Udstedelsesdato: 20. maj 2008 Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Hospitalstekniskassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 163 af 07/03/2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Til bilagets pkt 1-Uddannelsens formål og opdeling Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som hospitalsteknisk assistent: neurofysiologiassistent, audiometrist og audiologiassistent, se bilag 1 til bekendtgørelse for nærmere uddybning. Til bilag pkt 2 - Uddannelsens varighed og struktur m.v. 2.1 Uddannelsen varer 2 år og 6 måneder, trin 1 til audiometrist varer 1 år og 6 måneder. Trin 1 som audiometrist er kun mulig at opnå inden for audiologiområdet. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. 2.2 Model for uddannelsens struktur: Audiometrist, samlet uddannelsestid: 1 år og 6 måneder Evt. praktik Grundforløb Evt. praktik Skole Praktik Skole 20 uger Ca.2 mdr. 9 uger Ca.4½ mdr. 9 uger Praktik Ca.5 mdr. Audiologi- og neurofysiologiassistent, samlet uddannelsestid: 2 år og 6 måneder Evt. praktik Grundforløb Evt.Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole 20 uger Ca. 6 uger 9 uger Ca. 18 uger 9 uger Ca. 38 5 uger Ca.18 2 uger uger uger Evt. rest praktik Til kapitel 3 Kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet. Se punkt 3 i bilag til bekendtgørelsen Til kapitel 4 Kompetencemål for hovedforløbet Se punkt 4 i bilag til bekendtgørelsen. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke undervisningsfag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Side 1
Tabel 1 Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemå l: Præstationsniveau for faget Vejledende tid (uger) Alle trin og specialer Grundfag 2 uger 6, 7 Fysik F 2,0 X Områdefag Præstationssta 4,5 uger ndard 1,9,10,11, 12,13 Sygdomslære og patientdokumen -tation Rutineret 1,0 X 1,4,9,11,12,13,1 4,15 Fagrelevant psykologi, Kommunikation og etik 3 Fagrelevant engelsk Specialefag Bundne specialefag Specialet Audiologiassist ent Rutineret 1,5 X Rutineret 2,0 X Præstationssta ndard 10,5 uger/14,5 uger 1,2,4,6,13, Audiometri 1 Rutineret 2,5 X 16 6,9,10,12, Høreapparat Rutineret 1,5 X 13,16 4,9,13 Patologi 1 Begynder 1,0 X Trin 1 Audiometrist Trin 2 Audiologi assistent 10,5 uger 4 uger 5,6,7 Teknik, audiologi 3,17 Ørets anatomi og fysiologi 1 1,2,4,6 Diagnostisk strategi 5 Specialerelevant informationstek Rutineret 1,0 X Rutineret 2,0 X Rutineret 0,5 X Rutineret 2,0 X Side 2
nologi, audiologi 1,2,4,6,11,13 Audiometri 2 1,0 X 1,2,4,6,9,10,13, 18,20,21 Høreapparat Tilpasning 1,0 X 1,6,7 Høreapparat 1,0 X Teknik 4,9,13,15, Patologi 2 Rutineret 0,5 X 19,20,21 17 Ørets anatomi 0,5 X og fysiologi 2 Specialet Neurofysiologi- Assistent 14,5 uger 1, 2, 3, 4,5, 6, 9, 10,13,14, 15, 22, 23, 25 1, 2, 3, 4,5, 6,9, 11, 13,15,24 1,2,4,6,7, 8,9, 10,13,22, 23, 25, 26 1, 2, 3, 11, 12, 22, 23, 24, 25, 26 Elektroencephalografi (EEG) Evoked potentials (EP) Elektromyografi (EMG) og elektroneurograf i (ENG) Nervesystemets anatomi 2,5 1,5 2,0 2,0 3,22 Neurofysiologi 1,0 1, 3,4, 13, 14, 22,23 1,2, 4, 5,6,7,11, 13, 23,24,25,26 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10, Neurologi og specialerettet farmakologi Teknik, neurofysiologi Specialerelevant informationstek nologi, neurologi Valgfri specialefag Specialet Audiologi Assistent 2,5 Rutineret 1,0 Rutineret 2,0 Præstationssta ndard 2 uger Side 3
1,4,6,11,13,16, 20,21 1,4,6,11,13,16, 20,21 1,4,6,11,13,16, 20,21 1,4,6,11,13,16, 20,21 Psykoakustik 0,5 X Cochlear Implant Høretab hos børn Tinnitus/Svimm elhed/balancefor styrrelser Rutineret 0,5 X Rutineret 0,5 X Rutineret 0,5 X 1,5,16,17,21 Tekniske Rutineret 0,5 X hjælpemidler grundfag Erhvervsøkono F niveau 1 eller 2 uger X mi grundfag Salg og service F niveau 1,0 X 1,2,4,6,9, 11,13,22,23,24, 25,26 1,3,4,6,10, 11,13,15,22,23, 24,25,26 Specialet Neurofysiologi Assistent Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi Anfaldsregistrering og Epilepsikirurgi 2 uger 1 0,5 1,3, 22 Elektrofysiologisk udredning af patienter med polyneuropati 0,5 1,3, 4,6,13, 14,22 Søvnregistrering 0,5 1,2, 3,6,7 Nerveledningsundersøgelse (overfladeteknik ) med vægt på praktiske færdigheder 0,5 Valgfag 2 uger X (1 uge) X Følgende af fagene/niveauerne i fagene i skemaet har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centrale for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Ét af disse kan derfor udskiftes af eleven, jf. hovedbekendtgørelsens 4, stk. 3: Ingen Tabel 2 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Side 4
Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Se bilag pkt 4 Praktikmål som Hospitalsteknisk assistent: Trin 1 Trin 2 Kompetencemål 1,2,4,6,9,14 Eleven kan anvende almene etiske regler X X og kan vurdere patienter/klienters aktuelle situation 1,2,11,14,15 Eleven kan kommunikere professionelt og X X på forskellige niveauer 10,11 Eleven kan udføre arbejdet ud fra X X kendskab til arbejdsstedets kvalitetsstandarder Praktikmål i specialet audiologiassistent Trin 1 Trin 2 offentlig eller privat 2, 5,6,7,13,15,16,17 Eleven kan foretage måletekniske procedurer og har et grundigt kendskab til apparaturer, der anvendes ved de forskellige audiologiske undersøgelser 4, 5, 6, 7, 16, 17, Eleven kan vurdere måleresultaters betydning og den sikkerhed, de angives med. Praktikmål i specialet neurofysiologiassistent, 2, 4, 5, 6, 7, 22, 23, 24, 25, 26 6, 22, 23, 24. 25, 26 Eleven kan foretage måletekniske procedurer og har et grundigt kendskab til apparaturer, der anvendes ved de forskellige elektrofysiologiske undersøgelser. Eleven kan vurdere måleresultaters betydning og den sikkerhed, de angives med. 23, 24, 25, 26 Eleven har færdigheder med fokus på EEG, EP og EMG/ENG X X X X Afsnit 5.Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Skoleundervisningen tilrettelægges i henhold til den lokale undervisningsplan. 5.2. Praktikuddannelsen tilrettelægges sådan, at skoleuddannelsen og praktikuddannelsen supplerer hinanden, således at eleven videreudvikler de færdigheder, som er opnået i den forudgående skoleperiode. Side 5
5.2.1 For at sikre at eleven udvikler tilfredsstillende færdigheder, føres der logbog. Heri anføres i hvilken praktikperiode og på hvilket niveau eleven behersker en kompetence. 5.2.2. Praktikstedet skal udarbejde handleplaner for de enkelte praktikperioder. Eleven skal være bekendt med disse planer ved praktikstart. Planerne skal tilgodese individuelle behov for læring og træning og dermed løbende kunne tilrettes i samråd med eleven. 5.2.3. Praktikvejlederen skal afholde midtvejssamtaler med eleven i alle praktikperioder. 5.2.4. I sidste praktikperiode skal eleven arbejde selvstændigt med alle på praktikstedet forekommende arbejdsopgaver. Eleven kan anvende alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra kendskab til det nødvendige kvalitetsniveau. 5.2.5. Det skal tilstræbes, at uddannelsen på praktikstedet tilrettelægges sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode har opnået et niveau, der stilles til en nyuddannet audiometrist/audiologiassistent eller neurofysiologiassistent. 5.2.6. Det skal tilstræbes, at eleven har deltaget i kliniske konferencer og faglige messer. 5.2.7. For elever på neurofysiologispecialet gælder desuden, a) at eleven skal gives mulighed for at overvære neurologisk undersøgelse af patienter i en neurologisk sengeafdeling/ambulatorium, CT- og MR- scanning, lumbalpunktur og andre relevante undersøgelser i praktikken b) Eleven kan tilbydes 2-5 dages ophold på neurologisk /neurokirurgisk afdeling eller børneafdeling. Evt at overvære operation for carpal tunnel syndrom. 5.2.8. Det anbefales, at praktikvejlederne har praktikvejlederkursus. Afsnit 6 og beviser mv. Gennemførelsen af prøver i grundfag, områdefag og afsluttende opgave fremgår af skolens eksamensordning og bedømmelsesplan Praktikstedet afgiver ved afslutning af de enkelte praktikforløb en vejledende standardbedømmelse som indgår i praktikerklæringen. Ved slutningen af den sidste praktikperiode afgiver praktikstedet en praktikerklæring. Praktikerklæringen skal udover det i bekendtgørelsens anførte om erhvervsuddannelser, indeholde virksomhedens vurdering af, hvorvidt eleven har nået målene for praktikperiode. I praktikerklæringen anvendes bedømmelsen godkendt / ikke godkendt. Eleven skal have opnået bedømmelsen godkendt inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Grundfag Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Fysik, niveau F Side 6
Områdefag Områdefagene er fælles for begge specialer og trinnet audiometrist. Sygdomslære og patientdokumentation Rutineret 1 uge. - Eleven kan anvende viden om sundhedsvæsenets opbygning og den hospitalstekniske assistents placering i systemet - Eleven har viden om kommunikation og samarbejde i sundhedsvæsnet. - Eleven har viden om patientdokumentation, herunder lovgivning om patientjournaler Eleven får kendskab til de sygdomsgrupper, der rammer bredt i befolkningen herunder især diabetes, hjerte-kar sygdomme, kræft, overfølsomhedssygdomme og børnesygdomme. Fagrelevant sundhedspsykologi, kommunikation og etik Rutineret 1,5 uge. - Eleven kan forstå betydningen af kontakt til og samspil med patienter og klienter ved udførelse af den hospitalstekniske assistents arbejde. - Eleven har viden om kommunikation og samarbejde i sundhedsvæsnet - Eleven har viden om den professionelle samtale. - Eleven kan anvende viden om kommunikation og de pædagogiske opgaver (information, vejledning, rådgivning, instruktion og undervisning) med individuelle hensyn til klienter og patienter. - Eleven opnår kendskab til menneskesyn, etik, moral og kultur. - Eleven kan redegøre for basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i. - Eleven kan beskrive og redegøre for kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation Side 7
Fagrelevant engelsk Rutineret 2 uger Eleven opnår kendskab til det engelske fagsprog med fokus på kommunikation, som er relevant for uddannelsen. Eleven kan - anvende og forstå medicinske, anatomiske og tekniske gloser og fagudtryk. - anvende sproget i en simuleret eller reel arbejdssituation. - udvælge, fastholde og redegøre for det væsentligste i en læst, set og hørt tekst. Bundne specialefag for specialet audiologi, fælles for trin 1og 2 For at opnå kompetencemålene for den afsluttende del af Hospitalsteknisk assistent med specialet audiologiassistent undervises eleverne i nedennævnte bundne specialefag: Til Trin 1 (audiometrist) er 10,5 ugers bundne specialefag. Til trin 2 (audiologiassistent) er der 4 ugers bundne specialefag. Specialerelevant informationsteknologi, audiologi Rutineret 2 uger Eleven kan - anvende og løse specialerelevante arbejdsopgaver udfra kendskab til relevante IT-værktøjer, computersystemer og softwaresytemer. - anvende viden om: normalmateriale og statistik, registerlovgivning, kryptering og dataetik - forstå, hvordan man laver et normalmateriale for en undersøgelse, herunder opsætning af data i regneark, databearbejdning, usikkerhed, normalfordeling, regressionsligning, standarddeviation - forstå, hvordan man vurderer et undersøgelsesresultat - anvende og forstå elementer i en patientdatabase - anvende et netværk - selvstændigt udarbejde en fagrelevant projektopgave. Teknik - audiologi Rutineret 1 uge Eleven har indsigt i funktion og anvendelse af apparatur inden for specialet, herunder bagvedliggende teori. Side 8
Delmål Audiometri 1 - anvende viden om audiologiteknik og måleteknik - anvende viden om bølgeteori. - anvende viden om specialets apparatur og værktøjer: og ved hvad et - audiometer, en forstærker, og en tonegenerator er. - anvende sin viden til beregninger og vurderinger af måleresultater. - anvende viden om kendskab til forstærkerteknik. Rutineret 2,5 uger - analysere lydperception ved hjælp af forskellige prøve og undersøgelsesmetoder, således at eleven selvstændigt kan udføre høreprøver - opnå forståelse for, hvorledes de forskellige sider af lydperception kan bestemmes og analyseres hos den enkelte patient/klient ved hjælp af: høreprøver, tale audiometri og impedansundersøgelse. - forstå, at enkeltprøver skal udvælges, så de tilsammen danner et tilstrækkeligt materiale til belysning af patientens/ klientens sygdom, tilstand og behov for akustisk revalidering. - anvende praktisk og teoretisk viden til målinger og justeringer ved inddragelse af relevant udstyr. - forstå grundlæggende psykoakustik, maskeringsteori og kendskab til audiogram Høreapparat Rutineret 1,5 uge - anvende teoretisk og teknisk viden om forskellige høreapparattyper. - opnå teoretisk viden om udformning af ørepropper samt får kendskab til den teoretiske baggrund for udformning af ørepropper - opnå viden om den tekniske konstruktion af høreapparater og deres forskelligartede virkemåde og anvendelsesområder, herunder de forskellige former for høreapparattyper (ørehænger, AIØ-apparater, kanalapparater, hørebriller, benledningsapparater, BAHA, lommeapparater og cochlear implant) - opnå forståelse for aspekterne ved beregnede in situ gain, den kliniske måling af insertion gain samt de forskellige beregningsmetoder til insertion gain tilpasning og fejlkilder - opnå evne til at vurdere de tekniske data (2 cc kopler og KE- MARværdien) i forhold til klinisk måling af insertion gain samt vurdere fejlkilder i forbindelse hermed Side 9
Patologi 1 Varighed Begynder 1 uge Eleven får grundlæggende kendskab til forskellige former for hørenedsættelse og høretab og årsgerne til disse Eleven kan anvende viden om: - forskellige former for hørenedsættelse, dvs. hørenedsættelse opstået på baggrund af sygdom i ydre øre, øregang, mellemøre og indre øre samt i hørebaner (konduktive og perceptive lidelser) - årsager til kongenitte hørenedsættelsesformer og deres udvikling. - erhvervsbetinget høretab og disses udvikling - andre erhvervede høretab, f.eks. som følge af infektioner, indtagelse af ototoxiske stoffer, lægemiddelinteraktioner og bivirkninger - de latinske fagtermer inden for området Ørets anatomi og fysiologi 1 Rutineret 2 uger Eleven kan - anvende sin viden om ørets anatomi og fysiologi samt symptomer på sygelige tilstande ved undersøgelser på latin og dansk beskrive: -Det ydre øre, den ydre øregang og trommehinden herunder anatomiske kendetegn, størrelse og opbygning. - Mellemøret herunder størrelse, placering, form, opbygning og funktion. - - Det indre øre herunder størrelse, placering, form, opbygning og funktion. - Nervecellers og nervesystemets opbygning i generelle træk. - Den menneskelige organismes øvrige sanser i generelle træk. - Nerveforbindelserne mellem det indre øre og hhv. centralnervesystemet og de øvrige sanser. Diagnostisk strategi Rutine 0,5 uge Side 10
- vurdere undersøgelsesresultaternes validitet, diagnostiske betydning samt behov for eventuelle supplerende undersøgelser. - tilrettelægge et hensigtsmæssigt undersøgelsesprogram. - anvende sit kendskab til sammenhængen mellem ørets patologi og resultaterne af de audiologiske undersøgelser. Bundne specialefag for specialet Audiologiassistent trin 2 Audiometri 2 1 uge - analysere lydperception og balancefunktion ved hjælp af forskellige undersøgelsesmetoder - forstå motiverne bag udvælgelsen af enkeltprøver i forbindelse med belysning af patientens/klientens sygdom. - selvstændigt kan udføre: høreprøver, impedansundersøgelser, elektrofysiologiske undersøgelser, emissionsundersøgelser og vestibulærundersøgelser - opnå forståelse af, at enkeltprøver skal udvælges, så de tilsammen danner et tilstrækkeligt materiale til belysning af patientens/klintens sygdom, tilstand og behov for akustisk revalidering - anvende praktisk og teoretisk kendskab til målinger, individuel høreapparattilpasning og justering ved inddragelse af relevant udstyr. Høreapparattilpasning 1 uge - selvstændigt foretage høreprøver og høreapparattilpasning. ud fra kendskab til forskellige høreapparater og tilpasningsprogrammer, herunder den teoretiske baggrund for udformning, materialevalg og anvendelsesområder - anvende tilpasningssoftware, IG måling og gennem samtale med patienten være i stand at tilpasse høreapparat ud fra såvel måleresultater som patientens/klientens ønsker og høreproblemer - foretage justering af forstærkning og kompression. - anvende viden om flermikrofonsystemer - anvende viden om antifeedback system. - anvende viden om støjreduktion Side 11
Høreapparatteknik 1,0 uge - forstå aspekterne ved de forskellige signalbehandlingsmetoder udfra kendskab til forskellige hjælpemidler, herunder den teoretiske konstruktion. - anvende viden om den historiske teknik og nutidens teknik. - anvende forskellige signalbehandlings metoder: Kompression, indog udsvingstider, støjreduktion, flermikrofonsystemer og antifeedback system - aktivt vælge og anvende apparater fra de forskellige producenter udfra kendskab til terminologien om features for Patologi 2 Rutineret 0,5 uge Eleven opnår: - kendskab til forskellige former for hørenedsættelse, dvs. hørenedsættelse opstået på baggrund af sygdom i ydre øre, øregang, mellemøre og indre øre samt i hørebaner (konduktive og perceptive lidelser). - kendskab til årsager til kongenitte hørenedsættelsesformer og deres udvikling - kendskab til erhvervsbetinget høretab og disses udvikling. - kendskab til andre erhvervede høretab, f.eks. som følge af infektioner, indtagelse af ototoxiske stoffer, lægemiddelinteraktioner og bivirkninger. - kendskab til arvelige høretab. - kendskab til hørenedsættelses forårsaget af påvirkninger i foster- og neonatalperioden - til psykogen hørenedsættelse. Eleven kan anvende de latinske fagtermer inden for området. Ørets anatomi og fysiologi, 2 0,5 uge - anvende sin viden om ørets anatomi og fysiologi samt symptomer ved sygelige tilstande ved undersøgelser. - beskrive: Det ydre øre, den ydre øregang, trommehinden, mellemøre og indre øre herunder anatomiske kendetegn, størrelse, form og opbygning. Nervecellers og nervesystemets opbygning. Nerveforbindelserne mellem det indre øre og hhv. Side 12
centralnervesystemet og de øvrige sanser. Transmission af lyd fra omgivelser til centralnervesystemet med brug af korrekte anatomiske termer. Funktionen af balanceorganet med brug af korrekte anatomiske termer. - selvstændigt kunne vurdere, om der er særlige behov for specialundersøgelser Specialefag for specialet neurofysiologiassistent Nervesystemets anatomi 2 uger Eleven opnår viden om: - Nervesystemets elementer: nervecellen, grå og hvid substans, synapsen og støtteceller - Hjernens anatomi: Cerebrum, cerebellum, hypofyse og hjernestamme - Ventrikelsystemet og cerebrospinalvæsken - Rygmarvens anatomi - Motoriske og sensoriske banesystemer i centralnervesystemet - Centralnervesystemets blodforsyning - Nervesystemets udvikling - Det perifere nervesystems opbygning: Perifere nerver, plexus brachia-lis, plexus lumbosacralis og nerverødder - Kranienerverne - Synssansen, øjets anatomi og det okulomotoriske system - Hørelsen og ørets anatomi - Det autonome nervesystem Øvrige rammer Neurofysiologi - anvende sin viden om nervesystemet og sansernes anatomi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG Fagligt Udvalg anbefaler, at undervisningen planlægges tidligt i uddannelsesforløbet. Det tilstræbes, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne, således at der skabes sammenhæng mellem praktik og teorien på skoleperioderne. 1 uge Side 13
Eleven opnår viden om: - Den synaptiske transmission - Generering og udbredelse af aktionspotentialet i en perifer nervefiber, hvilemembranpotentiale, tærskel, refraktærperiode og saltatorisk udbredning - Muskelceller, herunder den tværstribede muskulaturs struktur, muskelkontraktion og bevægelse. - Den motoriske endeplade. - Den neuromuskulære transmission og generering af muskelaktionspotentialer. - Nervefibertyper - Nerveledningshastighed - Anvende sin viden om basal neurofysiologi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG Elektroencephalografi (EEG) 2,5 uge Eleven opnår viden om: - Metode og teknik ved EEG undersøgelser - Elektrodetyper, mono- og bipolære montager, artefakt kilder, filtrering - provokationsmetoder - Det normale EEG. - Normale EEG varianter. - Det normale søvnmønster hos børn og voksne - Abnorme EEG mønstre, abnorm baggrundsaktivitet, herunder coma, klassiske EEG mønstre ved epilepsi, inkl. status epilepticus, periodiske komplekser, lavfrekvente fokale/regionale fund, EEG ved andre neurologiske lidelser, herunder forskellige former for encephalopati, encephalitis, hjernetumor. - Video EEG. - anvende sin viden om de tekniske principper, normale og abnorme EEG mønstre hos børn og voksne til at udføre og vurdere standard EEG undersøgelse - redegøre for de vigtigste indikationer for at udføre en EEG undersøgelse Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Side 14
Evoked Potentials (EP) 1,5 uge Eleven opnår viden om: - det fysiologiske og anatomiske grundlag for EP undersøgelser. - metode og teknik ved EP undersøgelser: Montager, stimulationsparametre, artefakt kilder, filtrering, averaging - indikationer og kontraindikationer ved EP undersøgelser - - beskrive og fortolke EP undersøgelser: SSEP, VEP, MEP - vurdere betydningen af abnorme fund ved EP undersøgelser i forhold til den kliniske situation - selvstændigt bearbejde og vurdere resultaterne af EP undersøgelser udfra sin viden om forskellige typer af EP undersøgelser, herunder med kendskab til det anatomiske og fysiologiske grundlag for undersøgelserne. - genkende de vigtigste indikationer Eleven har kendskab til: - principper for BAEP undersøgelser, - principper for EP ved intraoperativ monitorering - principper for ERG undersøgelsen Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG) 2 uger Eleven opnår viden om: - Metode og teknik ved EMG: Elektrodetyper, rekruttering af motoriske enheder, MUP analyse, spontanaktivitet, single-fiber EMG - Metode og teknik ved ENG: a. Stimulationsmetoder, registreringsmetoder og averaging, elektrodetyper (nåle- og overfladeelektroder) b. Principper ved undersøgelse af mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben c. F-waves d. Teknisk opsætning af motorisk og sensorisk nerveledningsundersøgelse i EMG apparat e. repetitiv stimulation Fortolkning af EMG og ENG undersøgelser: a) Diagnostik af neurogen affektion, reinnervation og myogen Side 15
affektion. b) Diagnostik af axonalt degenerende/demyeliniserende læsioner. c) Diagnostik af ledningsblok, fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik, herunder manglende supra-maximal stimulation, ledningsblok pga. teknisk fejl, temperaturens indflydelse på nerveledningshastighed. d) EMG og ENG fund ved forskellige former for neuropati, vigtigste kompressionsneuropatier, polyneuropati, radikulopati og myopati e) Strategiske overvejelser ved ENG undersøgelsen. - bearbejde og vurdere resultatet af EMG/ENG undersøgelser udfra viden om undersøgelsernes tekniske principper og fysiologiske mekanismer. - genkende neurofysiologiske karakteristika ved forskellige former for neuropati og myopati samt redegøre for de vigtigste indikationer for EMG/ENG undersøgelser - udføre beregningsopgaver indenfor ENG, herunder vurdering af måleværdier i forhold til normalmateriale. Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Neurologi og specialerettet farmakologi 2,5 uger Eleven opnår viden om: Neurolologisk undersøgelse og observation. a) Neurologiske symptomer: Smerter, hovedpine, sensibilitetsforstyrrelser, parese/paralyse, spasticitet, fascikulationer, muskelatrofi, ataksi, sprogforstyrrelser, taleforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser, mental retardering og demens. b) Klinisk neurologiske undersøgelse. c) CT og MR scanning. d) Lumbalpunktur. e) Den bevidsthedssvækkede patient Neurologiske sygdomme i centralnervesystemet. a) Epilepsi (forskellige former for generaliseret/partiel epilepsi og differentialdiagnostiske overvejelser, herunder migræne m. aura, TCI, psykiske tilstande med relevans for specialet). b) Cerebrovaskulære sygdomme: Apoplexi, TCI, subaraknoidalblødning og sinustrombose. c) Dissemineret sclerose. d) Nervesystemets infektioner: meningitis og encephalitis,hjerneabsces, borrelia, HIV og polio. e) Intrakranielle tumorer. f) Udviklingsanomalier (hydrocephalus, kraniedyssynostoser, Side 16
spina bifida og meningocele). Neuromuskulære sygdomme. a) Polyneuropatier (akutte og kroniske), mononeuropatier, rodaffektioner skulderneuritis. b) Muskelsygdomme (medfødte og erhvervede). c) Forhornscelleaffektion (Amyotrofisk lateralsclerose). d) Defekter i den neuromuskulære transmission. Andre neurologiske sygdomme: a) Degenerative sygdomme, herunder Parkinsonisme og demens. b) Neurologiske komplikationer til cancer. c) Dystoni. Specialerettet farmakologi a) Behandlingen af epilepsi b) behandling af neuropatiske smerter c) immunmodulerende behandling - anvende viden om neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt muskelsygdomme i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG Øvrige rammer Teknik neurofysiologi Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen tilrettelægges efter ovenstående skabelon, således at basal undervisning i den neurologiske undersøgelse introduceres tidligt i uddannelsesforløbet og danner grundlaget for efterfølgende undervisning i neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem. Undervisningen bør tilrettelægges således, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne. Rutine 1 uge Eleven opnår viden om: - Elektroder og forbindelser: Ion-elektron overgang, impedans målinger, bevægelsesartefakter, elektrode gel, saltvand, afrensning af huden, jordelektroden og fejlfinding på ledninger - Forstærkerteknik: Grundprincipper, kalibrering, overstyring af indgangen (IA mætning), galvanisk adskillelse og elektromagnetisk støj. - Artefactafhjælpning: Løse ledninger, netfilter, skærmede kabler, parsnoede ledninger. - Bipolære og monopolære målinger. - Dataopsamling: Analog til digital konvertering (ADC). Side 17
- Filtre: Highpass, lowpass, båndpass, notchfilter, filterorden. Filtertyper. - Averaging - Navigation i EMG/EP/EEG apparatet hvordan sættes en undersøgelse op, settings - anvende sin viden om apparatur og den bagvedliggende teori i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG Specialerelevant informationsteknologi, neurofysiologi Rutine 2 uger Eleven kan - anvende viden om normalmateriale og statistik, registerlovgivning, og kryptering - forstå, hvordan man laver et normalmateriale for en elektrofysiologisk undersøgelse, herunder opsætning af data i regneark, databearbejdning, usikkerhed, dataetik, normalfordeling, regressionsligning, standarddeviation. - forstå, hvordan man fortolker et undersøgelsesresultat, f.eks. en målt nerveledningshastighed i forhold til et givent normalmateriale - anvende og forstå elementer i en patientdatabase - anvende viden om netværk - selvstændigt udarbejde en fagrelevant projektopgave Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag fordelt på de 2 specialer: Side 18
Valgfri speciale fag i audiologiassistentuddannelsen Der kan for specialet audiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold: Psykoakustik Cochlear Implant 0,5 uge Eleven kan anvende viden om psykoakustik for at få indsigt i perception af lyd i såvel det syge- som det raske øre, og forstår forstærkningsrationalerne for moderne høreapparater. Rutine 0,5 uge Eleven opnår kenskab til - opbygning og funktion af et cochleært implantat. - indikatorerne for CI ved præ- og post-lingual døvhed/svær hørenedsættelse. - behandlingsresultater og de faktorer, der kan influere herpå. Høretab hos børn Rutine 0,5 uge Eleven opnår kenskab til - metoder til og problemstillinger om tidlig opsporing af hørenedsættelse hos småbørn. - årsager til medfødt/tidlig erhvervet hørenedsættelse hos småbørn. - undersøgelsesmetoder i denne aldersgruppe - emissioner, elektrofysiologiske undersøgelser, impedansaudiometri samt mere konventionelle høretests. - de specielle forhold vedrørende høreapparatbehandling af småbørn. Side 19
Tinnitus/Svimmelhed/balanceforstyrrelser Rutine 0,5 uge Eleven opnår kendskab til: - vestibulære årsager til svimmelhed. - vestibulære og andre otoneurologiske undersøgelsesmetoder, der er relevante ved udredning af svimmelhed herunder kalorimetri og ENG. - medicinske og kirurgiske behandlingsmetoder for svimmelhed. - årsager til tinnitus og til undersøgelsesmetoder og forskellige behandlingsstrategier. - Forskellige instrumentelle og psykologiske behandlingsmuligheder. Tekniske Hjælpemidler Rutine 0,5 uge Eleven opnår kendskab til høretekniske hjælpemidler: - Alarmanlæg. - Anlæg til kommunikation og undervisning - Telefonhjælpemidler - Lyskaldeanlæg. - Høreforstærker, IR-anlæg m.v. - Teleslynge. Endvidere kan følgende grund fag vælges: Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Erhvervsøkonomi niveau F Salg og Service,niveau F Side 20
Valgfri specialefag til neurologiassistentuddannelsen Der kan for specialet neurofysiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold: Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi 1 uge Eleven opnår viden om: - mulighederne for ved forskellige typer neurofysiologiske undersøgelser at differentiere mellem neurologiske sygdomme i centrale og perifere nervesystem - kliniske problemstillinger og kan forstå oplæg fra henvisende læger. - strategiske valg i undersøgelsesforløbet. Hvilken type undersøgelse er første valg ved en given klinisk problemstilling, og hvordan kommer man videre? - betydningen af de neurofysiologiske undersøgelser i relation til de parakliniske undersøgelser i neurologien. Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen overvejende er baseret på patientcases. Anfaldsregistrering og Epilepsikirurgi 0,5 uge Eleven får viden om: - Anfaldsregistrering samt epilepsikirurgisk udredningsforløb - Anfaldsregistrering generelt, herunder patientsikkerhed og patient testning. - EEG forandringer ved forskellige typer anfald. - Semiologi ved forskellige typer anfald, herunder non-epileptiske anfald. - Epilepsikirurgi, herunder MR-scanning, SPECT-scanning, neuropsykologi ect - Intrakraniel registrering og mapping. Elektrofysiologisk udredning af patienter med polyneuropati 0,5 uge Eleven opnår viden om: - forskellige former for neuropati (kompressionsneuropati/polyneuropati) og de typiske elektrofysiologiske fund, der karakteriserer neuropatien Side 21
Søvnregistrering - neurofysiologiske karakteristika ved specielle neuropatier, herunder polyradikulitis og hereditiære neuropatier. 0,5 uge Eleven opnår viden om: - polysomnografi, multipel søvnlatens test og kardiorespiratorisk registrering med henblik på diagnosticering af søvnapnø, narkolepsi med katapleksi, og periodiske bevægelser i benene. Nerveledningsundersøgelse (Overfladeteknik) med vægt på praktiske færdigheder 0,5 uge Eleven opnår: - praktisk viden om nerveledningsundersøgelse (NLU) udført med overfladeteknik, herunder kender og forstår principperne ved undersøgelse af de mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben. - indsigt i det apparatur, der anvendes til NLU, herunder har kendskab til den tekniske opsætning af motorisk og sensorisk NLU. - viden om fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik ved NLU. - viden om neurofysiologiske karakteristika ved kompressionsneuropati og polyneuropati. Side 22
Praktikmål et med praktikuddannelsen inden for de to specialer er, at eleven opnår rutine og udvikler færdigheder for både almene og fagligt erhvervsrettede kompetenceområder. Praktikuddannelsen skal indeholde følgende praktikmål opdelt på trin og specialer. Audiologispecialet: Praktikmål for trin 1 a) selvstændigt kan foretage tone- og taleaudiometriske undersøgelser og kan vurdere behovet for ekstra undersøgelser i samarbejde med fagrelevante medarbejdere b) selvstændigt foretage tympanometriske undersøgelser c) anvende brugen af stemmegaffel-test d) anvende psykoakustiske tests med tonestimuli e) anvende psykoakustiske test med talestimuli f) anvende maskering g) anvende impedans audiometri Elever på det offentlige område skal desuden kunne anvende: h) Emission (OAE) Side 23
Praktikmål, trin 2 et med praktikuddannelsen på trin 2 er, at eleven selvstændigt kan tilpasse høreapparater og verificere tilpasning. Praktikuddannelsen for elever på det private arbejdsmarked skal desuden rette sig mod salg og service, mens praktikuddannelsen for elever på det offentlige område skal rette sig mod særlige undersøgelser. foretage høreapparattilpasning lave undersøgelsesforløb udføre IG-måling foretage tekniske måling (2CC eller COUPLER) Høreapparatsvalg /vurdering Eleverne på det offentlige område kan udføre: audiovisuelle tests børneaudiologiske undersøgelser Emission (OAE) Otoneurologiske undersøgelser Audioelektrofysiologiske undersøgelser Elever på det private område kan: Høreapparatsreparation og teknik Salg og markedsføring Service og kundebetjening Administration og fakturering Side 24
Praktikmål for en neurofysiologispecialet - anvende 10-20/10-10 system. - lære at udføre standard-eeg undersøgelser på voksne, herunder også provokationer, så det kan udføres under supervision. - medvirke til bedømmelse af EEG på voksne, således at eleven er bekendt med, hvad de termer, der anvendes i forbindelse hermed, betyder. - udføre standard EEG undersøgelser på voksne og børn. - oplæres i at kunne bedømme standard EEG på voksne og børn. - anvende sit kendskab til indikationer for EEG. - indhente relevante oplysninger om patienten, herunder orientere sig i en journal og henvisning, samt udspørge en patient/pårørende. - medvirke ved EEG undersøgelser, hvor der afviges fra standardprocedure, f.eks. længerevarende optagelser, undersøgelser af bevidstløse, akutte undersøgelser på andre afdelinger, undersøgelser af spædbørn. - udføre VEP og SSEP undersøgelser. - udføre MEP undersøgelser under supervision. - kende kontraindikationer ved MEP undersøgelser. - kende indikationerne for at foretage EP-undersøgelser. - behandle data fra EP-undersøgelser, samt introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i forhold til sygehistorien. Eleven skal med deltagelse af læge kunne: - undersøgelsernes principper og formål herunder også near-nerve teknik. - kende indikationerne for at foretage EMG og ENG. - introduceres til diagnostisk strategi. - deltage ved undersøgelser af patienter med et bredt spektrum af neuromuskulære sygdomme. - udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik. - kende indikationer for undersøgelsen. - kende til differentialdiagnoser. - behandle data fra en CTS-undersøgelse under supervision. - introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i forhold til sygehistorien. - under minimal supervision udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik - foretage og bedømme CTS undersøgelser selvstændigt Side 25