M E T T E K N U D S E N FILMOGRAFI /CV Moltkesvej 41, 2.th 2000 Frederiksberg. Mob. +45 22 44 40 29 mail@metteknudsenfilm.dk www.vejenerlang.dk www.thesecretpain.com www.vestfilm.dk R E S U M E Mette Knudsen har arbejdet som filminstruktør og manuskriptforfatter på en række dokumentar- og spillefilm og som producent og fundraiser på flere af sine egne spilleog dokumentarfilm. En stor del af hendes film har udviklet sig til een lang udforsken af kvinders eksistentielle livsbetingelser i det 20. og 21. årh. Der er ikke andre filminstruktører, der i den grad på film har skabt et kunstnerisk billede af den kvindelige eksistens i Danmark. Mette Knudsen har bl.a. modtaget: Amnesty International & Salaam DK s Menneskerettighedspris. Statens Kunstfonds Arbejdslegat, PH-prisen, Ingrid Jespersens Store Legat, Laurens Bogtmans Æreslegat. Det franske Filminstituts Mention Honorable. To af Mette Knudsens dokumentarfilm er udvalgt til Det Danske Filminstituts kanon De 100 væsentligste og mest signifikante danske dokumentarfilm. Mette Knudsen er uddannet cand.mag. i fransk og filmvidenskab og ud over sit arbejde som filminstruktør har hun tillige arbejdet som filmkonsulent, dramaturg, filmanmelder, researcher, fundraiser og executive producer samt co-redaktør af et tidsskrift og forfatter af flere bøger. Derudover har Mette Knudsen beklædt en række faglige tillidsposter inden for sin branche bl.a. i bestyrelserne for Den Europæiske Filmhøjskole, Danske Filminstruktører og Det Danske Filminstitut. I forlængelse af sit arbejde som filminstruktør grundlagde Mette Knudsen i 1999 sammen med Vibeke Gad den danske afdeling af den internationale organisation Women In Film & TV (WIFT), der har 40 afdelinger verden over. Mette Knudsen var forkvinde for WIFT/DK fra dens start og indtil 2001 samt medlem af bestyrelsen indtil 2004. I samarbejde med Jane Rowley skrev hun i 2004 Køn & Arbejde i Film & TV 1992-2002.
Se endvidere Dansk Kvindebiografisk Leksikon. 2 F I L M I N S T R U K T I O N Har siden 1972 instrueret en række dokumentarfilm, kortfilm, spillefilm og TVspillefilm bl.a.: VEJEN ER LANG Om Kvindebevægelsens Historie. 2016. Manus & instruktion. Mette Knudsen. Prod. Nils Vest Film & M/K Film. Premiere den 4. maj 2016 + Visning på DRK fra uge 24. Produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut m.fl. DEN HEMMELIGE SMERTE, 2009, instruktion & fundraising Oak Foundation. Angel Film. Instruktion af filmens multi language voice over versioner på arabisk, kiswahili, Sierra Leone creol og afrikansk-fransk, samt arabiske, engelske, franske og danske undertekster. DEN HEMMELIGE SMERTE, 2006, manus & instruktion & fundraising. Angel Film, Oak Foundation m.fl. Købt af DR Amnesty International & Salaam DK s Menneskerettighedspris. Portræt af en afrikansk-dansk kvinde og den ødelæggende, genitale lemlæstelse, som medfører fysiske og psykiske lidelser for millioner af kvinder. Amnesty International & Salaam DK s Menneskerettighedspris. FIPA Filmfestival, Frankrig, Zanzibar Filmfestival. Mange andre visninger i udlandet. * * * * En både rørende og nøgtern film... Et yderst vedkommende indlæg mod omskæring... En bevægende historie". Politiken * * * * "Et flot eksempel på, at det danske dokumentarfilmmiljø er tunet godt ind på at fortælle vigtige historier med respekt for emnet og en stærk personlig vinkling af stoffet." CinemaZone.dk AFRIKA I AALBORG, 2002, Manus & instruktion & fundraising & foto/lyd. Co-produceret med Nils Vest Film Div. sponsorer, DR. Dok.film, portræt af to afrikanske kvinder bosat i Danmark. * * * * En munter og underholdende film der i stedet for at tale tolerancens sag selv er et stykke tolerance. En meget fin oplevelse. Berlingske Tidende. GREVINDENS DØTRE, 2001, Manus & instruktion & fundraising. Co-produceret med Nils Vest Film. Div. sponsorer, DR. Dok.film om tilblivelsen af Danmarks første krisecenter.
Mette Knudsens fine filmdokument er helstøbt og vedkommende - et medrivende drive i fortællingen. Det er ganske enkelt en historie, der vil fortælles. Information 3 SKAT DET ER DIN TUR. 1997. Manus & instruktion & prod. Spillefilm om problemerne med at forene familie- og arbejdsliv. Laurens Bogtmans Æreslegat. * * * * Hysterisk morsomme scener - Søs Egelind og Søren Hauch-Fausbøll er geniale. BT. LASSE LASSE LILLE, 1993, Manus & Instruktion & prod. Novellefilm om sammenstødet mellem børn og arbejde. * * * * En gyser som burde få tusindvis af danske småbørn til at skrige i protest. Ekstrabladet FRIHED LIGHED STEMMERET, 1990, Manus & instruktion & prod. Produceret med støtte fra DFI, DR m.fl. Dok. film om kampen for danske kvinders stemmeret. Det franske Filminstituts Mention Honorable, Ingrid Jespersens Store Legat. Mette Knudsens film om kvindernes vej til stemmeretten er flot og virkningsfuld som en gyser. Aktuelt RØDSTRØMPER. 1985. Manus & Instruktion. Dok.film om starten af Rødstrømpebevægelsen set gennem 1970 ernes kvindefilm. Udvalgt til Det Danske Filminstituts kanon, De 100 væsentligste og mest signifikante danske dokumentarfilm. Og så er den morsom, fuld af gnistrende humor og selvironi. En storartet kortfilm. Berlingske Tidende TJENESTEPIGER. Manus & instruktion. 1984. Dok.film om tjenestepigernes historie i Danmark.(s.m. Ulla Boje Rasmussen). Udvalgt til Det Danske Filminstituts kanon, De 100 væsentligste og mest signifikante danske dokumentarfilm. Fin fortælleglæde hos de tidligere tjenestepiger. Dette kapitel i kvindernes Danmarkshistorie er grumt. Politiken En ganske fremragende film..... værdifulde dokumentariske filmklip.
Film- og Medielærernes Tidsskrift 4 Kvindernes beretninger er i filmen illustreret idérigt og fantasifuldt med klip fra dokumentarfilm som spillefilm, der lader os få et indblik i, hvad det er for et liv, tjenestepigerne levede. Jyllandsposten Filmen skifter i flydende og velmotiverede overgange mellem den historiske skilding af faget siden 1885, ved hjælp af tegninger, sange, tekst, fotografier, film og de nutidige tilbageblik. Weekendavisen PLANTAGENS LANGE SKYGGER, Manus & instruktion,1977. Produceret med støtte fra DFI Filmværkstedet, Købt af DR. Dok.film om den afro-amerikanske fagforeningskvinde Sylvia Woods. (s.m. Janne Giese, Susanne Lund, Katia Forbert Petersen). Vist på en række internationale filmfestivaler. En fornem, bevægende og oplysende kortfilm (...) et levende og vamt dokument om en sort kvindes liv i en tid, vi ikke kan afvise som fortid. Information Grand Teatret præsenterede en række helt fortræffelig kortfilm, og den betydeligste er vel nok Plantagens Lange Skygger. Mødet med 70-årige Sylvia Wood er en hel fantastisk oplevelse. Veloplagt og frisk beretter hun om sin kamp for frigørelse. Politiken Sylvia Wood er en glimrende fortæller (...) indrammet med stærke billeder fra 20 ernes forfølgelser af sorte, virkningsfuldt brugt. BT TA DET SOM EN MAND, FRUE. 1975. Manus & instruktion & prod. Produceret med støtte af DFI. Købt af DR. Spillefilm om hjemmegående husmor der drømmer om en anden verden. Filmfestivaler i Berlin, London, Los Angeles samt 25 andre internationale filmfestivaler. (s.m. Li Vilstrup og Elisabeth Rygård). Tildelt PH-prisen. Venner, den film skal I se. - Det er længe siden, jeg har moret mig så kosteligt, som da jeg så Ta det som en mand frue. - Der er lang vej igen, kære rødstrømper, men til lykke med den skønne film. Trods den sure anmeldelse (i Politiken) var biografen stuvende fuld. Tove Ditlevsen i Politiken. Den er bidende morsom. Satiren kaster et skarpt blik på, hvordan det er at være kvinde i vores samfund. BT. "Det er en morsom og bevægende film... værd at se og værd at få forstand af." Ekstrabladet "Se denne vigtige nye danske film. Den åbner for megen vrede, medfølelse og humor." WeekendAvisen
Når den deprimerede heltinde i denne ofte meget morsomme spillefilm kaster sig ud i fantasier om mænd og kvinder der bytter roller, går virkeligheden besærk. San Francisco Cronicle, USA 5 I sandhed en strålende film. Spare Rib, England Ta' det som en mand, frue! - hittet fra Danmark. Show Bill, Toronto,Canada. Fuld af vittige påfund og virkelighedsnær realisme. Der Abend Berlin, Tyskland BANK UNDER BORDET. 1983. Manus & instruktion. Prod. DR. DR-spillefilm (3-kamera produktion) om hustruvold. (s. m. Elisabeth Rygård). Mette Knudsen og Elisabeth Rygårds TV-drama om hustruvold sad lige i øjet. Formålet var ikke at fortælle en tragisk love-story, men derimod at skildre det almindelige mønster i hustruvold, som foregår bag lukkede døre i tusindvis af danske hjem, og dette lykkedes stærkt. Ekstrabladet ER DET LØGN HVA JEG SI R. 1978. Manus & instruktion. Prod. DR. DR-spillefilm (3-kamera produktion)om hvordan en helt almindelig dansk kvindes ungdom og ægteskab fører hende i favnen påfremskridtspartiet. (s.m. Elisabeth Rygård). Netop den kritiske sympati i Mette Knudsen og Elisabeth Rygårds skildring af fremskridtsvælgeren Jytte Johansen gør Er det løgn hva jeg si r til en bemærkelsesværdig TV-præstation. Information P R I S E R Amnesty International & Salaam DK s Menneskerettighedspris Statens Kunstfonds Arbejdslegat Laurens Bogtmanns Æreslegat Ingrid Jespersens Store Legat Det franske Filminstituts Mention Honorable PH-prisen (s.m. Elisabeth Rygård og Li Vilstrup) T I L L I D S P O S T E R Medlem af diverse bestyrelser, bl.a.: Stifter, formand og bestyrelsesmedlem i WIFT/DK (Women In Film & TV Danmark). 1999 2004. Den europæiske Filmhøjskole 1996-2002 Danske Filminstruktører 1993 1996 og 1998-2000 Forkvinde for Repræsentantskabet i SFC 1984-1985 Det danske Filminstitut (tidl. SFC) 1982-1985
6 Ø V R I G T A R B E J D E Producer & Producent Filmkonsulent, Det danske Filminstitut (tidl. SFC) 1985-1989 Dramaturgisk konsulent på div. manuskripter PR-arbejde på div. film Filmanmelder ved div. dagblade m.m. Co-redaktør af DR P1 s Filmprogram Co-redaktør af DRTV s spillefilmsredaktion. Hovedrolle i Chr. Braad Thomsens spillefilm "Kære Irene" Co-redaktør på Politisk Revy. Aktiv deltagelse i kvindepolitisk arbejde i Rødstrømpebevægelsen 1971-1985. Cand.mag. i fransk og filmvidenskab Korrespondent i Udenrigsministeriet + tre år på den danske ambassade i Paris. B Ø G E R KØN & ARBEJDE I FILM & TV 1992 2002. (WIFT, 2004, s.m. Jane Rowley) JEG BLI R SÅ BANGE. (Høst & Søn, 1981, s.m. Katia Forbert Petersen, Elisabeth Rygård) VI ER IKKE TOSSEDE. (Tiderne Skifter, 1977, s.m. Vanggaard-gruppen) POLITISK FILMKUNST. (Rhodos, 1974, s.m. Chr. Braad Thomsen, Jan Aghed) 2016.