AFSENDER: Dansk Automationsselskab Bygstubben 6 2950 Vedbæk Returneres ved varig adresseændring B 01/2009/FEBRUAR ISSN 1601-6750 DAu-bladet støttes i øjeblikket af følgende sponsorer Tema: Automation i klimadebatten Energibesparelser ved modelbaseret regulering 3 Nyt SRO system ikke blot en teknologisk fornyelse 6 Sikkerhed kontra fleksibilitet i uddannelsesnetværk 8 1-DAGS KONFERENCE: Industrial Identification Auto-ID for produktion og logistik 9 HELDAGSKONFERENCE: Automation i fremtiden Fremtiden for automation 10 1-DAGS KONFERENCE: Engineering Tools til Automationsløsninger 11 Årsberetning 2008 12 DAu årsregnskab 2008 14 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde 15 DAU- BLADET Tidsskrift for Dansk Automationsselskab Tidsskrift for Dansk Automationsselskab
2 ISSN 1601-6750 Udgiver: Dansk Automationsselskab Sekretariat: Lillian Reesen Dansk Automationsselskab Bygstubben 6 2950 Vedbæk Tlf.: 3990 3955 / Fax: 3990 3935 e-mail: dau@dau.dk web-site: www.dau.dk Sats, repro og tryk: K-Grafisk DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand/chairman) Tångberg Pro-Consult Mogens Aagaard (næstformand) ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Klaus Gadeberg FLSmidth Automation A/S Leder v/ Klaus Gadeberg, FLSmidth Automation Selvom vi på nuværende tidspunkt er godt i gang med 2009 kan man vel godt, her i det første nummer af DAu-bladet i dette år, tillade sig at kigge på året der kommer og måske også se tilbage på året der gik. Hvad venter der for DAu og automationsbranchen og hvordan gik det i 2008? Lige nu er der vel to ting, der optager sindene og medierne meget. Det ene er den globale finanskrise. Det andet er klimadebatten, der i år kulminerer med klimatopmødet COP15 i København fra d. 7. 18. december. Vi vil i DAu-bladet forsøge at bruge året frem mod december til at sætte automation på dagsordenen i klimadebatten og vil gennem artikler og interviews give bud på, hvordan automation kan spille en rolle i vores forsøg på at få klimaet tilbage på ret spor. Et øget fokus på klimaet må også give muligheder for vores branche både med hensyn til overvågning, rapportering og regulering. Hvis for eksempel de enkelte virksomheder bliver pålagt at fremskaffe et energital, der kan gøre deres energitilstand synlig, bliver der behov for både at kunne indsamle data til at skabe tallene, præsentere dem for myndighederne og efterfølgende finde måder til at reducere tallene. Alle områder hvor automation kommer til at spille en rolle, hvilket blandt andet berøres i den en artikel fra Weel & Sandvig om energibesparelser ved modelbaseret regulering, som vi har med i dette nummer. Den globale finanskrise har vi ikke umiddelbart på programmet, men jeg kan da ikke undlade at tænke over mine egne kommentarer i DAu-bladet i august 2007, hvor temaet var hvordan vi skulle skaffe den nødvendige arbejdskraft til at gennemføre alle de projekter vi har/havde med vores kunder. Jeg skrev dengang Opsvinget har under alle omstændigheder bidt sig fast og opgaverne kommer for de fleste hurtigere end vi kan klare dem. Det giver en meget hektisk aktivitet i dagligdagen og stor fokus på at få de umiddelbare opgaver løst, så vi glemmer at tage os tiden til at udvikle os selv og vores organisationer. Det er tankevækkende så hurtigt tingene kan skifte. Dengang (i 2007) var det set med DAu-øjne et problem, at vores medlemmer ikke havde overskud i hverdagen til at beskæftige sig med deres egen udvikling. Nu hvor overskuddet mere eller mindre Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Lars Dyhr Ingeniørhøjskolen, Odense Teknikum Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Frank Faurholt (ansvh. Redaktør) Siemens A/S Torben Koch Rockwool International A/S Kasper Agerbæk Emerson Process Management Claus R. Olsen Dansk Industri Per Thyme Rockwell Automation A/S Vagn Kudsk ufrivilligt er steget, bliver det spændende at se om der vil blive brugt mere tid på udvikling og om vi i DAu, dermed også kommer til at opleve en stigning i interessen for vores konferencer og temadage. I bladet kigges der tilbage på, hvordan 2008 gik for DAu s vedkommende. Det sker i årsberetningen, hvor man blandt andet kan se, at vi en fulgte en strategi om udelukkende at satse på etdages aktiviteter for at minimere den økonomiske risiko DAu har haft på tidligere to-dages seminarer. Når selskabets regnskab for 2008 præsenteres i forbindelse med repræsentantskabsmødet i april, vil man se at strategien har båret frugt og underskuddet fra 2007 er vendt til et meget tilfredsstillende overskud. DAu-bladet er vores forenings medlemmers blad. Vi stræber mod at det skal være skrevet for vores medlemmer og meget gerne også af vores medlemmer. I 2009 vil vi også arbejde for at der bliver skrevet om vores medlemmer og vil i løbet af året invitere forskellige medlemsvirksomheder til at fortælle om sig selv og deres aktiviteter på automationsområdet. Den første artikel findes i dette nummer og er skrevet af og om Københavns Energi, der fortæller om udskiftning af deres SRO-system. Ønsker du også at se en historie om din virksomhed i DAu-bladet så kontakt os via vores hjemmeside www.dau.dk. I en anden artikel i bladet følger vi op på diskussionen fra sidste års tredje battledag, hvor der blev snakket om netværk og servere. Denne gang ser vi det i sammenhæng med uddannelses sektoren og får et bud på, hvilke specielle krav til netværk og sikkerhed der er i dette miljø. Her ved årets start tegner der sig også nogle interessante DAuarrangementer for resten af året. Der er på nuværende tidspunkt planlagt en automationsdag på DTU i marts og temadag om Engineering Tools til Automationsløsninger i april. Invitationer til de nærmest forestående arrangementer kan du se her i bladet og den samlede oversigt over aktiviteterne kan du se på vores hjemmeside www.dau.dk. Med disse ord ønskes I held og lykke med 2009 og god fornøjelse med at læse bladet. Energibesparelser ved modelbaseret regulering Ønsket om markant at reducere anvendelsen af fossile brændsler med henblik på både at reducere nettoudledningen af CO2 til atmosfæren og på længere sigt at gøre energiforsyningen mindre afhængig af import af fossile brændsler, står højt på den politiske dagsorden. En sådan omlægning vil under alle omstændigheder kræve betydelige investeringer for landet. Omfanget af de krævede investeringer afhænger dog meget af hvilke teknologiske muligheder der satses på. Energibesparelser i industrien og erhvervslivet er formodentlig det område der har det mest lovende potentiale, når man vægter både omfang og samfundsøkonomi. Det kan måske virke overraskende i betragtning af at området har været i fokus i mange år. Incitamenterne er åbenbart ikke tilstrækkeligt store for industrien og/eller for dem der har ansvar for at finde besparelserne. Potentialet for energibesparelse vurderes kun i meget begrænset omfang at være knyttet til videreudvikling af grundkomponenter som eksempelvis pumper og blæsere, der må anses for at være meget optimerede. Derimod kan der være et potentiale i bedre vedligeholdelse, mens det alt dominerende potentiale ligger i systemoptimering, behovsstyring og driftsoptimering og dermed også system- og reguleringsengineering. Det er her at modelbaseret beregning (simulering) og regulering af processer kommer ind i billedet. Simuleringer af processer og procesudstyr har en række væsentlige fordele frem for praktiske forsøg: Når en matematisk model er udviklet af en fysisk proces er det normalt langt hurtigere at undersøge forskellige driftsscenarier og evt. transienter. Alle relevante resultater kan præsenteres umiddelbart og giver dermed hurtigt overblik og hjælper til forståelse. Der er ikke risiko for at skade procesudstyr eller produkt og man eliminerer driftstab ved forsøgsdrift. Det er enkelt at kontrollere/ændre randbetingelser eller andre begrænsninger, som i praksis kan være vanskelige og meget tidskrævende at håndtere i en forsøgsdrift. Det er let at undersøge betydningen af isolerede hændelser og forstyrrelser, som i praksis kan være næsten umulige at kontrollere i en test. Optimeringsrutiner kan kobles direkte til simulatoren. Materialer og energipriser i erhvervslivet er relativt lave i sammenligning med lønomkostninger i et højtudviklet land som Danmark. Det betyder at det er forholdsvist dyrt timelønsmæssigt at identificere energibesparelser og også dyrt at sikre at energibesparelser til stadighed finder sted, hvis det løbende kræver opmærksomhed forståelse og analyse fra personel eller rådgivere. På den baggrund er det stadig mere afgørende at energibesparelses potentialer kan implementeres som automatiske procedurer, der enten ikke kræver eller i mindst muligt omfang kræver opmærksomhed fra personel. Ellers er der stor risiko for at systemet bliver slået fra igen med henvisning til at man ikke har ressourcer til at holde øje med det. Det er derfor væsentligt at en høj grad af selvoptimering og behovsstyring tænkes ind i nye procesog energisystemer. Weel & Sandvig har netop afsluttet projektet Energieffektivisering gennem modelbaseret regulering og online optimering, delvist finansieret af PSO-midler, hvori der bl.a. er udviklet værktøjer og modeller til driftsoptimering af køleanlæg og køletårne. Som det er typisk for modeller, skal de kalibreres til faktiske forhold og anlægskapacitet for at potentialet for besparelse er troværdigt og kan realiseres. Det kan kræve en del arbejde at få de faktiske forhold afdækket. Udviklingen går i retning af bedre dokumentation på v/ Jens Mikkelsen produktionsprocessers operation i form af registrering af tidsserier. Desværre er der dog i mange tilfælde stadig ønskværdigt at langt flere parametre måles og logges, for at man umiddelbart kan foretage egentlige tjek på performance. Især på utility systemer kunne man ønske bedre instrumentering. Sagen er at tilstande i utility systemer ofte også bidrager med relevant information om tilstande i den egentlige proces og kan bruges som ekstra kontrol. Det er meget nemmere at få øje på målefejl i overbestemte systemer. Hvis ikke man har adgang til relevante driftsdata er det reelt set ikke muligt at afgøre hvorvidt en proces kører hensigtsmæssigt eller ej. Et andet aspekt er at optimal drift i driftspersonalets bevidsthed måske er ensbetydende med at processen kører stabilt og ikke kræver deres indgriben. Det er imidlertid langt fra sikkert at det falder sammen med en ressourceoptimal driftsform. Driftsoptimering af køleanlæg De førnævnte udviklede modeller af køletårne og kølekompressorer er afprøvet på et par industrielle køleanlæg. Modellerne er justeret således at kapaciteterne svarer til designspecifikationer af de faktiske køletårne og evt. kølekompressorer der er i anlægget. Endvidere er kølebehovene i processen beskrevet med en model af varmeovergangsforholdene her. Delmodellerne er herefter sat sammen i et regneark, så det samlede elforbrug (til ventilatorer i køletårne, kølevandspumper og evt. kølekompressorer) kan minimeres. Dette sker ved at finde det optimale antal enheder af køletårne og kølekompressorer, der skal benyttes, og dernæst at optimere på flowet af kølevand (pumpeeffekt) og temperatur (blæsereffekt i køletårne). Beregningerne kan forudsætte visse ændringer i reguleringen ved de enkelte processer, der skal køles, samt mindre anlægsændringer i form af fx. nye eller ændrede reguleringsventiler, frekvensregulering af pumper og alle blæsere i køletårne og evt. andre dyser. 3
Beregningerne er baseret på simuleringer, der svarer til de kølebehov og temperaturmæssige begrænsninger fra omgivelserne, der har været registreret over en periode på anlæggene. Undersøgelserne har indikeret store potentialer for elbesparelser (i det ene tilfælde er det teoretiske potentiale for elbesparelse på over 80%). Modelbaseret regulering af køleanlæg Når man har bestemt nær-optimale driftspunkter for et antal belastninger (vådtemperatur, kølebehov og andel af køleanlæg i drift), som repræsenterer hele belastningsområdet, kan man, alene på basis af vådtemperatur og kølebehov som input, fastlægge en egentlig reguleringsmodel, som er i stand til at forudsige de optimale driftspunkter (hastigheder) for pumper og blæsere i køletårne og hvilke enheder der skal være i drift. En sådan models evne til at forudsige de optimale hastigheder er vist i Figur 1 med 3 kølebelastninger og ved forskellige vådtemperaturer. Den viste model er rigelig præcis til at fastholde en nær-optimal drift i hele driftsområdet. Figur 1. Trekantede og runde markører viser optimale omløbstal af kølevandspumpe og køletårnsblæsere for minimal samlet elforbrug ved 3 lastpunkter sfa. vådtemperatur. De optrukne kurver viser modellens forudsigelse af optimale omløbstal. Figur 2. Modellering af affaldsforbrænding med WTE-simulator. Modelbaserede beregninger i andre sammenhænge Modelbaserede beregninger i forbindelse med Prædiktive Emissions Monitorerings Systemer (PEMS) både i form af first principles og som datadrevne (vha. neurale netværk). Weel & Sandvig er netop ved at levere 24 PEMS (til gasturbiner og gasmotorer) i OMAN i Mellemøsten og har for nylig leveret flere PEMS til gasturbiner i UAE. Systemerne kalibreres i forhold til måleserier og testes efterfølgende. Driftsoptimering af kraftcentral bestående af forskellige varme og elproducerende enheder, herunder modelbaseret regulering af bypass på kedel efter gasturbine for optimering af driftsøkonomi (Novo Nordisk). Modelbaseret optimering af turbokompressorer. Affaldsforbrændingsanlæg Driften af affaldsforbrændingsanlæg er meget kompleks især fordi beskaffenheden af affaldet er så varierende og ikke veldefineret. Det giver anledning til en række problemstillinger i relation til en effektiv og optimal udnyttelse af de kostbare anlæg. Det er baggrunden for at Weel & Sandvig har investeret et betydeligt antal mandår i udviklingen af omfattende og avancerede simulatorer (WS.WTE-Simulator og WS.Turbine-simulator) dedikeret til sådanne systemer. Disse simulatorer har i en række situationer vist sig som særdeles stærke analyseværktøjer til de komplekse sammenhænge, der optræder i systemerne og vi har med simulatorerne kunne anvise konkrete ændringer som kunne afhjælpe driftsproblemer eller forbedre driftsøkonomien. Udover at være værdifulde analyseværktøjer fungere simulatorerne også som effektive træningssimulatorer, der anvendes i kurser for driftspersonale. Af konkrete eksempler kan nævnes: Driftsoptimering i form af reduceret tilslagning af rist. Modelbaseret beregning af temperatur i en dynamisk efterforbrændingszone (EBZ) for at få et mere præcist og korrekt mål for efterforbrændingstemperatur i forhold til definitionen, end det der fås ved en traditionel temperaturmåling i et statisk plan. Øget udnyttelse af integreret absorptionsvarmepumpe og øget elproduktion ved setpunktsoptimering af fjernvarmeflow. Potentiale for 1.5 MW ekstra el svarende til omkring 5000 MWh/år. Større affaldskapacitet ved identifikation af flaskehalse på ovn. Analyser af virkningen og transiente forløb ved uskiftning af murværk med Inconel. Der arbejdes endvidere med modelbaseret estimering af brændværdi af affald, med henblik på et bedre reguleringssystem. Se evt. flere eksempler på www.weel-sandvig.dk Figur 3. Modellering af turbinesystem med turbine-simulator. Figur 4. Validering af turbine simulator ved sammenligning af målte og beregnede værdier. 4 5
Nyt SRO system ikke blot en teknologisk fornyelse v/ Finn Asmussen, Sektionsleder, Københavns Energi A/S, Teknologi & Innovation Ny teknik blev startskuddet til at organisere arbejdet på nye måder. IT fik ansvaret for vedligehold, og det nye system blev et skridt på vejen til standardisering på tværs af organisationen, samt en kærkommen anledning til mærkning af komponenter med stregkoder. I 2006 besluttede vandforsyningen hos Københavns Energi (KE), at visualiseringsdelen af det bestående SRO system skulle udskiftes, da det ikke mere var tidssvarende. SRO systemet består af 7 hovedstationer, en hovedstation for hvert vandværk bundet sammen i et netværk. Hovedstationerne er Danfoss Master 2000, som opererer på en OS/2 platform, der blev betragtet som den mest professionelle platform til avancerede styresystemer, da systemet blev købt i 1996. Vedligehold af såvel hardware som software ligger i driftsafdelingen. Efter at beslutningen om udskiftning af SRO systemet var truffet og pengene bevilliget begyndte vandforsyningens projektafdeling sammen med rådgivere fra Grontmij Carl Bro at specificere det nye system. Systemets primære brugere i driftsafdelingen blev spurgt til råds og en række ønsker til det nye system defineret, f.eks. større sikkerhed, bedre betjening, større fleksibilitet, åbent system, leverandøruafhængighed etc. Under specifikationsfasen blev det efterhånden mere og mere klart, at projektet ville komme til at dreje sig om mere end bare teknologisk fornyelse. Eksempel på skærmbillede fra nyt SRO system. Grafiske symboler er tegnet i henhold til ISO 14617-serien. Udbudsmaterialet blev udsendt i starten af 2007 og i april blev Dansk Automation & Analyse valgt til at gennemføre opgaven. Ny SRO platform bliver IGSS fra 7-Technologies, et udbredt produkt med gode referencer indenfor branchen. Udskiftningen foretages på et vandværk ad gangen og forventes afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2009, hvilket svarer godt til den oprindelige tidsplan, Driftsafdelingen har været involveret under både planlægningsfasen, udbudsfasen og implementeringen for at sikre, at det nye SRO system lever op til forventningerne. I test- og implementeringsfasen fungerer det nuværende SRO system parallelt med det nye SRO system, så man undgår en Big Bang løsning. Det gamle system lukkes først ned, når det nye system er gennemtestet. Vedligehold, den første ikke teknologiske fornyelse Et af de første større spørgsmål, som skulle afklares var, om det stadig var driftsafdelingen, som skulle stå for vedligehold eller om vedligehold fremover skulle over- tages af KE s IT afdeling. Med indførelsen af et langt mere standardiseret system, både med hensyn til hardware og software, ville det være oplagt at lægge ansvaret for vedligehold der, hvor kompetencen for den slags opgaver er størst, nemlig i IT afdelingen. Derfor blev IT afdelingen involveret meget tidligt i projektet. Et af hovedkravene til et SRO system er, at det skal fungere 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Derfor stilles der større krav til vedligehold af et SRO system end til normale administrative systemer. Selv kortvarige udfald kan have katastrofale følger for vandforsyningen. IT afdelingen besluttede, at de gerne ville påtage sig opgaven, og dermed var den første ikke teknologiske fornyelse besluttet. IT afdelingen vedligeholder fremover SRO serverne og sørger for fejlretning, virus check, backup, opgraderinger etc. af serverne. I tilfælde af fejl i hovedserveren sker der en automatisk omkobling til backup serveren. Opdateringer af SRO softwaren foretages sammen med det eksterne systemhus, som kommer til at stå for vedligehold af selve SRO softwaren. IT afdelingen udarbejder en Service Level Agreement, som beskriver ansvarsfordelingen og forventningerne til hinandens fremtidige leverancer og ydelser. Standardisering, den anden ikke teknologiske fornyelse KE er en sammensat multiforsyningsvirksomhed, hvor ensartet teknologi på tværs af virksomheden ikke har været efterspurgt. Det har resulteret i fragmenterede tekniske løsninger, som er vanskelige at integrere med hinanden. Derfor skal der i fremtiden tilvejebringes en forretningsog it-arkitektur, baseret på åbne standarder, fælles metoder, krav og anbefalinger, hvor det nye SRO system vil blive betragtet som en fleksibel komponent i et større netværk. Det skal være muligt at udveksle data både mellem tekniske og administrative systemer som f.eks. SRO, GIS, vedligehold, netberegninger, økonomi etc. Dermed udvides brugergruppen betydeligt, da data fra SRO anlægget kan bruges i mange andre sammenhænge end til driften alene. Et af grundlagene for at kunne gennemføre en Service Orienteret Arkitektur er at anvende standarder på alle områder, hvor det er muligt. I det bestående SRO system følger navngivningen af komponenter og signaler ikke nogen dansk eller international standard, så for at fremtidssikre det nye SRO system blev det besluttet, at alle tekniske komponenter skal navngives i henhold til IEC-61346 og signaler i henhold til DS/EN 61175. IEC-61346 er en åben standard, som beskriver retningslinjer for udarbejdelse af referencebetegnelser. Standarden sikrer en strukturering af anlæggene med en entydig identificering af anlæggenes komponenter. Opmærkning af komponenter, den tredje ikke teknologiske fornyelse Komponenterne er rygraden i et SRO system, og i vandforsyningen hos KE er der rigtig mange komponenter. For at sikre at både rapporter og anlægsbilleder i det nye SRO system er så korrekte som muligt, blev et sideløbende projekt startet med det formål at gennemgå alle komponenter tilsluttet SRO systemet. Projektet blev udbudt og Krüger valgt til at gennemføre det, så alle ændringer kunne nå at blive dokumenteret, inden de nye anlægsbilleder blev designet i IGSS systemet. Som noget nyt bliver alle komponenter fotograferet og forsynet med skilte, som navngiver komponenten efter den nye standard. Skiltningen indeholder også stregkode, så en entydig identifikation af den enkelte komponent kan bidrage til at gøre fremtidig vedligehold mere effektiv. Hvad er de næste mål Udover udskiftningen af visualiseringsdelen til SRO systemet er vandforsyningen i KE også i gang med at udforme en automatiseringsstrategi, som fremover skal sikre øget automatisering, bedst mulig drift af de enkelte vandværker, optimal udnyttelse af data på tværs af vandværkerne samt udveksling af data med andre tekniske og administrative systemer. Dette vil bl.a. medføre en udskiftning af alle PLC programmer, så de bliver modulære, fleksible og lette at vedligeholde, samt en opgradering af gammel hardware Siemens S5 PLC er til nye Siemens S7 PLC er. Opgradering til ny PLC hardware i forbindelse med en hurtigere kommunikation til nye PLC er giver endvidere remote online fejlfindings- og opdateringsmuligheder for PLC softwaren. Om et par år, når automatiseringsstrategien er gennemført, vil KE have et moderne og effektivt SRO system lige fra hovedstationen ned til den enkelte komponent, baseret på bl.a. effektivitet, fleksibilitet, standardisering og stor mulighed for videndeling på tværs af organisationen. Kort om KE Vand, Københavns Energi A/S KE Vand indvinder årligt omkring 60 millioner m³ vand og er dermed landets største vandforsyning. Udover at stå for forsyningen til københavnerne leveres også vand til 19 omegnskommuner i hovedstadsområdet. Sammenlagt forsyner KE Vand dagligt cirka 1 million mennesker med rent drikkevand. Behandlingen foregår på 7 vandværker, som får grundvandet fra cirka 850 indvindingsboringer fordelt på 47 kildepladser. Fra vandværkerne pumpes vandet ud til forbrugerne via cirka 1.100 km hovedledninger og et bynet. 6 7
Sikkerhed kontra fleksibilitet i uddannelsesnetværk Universiteter og skoler stiller en lang række unikke udfordringer til netværksdesignere. Ud over de sædvanlige krav fra moderne netværksbrugere såsom høj båndbredde, fleksibilitet og skalerbarhed sætter de dilemmaet mellem sikkerhed kontra fleksibilitet på spidsen. Studerende og medarbejdere bevæger sig typisk mellem mange forskellige lokationer i løbet af en dag. Det vil være vanskeligt at begrænse den fysiske adgang til netværksadgangspunkter i så mobilt miljø, hvorfor netværket skal være mobilt. I mange år har fokus for netværkssikkerhed i miljøer som skoler og universiteter været på at beskytte systemerne mod eksterne trusler som hackere. Faktum er dog, at med væksten inden for mobil databehandling og den stigende udbredelse af Ethernet-kompatible enheder udkonkurrerer LAN-baserede angreb nu antallet af eksterne trusler som det største sikkerhedsmæssige problem. Studerende, medarbejdere og selv brugere ude fra anvender universitetsbygningerne, og det er umuligt at overvåge alle disse personer hele tiden. Medarbejderne har brug for sikker adgang til bestemte netværksressourcer, måske i form af bestemte serverdrev, der indeholder fortrolige eller evalueringsrelaterede data. Studerende udgør en konstant trussel for netværkssikkerheden, fordi de har mulighed for, tid og ofte er fristet til at teste alle potentielle svagheder i netværkets sikkerhedsopsætning. Beskyttelse af netværket med indbygget fleksibilitet Undervisere og administrative medarbejdere, der kobler op på netværket i undervisningslokalerne, har brug for adgang til undervisningsmateriale samt mulighed for at kunne kontrollere og vedligeholde data. Studerende har brug for adgang til bestemte underelementer fra samme materiale. En metode til at opnå dette er at oprette separate VLAN er for admin og curriculum. v/ Thomas Drape, Director Enterprise Sales Nordics Separat callout-boks: Et VLAN har samme egenskaber som et fysisk LAN, men giver mulighed for at gruppere slutstationer, selvom de ikke befinder sig på samme netværksswitch. Rekonfiguration af netværk kan foretages ved hjælp af software i stedet for fysiske relokationsenheder. Disse er værter med et fælles kravssæt, der kommunikerer, som om de var tilsluttet til broadcast-domænet, uanset hvor de er placeret rent fysisk. Admin -VLAN en kan beskyttes med en Stateful Inspectionfirewall, der forhindrer studerende i at få adgang til fortrolige oplysninger, fx eksamenspapirer. Denne adgang skal godkendes med brugernavne og adgangskoder, så de studerende ikke får adgang til administrationsområderne. Dette skaber et behov for en applikation, der afgrænser sikre og offentlige dele af LAN et og samtidig giver bestemte brugere adgang til dele af det sikre område. Diagrammet nedenfor viser den ideelle netværkskonfiguration til en undervisningsinstitution med optimal sikkerhed. I netværket er switchen tilsluttet til to VLAN er, curriculum og admin, samt til en autentificeringsserver. Autentificeringsserveren giver alle porte mulighed for at etablere adgang til enten curriculum- eller admin-vlan et, afhængigt af brugerens rettigheder. Switchen fungerer også som DHCP-server (Dynamic Host Configuration Protocol), der tildeler IPadresser inden for de relevante områder i admin- og curriculum-vlan erne. Det gør det lettere for underviserne at etablere forbindelse til den eller de segmenter, de har brug for. Allied Telesis har med stor succes implementeret denne netværkskonfiguration, der giver mulighed for sikker og fleksibilitet i et netværk til undervisningsinstitutioner med høj reproduktion. Fysisk består løsningen af Layer 2-switches i udkanten af netværket med gigabitfiber-uplinks tilbage til en modulbaseret Layer 3-switch i kernen. Men netværkets store værdi ligger i de funktioner, der er implementeret i disse switches. Det er især 802.1x-autentificeringsprocessen, der opfylder de centrale behov for kombineret fleksibilitet og sikkerhed. 802.1x-autentificering og dynamisk VLAN-tildeling forhindrer uautoriseret adgang til netværket og giver samtidig brugerne fleksibel, mobil og relevant adgang til netværksressourcer, uanset hvor de rent fysisk etablerer forbindelse til netværket. 802.1x-autentificering sikrer, at brugerne heller ikke kan sende pakker ind på netværket, før de har angivet gyldige logon-oplysninger. VLAN-tildeling placerer godkendte brugere på det relevant VLAN, baseret på deres autentificeringsoplysninger. Derfor ser brugerne det samme netværksmiljø, uanset hvor de kobler sig op fra. En anden central del af løsningen er hardwarefiltrering, der sikrer, at der ikke lækkes trafik mellem bestemte IP-subnet og opnår dette uden at reducere datagennemstrømningen. Konklusion Konferencen vil belyse både hvor langt man er med denne teknologi og der vil herefter være en rundgang på DTI s RFID-test center. Om eftermiddagen vil vi så få indlæg, der beskriver hvilke systemer, der er i brug på forskellige områder, samt høre slutbrugere fortælle om hvordan de har grebet det an. Konferencen vil starte med en kort video der viser Auto-ID i en produktion Se på nedenstående figur, hvad det er Auto ID indeholder 1D Bar Code Reading with Handlehelds VS 130-2, HE 1500, MV440 I de seneste år er skoler og universiteter blevet stadig mere afhængige af netværk. Integration af høj båndbredde, resiliens og skalerbarhed samt sikkerhed og høj fleksibilitet i netværket er afgørende for systemets funktionalitet. Sikring af et netværk på skoler og universiteter er en opgave, der adskiller sig markant fra sikring af netværket i en virksomhed, fordi de studerende bevæger sig fra computer til computer med forskellige typer enheder, fx USB-drev. Så længe man tager de nødvendige forholdsregler, og netværket er konstrueret med en gennemtænkt arkitektur, vil det være sikret mod både interne og eksterne trusler. 1-dags konference: Industrial Identification Auto-ID for produktion og logistik Height & Profile Control with MV230 Color Recognition & Analysis with PXO 560, MV220 DMC Reading with VS130-2, HE 1500, MV440 DAu Efterårsaktivitet 2009 RFID Tag Data Verification Tid og sted: 17. September 2009 på Danst Teknologisk Institut Package Location & Positioning with VS120 Optical Character Reading and VerificationOCR/OCV MV440 FORLØBIGT PROGRAM: 09.00-09.45 Hvad er trenden indenfor auto-id, herunder brugen af stregkoder, RFID og øvrige teknologier til datafangst v/ Arne Rask, Logisys 09.45-10.30 Hvor langt er vi mht. RFID Finn Zoëga har også skrevet om emnet i DAu Blad 1-2007 v/ Finn Zoëga, DTI 10.30-10.45 Kaffepause 10.45-12.00 Rundvisning på DTI s RFID testcenter 12.00-13.00 Frokost Eftermiddag: OEM Session Indlæg fra en eller flere OEM er/si er der kan beskrive Industrial Identification i en automationssammenhæng 13.00-13.45 Datamatrix og Vision systemer 13.45-14.15 Sidste nyt fra sorteringsfronten 14.15-14.45 Sidste nyt fra automationsfronten Eftermiddag: Slutbruger session 15.00-15.30 Logistik analyse af en produktion 15.30-16.00 Krav og teknologivalg 16.00-16.30 Varemodtagelse 16.30 Afslutning 8 9
DAu Forårsaktiviteter 2009 HP Quality Center 1-dags konference: Automation i fremtiden Fremtiden for automation Tid og sted: 4. marts 2009 i Mødelokale1, Bygning 101, DTU, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby 1-dags konference: Engineering Tools til Automationsløsninger din genvej til effektiv projektgennemførelse Tid og sted: 28. April 2009, ABB, Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Metis Engineering tools smarte værktøjer Det er en gratis heldagskonference inkl. frokost for både medarbejdere og studerende på DTU (bachelor og kandidat). Du behøver ikke nødvendigvis at deltage i hele programmet, men tilmelding er nødvendig af hensyn til frokosten. PROGRAM: 09.00-10.00 Automation En branche i vækst med stigende betydning for udviklingen i samfundet og med spændende karrieremuligheder for den enkelte. Automation og IT er inde i en rivende udvikling både drevet af nye behov i industri og samfund, men også af nye teknologiske muligheder. Automation har fået en central betydning inden for energi, miljø, produktion, byggeri og også i den private sektor, hvor avancerede apparater efterhånden anvendes af de fleste i den daglige husholdning. Der er derfor et stigende behov for gode ingeniører og teknikere, som kan være med til at udvikle og implementere fremtidens automationsprodukter og -løsninger, så de passer godt ind i organisation, miljø og samfund. Karrieremulighederne inden for automation er mangfoldige og kan både være inden for ledelse, projekter og specifikke fagområder. v/ Leif Tångberg, formand for DAu og Claus Clausen, formand for BIA 10.00-10.30 Automatisk overvågning af naturgasnettet i Danmark Overblik over systemer, der sikrer vores naturgasforsyning De systemer Energinet.dk har implementeret til at sikre en automatisk overvågning af naturgasnettet vil blive gennemgået sammen med et par projekter, der giver nogle eksempler på ingeniøropgaver i Energinet.dk. Projekterne er typisk forbundet med et stort ansvar, men med muligheder for nytænkning i et tværfagligt miljø og handlefrihed til at sikre sig de mest kompetente løsninger inden for branchen. v/ Paddy Krishnaswamy, projektleder, Energinet.dk 10.00-10.30 Automation i vindenergibranchen sikrer fremtidens grønne energiforsyning Vindkraftværker integreres i elforsyningen verden over på lige fod med konventionelle energikilder. Automation sikrer ikke blot at dette er muligt, men gør også at vindenergi kan have reguleringsmæssige fordele på trods af at energien er til rådighed som vinden blæser. Kom og hør hvordan automation sikrer forsyningssikkerhed og vækstgrundlag i det moderne miljøbevidste samfund. v/ Bo Lovmand, senior specialist,vestas Wind Systems 11.00-11.30 Kaffe Pause Mulighed for networking 11.30-12.00 Automation i transportsektoren Sikre tog til tiden Automation er alt fra signalsystemerne til styring af el og overvågning af tunneller og broer. Det høje sikkerhedsniveau er spændende faglige udfordringer. Nye signaler i Danmark er et af de største automationsprojekter nogensinde. v/ Stig Munck, chefkonsulent, Rambøll I forbindelse med konferencen vil en række virksomheder fra industrien lave en lille posterudstilling, hvor der vil være mulighed for at snakke om projekt- og karrieremuligheder i de pågældende virksomheder. Formålet med konferencen er at orientere studerende, især jer, der står over for valg af retning midt i studieforløbet, og andre interesserede om fremtidens muligheder inden for automation, både mht. teknisk og personlig udvikling 12.00-12.30 Automation i byggesektoren - Den intelligente bygning Bygningsinstallationer og Automation skaber basis for realiseringen af arkitektens Vilde ideer lige fra alm. klasselokale til store bygværker som Skuespilhuset. Med automation og intelligent bygningsstyring sikrer ingeniøren, at vi mennesker ikke bliver syge af at opholde os indendørs. Øget fokus på energiforbrug til bygningsdrift, bør imidlertid medføre at branchen udvikler nye miljørigtige systemer med lavt standby forbrug. v/ Bjarne Poulsen, Civ.ing. Building service, COWI A/S 12.30-13.30 Frokost Pause + udstilling 13.30-14.00 Automation i vandsektoren beskytter miljøet og befolkningens sundhed. Praktiske eksempler på hvordan automation anvendes i vandsektoren. Automation sparer milliarder i miljøsektoren ved at der aktivt styres på samspillet mellem afløbssystemet og renseanlæggene Automation sørger for at du kan bade i Københavns havn og snart i Århus havn Automation omdanner gult og ulækkert råvand til rent drikkevand Automation minimerer følgeskaderne af ekstreme regnskyl v/ Torben Pørksen, Project Manager, Krüger A/S 14.00-14.30 Fuldautomatisk produktion af livsvigtig medicin Livsvigtig medicin til f.eks. sukkersygepatienter bliver i dag fremstillet på fuldautomatiske anlæg med indbygget kvalitetskontrol. Robotter og AGV ere sørger for håndtering og transport af materialer uden menneskelig indgriben, mens informationssystemerne løbende sørger for omhyggelig dokumentation af hele forløbet, der til sidst godkendes med en elektronisk underskrift. v/ Erik Bager Selander, Specialist, NNE Pharmaplan A/S 14.30-15.00 Kaffe Pause Mulighed for networking 15.00-15.30 1st Automatic - Hvordan automatisering bidrager til at redde livet for kritisk syge patienter Kort præsentation af problemstillingen med kritisk syge patienter på en intensivafdeling i forhold til blodprøver. Gennemgang af håndteringen af blodprøver før 1st Automatic - herunder de problemstillinger, der motiverede Radiometer til at udvikle systemet. Beskrivelse af håndteringen af blodprøver med 1st Automatic v/ Torben Dalum Arnkjær, Software udvikler, IT Solutions, Radiometer A/S 15.30-16.00 Studiemuligheder inden for Automation Gennemgang af studieforløb, som åbner for karrieremuligheder inden for automation v/ Ole Ravn, Lektor, Institut for Eletroteknologi, DTU Baggrund og indhold: Automatikløsninger bliver mere og mere komplekse, både med hensyn til funktionalitet og integration med andre systemer. Normalt betyder det længere projektforløb, større omkostninger og større risiko for at noget går galt. Valg af smarte metoder og værktøjer kan imidlertid sikre et hurtigt, effektivt og sikkert implementeringsforløb selv for meget komplekse løsninger. DAu sætter på denne konference fokus på PROGRAM: 09.00-09.15 Velkomst v/ Mogens Aagaard, ABB A/S og Leif Poulsen, NNE Pharmaplan A/S 09.15-10.00 Standardisering af projektmodellen (A-PAM) v/ Leif Poulsen, NNE Pharmaplan 10.00-10.30 Fra behov til krav v/ Stig Munck, Rambøll 10.30-11.00 Kaffepause 11.00-11.45 Fra funktion til design (ControlDraw) v/ Jens Jørgen Ahlgreen, Aarhus Karlshamn 11.45-12.15 Fra design til implementatering (METIS) v/ Jens Christian Mikkelsen, FLSmidth Automation 12.15-13.15 Frokostpause 13.15-14.00 Off Site og On Site test (Quality Center) v/ Michael Herløv Jensen, NNE Pharmaplan 14.00-14.30 Handover til kunden (Comos) v/ Terkel Tofte, Comos Industry Solutions ApS 14.30-15.00 Kaffepause 15.00-15.45 Hvordan bliver værktøjerne en succes (Design Patterns for Industrial IT) v/ Allan P. Kjær, COWI 15.45-16.00 Afslutning 16.15-17.15 Repræsentantskabsmøde hvor alle kan deltage standardisering af projekteringsmodeller og tilhørende metoder og viser hvordan man i praksis kan anvende smarte værktøjer til at sikre genbrug af værdifuld viden og erfaring fra andre projekter Ved konferencen vil erfarne specialister fra forskellige brancher fortælle om anvendelse af metoder og værktøjer for alle automationsprojektets faser, lige fra analyse af behov til udvikling, test, dokumentation og overdragelse af løsningen til slutbrugeren. Det strukturerede forløb smarte værktøjer Det ustrukturerede forløb Der vil også blive givet gode råd om hvordan man vælger de bedste metoder og værktøjer i den aktuelle situation og hvordan man i praksis kan måle om de har givet den ønskede effekt. Målgruppe: Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for udvikling af automatik løsninger i industrien. smarte værktøjer 10 DELTAGERAFGIFT INKL. FROKOST: Studerende & medarbejdere på DTU gratis. Andre 1.500 kr. Udstillere 4.000 kr. ARRANGØR: Dansk Automationsselskab (DAu) i samarbejde med Brancheforeningen for Industriel Automation (BIA) TILMELDING: Via DAu s hjemmeside www.dau.dk Har du som studerende lyst til at networke med og høre folk fra industrien fortælle om projekt- og karrieremuligheder inden for Automation? Så tilmeld dig konferencen DELTAGERAFGIFT: Pris: 3.200 for medlemmer og 3.700 for ikke-medlemmer TILMELDING: Via DAu s hjemmeside www.dau.dk Sidste frist for tilmelding er den 14. April 2009 11
Årsberetning 2008 v/ Lillian Reesen, Dansk Automationsselskab 1. Bestyrelse Efter repræsentantskabsmødet i 2008 er bestyrelsen for DAu sammensat som følger: Leif Tångberg, Tångberg Pro-Consult, Formand Mogens Aagaard, ABB A/S, Næstformand Torsten Olsen, Haldor Topsøe, Kasserer Kasper Agerbæk, Emerson Process Management John Brorup, Festo A/S Lars Dyhr, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Klaus Gadeberg, FLSmidth Automation Frank Faurholt, Siemens A/S Allan P. Kjær, COWI A/S Torben Koch, Rockwool International A/S Vagn Kudsk, Dalum Papir Claus Olsen, Dansk Industri Ernst Madsen, Novo Nordisk A/S Leif Poulsen, NNE Pharmaplan A/S Per Thyme, Rockwell Automation 2. Aktiviteter Efter underskuddet i 2007 blev det på DAu s strategimøde besluttet, at der i 2008 kun skulle gennemføres 1-dags arrangementer og gerne med medlemsvirksomheder, der har de nødvendige faciliteter, som vært. Dette lykkedes til fulde og har betydet at stort set alle aktiviteter har kunnet gennemføres med overskud. Temaet for flere af arrangementerne blev det også besluttet skulle være Battle, hvor 2 systemer til løsning af samme automationsopgave blev præsenteret og der kunne fås en meget tæt dialog med foredragsholderne om detaljer vedr. forskellige applikationer. Hver Battledag behandlede 2 relaterede emner og der var i den afsluttende dialog efter hvert emne en vingave til det bedste spørgsmål, der blev stillet under seancen. Dette viste sig at være en rigtig god idé og gav anledning til mange endog meget detaljerede og direkte spørgsmål. I foråret blev der således afholdt 2 Battledage og et seminar, mens der i efteråret blev afholdt yderligere en Battledag, et virksomhedsbesøg og et seminar 2.1 Battledage Den første Battledag blev afholdt på Mærsk McKinney Møller instituttet Syddansk Universitet og havde undertitlen Soft PLC eller PLC og Scada/PLC eller DCS løsning og den blev en stor succes med mange deltagere og en meget intensiv dialog. Den anden omhandlede Person- og maskinsikkerhed separat eller integreret og Maskinautomation Robotter eller specialbygget. Denne Battledag blev gennemført hos ABB i Odense og var også en god dag, hvor der også fra deltagernes side blev fremført emner til kommende DAu aktiviteter, og DAu blev opfordret til at oprette interessegrupper. Den tredie Battledag, som blev afholdt hos Rockwool International, havde titlen Hold fingrene fra mit netværk og mine servere. Det blev en utrolig spændende dag, da der var deltagere med fra både IT administration og IT produktionsdeltagere med. Det kom der en livlig debat ud af. Indlæggene var hvad produktionerne angår, meget direkte og viste hvor store forskelle, der er i opfattelsen af hvordan automatisering af processer skal gennemføres. Fra Rockwell Automation kom International Development Manager Paul Brooks og fik sat divergenserne mellem adm. IT og produktions IT på plads. Deltagerne blev belært, om at der de næste år må satses på konvergens, så hele organisationen fra administration til produktion og salg samles i ét netværk. 2.2 Seminarer Optimeret produktion med de rigtige automationselementer OPC Grundlaget for denne konference, som blev afholdt hos Siemens, var den aflyste 2-dagskonference i 2007 med titlen Automationspuslespillet find brikkerne til optimeret produktion. Programmet var blevet optimeret og der blev præsenteret rigtig gode foredrag omhandlende, hvordan et automationsprojekt bør gennemføres fra beslutning til implementering. Som afslutning var der en spørgeskemaundersøgelse, som alle deltagerne måtte besvare og hvor det kom frem, at det i virkeligheden kun er få virksomheder, der gennemfører automationsprojekter efter bogen, jvf. nedenstående resultat af analysen. Hvilke teknologier anvendes til realisering af automations/it Efter dette seminar blev der afholdt repræsentantskabsmøde i DAu. Industriel Wireless hvor langt kan man gå? Dette seminar var årets sidste, men nok det allerbedste og det havde over 70 deltagere. Både den mere teoretiske del og den understøttende praktiske del med cases var en stor succes. Det var Novo Nordisk, der var vært og havde stillet et auditorium til rådighed for afholdelsen. Fra Emerson Process Management kom European Business Manager Mike Ferris og fortalte om mulighederne med Smart Wireless og gav også eksempler på cases. Så denne konference blev en rigtig god afslutning på året 2008. 2.3 Virksomhedsbesøg Cheminova Life Cycle Hvor længe holder dit automationssystem F A B R NØDSTOP! i K Besøget hos Cheminova havde også et tema nemlig Life Cycle. Om formiddagen fortalte ABB om deres kontrolsystem og herefter fortalte medarbejdere fra Cheminova om, hvordan hele systemet vedligeholdes. Efter frokost, hvor Cheminova var vært, var der en rundgang på fabrikken, hvor flere detaljer i kontrolsystemerne på de enkelte anlæg og produktioner blev vist og gennemgået. Nu ligger Cheminova jo langt væk, og nok derfor var besøgsantallet begrænset, så der kun var ca. 20 deltagere. Det var synd, for det var en god og lærerig dag. 3. Strategi & Handlingsplan Hvilke optimeringsområder er mest relevante for virksomheden Der er arbejdet videre efter den reviderede strategi- og handlingsplan, hvor det vigtigste mål med henblik på formidling af, faglige emner fortsat er at arrangere konferencer med et automationsteknisk indhold. Det blev besluttet at der kun skal satses på 1-dags arrangementer og at omkostningerne skal minimeres. Derfor er der i 2008 kun udsendt 2 flyers med henholdsvis alle forårs og efterårsaktiviteter på. Der blev også besluttet, at der skal udarbejdes en Nyhedsavis med hver enkelt invitation, som lægges på både hjemmesiden med mulighed for tilmelding og sendes til alle de mail adresser, der er registreret i DAU. Dette har vist sig at være en succes. Uddannelsesområdet fik igen fokus i 2008, og der blev afholdt møder med DTU med henblik på at formidle budskabet om automation til de unge studerende, hvilket har ført til planlægning af en automationsdag på DTU i foråret 2009 i samarbejde med Brancheforeningen for Industriel Automation, BIA. Der er også arrangeret et møde som finder sted i januar 2009 med alle de studieledere, der har automation på uddannelsesprogrammet, dels for at lære alle nærmere at kende og for at gennemføre en dialog om industriens behov og muligheder for samarbejde i relation til de offentligt bevilgede forskningsprogrammer. Der er også afholdt møder, hvor der blev åbnet for samarbejde med andre organisationer, som BIA og DI, både hvad angår aktiviteter og sekretariatsfunktion. 3.1 DAu Bladet DAu bladet har i et vist omfang også i 2008 fulgt temaet for konferencerne, og som noget nyt, er der nu taget temaet Battle op for hele året, men med artikler fra udbydere af andre løsningsmodeller end dem, der er præsenteret på Battle dagene. Som i 2007 fik medlemmerne medio året tilbud om at fortsætte med deres logo på bagsiden, for derigennem at sponsorere Bladet, hvilket rigtig mange medlemmer har valgt. Layout af bladet og udarbejdelse af logoer er i 2008 gennemført af det nye firma, der startede det op i 2007, og det er gennemført til fuld tilfredshed og til en fornuftig pris. Bladet er nu også blevet miljørigtigt, da der er anvendt genbrugspapir finansieret af Dalum Papir. 3.2 www.dau.dk Her er det samme firma, som startede det i 2007, som gennemfører al opdatering af hjemmesiden. Arbejdet med hjemmesiden er blevet væsentligt dyrere, men det skyldes primært, at der nu bliver lagt langt mere ind på hjemmesiden og at der udsendes den omtalte nyhedsavis, der markedsfører alle aktiviteter. 12 Hvilke metoder & standarder anvendes i forbindelse med Automations/IT projekter 13
3.3 Udvalg Medieudvalget og WEB udvalget har fortsat arbejdet med henholdsvis DAu Bladet og hjemmesiden. Uddannelsesudvalget har fået flere nye medlemmer, og der har været afholdt flere møder med henblik på at tilrettelægge en opfølgning af den analyse om udbud og efterspørgsel af ingeniører, som DAu tidligere har gennemført. Dette fører til flere ny initiativer i 2009. Herudover har der været nedsat forskellige konferenceudvalg til varetagelse af alle afholdte og planlagte konferencer. 4. IFAC Ingen DAu bestyrelsesmedlemmer har i 2008 deltaget i aktiviteter arrangeret af IFAC. 5. Sekretariat Sekretariatet har fungeret som i 2007 på Bygstubben 6 i Vedbæk og det er fortsat her der afholdes bestyrelsesmøder samt møder i diverse udvalg. Den daglige ledelse af foreningen varetages fortsat af ReLian Consult og det er samme 2 personer her, der aktivt arbejder med både konferencer, blad, hjemmeside, administration og økonomi. 6. Medlemsfortegnelse Der henvises her til DAu s hjemmeside, der viser alle firmamedlemmer og personlige medlemmer i selskabet. 7. Vedtægter Der henvises her til DAu s hjemmeside hvor vedtægterne er anført. 8. Årsrapport Der er i henhold til årsregnskabsloven udarbejdet en Årsrapport for 2008. Da hele årsrapporten fylder flere sider er kun selve resultatopgørelsen, balance og noter med påtegning vist efterfølgende. Medlemmer, der ønsker at få den fulde årsrapport tilsendt kan henvende sig i sekretariatet. Årsrapporten fremlægges på DAu s repræsentantskabsmøde den 28. april efter konferencen Engineering Tools til Automationsløsninger din genvej til effektiv projektgennemførelse, der afholdes hos ABB A/S, Meterbuen 33, 2740 Skovlunde. Som det fremgår af Resultatopgørelsen, som er vist her i bladet, blev resultatet et overskud på kr. 148.233, som er en del større end de kr. 5.500, der konservativt var budgetteret i det reviderede og af repræsentantskabet godkendte budget, for 2007. DAu årsregnskab 2008 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde Tid og sted: 28. april kl. 16.15 hos ABB, Meterbuen 33, 2740 Skovlunde 14 Resultatopgørelse1.januar 31.december2008 Note 2007 Driftsindtægter 1 Kontingenter 727.465 661.313 StøttetilDAuBlad 43.750 47.500 771.215 708.813 Driftsudgifter Administration (500.000) (480.000) Øvrigesekretariatsomkostninger (153.816) (113.993) www.dau.dk (72.758) (30.475) Revisionogregnskabsmæssigass. (10.000) (10.000) Udsendelser (149.982) (166.174) IFAC (18.702) (18.683) Møderogrejser (37.032) (32.008) (942.290) (851.333) Resultatførrenter (171.075) (142.520) 2 Renter 94.770 25.388 Resultatføraktiviteter (76.305) (117.132) Nettoindtægtervedkonferencer 224.538 (190.800) Åretsresultat,overskud 148.233 (307.932) deroverførestilkapitalkonto. Balance31.december2008 Note 2007 Passiver Egenkapital Saldoprimo 465.545 773.477 Overførtfraresultatopgørelsen 148.233 (307.932) 613.778 465.545 Side 8 Egenkapitalialt 613.778 465.545 Gældsforpligtelser Leverandørerafvarerogtjenesteydelser 10.000 10.000 Øvrigekreditorer 4.061 13.437 14.061 23.437 Gældsforpligtelserialt 14.061 23.437 Passiverialt 627.839 488.982 Balance31.december2008 Note 2007 Aktiver Anlægsaktiver Værdipapirer: Aktier 0 109.630 3 Obligationer 250.000 250.000 250.000 359.630 Anlægsaktiverialt 250.000 359.630 Omsætningsaktiver Tilgodehavender: Tilgodehavendemoms 14.118 49.362 Debitorer 13.375 0 Periodeafgrænsningsposter 6.819 909 34.312 50.271 Likvidebeholdninger: ForstædernesBank 343.527 78.904 Kasse 0 177 343.527 79.081 Omsætningsaktiverialt 377.839 129.352 Aktiverialt 627.839 488.982 Noter 2007 1 Kontingenter Firmaer 674.265 607.313 Personer 53.200 54.000 727.465 661.313 Side 9 2 Renter Renteudgifterkreditorer 0 (388) Renteindtægt,ForstædernesBank 984 5.905 Rente,obligationer 19.012 16.733 Aktieudbytte,netto 2.894 3.138 Fortjenestevedsalgafaktier 71.880 0 94.770 25.388 3 Obligationer Nominel Kostpris Kursværdi ForstædernesBank,2002/2014250.000 250.000 238.750 Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde i Dansk Automationsselskab. Til repræsentantskabsmødet er alle DAu medlemmer hjerteligt velkomne. Alle, der har lyst til at deltage i repræsentantskabsmødet bedes sende besked herom til sekretariatet min. Én uge før mødet finder sted. Mødet afholdes den 28. april 2009 kl. 16.15 hos ABB, Meterbuen 33, 2740 Skovlunde efter konferencen Engineering Tools til Automationsløsninger din genvej til effektiv projektgennemførelse. I henhold til DAu s vedtægter gælder følgende for repræsentantskabet: En repræsentant for hvert firmamedlem, samt personlige medlemmer og æresmedlemmer udgør tilsammen selskabets repræsentantskab. De store firmamedlemmers repræsentanter kan stemme ved fuldmagt. Repræsentantskabet følger gennem sine valgte bestyrelsesmedlemmer selskabets virksomhed og udvikling. Repræsentantskabet følger gennem sine valgte bestyrelsesmedlemmer selskabets virksomhed og udvikling. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden den 30. april og skal indkaldes med 3 ugers varsel. Repræsentantskabets beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, undtaget dog er vedtægtsændringer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis der fra repræsentantskabet er punkter, der ønskes behandlet bedes de fremsendes til sekretariatet på mail dau@dau.dk eller med brev én uge inden repræsentantskabet finder sted. Dagsorden for repræsentantskabsmødet 2009 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning for 2009 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og meddelelse af decharge Vedtagelse af budget for 2009, herunder godkendelse af bestyrelsens forslag om: 1. At justere prisen for et firmamedlemskab til 8.000,- kr. pr. år fra tidligere 7.500,- kr. pr år 2. At fastholde prisen på et firmamedlemskab for små virksomheder med mindre end 20 ansatte på 3.250,- kr. pr år. 3. At fastholde kontingentet for personlige medlemmer på 1.600,- kr. pr. år 4. Valg af Formand Formanden Leif Tångberg, Taangberg Pro-Consult er på valg og ønsker genvalg. Bestyrelsen foreslår at Leif Tångberg bliver valgt. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg er: Lars Dyhr, Syddansk Universitet, Maersk-McKinney Møller Instituttet, Klaus Gadeberg, FLSmidth Automation, Allan P. Kjær, COWI, og Mogens Aagaard, ABB A/S. Kun Mogens Aagaard og Allan P. Kjær ønsker genvalg, og bestyrelsen foreslår genvalg. Torben Koch, Rockwool International, ønsker at udtræde af arbejdsmæssige årsager. Flemming Schou, Rockwool International, Hassan Yazdi, FLSmidth Automation og John Ammentorp, Rambøll er villige til at indtræde i DAu s bestyrelse og bestyrelsen forslår at de vælges. 6. Valg af revisorer Af de kritiske revisorer Ole Feddersen og Lars Otto Kjær, er Lars Otto Kjær på valg og ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår valg af Stig Munck, Rambøll, som ny kritisk revisor. Statsautoriseret revisor A. Bjerglund Andersen, Beierholm, Statsautoriseret Revisionsselskab er villig til genvalg, hvilket bestyrelsen foreslår 7. Eventuelt 15