Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune
Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser henholdsvis grundejer og kommune har.
Du har pligt til at anmelde rotter og det er gratis! Hvis man har set eller har mistanke om, at der er rotter i eller udenfor en ejendom, har man pligt til at anmelde det. Man kan til enhver tid anmelde rotter på Middelfart Kommunes hjemmeside www. middelfart.dk under selvbetjening. Alle har pligt til at anmelde rotter, og kommunen har pligt til at bekæmpe dem. Rottebekæmpelsesområdet reguleres af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, Bek. nr 1904 af 29. december 2015 også kaldet Rottebekendtgørelsen samt af Naturstyrelsens vejledninger på området. Kommunerne har professionelle medarbejdere, som hjælper dig med at komme problemet til livs, og skadedyrsbekæmperen kan give dig gode råd og vejledning. Besøget er gratis, også selvom der ikke konstateres rotter. Besøg af skadedyrsbekæmperen er gratis, også selvom der ikke konstateres rotter. Rottens biologi Rotterne hører til gnaverne og i Danmark optræder to rottearter: Husrotten og den brune rotte, hvor den brune rotte er størst. Rotter er normalt nataktive, men kan indrette deres aktivitetsrytme efter omstændighederne, de fortrækker at søge føde, når der er ro og fred. De anvender ofte faste stier eller veksler (de samme løbeveje) mellem redepladser og ædested. Rotter markerer deres område og veksler med urin, sekret og ekskrementer, der kan indeholde mange forskellige sygdomsfremkaldende bakterier. Rotter er utroligt nysgerrige, men også ekstremt mistroiske og undgår alt nyt.
Tegn Ekskrementer: Friske ekskrementer er et sikkert tegn på rotter. Løbespor eller veksler: Rotten afsætter overalt, hvor den færdes, en fedtet brunlig belægning, som er en blanding af urin og kirtelsekret. I det fri kan veksler ofte ses på græsplænen som afslidte baner. Gnavespor og rottehuller: Ses i fødevarer, træ osv. Ved rottehuller er hullet oftest bredest fra den side, hvorfra rotten er begyndt at gnave. Lugt: Rotter efterlader en skarp og ubehagelig lugt, der minder om lugten i en svinestald. Rottelugten kan let skelnes fra husmusens sødlige, kvalmende lugt. Støj: Fra loftet eller vægge og hulrum, kombineret med gnaven, hvin og skrig.
Smittebærer Rotter er smittebærere af en lang række sygdomme, nogle kan være farlige for mennesker. Husk på, at smittefaren godt kan være tilstede selvom rotten er væk. De vigtigste kilder til smitte er: Indtagelse af fødevarer som rotter har inficeret Kontakt med rotters urin eller ekskrementer Kontakt med genstande hvor rotter har opholdt sig Kontakt med levende eller døde rotter f.eks. ved bid eller ved berøring Her er et par sygdomme som forårsages af rotter: Weills syge (Leptospirose), Hantavirus, Salmonella forgiftning, Campylobacterinfektion, Rottebidfeber (en infektion med enten Streptobacillus moniliformis eller Spirillum minus) osv. Anvendelse af gift Skadedyrsbekæmperen udleverer ikke gift. Anvendes der gift, skal den autoriserede og professionelle bekæmper på banen. I Danmark er det nemlig ikke tilladt selv at bekæmpe rotter med gift samt at besidde eller have adgang til rottegift. Det er ligeledes forbudt at benytte musegift til bekæmpelse af rotter. Giftstationerne, der stilles op i forbindelse med bekæmpelsen, skal derfor være aflåste og kun skadedyrsbekæmperen må have adgang til kasserne. Du kan derfor ikke bruge dine egne kasser også selvom de er godkendte. Den kommunale rottebekæmper skal ved bekæmpelsen af rotter følge Naturstyrelsens resistensstrategi, som siger hvilke typer gift, der skal anvendes først. Dvs. han skal
forsøge at anvende den svageste gift først, også selvom du mener, at de røde korn virker bedre. Ved den professionelle bekæmpelse begrænses risikoen for, at der skabes lokale bestande af rotter, som er resistente over for gift. Desuden mindskes risikoen for utilsigtet forgiftning af andre dyr, den såkaldte sekundær forgiftning. Hvad betyder resistens? Resistens over for en eller flere gifttyper betyder, at rotter og mus ikke længere kan bekæmpes med de pågældende midler. Aktivstoffet i rottegiften består i dag af såkaldte antikoagulanter, som virker ved at nedsætte blodets normale størkningsevne (koaguleringsevne). Derved dør rotterne af indvendige blødninger efter 4-6 dages forløb. I visse tilfælde kan det dog ikke alene tilskrives resistens, at visse gifttyper ikke virker. Man har fra Naturstyrelsens side bl.a. mistanke til at visse fodertyper kan være problematisk. Majs f.eks. indeholder meget K-vitamin. K vitamin forøger rottens tolerance overfor rottegiften, og bekæmpelsen af rotter besværliggøres eller umuliggøres. (Se mere om biokemisk resistens på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk) Det er derfor vigtig at oplyse om foder og andre forhold, som gør sig gældende til den kommunale rottebekæmper, så han kan være opmærksom på disse problemstillinger i forbindelse med bekæmpelsen. Håndtering af rotter og smittefare Du må som privat person gerne deltage i røgtning af fælder eller i selve bekæmpelsen ved at bruge smækfælder og gennemgangsfælder, men husk at de skal tilses ofte og vær opmærksom på at dyreværnslovens 13 siger at den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.
Du skal vide at: Rotten kan, når den er fanget, blive aggressiv og forsøge på at bide. Rotten bærer på sygdomme, som i værste fald kan være dødelige, se afsnittet Smittebærer. Det er her vigtigt at huske på, at smittefaren godt kan være tilstede selvom rotten er væk. Årsager til rottetilhold Rottetilholdet kan skyldes en defekt i kloaksystemet. Det er derfor vigtigt, hvis skadedyrsbekæmperen konstaterer, at der er en defekt i kloaksystemet, hurtigst muligt at få foretaget de nødvendige undersøgelser af kloaksystemet. Kommunal i modsætning til privat defekt: Kommunale defekter i spildevandssystemet repareres af Middelfart Spildevandselskab. Defekten er kommunal når den er i offentligt areal eller i offentlig vej. For defekter indenfor matrikelskel er det som udgangspunkt en defekt, du som grundejer skal udbedre. Kloakundersøgelsen og udgifter hertil: Det anbefales at du får foretaget selve undersøgelsen af en autoriseret kloakmester, som med sin viden kan foretage en fagmæssig gennemgang af kloakken. Udgiften til undersøgelsen og en efterfølgende reparation skal afholdes af dig som ejendommens ejer. Derfor kan det være en god ide, at kontakte dit forsikringsselskab, inden arbejdet sættes i gang. Andre årsager Tilstedeværelsen af rotter kan også skyldes andre ting: Oplag der udgør perfekte rede og skulesteder, forkert opbevaring af foder, overfodring, fodring af fugle (fugle-bræt
og -huse), usikrede bygninger, uhygiejniske forhold osv. Kommunen kan påbyde dig at foretage den nødvendige rottesikring og nedlægge forbud mod de før nævnte eksempler. Udgifter til rottesikring afholdes ligeledes af ejer. Bemærk! Bekæmpelse af rottetilholdet vil ske sideløbende med udbedring af kloakskader og rottesikring af ejendomme. Rotterne er kommet og hvad så nu! Anmeldelse Du kan anmelde rotter her: Er du i tvivl, eller ønsker du mere information om rotter - se kommunens hjemmeside under www.middelfart.dk, hvor du også kan anmelde rotter. Middelfart Kommune 2016