Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

DANISH Produktstandard Oktober Produktstandard for produktion af Englands-grise

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

DIREKTIVER. RÅDETS DIREKTIV 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. (kodificeret udgave)

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

RÅDETS DIREKTIV 98/58/EF af 20. juli konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Fakta om den danske svinebranche

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr /KISE

Veterinært orienteringsmøde 2013

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

Altid klar til kontrol

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

RÅDETS DIREKTIV 2008/119/EF

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Forslag. til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. (Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen)

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR Videncenter for Svineproduktion

Velfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE

Bedre velfærd for svin

Zink. Fødevarestyrelsens dialogmøde for praktiserende dyrlæger. Vejen d. 27/ Sandie H. Hald, dyrlæge

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

Kontrol af dyrevelfærd

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Slutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer

Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Best practice i drægtighedstalden

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

SUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Kontrol af dyrevelfærd 2005

KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I

Lovtidende A Udgivet den 20. maj Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj Nr. 472.

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser

På baggrund af sagsakterne skønnes de sygelige tilstande at have været til stede dels uger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.

Besætningsoplysninger

Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer i bekendtgørelsesudkastet med henblik på præcisering og enklere forståelse af teksten.

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Transkript:

Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser vedr. besætningsoplysninger il bemærkninger/skitsetegning/tidspunkt for ibrugtagning af stalde

Relevant lovgivning Lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 (Dyreværnsloven) med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte Lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin Bekendtgørelse 583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr Lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden. Bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr. Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer. Bekendtgørelse nr. 763 af 24. juni 2010 om egenkontrol med dyrevelfærd

Bemærkninger til kontrolpunkter Nr. KOnr. Konstateret Staldafsnit / dyrenr. Foto nr. IA I PÅBUD PA Karakter for Alvor* 1,2,3 el. 4 Karakter for Omfang 1,2,3 el. 4 Karakter for Varighed 1,2,3 el. 4 Forsæt (sæt X) 3

Nr. KOnr. Konstateret Staldafsnit / dyrenr. Foto nr. IA I PÅBUD PA Karakter for Alvor* 1,2,3 e. 4 Karakter for Omfang 1,2,3 el. 4 Karakter for Varighed 1,2,3 el. 4 Forsæt (sæt X) Besøgstype der er aflagt og vurderet behov for/udført opfølgning 1 (sæt X) Ordinært besøg(aktgruppe): Planlagt(Feltet Oplysninger ) Behov for prioriteret opfølgning (Feltet Indhold ) Ordinært besøg(aktgruppe): Planlagt(Feltet Oplysninger ) Behov for opfølgning (Feltet Indhold ) Opfølgende besøg(aktgruppe): Udført(Feltet Oplysninger ) Udført prioriteret opfølgning(feltet Indhold ) Opfølgende besøg(aktgruppe): Udført(Feltet Oplysninger ) Udført opfølgning(feltet Indhold ) Når KO-numrene, er markeret med en lys farve, indikerer det, at der kun henvises til et direktiv. Når der er en pil ( ) mellem to forskellige tjekliste numre indikerer det, at der er en forskel mellem dansk lovgivning og KO-kravene, og hvis der er en overtrædelse af det ene tjeklistepunkt, skal man derfor forholde sig til om begge tjeklistepunkter er overtrådt, eller om det kun er det ene. 1 Skal kun udfyldes, såfremt kontrolbesøget giver anledning til opfølgning 4

A.1 Generelle bestemmelser, Opstaldning 1 3.5 Staldklimaet må ikke være skadeligt for dyrene (træk, støv, temperatur, koncentration af gasarter, luftfugtighed) 2 3.34 Konstant eller pludselig støj, samt vedvarende støj over 85 db skal undgås 3 Svin skal holdes i en belysning der følger en 24 timers rytme med sammenhængende perioder på mindst 8 timers lys hhv. mørke 4 3.35 Lyset skal have en intensitet på min. 40 lux i 8 timer/dag 5 3.2 Der skal være tilstrækkeligt lys til inspektion 6 Stalde inventar mv. skal renses, rengøres og desinficeres regelmæssigt efter behov 7 3.5 Staldbygningsmaterialer må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres 8 3.5 Rum og udstyr skal konstrueres og vedligeholdes således, at der ikke er skarpe kanter, som kan skade dyrene 9 3.8 Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat således, at der er mindst mulig risiko for gødningsforurening og rivalisering 10 3.27 Udleveringsrum til slagtesvin: Arealkrav er overholdt. A.2 Generelle bestemmelser, Mekanisk udstyr 11 3.7 Alt automatiseret eller mekanisk udstyr skal kontrolleres dagligt, og der skal sikres foranstaltninger, hvis fejl ikke lader sig udbedre. 12 3.7 Hvis dyrenes sundhed er afhængig af mekanisk ventilation, skal der skal være et reservesystem, der kan sikre udluftning 13 3.7 Der skal være et alarmsystem tilkoblet det mekaniske ventilationssystem, der kan advare om svigt. (Afprøves) 14 3.7 Alarmsystemet testes regelmæssigt A.3 Generelle bestemmelser, Håndtering/pasning 15 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod lidelse 16 Dyreholdet skal tilses af en dyrlæge mindst 1 gang årligt 17 3.2 Svinene skal tilses mindst 1 gang dagligt, og der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt dyr 18 3.8 Alle svin skal behandles omsorgsfuldt og fodres og vandes efter deres behov D 19 3.39 Alle svin skal fodres mindst 1 x dagligt 20 3.8 Svin må ikke indgives vand eller foder på en måde, der kan D påføre dyret lidelse eller skade 21 3.8 Vand og foder må ikke indeholde skadelige stoffer 22 3.8 Svin må ikke indgives stoffer i vand eller foder, som ikke er tilladte 23 Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt 24 Flytning af svin skal ske under opsyn 25 Slagtesvin må stå i udleveringsvogne i max 2 timer 5

A.1 Generelle bestemmelser, Opstaldning 1 Bek. nr. 707 9: Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene. 2 Bek. nr. 323 7: I den del af bygningen, hvor der holdes svin, skal følgende udgås: 1) Vedvarende støjniveauer så høje som 85 decibel. 2) Konstant eller pludselig støj. 3 Bek. nr. 323 8: Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24 timers rytme, og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. 4 Bek. nr. 323 8, pkt. 2: Lyset skal have en lysintensitet på min. 40 lux. 5 Bek. nr. 707 4: Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje. 6 Bek. nr. 323 15, stk. 1: Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer. Stk. 2: Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes. 7 Bek. nr. 707 7: De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. 8 Bek. nr. 707 8: Rum og udstyr til fastgørelse af dyrene skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade. 9 Bek. nr. 707 15: Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene. 10 Bek. nr. 323 4. Bek. nr. 323 4. Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst: 0,15 m² til svin med gennemsnitsvægt 10 kg eller derunder; 0,20 m² til svin med gns-vægt 10-20 kg; 0,30 m² til svin med gns-vægt 20-30 kg; 0,40 m² til svin med gns-vægt 30-50 kg; 0,55 m² til svin med gns-vægt 50-85 kg; 0,65 m² til svin med gns-vægt 85-110 kg; 1,00 m² til svin med gns-vægt over 110kg. A.2 Generelle bestemmelser Mekanisk udstyr 11 Bek. nr. 707 12: Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd. 12 Bek. nr. 707 13: Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter 13 Bek. nr. 707 13: Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. 14 Bek. nr. 707 13: Alarmsystemet skal testes regelmæssigt. A.3 Generelle Bestemmelser, Håndtering/pasning 15 Lovbekendtgørelse nr. 1343 1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 16 Lovbekendtgørelse nr. 1343 3 stk. 4: Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. 17 Bek. nr. 323 9 stk.1: Alle svin skal tilses mindst én gang dagligt af den ansvarlige for dyreholdet. Stk.2: Der skal være fri adgang til inspektion af hvert enkelt svin. 18 Lovbekendtgørelse nr. 1343 2: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 19 Bek. nr. 323 18: Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. 20 Bek. nr. 707 14: Intet dyr må indgives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade 21 Bek. nr. 707 14: Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade. 22 Bek. nr. 707 16: Et dyr må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk øjemed. 23 Bek. nr. 323 13a: Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt. 24 Bek. nr. 323 10a: Når svin flyttes fra et staldsystem til et andet, skal det foregå under opsyn. 25 Lov nr. 104 5a: Svin må opstaldes i udleveringsvogne i højst 2 timer. 6

A.4 Generelle bestemmelser, Operative Indgreb 28 Øremærkning må kun foretages af personer med faglige forudsætninger herfor. A.5 Generelle bestemmelser, Aflivning 30 Hvis besætningen overholder karantæneregler, skal der være en boltpistol. 31 Boltpistolen skal være funktionsdygtig 32 Svin over 5 kg skal bedøves med boltpistol og afblødes hurtigst muligt derefter (NB: Husk tjek af aflivede dyr) 33 Dyr skal fastholdes på passende måde ved bedøvelse/aflivning A.6 Generelle bestemmelser, Registrering 34 2.24 Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinsk behandling 35 3.3 Den besætningsansvarlige skal føre daglige optegnelser over døde dyr 36 3.3 Optegnelser over døde dyr skal gemmes i mindst 3 år 37 2.24 Optegnelserne over medicinsk behandling skal opbevares i mindst 5 år, og skal stilles til rådighed for den tilsynsførende efter anmodning D A.7 Generelle bestemmelser, Personale 38 3.1 Dyrene skal passes af tilstrækkeligt og kvalificeret personale 39 Personalet skal have modtaget vejledning om velfærdsbestemmelser A.8 Generelle bestemmelser, Avlsmetoder 40 3.9 Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd 41 3.9 Anvendes der naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre dyrene lidelse eller skade (undtaget metoder, der medfører minimal el. kortvarig lidelse eller sår)? D A.12 Egenkontrol 42 Der skal forefindes et egenkontrolprogram i besætningen (gælder for besætninger med mindst 300 søer, gylte eller orner, besætninger med mindst 3000 slagtesvin og besætninger med mindst 6000 smågrise) 7

A.4 Generelle bestemmelser, Operative Indgreb 28 Bek. nr. 323 13 stk.6: Øremærkning af svin må kun foretages af personer, som har de fornødne faglige forudsætninger herfor. A.5 Generelle bestemmelser, Aflivning 30 Bek. nr. 583 15 stk. 1: I svinebesætninger, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden svinebesætning, skal den ansvarlige for svineholdet være i besiddelse af en boltpistol, samt være instrueret i brugen. 31 Bek. nr. 583 44 stk.3: Ved anvendelse af boltpistol skal det sikres, at bolten går tilbage til udgangsstillingen efter hvert skud. Hvis den ikke gør det, må instrumentet ikke bruges igen, før det er repareret. 32 Bek. nr. 583 15 stk. 2: Ved aflivning af svin over 5 kg skal der anvendes en boltpistol Bek. nr. 583 52: Når dyrene er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningen ske, inden dyret kommer til bevidsthed. Bek. nr. 583 53 stk. 1: Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes. 33 Bek. nr. 583 36: Dyr skal fastholdes på passende måde, således at de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, ophidselse, læsioner eller kvæstelser. A.6 Generelle bestemmelser, Registrering 34 Bek. nr. 780, 15 stk. 1: Når den besætningsansvarlige anvender receptpligtige lægemidler, skal denne ved behandlingens indledning foretage læselige optegnelser over følgende: 1) dato for behandlingens indledning og afslutning, 2) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3) årsag til behandlingen, 4) hvilket lægemiddel, der er anvendt, og 5) dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet. 35 Bek. 707, 6: Enhver, der holder dyr, skal føre optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. 36 Bek. nr. 707 6 stk.3: Disse optegnelser skal opbevares i mindst 3 år og stilles til rådighed for en repræsentant fra Fødevaredirektoratet i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning. 37 Bek. nr. 780, 15 stk. 2 : Optegnelserne skal opbevares i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden A.7 Generelle bestemmelser, Personale 38 Bek. nr. 707 3: Dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. 39 Bek. nr. 323 35: Svineproducenter, der beskæftiger eller ansætter personer til pasning af svin, skal sikre sig, at disse personer har modtaget instruktion og vejledning om lovgivningen om beskyttelse af svin. A.8 Generelle bestemmelser, Avlsmetoder 40 Bek. nr. 707 18: der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd. 41 Bek. nr. 707 17: Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe. Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimal eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning. A.12 Egenkontrol 42 Bek nr. 763 5, stk. 1: Den ansvarlige for besætningen skal sørge for, at egenkontrollen beskrives i et egenkontrolprogram. Den ansvarlige skal endvidere sikre, at egenkontrollens gennemførelse dokumenteres. 8

B.1 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Opstaldning 50 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn. 51 3.43 Drægtige søer og gylte skal gøres rene inden indsættelse i faresti 52 Søer skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring 53 3.28 Opbinding af svin er forbudt 54 3.40 Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 55 3.38 Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 56 3.43 Der skal være et frit areal bag soen til naturlig fødsel/fødselshjælp 57 3.43 Farestier skal være forsynet med farebøjler 58 3.36 Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær 59 3.36 Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal 60 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt 61 3.36 Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin. B.2 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Håndtering/pasning 70 3.43 Søer bør tildeles redebygningsmateriale den sidste uge før faring 71 3.30 Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/5 2003 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013). Se venligst instruksen punkt 5.3.10. 72 Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) 73 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 74 3.2 Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres D B.3 Pattegrise, Opstaldning 80 3.40 Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 81 3.44 Pattegrise må ikke fravænnes før de er 28 dage (21 dage, hvis de sættes i klimastald, der rengøres og desinficeres før ibrugtagning) 82 3.44 Pattegrisenes leje skal bestå af fast gulv eller måtte og være så stort, at alle pattegrisene kan hvile samtidig 83 Pattegrisenes leje skal være tørt, bekvemt og adskilt fra soen 84 Der skal om nødvendigt være en varmekilde 85 3.44 Pattegrisene skal have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed 9

B.1 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Opstaldning 50 Bek. nr. 323 23: Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 51 Bek. nr. 323 24: Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de anbringes i farestien. 52 Bek. nr. 323 25 stk.2: Drægtige søer og gylte skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring. 53 Bek. nr. 323 6: Opbinding af svin er forbudt. 54 Bek. nr. 323 19: Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 55 Bek. nr. 323 16: Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 56 Bek. nr. 323 27: Der skal være et frit areal bag soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp. 57 Bek. nr. 323 28: Farestier, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks. farebøjler. 58 Bek. nr. 323 12: Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 59 Bek. nr. 323 26 stk.1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. 60 Bek. nr. 323 16 stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 61 Bek. nr. 323 12 stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. B.2 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Håndtering/pasning 70 Bek. nr. 323 26 stk.2: I ugen før det forventede faringstidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. 71 Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Jf. Bek. nr. 323 20) (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.3.10) 72 Lov nr. 269 1: Slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt... 73 Bek. nr. 323 11a stk.1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 74 Bek. nr. 707 5: Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. B.3 Pattegrise, Opstaldning 80 Bek. nr. 323 19: Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 81 Bek. nr. 323 33: Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Stk.2: Pattegrise kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene. 82 Bek. nr. 323 30: En så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrisene kan hvile på det samtidig, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale. 83 Bek. nr. 323 30: Lejet skal endvidere være tørt og bekvemt og adskilt fra soen. 84 Bek. nr. 323 30 stk. 2: Der skal endvidere om nødvendigt være en varmekilde. 85 Bek. nr. 323 31: Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed. 10

B.4 Pattegrise, Håndtering/pasning 89 3.2 Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling og om fornødent isoleres. B.5 Pattegrise, Operative indgreb Halekupering 90 3.41 Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt 91 3.41 Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden halekupering foretages 92 Max halvdelen af halen må kuperes 93 Halekupering uden bedøvelse skal ske inden for dyrets 2.-4. levedøgn 94 3.41 Halekupering uden bedøvelse skal ske senest i dyrest 7. levedøgn 95 Foretages halekupering efter 4. døgn skal grisen bedøves og D gives længerevarende smertebehandling 96 3.41 Foretages halekupering efter 7. levedøgn skal grisen bedøves og gives længerevarende smertebehandling 97 3.41 Halekupering skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold Kastration 98 Kastration uden bedøvelse skal ske i dyrets 2.-7. levedøgn og dyret skal smertebehandles. 99 3.41 Kastration uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. levedøgn 100 3.41 Kastration må ikke ske ved overrivning væv 101 3.41 Foretages kastration efter 7. døgn skal grisen bedøves af en D dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling 102 3.41 Kastration skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold andslibning og klipning 103 Klipning af hjørnetænder er forbudt 104 3.41 Klipning af hjørnetænder efter 7. levedøgn er forbudt 105 Slibning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. 106 3.41 Slibning eller klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. 107 Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning foretages 108 3.41 Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning og tandklipning foretages 109 Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets første 4 levedøgn. 110 3.41 Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes eller klippes inden for dyrets første 7 levedøgn 111 andslibning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold 112 3.41 andslibning og tandklipning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold 11

B.4 Pattegrise, Håndtering/pasning 89 Bek. nr. 707 5: Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. B.5 Pattegrise, Operative indgreb Halekupering 90 Bek. nr. 324 4 stk. 1 og 2: Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt. Pattegrise kan halekuperes hvis der er dokumentation for at der på bedriften er sket skader på haler som følge af at halekupering ikke er foretaget. 91 Bek. nr. 324 4: stk. 4: Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 92 Bek. nr. 324 4 stk. 2: Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den. 93 Bek. nr. 324 4 stk. 2: Pattegrise kan halekuperes inden for dyrets 2.-4. levedøgn 94 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages halekupering senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge 95 Bek. nr. 324 1 og 4 stk. 5: Foretages halekupering efter pattegrisens 4 første levedøgn, skal grisen bedøves inden kuperingen foretages og gives længerevarende smertebehandling. 96 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages halekupering senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi (bedøvelse / smertebehandling) 97 Bek. nr. 324 4 stk. 3: Halekupering efter stk. 2 kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Kastration 98 Bek. nr. 324 7 stk. 1: Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets 2.-7. levedøgn, og hvis dyret gives smertebehandling. 99 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages kastration senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi (bedøvelse / smertebehandling) 100 Bek. nr. 324 7 stk. 2: Kastration ved overrivning væv må ikke foretages. 101 Bek. nr. 324 5 stk. 1 og 7 stk. 3: Foretages kastration efter pattegrisens 7 første levedøgn, skal dyret bedøves inden kastrationen foretages og gives længerevarende smertebehandling. 102 Bek. nr. 324 7 stk. 1: Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. andslibning og klipning 103 Bek. nr. 323 32 stk. 5: Efter 13 stk. 1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 104 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: en ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen 105 Bek. nr. 323 32 stk. 1 og 2: Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Pattegrises hjørnetænder kan slibes hvis der er dokumentation for at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre svins hoveder, herunder ører, som følge af at slibning ikke er foretaget. 106 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter 107 Bek. nr323 32 stk. 4: Inden slibning af hjørnetænder foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre de i stk. 2 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 108 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Inden udførelse af proceduren skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre skader på søernes patter 109 Bek. nr. 323 32 stk. 2: Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets 4 første levedøgn 110 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: en ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen 111 Bek. nr. 323 32 stk. 3: Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 112 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Slibning eller klipning af hjørnetænder på pattegrise, må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning eller klipning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 12

C.1 Løbestald, Søer og gylte, Opstaldning 120 3.28 Opbinding af svin er forbudt 121 3.40 Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 122 3.36 Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær 123 3.36 Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal 124 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt 125 3.38 Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 126 3.36 Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin 127 Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skal der være min. 90 cm fast gulv fra krybben (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier 128 3.33 Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 129 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv med strøelse (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 130 3.27 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være et sammenhængende areal med fast gulv med højt 15 % dræning Sygestier 131 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 132 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m 2 133 Der skal mindst være 2,8 m 2 pr. dyr 134 Højst 3 dyr pr. sti 135 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 136 Der skal være blød bund C.2 Løbestald, Søer og gylte, Håndtering/pasning 140 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn. 141 3.43 Løsdrift: der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner 142 3.32 Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder 143 3.31 Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter tilstede 144 3.30 Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/5 2003 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 145 3.45 Aggressive dyr/ ofre for aggression skal isoleres 146 3.2 Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en D passende behandling og om fornødent isoleres 147 3.9 Der må ikke anvendes avlsmetoder, der kan påføre dyrene lidelser D 13

C.1 Løbestald, Søer og gylte, Opstaldning 120 Bek. nr. 323 6: Opbinding af svin er forbudt. 121 Bek. nr. 323 19: Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 122 Bek. nr. 323 12: Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 123 Bek. nr. 323 26 stk. 1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. 124 Bek. nr. 323 16 stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 125 Bek. nr. 323 16: Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 126 Bek. nr. 323 12 stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. 127 Bek. nr. 404, 7: Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier 128 Bek. nr. 323 10 stk. 3: Stien, hvor dyret opstaldes, skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 129 Lov nr. 404 7a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.1.11) 130 Dir. 2008/120/EF art. 3 nr. 2 a): For gylte efter løbning og drægtige søer skal en del af det areal, der kræves i stk 1 litra b), og som skal svare til mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15% består af åbninger med dræning. Sygestier 131 Bek. nr. 323 11a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 132 Bek. nr. 323 11a stk. 3: dog skal der I den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. Bek. nr. 323 11a stk. 3: Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit 133 tilgængeligt stiareal pr. dyr Bek. nr. 323 11a stk. 1: I sygestien må der anbringes op til 3 dyr. 134 135 Bek. nr. 323 11a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 136 Bek. nr. 323 11a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. C.2 Løbestald, Søer og gylte, Håndtering/pasning 140 Bek. nr. 323 23 stk. 1: Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 141 Bek. nr. 323 23 stk. 2: Der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner blandt søer og gylte. 142 Bek. nr. 323 21: Efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfornemmelse og opfylde soens behov for at tygge. 143 Bek. nr. 323 18 Stk. 2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 144 Bek. nr. 323 20 stk. 2: For ikke-drægtige søer og gylte finder bestemmelserne om rode- og beskæftigelsesmateriale i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte tilsvarende anvendelse. Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (for bygninger taget i brug før 15/5 2003 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.3.10) 145 Bek. nr. 323 10 stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 146 Bek. nr. 707 5: Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt 147 Bek. nr. 707 17 stk. 1: Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Stk.2: stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning. 14

D.1 Løbestalde, Orner, Opstaldning 150 3.42 Stiarealet skal være mindst 6 m 2, ved naturlig bedækning 10 m 2, og uden hindringer 151 3.38 Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 152 3.42 Ornen skal have mulighed for at vende sig, se, høre og lugte andre svin 153 3.36 Ornen skal have adgang til et rent, drænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal 154 3.40 Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 155 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Sygestier 156 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 157 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 158 Der skal være blød bund D.2 Løbestald, Orner, Håndtering/pasning 160 3.37 Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 161 Svin skal have permanent adgang til Beskæftigelses- og rodemateriale 162 3.2 Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. D D.3 Løbestald, Orner, Operative indgreb andslibning 170 Klipning af hjørnetænder er forbudt 171 andslibning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold 172 3.41 andslibning eller tandklipning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold 173 3.41 Der må ikke sættes andet end en glat ring i trynen på svin for at forhindre svin i at rode i jorden. 15

D.1 Løbestald, Orner, Opstaldning 150 Bek. nr. 323 22 stk. 2: Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2. Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen hindringer i stien. 151 Bek. nr. 323 16: Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 152 Bek. nr. 323 22: Ornestier skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin 153 Bek. nr. 323 22 stk. 1: Ornen skal have et rent, tørt og bekvemt lejeareal. 154 Bek. nr. 323 19: Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 155 Bek. nr. 323 16 stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. Sygestier 156 Bek. nr. 323 11a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 157 Bek. nr. 323 11a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 158 Bek. 323 11a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. D.2 Løbestald, Orner, Håndtering/pasning 160 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 161 Bek. nr. 323 20 stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt 5.3.10) 162 Bek. nr. 707 5: Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt D.3 Løbestald, Orner, Operative indgreb 170 Bek. nr. 323 22 stk. 3: Efter 13 stk.1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 171 Bek. nr. 323 22 stk. 3: Orners hjørnetænder kan om nødvendig slibes ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sikkerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 172 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Slibning eller klipning af hjørnetænder på pattegrise, må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning eller klipning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 173 Efter bek. 323 13, stk. 5 må næseringning foretages, jf. 16 i lovbek. 1343. Lovbek.1343 16:Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på svin. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at forhindre svin i at rode i jorden. 16

E.1 Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldning 180 3.28 Opbinding af svin er forbudt 181 3.40 Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 182 3.29 Søer skal holdes i løsdrift fra 4 uger efter løbning til 7 dage før faring (for bygninger taget i brug før 1/1 1999 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 183 Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for søer skal overholdes (for bygninger taget i brug før 15/5 2003 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 184 Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for gylte skal overholdes (for bygninger taget i brug før 15/5 2003 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 185 3.27 Arealkrav til frit tilgængeligt gulvareal for søer og gylte i flok efter løbning skal overholdes 186 3.38 Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 187 Løsdrift: der skal være overbrusningsanlæg (for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2014) 188 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10% åbninger) med strøelse (gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 189 3.27 Løsdrift: der skal være min. 1,3 m 2 fast gulv pr. so og min 0,95 m 2 pr. gylt; max 15 % åbninger til dræning pr gulv 190 Der skal være strøelse på den faste/drænede del af gulvet (for bygninger taget i brug før 15/5 2003 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 191 Løsdrift: Der må intet sted være smallere end 3 m (gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) 192 3.29 Løsdrift: Sidelængden skal være over 2,8 m.. Hvis der er færre end 6 dyr, er kravet dog kun en sidelængde over 2,4 m. 193 3.36 Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær 194 3.36 Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig 195 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt 196 3.36 Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin 197 Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skald er være min. 90 cm fast gulv fra krybben. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier (for bygninger taget i brug før 15/5 2003 skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 198 Sti-størrelse minimum 3,5 m 2 199 Mindst 2,8 m 2 pr. dyr 200 Højst 3 dyr pr. sti 201 3.33 Hver dyr skal let kunne vende sig i stien 202 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10 % åbninger) med strøelse 17

E1. Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldningsforhold 180 Bek. nr. 323 6: Opbinding af svin er forbudt. 181 Bek. nr. 323 19: Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 182 Lov nr. 404 5: Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013). Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier. 183 Lov nr. 404 6, stk. 1: Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1.Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de a)første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr. so, b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m2 pr. so og c)efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m2 pr. so. 2. Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m2 pr. so. 3. Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m2 pr. so.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.1.11) 184 Lov nr. 404 6, Stk. 2: Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1..For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m2 pr. gylt. 2..For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m2 pr. gylt. 3..For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m2 pr. gylt. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.1.11) 185 Direktiv 2008/120 art. 3 nr. 1b): Det samlede frie gulvareal, som er til rådighed for hver gylt efter løbning og hver so, når gylte og/eller søer holdes i flok, skal henholdsvis være på mindst 1,64 m 2 og 2,25 m 2. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal det frie gulvareal øges med 10 %. Når disse dyr holdes i flokke på 40 eller flere dyr, kan det frie gulvareal nedsættes med 10 %. 186 Bek. nr. 323 16: Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 187 Lov nr. 404 8: For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende ordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2014) 188 Lov nr. 404 7a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.1.11) 189 Direktiv 2008/120 art. 3 nr. 2a): for gylte efter løbning og drægtige søer: en del af det areal, der kræves i stk. 1, litra b), og som skal svare til mindst 0,95 m2 pr. gylt og mindst 1,3 m2 pr. so, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15 % består af åbninger til dræning. 190 Lov nr. 404 7a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 (individuelle + aflastning), og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.1.11) 191 Lov nr. 404 6 stk. 3: I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.1.11) 192 Direktiv 2008/120 art. 4: Medlemsstaterne sikrer, at søer og gylte holdes i flok i perioden fra fire uger efter løbning til en uge før det forventede faringstidspunkt. Den sti, hvor flokken holdes, skal have sider, hvis længde er over 2,8 m. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal den sti, hvor flokken holdes, have sider, hvis længde er over 2,4 m. 193 Bek. nr. 323 12: Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 194 Bek. nr. 323 26 stk.1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. Direktiv 2008/120. Bilag I, kap. I, nr. 3: Stalde til svin skal være således indrettet, at dyrene har adgang til et fysisk og varmemæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. 195 Bek. 323 16 stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 196 Bek. nr. 323 12 stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. 197 Lov nr. 404 7: Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.(gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1-2013) (Se venligst instruksen, punkt 5.1.11) 198 Lov nr. 404 7a stk. 1:, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal 199 Lov nr. 404 7a stk. 1: Hvis drægtige søer og gylte holdes i individuelle stier eller aflastningsstier skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr 200 Lov nr. 404 7a stk. 1: I en aflastningssti må der anbringes indtil 3 dyr 201 Lov nr. 404 7a stk. 1: Hver individuel sti eller aflastningssti skal være udformet således, at hvert dyr let 202 kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Lov nr. 404 7a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 18