtaler: Da vi i september sidste år fik indbydelsen fra Directors' Fortnight om at udvikle og finansiere Nordic Factory 2014, accepterede vi med det samme. Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at etablere et kreativt dansk-finsk samarbejde og at det på så kort tid er lykkedes at tiltrække så mange stærke, kreative produktionspartnere til projektet. Nu er optagelserne netop gået i gang til fire meget forskellige film, der hver især tager pulsen på livet, og vi glæder os meget til premieren i Cannes den 15. maj. Det er i øvrigt værd at bemærke, at projektet har 50/50 deltagelse af kvindelige og mandlige instruktører, mens samtlige producere er kvinder. NB: Filmene vil blive vist for pressen inden Cannes-premieren, ved en særlig lukket visning i København i slutningen af april. Der bliver udsendt separat information med invitation til og detaljer om visningen. Nordic Factory 2014 er et samarbejde med Directors Fortnight/Cannes Film Festival med støtte fra New Danish Screen/Det Danske Filminstitut, Finnish Film Foundation og produceres af Valeria Richter og Helene Granqvist. Copenhagen Film Fund, Mainstream, Red Rental, Larsen VFX og FilmGEAR er coproducere og medinvestorer i projektet.

Void Instruktører: Milad Alami & Aygul Bakanova Cast: Lars Mikkelsen, Dar Salim, m.fl. Optagelse: 10-11. marts 2014 & 13-14. marts 2014, Bornholmerfærgen I en sen aftentime på Bornholmerfærgen indleder Daniel (50) en samtale i baren med den flotte, yngre Amir. Men efter en del drinks viser det sig, at Daniel er ude efter mere og andet end blot small talk; han søger noget fra Amir, noget meget personligt MILAD ALAMI (Danmark), f. 1982 i Teheran, Iran. - voksede op i det nordlige Sverige, men har de sidste mange år boet i Danmark. I 2011 afsluttede han instruktør uddannelsen på Den Danske Filmskole og hans afgangsfilm, Nothing Can Touch Me har været vist på en lang række internationale filmfestivaler, hvor den har vundet mange priser og hædersbevisninger. Milad arbejder på flere spillefilmprojekter i såvel Danmark, som Sverige (med Windeløv/Lassen og Garage Film), har en svensk tv-serie i udvikling og er snart aktuel med yderligere to kortfilm, Mini (28 min.) og Mother (12 min.). AYGUL BAKANOVA (Kirgisistan), f. 1982 i Bishkek - tog en BA i international journalistik inden hun fortsatte sine studier i Moskva og specialiserede sig i manuskriptskrivning, hvorefter hun i en periode skrev manuskripter for Ruslands største tv-kanaler. Efter fire år i Moskva tog Aygul sin MA i Film på London Film School, hvorefter hun skrev en række kortfilm og en dokumentarfilm. Som afgangsfilm skrev, instruerede og co-producerede hun en kortfilm, der foregik ude på landet i Kirgisistan. Filmen blev vist i den internationale konkurrence på Locarno Film Festival, samt på en række internationale filmfestivaler, herunder Clermont-Ferrand. Aygul er ved at udvikle sit første spillefilmprojekt og deltog i Cannes Film Festivalens Résidence du Festival i 2012-13.

The Girl and the Dogs Instruktører: Selma Vilhunen & Guillaume Mainguet Cast: Caroline Stein Frandsen, Lea Monrad Post, Fillippa Coster-Waldau Optagelse: 8. 11. marts 2014, Greve Strand De tre 14-årige teenage-piger, Mette, Lina og Anna Sophie, er på vej til fest med en stjålet flaske vodka i tasken. Men en mystisk og dramatisk opdagelse på den lokale strand kommer til at ændre deres venskab SELMA VILHUNEN (Finland), f. 1976 - er instruktør og manuskriptforfatter af både fiktions- og dokumentar film. Hun er instruktøruddannet på Turku Polytechnic / Arts Academy. Blandt hendes arbejder er tv-filmen Pietà og dokumentarfilmen Pony Girls, for hvilken hun hædredes med hovedprisen på Tampere Film Festival. Hun har også været med til at skrive spillefilmen Homesick med instruktøren Petri Kotwica, og senest har hun instrueret den spillefilmslange dokumentarfilm, Song, der får premiere i år. I 2014 var Selma Vilhunen nomineret til en Oscar for kortfilmen Do I Have to Take Care of Everything? GUILLAUME MAINGUET (Frankrig), f. 1977 i Nantes. Siden 2008 har Guillaume skrevet og instrueret de tre kortfilm, Autumn of Skins (2008), The Shadow of The Trees Doesn t Exist Anymore (2010) og Walker (2013). Han er ved at udvikle sin første spillefilm, The Middle of a Lake. Mainguet, der er uddannet fra Rennes-Britain University, arbejdede i en årrække som freelance filmanmelder. I 2007 begyndte han at arbejde for The 3 Continents Film Festival (Nantes), som publikumskoordinator og siden 2009 har han ledet den internationale workshop, Produire au Sud.

Listen Instruktører: Hamy Ramezan & Rungano Nyoni Cast: Amira Helene Larsen, Alexandre Willaume, m.fl. Optagelse: 4. 7. marts, Københavns-området København. En politistation. En kvinde iklædt en burka, er sammen med sin 10-årige søn kommet for at anmelde sin mand for vold. Men det lader til at den kvindelige tolk er noget modvillig til at oversætte, hvad kvinden siger HAMY RAMEZAN (Finland), f. 1979 - er en finsk-iransk manuskriptforfatter og instruktør. Han har studeret film i England, hvorfra han fik sin eksamen i 2007. Hans kortfilm, Over the Fence ( Viikko ennen vappua, 2009) var et internationalt filmfestival hit, der blev vist på flere end 40 festivaler og er hædret med otte priser, herunder Best Live Action Short på Toronto Worldwide Short Film Festival, Best Fiction på Curtocircuito Santiago de Compostela og Special Mention på Clermont- Ferrand Short Film Festival. Hans Keys of Heaven ( Paratiisin avaimet ) var Finlands mest succesrige kortfilmprojekt i 2013 og har netop vundet to priser på Tampere Film Festival. RUNGANO NYONI (Zambia), f. 1982 i Lusaka - flyttede til Wales da hun var 10 år gammel og tog siden sine første eksaminer på University of Birmingham med udmærkelse. Hun lavede sin første kortfilm, The List, mens hun læste til skuespiller på University of Arts, hvor hun tog sin MA, og filmen vandt en BAFTA pris i 2010. Hendes seneste film, Mwansa The Great, har været vist på flere end 80 internationale filmfestivaler, har vundet over 20 priser og blev nomineret til en BAFTA pris i 2012, hvor hun også instruerede The Mass of Men, der havde verdenspremiere på Locarno Film Festival, hvor den vandt The Golden Leopard prisen. Hun deltager i Cannes Film Festivalens Résidence du Festival i 2014 og er ved at forberede sin spillefilmdebut, Solidarité, en tragisk komedie, der foregår i Zambia.

Sundays Instruktører: Kræsten Kusk & Natalia Garagiola Cast: Stig Hoffmeyer, Signe Egholm Olsen, m.fl. Optagelse 4. 7. marts 2014, København/bl.a. Botanisk Have Som alle andre søndage henter Anne sin far, Theodor, på plejehjemmet. De har deres helt trygge og fasttømrede rutine, men denne søndag skal vise sig at blive helt anderledes end alle de mange, mange andre søndage KRÆSTEN KUSK (Danmark), f. 1976 - er født i Thy og flyttede til København i 1997. Siden 1998 har han lavet 15 kortfilm, hvoraf han selv skrev, producerede, instruerede og klippede bl.a. Following Wind (2000), Love (2002), A Home with Piano (2003) og Fly Me to the Moon (vandt 3. plads ved Going Underground Berlin 2004). De sidste fem film, Next to the Road (2004), House of Glass (2005), Bye Bye Nikolaj (2006), Shrovetide (2007) og Black Man (2008) var støttet af Nordisk Film, Super16 og DFI/Filmværkstedet. Siden 2003 har han været medejer af filmproduktionsselskabet Kram Film. Hans seneste film er Hvor lyset kommer ind (52 min., 2013). NATALIA GARAGIOLA (Argentina), f.1982 i Buenos Aires - er uddannet fra Universidad del Cinema, hvor hun senere selv har undervist. I 2004 tog hun sin MA i manuskriptskrivning i FIA-UIMP (Spanien), hvor hun også var en del af The Experimental Film Lab (Universidad di Tella). Hendes videoer Tracks (2007) og Square (2008) blev begge udtaget til Videoformes Video Art & Digital Cultures. Hun har skrevet og instrueret to fiktions kortfilm, hvoraf Rincon de Lopez (2011) åbnede på Critics Week i Cannes. Hun arbejder i øjeblikket på sin første spillefilm, Hunting Season, der indtil videre er støttet af Fundation TyPA (Argentina), Rotterdam Lab (Holland) og deltog i TorinoFilmLabs Script&Pitch manuskriptudviklingsworkshop.

Producer Team Biografier VALERIA RICHTER, medstifter, producer & CEO, pebble Nordic Factory/DK Valeria Richter er den ene af de to hovedproducere for Nordic Factory. Hun er siden 2008 bl.m.a. Head of Studies for en række workshops under det internationale program, TorinoFilmLab, og samme år begyndte hun som tutor/koordinator for den første POWRworkshop for nordiske og baltiske manuskriptforfattere ved Baltic Event/Tallinn. Siden 2013 har Valeria undervist i filmatisering på Københavns Universitet og arbejder internationalt i sit eget selskab, Pebble, som manuskript-konsulent, udviklingsproducer og tutor (bl.a. crossmedia/pitching). Hendes hoved-område er udvikling og hun arbejder til stadighed med egne projekter og nye workshop formater. Valeria har et omfattende internationalt netværk og mangeårig erfaring i udvikling af innovative samarbejdsprojekter. Hendes selskabs fornemste opgave er at sprede ringe af gode ideer og dele lidenskaben for den godt fortalte historie. Valeria har en Cand. mag. i Film & Medievidenskab, er producer fra Super16 (2008) og har siden 2009 været medlem af Det Europæiske Filmakademi. HELENE GRANQVIST, medstifter, producer & CEO, DoDream/SE Helene Granqvist er den anden af de to hovedproducere for Nordic Factory. Efter sin eksamen fra Statens Scenekunst Skole i København i 1988, arbejdede Helene i 10 år som set designer for film, teater og DR. I 1999 realiserede hun sin vision om en alternativ, interaktiv og internetbaseret tv-kanal, hvilket var hendes første skridt til etableringen af Good World Film & Post Production og hendes debut som producer. Helene er et innovativt menneske og en talentfuld netværker med omfattende forbindelser til forskellige skandinaviske og internationale kultursfærer. Helene er lidenskabeligt involveret i talentudvikling, social innovation, bæredygtig udvikling og udvikling af alternative økonomisystemer. Som producer og instruktør søger hun altid den sande motivation; livskraften og glæden. - Helene har bl.a. produceret det prisvindende transmedia-projekt Granny s Dancing on the Table. I 2011 startede hun sit nye selskab, DoDream, der har til formål at matche gode og bæredygtige ideer med tilsvarende gode ressourcer. DOMINIQUE WELINSKI, medstifter, producer & CEO, DW/FR Efter mere end 20 år som filmdistributions-ekspert, etablerede Dominique i februar 2012 sit eget konsulentselskab, DW. Siden sommeren 2012 har hun arbejdet med Factorykonceptet, der begyndte med Taïpei Factory i 2013, som hun var med til at udvikle. Factory projektet vil i de kommende år rejse til forskellige steder i verden og være med til at talentudvikle nye instruktører. Siden 2012 har Dominique arbejdet som konsulent med speciale i international strategi og udvikling for flere produktionsselskaber, Cannes Film Festival og en række franske institutioner. Samtidig holder hun fast i sine distributionsrødder med Urban Distribution med filmindkøb og positionering. Hun er også ved at udvikle sin første spillefilm som producer for House on Fire productions, Oblivion Verses, instrueret af den unge iranske førstegangs instruktør, Alireza Khatami og er associate producer på Neon Productions Burning Birds, der er den Sri Lankanske instruktør, Sanjeewa Pushkakumaras anden film.

NYNNE SELIN EIDNES, medstifter, producer & CEO, First Lady Film/DK Nynne Selin Eidnes kommer fra en lang og omfattende baggrund inden for filmproduktion; hun begyndte i den danske filmbranche i 1995 inden for PR og fortsatte som instruktørassistent, hvor hun arbejdede på både spille-, reklamefilm og tv-serier. Hun har arbejdet i nær sagt alle funktioner inden for filmproduktion, herunder som klipper, post producer og teknisk chef, inden hun fortsatte som line producer og nu, producer. Nynne var i 1999 en af medstifterne af Danmarks selvstændige filmskole: Super16, der i 2010 hædredes med en æres Bodil for sit bidrag til den danske filmbranche. I 2012 etablerede Nynne det København baserede filmproduktionsselskab, FIRST LADY FILM, der primært fokuserer på fantastiske filmoplevelser for et yngre publikum. Nynne er bl.a. medlem af EDN (European Documentary Network) og har en 2011 eksamen fra EAVE (European Audiovisual Entrepreneurs). For yderligere information: www.nordicfactoryfilm.com http://quinzaine-realisateurs.com/introduction-h309.html Producere Helene Granqvist SE +46 705 132141 helene@good.se Valeria Richter DK +45 2613 3725 valeria@nordicfactoryfilm.com PR-press Claus de la Porte DK + 45 4062 4883 dont@paniq.com