Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 4. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Uddannelsen til grafisk tekniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområde: - varetagelse af teknisk grafiske arbejdsfunktioner inden for tryk, print og færdiggørelse i virksomheder, der helt eller delvist producerer trykt kommunikation. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder. Uddannelsens hovedforløb opdeles i mindst tre skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. Vejledende model for uddannelsens struktur: Grundforløb Hovedforløb Skole 25 uger Praktik Skole 7 uger Praktik Skole 7 uger Praktik Skole 6 uger Praktik Elevens uddannelse kan desuden indledes i virksomheden forud for grundforløbet eller som et ny mesterlæreforløb. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet De særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet fremgår af bilag 4 til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion. Til afsnit 4 Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pæ-
dagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i bekendtgørelse om grundfag, som findes i Retsinformation. Kompetencemål Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. planlægge, gennemføre og kontrollere teknisk grafiske arbejdsopgaver selvstændigt på baggrund af viden om grafisk produktion og workflow, 2. anvende værktøj og betjene forskellige typer af udstyr til fremstilling af teknisk grafiske produkter, 3. foretage bevidste valg samt håndtere materialer og hjælpemidler, herunder agere ansvarligt og bevidst i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø, 4. anvende informationsteknologiske værktøjer til brug for målrettet informationssøgning og udførelse af teknisk grafiske arbejdsopgaver, 5. dokumentere faglige problemstillinger inden for grafisk produktion og workflow og 6. indgå i et samarbejde med andre, samt selvstændigt og konstruktivt bidrage til drøftelse eller løsning af en problemstilling i forhold til grafisk produktion og workflow. 7. anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt og korrekt i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. 2
1. Tabel 1. Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Placeringen af fagene er vejledende. Kompetencemål Fagnavn Præstationsstandard Vejl. tid H1 H2 H3 Grundfag 4 uger 2, 3 Arbejdsmiljø Modul 2 1 uge 1, 4, 5, 6 Teknologi F 2 uger 5, 6 Iværksætteri og innovation F 1 uge Områdefag 1 uge 1, 6 Teknisk engelsk Rutineret 1 uge Specialefag (bundne og valgfri) Bundne specialefag 7 uger 1, 2, 4 Grafisk produktion og workflow I Rutineret 1 uge 1, 2, 4, 5 Grafisk produktion og workflow II Avanceret 0,5 uge 1, 2, 4, 5 Grafisk produktion og workflow III Avanceret 2 uger 1, 2, 3, 4 Grafiske materialer Rutineret 1 uge 1, 2, 4 Trykt kommunikation Rutineret 1 uge 4, 5, 6 Grafisk produktionsplanlægning Rutineret 1,5 uge Valgfri specialefag 7 uger Offsettrykning og materialer Avanceret 3 uger Andre trykmetoder Rutineret 2 uger Kvalitetskontrol og -styring Avanceret 1 uge Grafisk teknologiudvikling Avanceret 1 uge Studietur Avanceret 1 uge Serigrafisk tryk og materialer Avanceret 2 uger Færdiggørelse Avanceret 3 uger Valgfri specialefag Fælles fag med mediegrafikeruddannelsen Introduktion til storformatprint Rutineret 1 uge Produktion af storformatprint Avanceret 2 uger Introduktion til digitaltryk Rutineret 1 uge Avanceret digitaltryk Avanceret 1 uge Valgfag 1 uge Valgfag I uge 3
Tabel 2. Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmålene går forud for de angivne hovedforløb. Kompetencemål Praktikmål H1 H2 H3 Grafisk produktion og workflow 1, 2 Kender til produktion, processer og elementer i det grafiske workflow 2, 3 Kender til udstyr, materialer og hjælpemidler 1, 2 Kender til arbejdsprocesser inden for trykt kommunikation 1, 2 Kan selvstændigt fremstille grafiske produkter 1, 2 Kan fremstille grafiske produkter på avanceret niveau 1, 4, 5, 6 Kan arbejde selvstændigt med et grafisk workflow Materialevalg og -håndtering 3 Kan foretage materialevalg 3 Kan arbejde med forskellige farver, lakker og substrater samt anvende viden herom Kvalitets- og produktionsstyring 1, 4, 5 Kan foretage kvalitetskontrol, herunder udføre tests og målinger 1, 5 Kan selvstændigt tage ansvar for kvalitetskontrol i den grafiske produktion Samarbejde i grupper og teams Kundebetjening og rådgivning 6 Kender til samarbejde omkring planlægning og styring af grafisk produktion 1, 4, 6 Kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med andre om planlægning og styring af produktionen 4
Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal bidrage til at gøre uddannelsen til grafisk tekniker til en erhvervsuddannelse og samtidig en ungdomsuddannelse. Skoleundervisningen og praktikuddannelsen skal således udvikle både konkrete og praktiske kompetencer i form af færdigheder og viden, samt udvikle mere generelle forudsætninger, herunder evnen til at tilegne sig ny viden gennem beskæftigelse og videreuddannelse. Skoleundervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer. For at sikre den fornødne bredde såvel som dybde i undervisningen, planlægges undervisningen efter de lokale muligheder og behov, suppleret med virksomhedsbesøg, gæstelærere og virksomhedsforlagt undervisning Praktikuddannelsen skal tilrettelægges på en måde, så eleven opnår kernekompetencer det vil sige arbejder med typiske arbejdsopgaver og får arbejdserfaringer i uddannelsens praktikdel indenfor: 1) Grafisk produktion og workflow 2) Materialevalg og -håndtering 3) Kvalitets- og produktionsstyring 4) Samarbejde i grupper og teams 5) Kundebetjening og rådgivning Praktikuddannelsen tilrettelægges, så eleven kan varetage produktion inden for trykt kommunikation på det i virksomheden forekommende grafiske udstyr, jævnfør elevens personlige uddannelsesplan. Elever inden for uddannelsen til grafisk tekniker skal gennem hele uddannelsestiden, såvel i praktikuddannelsen som under skoleundervisningen, indsamle eksempler på egne arbejder og andre grafiske produkter til sin personlige portfolio. Med egne arbejder og andre grafiske produkter menes eksempler på arbejdsopgaver, eleven enten selv har fremstillet eller selvstændigt har taget del i. Eksemplerne ledsages af en dokumentation, der i kort præcis form beskriver elevens arbejdsproces og de overvejelser, der knytter sig til den arbejdsopgave, eleven præsenterer. Portfolien indgår i den afsluttende prøve, der samtidig er en svendeprøve. Indsamling af eksempler på egne arbejder og andre grafiske produkter i praktikuddannelsen sker efter aftale med praktikvirksomheden og under hensyntagen til tavshedspligten og beskyttelse af kundeoplysninger og forretningskoncepter. Arbejdet med elevens portfolio skal indgå i elevens personlige uddannelsesplan. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven generelt I den sidste skoleperiode i uddannelsen til grafisk tekniker afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende prøve, der samtidig udgør en svendeprøve. 5
Svendeprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige og almene kompetencer samt viden og vise, at eleven er i stand til at anvende sine kompetencer og viden ved løsning af en given opgave. Svendeprøven har endvidere til formål at vise, at eleven kan inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder inddrage viden og erfaringer fra blandt andet praktikvirksomheden. Eleven skal desuden kunne udvise evne til at samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helheder og sammenhænge og kunne fordybe sig i et mere afgrænset problemfelt af relevans for elevens uddannelse og arbejdsområde. Svendeprøven er en mundtlig prøve over elevens projektopgave og portfolio (præsentationsportfolio). Prøven tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. Rammer og regler for eksaminationen og bedømmelse følger bilag 4 Grafisk tekniker i uddannelsesbekendtgørelsen samt censorvejledningen for uddannelsen. Projektopgaven tager udgangspunkt i en konkret faglig problemstilling på elevens praktikvirksomhed eller en anden virksomhed inden for uddannelsesområdet og består af en dokumentation i form af et resumé. Resumeet indeholder elevens problemformulering, en beskrivelse af elevens arbejde med den faglige problemstilling og en konklusion. Resuméet må have et omfang af højst en A4-side. Eleven skal have mulighed for informationssøgning i virksomheden eller på anden måde kunne inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden i forbindelse med projektopgaven. Det sker under hensyntagen til tavshedspligten og beskyttelse af kundeoplysninger og forretningskoncepter. Elevens problemformulering godkendes af en lærer, som skolen har tildelt eleven som vejleder. Vejledningen kan være i forhold til praksisrelaterede og teoretiske overvejelser og finder sted forud for elevens aflevering af resuméet. Eleven vælger et emne, som danner baggrund for elevens projektopgave. Emnet vælges blandt følgende emner: - Grafiske materialer - Produktionsmetoder inden for trykt kommunikation - Kvalitetsstyring inden for trykt kommunikation - Produktionsudstyr inden for trykt kommunikation - Grafisk produktion og workflow - Arbejdsmiljø inden for den grafiske branche Projektopgaven kan understøttes af præsentationsportfoliens indhold. Skolen fastsætter tidspunktet for aflevering af projektopgaven, så eksaminator og censorer har mulighed for ud fra elevens resumé at sætte sig ind i projektopgavens problemstilling, inden den mundtlige eksamination finder sted. 6
Senest 8 dage forud for den mundtlige prøve skal censorerne have elevens resumé i hænde. Præsentationsportfolien er et udvalg af elevens egne opgaver og produkter, som eleven har arbejdet med under uddannelsen, ledsaget af en dokumentation for hver kernefaglighed. Egne opgaver forstås som arbejdsopgaver, eleven selv har været med til at fremstille eller selvstændigt har taget del i. Præsentationsportfoliens indhold skal, jævnfør vejledningen til portfolio på grafisk teknikeruddannelsen, afspejle elevens viden og forståelse inden for uddannelsens kernefagligheder: grafisk produktion og workflow materialevalg og -håndtering samt kvalitets- og produktionsstyring Præsentationsportfolien skal indeholde følgende: 1) en skriftlig opgave udført enten i specialefagene grafisk produktionsplanlægning eller grafisk produktion og workflow eller i grundfaget teknologi, 2) et grafisk produkt eller dele af det, fremstillet af eleven selv eller noget eleven selvstændigt har taget del i, vedlagt en dokumentation hvor eleven redegør for produktets tilblivelse fra start til slut, 3) et eksempel fra elevens praktikvirksomhed på et materiale, der indgår i den grafiske proces i virksomheden, vedlagt en dokumentation der beskriver materialets forskellige egenskaber i forhold til arbejdsprocessen i praktikvirksomheden og i forhold til det færdige produkt og 4) et eksempel på kvalitets- og produktionsstyring fra elevens praktikvirksomhed, vedlagt en dokumentation hvor eleven beskriver det konkrete eksempel på, hvordan man konkret i virksomheden sikrer ensartethed og et godt produkt. Præsentationsportfolien afleveres senest 2 arbejdsdage forud for den mundtlige prøve. Svendeprøvens bedømmelse Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af elevens præsentation af projektopgave og portfolio, elevens mundtlige præsentation og eksaminationen som helhed. Prøven skal bestås. Ved bedømmelsen vurderer eksaminator og censorer, om eleven har kunnet løse en given opgave ved at inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder inddrage viden og erfaringer fra blandt andet praktikvirksomheden. Eleven må medbringe håndbøger, kompendier og andre hjælpemidler til brug for sin mundtlige præsentation. 7
Udstedelse af uddannelsesbevis Det faglige udvalg udsteder et uddannelsesbevis, når eleven har bestået svendeprøven, og når skolebevis samt afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt. 8