BLOMSTER OG DEKORATIONER

BLOMSTER OG DEKORATIONER Navn: Adresse: Årstal: Alder: Klub/forening:

Indhold Side Dekorationer året rundt... 3 FORÅR Når foråret kommer... 4 En haveplan... 6 Forårsdekorationer... 7 Lidt om opbygning af en dekoration... 8 To forårsdekorationer... 10 SOMMER Løgplanter og knolde til sommerbrug... 12 Vilde blomster... 12 Sommerdekorationer... 13 Tre Sommerdekorationer... 14 EFTERÅR Tørring af blomster... 16 Frø til næste år... 18 Kulør på efteråret... 19 Blomsterløgplanter... 20 VINTER At drive løgplanter... 21 Når havearbejdet er slut... 22 Vinterdekorationer... 23 Drivning af grene... 26 Bogliste... 29 2

Dekorationer - året rundt Vi går ud fra, at du har passet 4H-have før og kender til, hvordan jorden forberedes om foråret, hvordan haven og planterne passes året rundt. Nu har du altså valgt at dyrke og samle blomster og planter for at lave dekorationer. Meget spændende arbejde og forhåbentligt kønne dekorationer venter dig. Hæftet er lavet sådan, at du skal starte med opgaven i foråret og blive ved - ja hele året ud, om du vil. Du finder forslag til blomster, som du kan dyrke og planter eller ting, du kan samle fra naturen for at lave de dekorationer, som findes i hæftet. Brug opskrifterne til at øve dig - og opfind så dine egne dekorationer. Kun fantasien sætter grænser! Farv hæftets forside. Fortæl, hvorfor du har valgt denne 4H-opgave: Ting, der er vigtige at have, når man laver blomsterdekorationer: en god saks tråd (stiv) tråd (til binding) oasis (tør og våd) selvklæbende tape halmkranse oasisholdere fix bast 3

NÅR FORÅRET KOMMER Når vejret bliver mildt og luften krydres af fuglesang, skal der gang i haven. Her fortæller vi kort om 12 forskellige planter, der f.eks. kan dyrkes til dekorationer. Det kan være du har lyst til at prøve andre blomster også. Sæt en ekstra side ind i hæftet og lav din egen beskrivelse af dem. Gemserod Gemseroden er en flerårig plante, der hører til kurvblomstfamilien. Den bliver ca. 40 cm høj og blomstrer med sin gule farve i april/maj. Egnet til afskæring. Løjtnantshjerte Flerårig plante, der hører til jordløgfamilien. Den bliver ca. 70 cm høj og blomstrer med sin røde farve i maj/juni. Fås også med hvide blomster. Egnet til afskæring. Salvie Flerårig plante, der hører til læbeblomstfamilien. Den bliver ca. 40 cm høj og blomstrer med sin blåviolette farve i juni/september. Særdeles egnet til afskæring. Planten er også pæn i afblomstret stand. Den findes også som enårig sommerblomst. Pragtrøllike Flerårig plante, der hører til kurvblomstfamilien. Den bliver ca. 90 cm høj og blomstrer med sin gule farve i juni/september. Egnet til afskæring og til at tørre. Pragtskær Flerårig plante der hører til kurvblomstfamilien. Den bliver ca. 60 ca. høj og blomstrer med sin rødlilla farve i juli/august. Egnet til afskæring. Nok mest anvendelig til dekoration. Kan også tørres. Bakkestjerne Flerårig plante der hører til kurvblomstfamilien. Den bliver ca. 60 cm høj og blomstrer med sin blålilla farve i juni/august. Fås også i andre farver, f.eks. hvid, lyslilla, rødlilla og mørk rosa. Meget velegnet til afskæring. 4

Perlekurv Flerårig plante, der hører til kurvblomstfamilien. Den bliver ca. 50 cm høj og blomstrer med sin hvide farve i juni/september. Velegnet til afskæring. Fin i en sommerbuket til vasen sammen med bakkestjerne. Egnet til at tørre, men må så høstes næsten på knopstadiet. Høstanemone Flerårig plante, der hører til ranunkelfamilien. Den bliver ca. 80 cm høj og blomstrer med sin rosa farve i september/oktober. Fås også med hvide blomster. Egnet til afskæring. Fin til dekorationer i sensommeren. Hejre (Bromes secalinus) Enårig plante, der købes som frø. Den bliver mellem 60-100 cm høj. Blomstrer i juli/august. Sås på voksestedet i maj. Planten holder ikke af tør jord. Velegnet til at tørre. Meget dekorativ som tørrede buketter. Jomfruen i det grønne Enårig plante, der købes som frø. Den bliver ca. 40 cm høj. Blomstrer i juli/august. Sås på voksestedet i maj. Planten holder af en solrig vokseplads. Lad frøkapslerne udvikle sig i fred på planten. Blomsten er velegnet til tørring, men klip ikke grenene for tidlig på sæsonen. Skabiose/Stjemeblomst (Evighedsblomst) Enårig plante, der købes som frø. Den bliver ca. 60 cm høj. Blomstrer i juli/august. Sås på voksestedet i maj. Planten holder af at vokse på en åben, solrig plads. Når frøkapslerne er grøn-brune skæres de af med et stykke stilk. Velegnet til at tørre. Evighedblomst (statice) Der findes enårige og flerårige staticer. Her omtales den enårige, der købes som frø. Den bliver ca. 60 cm høj. Sås på voksestedet i maj. Planten blomstrer fra juli/oktober. Frøene kan købes i mange farver. Planten holder af en solrig vokseplads. Meget velegnet som snitblomst og til tørring. 5

En haveplan 1. Gemserod 2. Løjtnantshjerte 3. Salvie 4. Pragtrøllike 5. Pragtskær 6. Bakkestjerne 7. Perlekurv 8. Høstanemone 9. Hejre (græs) 10. Jomfru i det grønne 11. Skabiose / Stjerneblomst 12. Evighedsblomst statice Lav din egen haveplan på et ekstra stykke papir. Fortæl hvorfor du har placeret de forskellige planter netop sådan i forhold til hinanden 6

Forårsdekorationer Før du begynder at lave dekorationer er det vigtigt, at du tænker på om blomster og grene passer til den vase, den skål eller det krus du vil pynte. Det er også vigtigt at vide om de blomster og grene findes i naturen og haven på det tidspunkt du vil lave dekorationen. Grene, der er drevet frem Grene af forsythia, birk, fjeldribs og kirsebærkornel (se side 25)kan blandes sammen med arter af løgplanter, tidlig iris, liljekonval og kugleprimula. Dekorationen kan afsluttes med staffage af stedsegrønne grene og blade af ildtorn, buskbom, kirsebærlaurbær, hasselurt, vinterglans og vedbend. Der kan også pyntes med sten, barkflis og mos. Lidt om oasis Det er et vandsugende materiale som er velegnet til blomsterdekorationer. Brugen af oasis medfører at blomster og grene holder sig længere, og at de valgte plantedele kan placeres, hvor man ønsker. Oasis lægges i blød i en skål, indtil det har trukket så meget vand, at den er sunket næsten under vandets overflade. Oasisen er let at arbejde med og den kan formes med en skarp kniv til den størrelse og facon du ønsker til dekorationen. Der findes også oasis beregnet til tørrede blomster. Hvorfor tror du friske dekorationer holder længere, når de står i oasis? 7

Lidt om opbygning af en dekoration Dekoration med fem blomster, grene, vinterglans og måske sten eller barkflis. Vælg fem blomster. Tag et stykke gennemvåd oasis og læg det på en flad skål. Begynd med den blomst, der giver dekorationen højde. Den sættes lodret i toppen af oasisen. Blomst nr. 2 og 3 afkortes til forskellige højde. Blomst nr. 2 sættes til højre og nr. 3 sættes lidt bagud til venstre for midterblomsten. Blomst nr. 4 og 5 afkortes med endnu et stykke. Nr. 4 sættes foran - lidt til venstre for den højeste blomst og blomst nr. 5 sættes til højre og den skal være ca. 2 cm over oasisen. Når hovedblomsterne har skabt dekorationens form, fyldes ud med hjælpeblomster og grene samt staffage. Staffage er et hjælpemateriale til understregning af dekorationen. Egnede ting er blade, grene, sten, barkflis og eventuelt blade fra stueplanter. Opgave Tegn en opbygning til en dekoration på et ekstra stykke papir. Find blomster og grene i haven og naturen. Prøv at bygge en dekoration efter tegningen. Fortæl hvordan det gik med dekorationen. 8

Når du laver en dekoration, skal du tænke på at blomster og grene har god plads, så de alle kan ses. Derfor skal blomster og grene sættes forskudt for hinanden. Når du har valgt blomster, grene og skål eller vase skal oasisen være gennemvåd. Her er vist et eksempel på, hvordan det kan gøres når skålen fyldes helt med oasis. Form et stykke oasis til skålen eller vasen, således at oasisen går 2 cm over kanten af skålen/vasen, så kan du sætte blomster, grene eller blade ud til siderne. Skær en lille trekant i oasisen, så man senere kan vande dekorationen. Ved den smalle skålform kan du begynde med at dække oasis med blade. Du skal altid skære eller klippe stilkene skråt af, før de sættes i oasisen. Nævn to gode grunde til dette: 9

To forårsdekorationer I denne dekoration er der brugt forsythia og tulipaner, men andre blomster og grene vil også være egnede til opbygning af en dekoration. Først sættes forsythiagrenen i oasis. Derefter sættes den højeste tulipan og den næsthøjeste sættes som nr. 2. Så sættes de tulipaner, der går længst ud til siderne. Derefter sættes de lidt kortere og til sidst sættes de to tulipaner i midten af dekorationen. Skær nogle smågrene, hvis der mangler lidt til at fylde i midten. Klip eller skær blomster og grene på skrå, så du får den rigtige længde til opbyning af dekorationen. Der skal være god harmoni mellem skålens/vasens højde og bredde samt antal af blomster, grene og ting til staffage, når du laver en dekoration. Husk at dekorationen bliver flottest, når man kan se alle de anvendte plantedele. 10

Påskedekoration Her er valgt birkegrene, påskeliljer, krokus, mos, fjer og påskeæg. Der skal bruges en stor flad skål eller et fad. Mens fadet endnu er tørt, sættes et lille stykke fix godt fast. Sæt en oasisholder fast i fixen og herpå et ret stort stykke vådt oasis. Der lægges mos i resten af fadet. Reden laves først. Der skal bruges 4-6 fine birkegrene i en længde af ca. 35 cm. De snos sammen med bast indtil der er 10-12 cm. tilbage. Det sidste stykke af grenene formes til en rede. Brug ståltråd i bunden af reden. Flet det mellem grenene et par gange rundt og tryk reden i form. Klip af hvis grenene er for lange. I reden lægges fjer og dun og til sidst når dekorationen er færdig - påskeæg. Reden sættes godt fast i oasisen. Påskeliljer sættes i og derefter små grupper af krokus. Lav en tegning af dekorationen - måske har du brugt andre grene og blomster? 11

Løgplanter og knolde til sommerbrug Om foråret kan du lægge løg og knolde der blomstrer om sommeren/- sensommeren. Knoldbegonie lægges i maj og blomstrer fra juli. Gladiolus lægges i maj og blomstrer fra juli til september. Georgine (dahlia) lægges i maj og blomstrer fra juli til september. Lilje lægges i det tidlige forår og blomstrer fra juli til september. Montbretia lægges i april og blomstrer fra juli til oktober. Freesia lægges i maj og blomstrer fra juli til oktober. Sommerhyacint lægges sidst i april og blomstrer fra juli til september. Disse løg og knolde tåler ikke frost. De skal graves op inden frosten kommer. Rystes rene for jord og opbevares på et tørt, mørkt sted i vinterhalvåret. Har du nogle af de nævnte løg og knolde i din have? Fortæl og tegn om en af dem på et ekstra stykke papir. Vilde blomster På en travetur i naturen kan du finde blomster og græsser, som er fine til en buket i vasen eller måske til en dekoration. Året rundt, men måske mest om sommeren og i sensommeren findes der mange græsser og spændende planter i grøftekanter, på marker og i skove. Medbring kurv og grensaks eller kniv. Klip eller skær de planter, der er egnede til en buket eller dekoration. Fjern de nederste blade. Af egnede planter kan nævnes kæruld, regnfang, harehale, hvid- og gul snerre, harekløver, hedelyng, hvid- og gul okseøje, forskellige græsser og siv. Hvis de plukkes på det rigtige tidspunkt i juli/august - kan de tørres og bruges i dekorationer sammen med blomster fra haven. Mange vilde blomsters frøstande er meget dekorative i tørret tilstand. De tørres og opbevares på samme måde som de dyrkede blomster i haven. Fortæl og tegn om de vilde planter du har brugt i dekorationer. Pres evt. enkelte eksemplarer og sæt dem ind i mappen i plastlommer. Brug et ekstra stykke papir. 12

Sommerdekorationer Om sommeren er der mange muligheder for buketter med blomster og græsser til skåle og vaser. Havens stauder giver et rigt flor af blomster. På marken og i grøftekanten er der også mange blomster og græsser. Vil du lave dekorationer, kan du bruge udsprungne grene af buske og træer. Fra haven kan blomster som marguritter, roser, liljer, nellikerod, brudeslør, brændende kærlighed og meget kan andet bruges. På marken findes kornblomst, skarntyde, vildkørvel og græsser. Fra haven er bakkestjerne og perlekurv smukke sammen i en buket i vasen. Sæt ikke blomsterne for tæt i vasen. Fra naturen kan der plukkes forskellige blomster og græsser. De kan sættes i en krukke eller jydepotte. Hvis man bruger jydepotte er det en god ide at sætte fx et syltetøjsglas i bunden af jydepotten - så er det ikke nødvendig at bruge oasis, og der er godt hold på blomsterne. Klip blomsterne til så de får den rigtige længde og sæt den i krukken en af gangen. Bland 2-3 forskellig slags blomster til et fint farvespil. Sæt ikke blomsterne for tæt, de skal alle kunne ses. Til sidst kan der sættes græsser i. Find navnene på de blomster og græsser, der er anvendt og fortæl lidt om dem på et ekstra stykke papir. 13

Tre sommerdekorationer Oasis sættes fast med fix og oasisholder, så dekorationen ikke vipper af skålen. Der skal bruges 17 blomster af samme slags. Til fyld kan bruges en blomst med et lille hoved og noget grønt løv. Grundblomsterne må ikke krydse hinanden, når de sættes i oasisen. Midterblomsten nr. l sættes først, derefter nr. 2 og nr. 3 foran, nr. 4 og 5 bagud, nr. 6 og 7 ned til højre, nr. 8 og 9 til venstre, nr. 10 og 11 skråt ned foran til højre, nr. 12 og 13 skråt ned bagud til højre, nr. 14 og 15 skråt ned foran til venstre, nr. 16 og 17 skråt ned bagud til venstre. Blomsterne skal have lige stor afstand mellem hinanden og være placeret, så dekora- er ens hele vejen rundt. tionen Den fyldes ud med blomster og grønt mellem grundblomsterne. Nip de nederste blade af, så dekorationen ikke bliver for tæt i bunden. Denne opbygning er også egnet til tørre blomster. Tegn skitsen til denne dekoration, hvor du bruger friske blomster fra din egen have. Prøv opskriften af senere på sæsonen med tørrede blomster. Brug et ekstra stykke papir - og husk at fortælle, hvordan det gik med dekorationen. 14

En kurv fyldt med blomster Kurven skal være foret med plastik. Der lægges et lag gennemvådt oasis i bunden af kurven. Sæt først blade rundt i kanten af kurven. Begynd i midten med blomster og blade, der sættes i skiftevis. Blomsterne skal være højest på midten og skråne ud mod kanten af kurven. De skal sidde tæt sammen og må gerne bøje lidt ud over kurvekanten. Tegn de blomster du bmger på et ekstra stykke papir. Hvor mange blomster har du brugt til dekorationen i kurven? Rokokobuket Stilkene skal være rene for blade og blomsterne skal trække godt i vand, så de er klar til at blive bundet. Stilkene skal sættes skråt ind bagfra eller forfra - men hele tiden en- keltvis og med samme skrå linie samtidig med at man drejer lidt på buketten. Stilkene må ikke krydse hinanden. De skal formes så de danner en spiral forneden på den måde falder buketten også pænest, når den sættes i vasen. Buketten kan bindes med bast, hvis den skal foræres væk som gave. 15

Tørring af blomster Det er vigtigt, at blomsterne bliver plukket på det rigtige tidspunkt, og at der er gode forhold til blomsterne, mens de tørrer. Blomsterne skal plukkes på varme, tørre dage, når der er mindst væde i planterne. Man skal aldrig indsamle planter, når det er fugtigt eller regnvejr, så vil blomsterne let mugne. Det er en hovedregel, at blomsterne skal indsamles, lige før de er i fuld blomstring. De nederste blade fjernes. Blomsterne samles i små buketter med en elastik eller et bastbånd. Elastik har den fordel, at blomsterne ikke falder af, når stilken tørrer ind. Bundterne skal hænge med hovedet nedad i S-formede kroge. Klip ståltråd i en længde af 15 cm og form det til et S. Krogene med bundterne skal hænge i en vis afstand fra hinanden på en snor i et køligt, tørt, luftigt og mørkt rum. De skal hænge frit i luften. Buketterne er tørre efter 2-4 uger. Så kan de forsigtigt lægges i papkasser til opbevaring på et tørt og lunt sted. Græsser får en let bue på stilken, hvis de stilles til tørring i en tom vase. Ståltråd Tørrede blomster må ikke sæ ttes i vand eller våd oasis. Skal de bruges sammen med friske blomster, kan de sættes fast med ståltråd. Stilken fjernes og blomsterhovedet sættes fast på trådens ende. Tråden fungerer som stilk. Tørrede blomster og strå kan suppleres med tørrede planter fra mark og skov - fx kornaks, valmuekapsler og lignen- de. Forklar hvordan du høster og tørre blomster. Hvor tørres de? Hvor opbevarer du dem efter tørring? Hvorfor? Brug et ekstra stykke papir! 16

Grunddekoration i oasis Oasisen tilskæres så den passer nogenlunde til skålen. Den må gerne være lidt større, så den sidder i spænd, når den presses ned i skålen. Oasisens vandrette overflade skæres af i en bue over skålens kant. Derved bliver der mulighed for at stikke plantestilke vandret ind. Blomsterne sorteres i tre størrelser - helt udsprungne, delvis udsprungne og knopper. Plantedelene klippes i længder der passer til skålens form og den ønskede højde på dekorationen. For at opnå tæthed og dybde er de største blomster placeret forneden. (Se på illustrationen.) Blomsterne sættes først i oasisen, derefter fyldes ud til alle sider med statice og måske frøkapsler eller tørrede græsser. Denne opbygning er også egnet til friske blomster. 17

Frø til næste år Når efteråret er på vej, kan du begynde at samle frø til næste år. Hvis du selv vil lave dine frø, vælger du de sundeste planter og lader dem gro, indtil der er dannet frøstande. Når frøene har ændret farve fra grøn til brun, er de modne og klar til at plukke. Hele frøstanden klippes af og lægges i en papirpose. Husk at skrive på posen, hvilke frø der er i den. Posen lukkes og der laves et lille hul foroven, så der kan komme luft til frøene - ellers vil de mugne. Posen skal hænges til tørre i et luftigt rum - så undgår du at frøene optager fugt og bliver dårlige. Efter 3-4 uger er frøene tørre. Posen rystes godt for at skille frøene fra den tørre blomsterstand. Frøene pilles fra og opbevares på et tørt, mørkt og ikke for varmt sted i en papirpose. Hvilke planter skal du så som frø til næste år? Hvordan får du fat i frøene? Forklar og tegn på et ekstra stykke papir! 18

Kulør på efteråret En hel del grene og blomster egner sig til dekorationer og buketter hen på sensomme- Det gælder udsprungne grene af rønnebær, japansk kvæde, vedbend, paradisæble og ren. cotonasters - og det gælder blomster som solhat, roser, georginer, salvie, frøkenhat, Sct. Hans urt, høstanemone og asters. Som staffage kan du bruge smalbladet elefant- og morgenstjerne, bregner, pyntegræskar, husløg, frøkapsler og nødder gode græs muligheder for spændende dekorationer. Voksbehandling Hen på året kommer der mange bær som fx hyben, rønnebær og andre bær på buske. De fleste bær tørrer hurtigt ind og bliver grimme og indskrumpede. For at bevare det pæne udseende kan de voksbehandles. En stor gryde fyldes halvt op med vand. Tænd for kogepladen, kom en lille pakke blomstervoks i og varm op næsten til kogepunktet. Gryden tages af kogepladen. Dyb bærrene i voks og derefter i koldt vand. Bærrene er tørre med det samme og holder sig pæne og blanke længe. Friske grønne blade kan også voksbehandles. Forklar hvorfor voksbehandling bevarer frugter og blade i lang tid: 19

Blomsterløgplanter Det er også ved efterårstid, du skal planlægge hvilke tidlige løgplanter, du vil have i haven til næste forår. Alle havetyper er velegnede til blomsterløg og -knolde. Løgene, som kan være krokus, vintergæk, hyacint, tulipan, påske- og pinselilje kan lægges sammen med andre planter i blomster- og staudebede. De små løg skal 5 cm ned i jorden af hensyn til frost. Løg, der dyrkes i haven graves op ca. hvert andet år, sorteres så de syge og dårlige løg smides væk. Løgplanter, der blomstrer om foråret lægges i jorden i september/oktober. Et godt re- sultat kan opnås, hvis løgene får en blandingsgødning samtidig med at de lægges i jorden. Jorden løsnes i en dybde af ca. 30 cm. Løgene lægges i en dybde, der svarer til ca. 4-5 gange løgets højde. Løg kan graves op sidst i juni, når stilken let slipper løget. Jorden rystes af løgene og de opbevares på et tørt sted til oktober/november, hvor de igen lægges i jorden. Fortæl hvilke løgplanter du har lagt i jorden i efteråret. Husk at fortælle, hvordan de lykkes næste forår. Brug et ekstra stykke papir. 20

At drive løgplanter Det er nemt og spændende at drive blomsterløg bl.a. erantis, krokus, vintergæk, perlehyacinter, hyacinter, tulipaner, påske- og pinseliljer. Se på emballagen om løget er velegnet til drivning. Sådan driver du løg: I oktober/november lægges løgene i rene potter - 12-17 uger før det ønskede blomstringstidspunkt. Brug potteskår, småsten eller leca som dræn, der lægges i bunden, derefter fyldes potten med en blanding af pottemuld og grus op til 3-4 cm under potte- kanten. Løget sættes i jorden og potten fyldes op med grus. Slut af med at vande. Nu sætter du løget til fordrivning i en kælder eller et udhus. De skal stå 12-17 uger ved 4-10 grader for at blomsterdannelsen sker. Potten skal dækkes med papir eller sort plastik og vandes en gang imellem, så løget ikke tørrer ud. Men jorden må ikke være drivvåd, for så rådner løget. Inden potten tages ind til den sidste drivning, kan du føle forsigtig på spiren, om blom- sterknoppen er på vej. Hvis blomsterknoppen er på vej, flyttes potten til et lidt varmere sted - ca. 15 grader, hvor den skal stå ca. en uge. Derefter tages den ind i stuen for at springe ud og pynte her. Har du prøvet at drive løg? Fortæl med en tegneserie på et ekstra stykke papir, hvordan det gik. 21

Når havearbejdet er slut Når havearbejdet er slut hen på efteråret, skal du til at bruge dine tørrede blomster og naturmaterialer. Her er en række forslag til dekorationer og kranse, du kan blive inspireret af. Blomstertræ aftørrede blomster En urtepotte eller skål fyldes næsten til kanten med ler. En gren fra en busk eller et træ stikkes ned i leret. Der skal bruges to oasiskugler - en lille og en lidt større. Klip grenene skråt af og sæt kuglerne godt fast. Gør alle plantedelene parat inden du begynder. Klip stykker af planter på 3-6 cm. Rens det nederste af stilkene, så delene sidder bedre fast på kuglen. Begynd fra en side af og sæt plantedelene tæt sammen. Hold øje med at kuglen bliver rund. Der kan bruges 3-4 slags plantedele og bær fra haven. Brug noget af det samme materiale, måske sten og mos til at dække leret med. Der er mange muligheder også for at anvende plantedele fra naturen. Overbrus de tørrede plantedele med vand ca. en time før brug, så er de lettere at arbejde med. Kugle Sæt et stykke ståltråd gennem oasiskuglen. Bøj tråden forneden så kuglen ikke falder af. Det er nok lettest at pynte kuglen, hvis den hænger op. Fremgangsmåden er den samme som ved blomstertræ. Du laver et øje foroven på ståltråden, hvor der kan laves sløjfe og bindes bånd til ophæng. 22

Grundkrans En kraftig ståltråd formes til en ring i en diameter på 15-18 cm. Det kan gøres omkring en flaske eller måske på øjemål. Ringen laves tredobbelt, ståltråden klippes over med en tang. Den "sidste" omgang snos omkring de to "løse" ringe. Form ringen så den er pæn rund. Omkring ståltråden laves en grundkrans til at binde blomsterne på. Grundkransen kan laves af mos, græs, siv eller halm. Hvis den laves af mos skal det være fugtig/våd. Bind mosen med en stærk sytråd fast til ringen. Begynd med at binde et par knuder så tråden holder godt. Der lægges en tot mos på og tråden vikles om mosset, mere mos lægges på, omvikles osv. hele kransen rundt. Når kransen er jævn hele vejen rundt bindes et par løkker. Form kransen rund og klip løse mosender af med en saks. Er moskransen våd, skal den tørre et par dage før den kan bindes med blomster. Bruger du siv, græs eller halm, skal du bruge nogle lange strå, som laves til et bundt. Ved brug af det materiale er det nemmest at vikle med tynd ståltråd om bundtet. Det vikles om et bundt i passende tykkelse, mens du bøjer det rundt i form til en krans. Når størrelsen er tilpas, lader du enderne gå over hinanden og den tynde ståltråd vikles om en gang til, samtidig med at du former kransen i den rigtige facon. Til sidst studses kransen med en saks. 23

Pyntning af kranse Efter ønske kan du vælges mellem mange tørrede blomster, græsser, blade og lyng. Farverne kan komponeres som du finder det smukkest. Vælg de materialer, du skal bruge til kransen. Klip alle blomster og blade m.v. i en længde af 4-5 cm. Selvom blomsterne skal være tørre må de ikke være knastørre - så går der for mange i stykker under bindingen. Er de tørre og sprøde, kan de fugtes med vand en time før du begynder at binde. En lyngkrans kan bindes, mens lyngen er næsten nyplukket. Begynd med at sno tynd ståltråd om kransen, så den løse ende stikker ca. 10 cm. frem. Den skal bruges når arbejdet afsluttes. Læg den første lille buket på grundkransen og sørg for at fordele den så de enkelte blomster dækker godt ud til siderne. Så vikles tråden om en gang. Næste buket arran- på samme måde, ovenpå stænglerne af den første osv. Afslutningen af en krans geres er det sværeste. Når den sidste buket bindes på, må du forsigtigt stikke de små stilke ind under den første buket, som blev bundet. Derefter snor du ståltråden et par omgange sammen med den løse ende fra begynaf ca. 8-10 cm., som du laver et "øje" af delsen. Tråden klippes over i en længde - til at hænge kransen i. 24

Vinterdekorationer Adventskrans Du kan binde en grankrans efter vejledningen på side 22. Grankransen skal være lidt større i diameter - ca. 20-22 cm. Der sættes lys fast i kransen med ståltråd, og der kan pyntes med bær, nødder og lyse tørrede plantedele. Du kan binde en krans af tørrede planter - Se vejledningen side 22. Hvis der skal bruges kogler, kan du vikle et stykke ståltråd om skællene, så har du en stilk og koglerne kan bindes sammen med andre plantedele. Lysene sættes i med ståltråd og sættes sammen to og to. Juledekoration Vælg en krukke eller skål og fyld den delvis op med grus. Det øverste lag skal være ler. Først sættes et kraftigt lys fast i leret - det danner midteraksen. Om lyset arrangeres forskellige plantedele fra have og skov. Her har vi valgt tørrede blomster og vintergrønt samt fyrkogler, fyrgrene og mosbelagte grene. En gammel rodstump danner grundlag for denne dekoration. Roden skal være tør og stå godt på underlaget. En stor klump ler trykkes godt fast på det sted på roden, hvor du vil bygge en dekoration. Brug to - ikke for tykke - men lange lys. Tryk dem godt fast i leret. Pynt med grangrene, mosbelagte grene, stedsegrønne grene og blade, tørrede blom- kan lægge mos om lysene og andre steder, hvor der mang- ster, kogler og kapsler. Du ler lidt fyldmateriale. 25

Drivning af grene At drive grene er en herlig glæde om vinteren. For at få et godt resultat, er det vigtigt at vælge de rigtige grene. Generelt kan du regne med, at buske/træer der udvikler blom- Midterhvilen er dyb hvile. Afslutningen af midterhvilen kan fremskyndes ved tempera- ster og blade tidligt om foråret er egnede. Buske og træer har tre hvileperioder - forhvile, midterhvile og efterhvile. Forhvilen begynder i det tidlige efterår inden løvfald. turpåvirkning, så knopperne går over i tredie periode - efterhvilen. Midterhvilens ophør og efterhvilens start kan fremskyndes ved kuldepåvirkning eller varmtvandsbehandling. Kuldepåvirkning Der skal et vist antal døgn med lave temperaturer til, før hvilestoffet i knopperne ned- Denne behandling kan du selv lave. Skær grene af og opbevar dem et koldt brydes. sted - ca. 5 grader i ca. en måned. Derefter sættes de i vand i en stue med normal temperatur og god luftfugtighed. Varmtvandsbehandling Den har samme virkning, som kulden og er nemmere at have med at gøre. Grenene sænkes ned i 35 grader varmt vand i 10-15 timer. Overbrusninger med varmt vand fremmer drivningen. Derefter sættes grenene i vand i en stue med normal temperatur og god luftfugtighed. Birk Den kan drives fra november. Varmtvandsbehandling og overbrusning med varmt vand. De første grene kan drives frem på ca. tre uger. Senere én uge. Fjeldribs Den kan uden besvær drives frem inden jul og den udfolder sit løv på ca. to uger. Forsythia Den kan drives efter en kuldeperiode i haven. Med frostvejr kan den drives uden særlig behandling i november/december. Uden frost kan den drives midt i januar. Ved tidlig drivning blomstrer den efter ca. to uger. Senere 8-10 dage. 26

Kirsebærkornel Den drives bedst fra januar. Den holder af en varmtvandsbehandling på denne tid. Blomsterne kommer først. Troldenød Den blomstrer i haven i milde perioder midt om vinteren. Derfor er den let at drive fra december. Drives langsomt ved ca. 10 graders varme. Paradisæble og frugttræer Afskårne grene fra vinterbeskæring er glimrende materiale til drivning. De varmtvandsbehandles fra januar og springer fint ud uden behandling fra februar/marts. Bøg Grenene kan først drives fra april, kun et par uger før naturlig løvspring, Ved varmt- kan man få grønne grene noget vandsbehandling før. Hestekastanie Den drives med held uden forbehandling fra februar. Overbrusning regelmæssig inden udspring. Aldrig efter. De bedste grene til drivning er tre år gamle skud. Fortæl på et ekstra stykke papir, hvordan det gik første gang du forsøgte at drive grene. 27

Krans af birkegrene Til kransen skal bruges 2 x 3-4 birkegrene. Grenene skal krydses ved enderne, hvor de er klippet af. De skal formes omkring en grundkrans af ståltråd, se side 22. Grundkrans og birkegrene bindes stramt sammen foroven. Birkegrenene følger kransen rundt og krydses forneden og bindes stramt med ståltråd. Kransen pyntes efter årstiden med tørrede blomster, påsketing eller gran og bindes op i et bånd, der passer til dekorationen. Opgaver: Tag et ekstra stykke papir. Tegn et vindue, hvor der er hængt en krans eller en kugle op. Hvad skal man huske inden man begynder på en krans? Tegn de plantedele du har brugt. Skriv navn ved plantedelene. 28

Bogliste Blomsterløg og -knolde. Brugsens Havebøger, FDB 1985, Eyvind Thorsen. Havens flerårige blomster STAUDER. Politikens Forlag, 1990, Grethe Vembye. Lademanns Have- og planteleksikon. Lademann Forlags A/S, Kbh. 1978-80, Sommerens blomster i vinterens stuer. J. Fr. Clausens forlag, 1970, Tove Sylvest Jensen. Mine smukkeste blomsterkranse. Lademann Forlags A/S, Kbh. 1981, Stenna Leicht. Tørrede blomster. Høst og Søns forlag, Kbh. 1981, Ruth Helsing. 29