Kontaktudvalget for Anholt BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Anholt Dato: Torsdag den 22. maj 2014 Start kl.: 16:15 Slut kl.: 18:15 Medlemmer: Jan Petersen - formand (A) Hans Fisker Jensen (A) Jens Meilvang (I) Inger K. Andersen (O) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Benny Hammer (C) Jytte Schmidt (F) Hans Erik Husum (V) Fraværende: Hans Fisker Jensen. Søren Mogensen deltog som suppeant. Inger K. Andersen Helle Plougmann Hans Erik Husum Deltagere fra Anholt Borgerforening: Liselotte Arentz Sørensen, Poul Anker Boisen, Sanne Klink, Etly Steenberg, Dennis Oth, Helle Rossen, Birthe Bækgaard, Kirsten Østergaard Rasmussen og Signe Hylby. Norddjurs Kommune
Indholdsfortegnelse Side 1. Boligsituationen på Anholt...1 2. Kystsikring - status og orientering...7 3. Fibernet og mobilt netværk på Anholt...10 4. Beskæring af bevoksning mod offentlig vej, privat som fælles...12 5. Ønske om etablering af mindre hal/hangar på flyvepladsen til øens pt. to små fly...14 6. Fredningssagen - status og orientering...17 7. Hjemmeplejen - status og orientering...19 8. Eventuelt...21 Bilagsoversigt...22 Norddjurs Kommune
1. Boligsituationen på Anholt 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Beboerne på Anholt har ved flere lejligheder sat emnet om boliger på dagsordenen, og Anholt Borgerforening har nedsat tre arbejdsgrupper på området, og ønsket at disse arbejdsgrupper deltager under behandlingen af punktet. Beboerne har rejst flere problemstillinger i forhold omkring boliger og beboelse. Det drejer sig bl.a. om adgangen til boliger i familiestørrelse og til korttidsansatte fx vikarer på Anholt Skole. Der er også bekymring i forhold til de mange sommerhuse i Anholt By, som medfører tomme huse uden for højsæsonen, og måske påvirker boligpriserne. Norddjurs Kommune er meget opmærksomme på disse forhold på Anholt, og har senest rejst dem over for ministeren for By, bolig og landdistrikter ved besøget på Anholt den 28. april 2014. Der er tale om komplekse og sammenhængende forhold. Følgende beskrivelse af punktet er modtaget af Kirsten Rasmussen: Vedr. Boliger, fastholdelse og tiltrækning af arbejdskraft og beboere til Anholt. Punktet var på sidste år til kontaktudvalgsmøde, fremlagt igen af Anholt skole og børnehaves bestyrelse d. 16/1-14 da borgmesteren var på Anholt for at hejse det grønne flag og blev diskuteret mandag d. 28/4-14 da by- og boligminister Carsten Hansen holdt møde på Anholt sammen med borgmester Jan Petersen, kommunaldirektør Jesper Kaas m.fl. Problematikken er derfor beskrevet og vi vil ikke uddybe det nærmere her, men vil gerne sikre, at det fortsat er et punkt, der er opmærksomhed omkring. Under Anholt borgerforening er nedsat tre grupper som arbejder med emnet. Formålet med grupperne er at undersøge for og imod forskellige løsningsmodeller: lokalplan, bopælspligt, mulighed for at bygge nye lejeboliger og at oprette en fond til opkøbning af huse i byen. 1
Vi har bl.a. haft kontakt til ø-sammenslutningen og andre øer for at høre deres erfaringer med lokalplaner og bopælspligt. Der er forskellige erfaringer, men den generelle holdning er som beskrevet af Kjeld fra Strynø: Telefonsamtale d. 7/3-14. På Strynø bor ca. 215 personer, de har skole og børnehave og 30 min med færge til fastlandet. Kjeld oplyste, at Strynøs erfaring med bopælspligt, var at det ikke havde gjort en forskel. I starten havde kommunen kontaktet boboergruppen, når der var et hus til salg, og spurgt beboergruppen om det havde sommerhusstatus eller helårsstatus. Ejere af husene havde fx sat husene til leje for 15.000,- om måneden og når så huset ikke var lejet ud efter et halvt år, så havde kommunen fået fornøjelsen af at forsøge at leje huset ud, men til samme leje. Hvis disse høje lejepriser skal sænkes, skal vi være opmærksomme på at kommunen har en aftale med huslejenævnet. På Strynø havde de lavet statistik over antal fritidshuse / helårshuse over en årrække - de oplevede at antallet holdt sig konstant. De oplever at liebhavere køber gamle faldefærdige huse efter gamle beboere (Som ikke andre vil bo i eller leje), gør dem i stand og enten selv flytter ind eller efter en årrække sælger husene. Det opleves som meget positivt. Jeg vedhæfter en oversigt over hvor mange mørke huse, der er i Anholt by om vinteren. Vi kan ikke overskue konsekvenserne, men har talt om at signal værdien i at have helårsstatus på husene i byen kunne være god og sikre at husene fortsat har helårsstatus, hvis de bliver solgt, selvom de i en periode er blevet brugt som sommerhus. 2
Vi har endvidere talt om muligheden af at udnytte elværkets bygninger og grund til opførelse af nye lejeboliger. Lejepriser skal dog kunne holdes på et niveau, så familier med kun en indtægt kan betale. Vi beder derfor kontaktudvalgt komme med konkrete løsningsforslag på ovenstående problemstillinger. Forvaltningen har opridset følgende relevante forhold til behandling af henvendelsen: Flexboliger Kommunalbestyrelsen traf den 22. oktober 2013 beslutning om administration af Boligreguleringsloven. Heri er behandlingen af tilføjelsen til 50 om såkaldte flexboliger, som betyder at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til at et helårshus benyttes som fritidsbolig, samt at boligen efterfølgende af samme ejer kan tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning til kommunalbestyrelsen. En flexbolig giver således mulighed for at bo i et helårshus uden at være bundet af bopælspligt, samtidig med at boligen bevarer sin formelle status som helårsbolig. I kommunalbestyrelsens behandling er der anført at flexboligordningen kan være problematisk for Anholt. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at undgå, at helårsboligerne skifter anvendelse til fritidsboliger, kan man via lokalplanændringer bestemme, at et område kun må benyttes til helårsbeboelse. Sådanne lokalplansbestemmelser er der to af på Anholt via lokalplan 118 (boligområde ved Sønderstrandvej) og lokalplan 36 (boligområde sydvest for Mindesmærket). Der er ikke påbegyndt nogen proces om ændringer af lokalplaner på Anholt. Jf. beslutning i miljø- og teknikudvalget den 24. september 2013 skal beboerne på Anholt have mulighed for at udtale sig om en eventuel lokalplansændring. Regeringen har nu i maj 2014 lagt op til at gøre flexboligtilladelser permanente som et led af vækstplanen. Forslaget vil betyde, at tilladelsen fremover vil følge huset fremfor ejeren, så en køber af en flexbolig kan fortsætte med at benytte boligen til fritidsbolig. 3
Mulighed for helårsbeboelse Naturstyrelsen har den 11. april 2014 sendt en orientering til kommunalbestyrelsen om lempeligere muligheder for dispensation fra helårsforbuddet for lejere af sommerhuse på små øer. Kommunalbestyrelsen han mulighed for at give dispensation til helårsbeboelse til ejere af sommerhuse i sommerhusområder på de små øer, såfremt tilladelsen kan anses for at medvirke til en gunstig udvikling på øen. En landdistriktsbestemmelse fra den 11. april 2013 giver mulighed for at tillade etablering af helårsboliger i overflødiggjorte bygninger. Der afventes nu en undersøgelse af dispensationsbestemmelsen i forhold til helårsforbuddet og en vejledning til landdistriktsbestemmelsen fra Naturstyrelsen. De oplyser at der er tale om en længere proces end først antaget, da der efter undersøgelsesfasen skal være høringer og vurderinger, før et forslag kan forelægges ministeren og endelig behandles. Det samme gælder for vejledningen til landdistriktsbestemmelsen. Naturstyrelsen forsikrer at alle kommuner vil blive orienteret om høringsmulighederne når det bliver aktuelt i løbet af 2014. Norddjurs Kommunes udlejning af lejeboliger til medarbejdere ved Anholt Skole og Børnehave Norddjurs Kommune ved Anholt Skole har en aftale med det almene boligselskab B45 om lejeboligerne på adresserne Sønderstrandvej 39C og 39E på Anholt. Norddjurs Kommune har forpligtet sig til at leje de to lejemål. De fremlejes til medarbejdere på Anholt Skole og Børnehave. Medarbejderne betaler boligbidrag fastsat i henhold til cirkulære nr. 32 af 16. marts 1989 om tjeneste og lejeboliger. Boligbidraget er lavere end det, som Norddjurs Kommune betaler til B45 i husleje. Differencen afholdes decentralt af Anholt Skole, der har et budget til husleje og et indtægtsbudget til boligbidraget. Hvis lejeboligen ikke er fremlejet til medarbejdere fra Anholt Skole betales tomgangshuslejen af skolen. Dette er for øjeblikket tilfældet med lejligheden på Sønderstrandvej 39E. Der er 4
blevet fremsendt ønske fra Kirsten Rasmussen fra Anholt Skole og Børnehave om, at udgifter til tomgangshusleje placeres centralt i stedet. Regler for tjeneste og lejeboliger Der er ikke tale om tjenesteboliger på Sønderstrandvej 39C og 39E, men lejeboliger. Der er kun tale om en tjenestebolig, når man ikke må bo andre steder, så længe man varetager sin stilling. Dette er ikke tilfældet for disse boliger, da medarbejderne tilknyttet Anholt Skole og Børnehave frit kan bo hvor de vil. Der er ikke mulighed for at lave deciderede ordninger med lejeboliger eller tjenesteboliger på anden måde end den som det eksisterende cirkulære på området regulerer. Ønsker man politisk at kompensere ansatte i Norddjurs Kommune på Anholt, skal man klargøre årsagen til at kompensation er nødvendig, og dernæst udforme fx et særligt tillæg. På den måde sikres lige vilkår, samtidig med at man imødekommer vanskeligheder ved rekruttering. Grenaa-Anholt Færgefart har en aftale med sine ansatte om at stille boliger til rådighed. Der er ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at ansatte ved Anholt Skole eller øvrige ansatte i Norddjurs Kommune kan ansættes med lignende aftaler. Forvaltningen er i gang med at undersøge, hvorvidt aftalerne er i overensstemmelse med bl.a. reglerne for tjeneste- og lejeboliger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen om boligsituationen ved Anholt Borgerforening og arbejdsgrupper om beboelse tages til efterretning - At mulighederne for at undgå tomme huse herunder ændringer af lokalplan drøftes 5
- At muligheden for at indtægter og udgifter for lejeboligerne ikke pålægges Anholt Skole decentralt drøftes Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 1 - KB behandling 22-10-2013 om boligreguleringsloven.pdf 66921/14 2 Åben Bilag pkt. 1 - Brev til kommuner om helårsbeboelse på de små øer.pdf 66923/14 3 Åben Bilag pkt. 1 - Cirkulære om tjeneste- og lejeboliger.pdf 66924/14 Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 1. Orienteringen om boligsituationen blev taget til efterretning. 2. Udvalget drøftede punktet. Det besluttes at nedsætte en arbejdsgruppe mellem Anholt Borgerforening, Norddjurs Kommune og B45. 3. Udvalget har drøftet placeringen af indtægter og udgifter til lejeboligerne. Ad. 1 Bestyrelsen fra Anholt Borgerforening anførte, at der er flere forskellige problemstillinger omkring boliger på øen. Det gælder dels usikkerhed om boliger ved rekruttering, dels nedgangen af helårshuse i forhold til sommerhuse. Samtidig opleves usikkerhed i forhold til lånemuligheder på øen, selvom dette er vanskeligt at dokumentere. Ad. 2 Kirsten Rasmussen fra en arbejdsgruppe om beboelse under Anholt Borgerforening orienterede om deres undersøgelse af mulighederne for at sikre helårsbeboelse gennem lokalplaner. Arbejdsgruppen har indhentet erfaringer fra andre småøer om regulering på den måde. Det kan skabe problemer i forhold til huslejeniveauet, og der er risiko for omgåelse. Desuden kræver en sådan regulering enighed blandt boligejerne på Anholt. Udvalget betvivler hvorvidt lokalplansændringer vil have den ønskede prisdæmpende effekt, samtidig med at det ikke er en ændring der vil slå igennem på kortere sig. Det skal derfor undersøges hvilke andre muligheder der er for at imødekomme boligsituationen. Arbejdsgruppen skal bl.a. kortlægge boligforsyningsbehovet og undersøge mulighederne for og udgifterne ved at stille billigere boliger til rådighed ved at sænke omkostningerne på forskellige måder. 6
Ad. 3 Punktet indgår i ønsket om at nedsætte en arbejdsgruppe, der hurtigt udreder hvilke realitetsmuligheder der er for at påvirke husleje og udbud af almene boliger. Der skal ske en hurtig afklaring i forhold til skolens situation. 7
2. Kystsikring - status og orientering 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Kystsikringen er central for beboere og erhverv på Anholt. Siden Kontaktudvalgets møde i 2013 er beskrivelsen og behandlingen af projektet skredet frem, men processen er stadig i gang i forhold til myndighedsbehandling og afsøgning af finansieringsmuligheder. Der gives derfor en orientering om status for projektet. Jens Schjøth Rosendal fra Anholt Camping har også ønsket at få punktet på dagsordenen. Hans henvendelse er vedlagt som bilag og besvarelserne indgår i sagsfremstillingen. Projektet for kystsikring ved Nordstrand udarbejdet af COWI blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 10. december 2013 efter behandling i miljø- og teknikudvalget samt økonomiudvalget. Projekteringen var finansieret af anlægsmidler i Norddjurs Kommunes budget i 2013. Projektet indebærer omkring 400 meter skråningsbeskyttelse, 3 store bølgebrydere og en lille strandhøfde, samt strandfodring i nødvendigt omfang. Den 18. februar 2014 indsendte COWI på vegne af Norddjurs Kommune ansøgning om tilladelse til etableringen af kystsikringen. Kystdirektoratet sendte den 16. april 2014 et tilsagn om tilskud til kystsikringsprojektet til Norddjurs Kommune. Der gives tilsagn om tilskud på 4 mio. kr. fra puljemidler i Finansloven 2012, samt omdisponerede midler på 2 mio. Dvs. at der er finansiering på 6 mio. kr. til projektet. Udbetaling af tilskuddet sker, når projektet er gennemført. Det er ikke realistisk at Norddjurs Kommune og lodsejerne (Grenaa Havn og Anholt Camping) kan finansiere de resterende ca. 7,6 mio. kr. til projektet. Norddjurs Kommune har derfor taget kontakt til Central Denmark, Midtjyllands EU-kontor, for at få bistand til at undersøge muligheden for EU midler til medfinansiering. 8
Status på sagen er nu, at myndighedsbehandlingen pågår i Kystdirektoratet vedrørende anlæg på søterritoriet. Der pågår også sagsbehandling om dispensationer vedrørende strandbeskyttelseslinjen i forhold til naturbeskyttelsesloven (ved Naturstyrelsen), fredningen på Anholt (ved Fredningsnævnet), og ved Norddjurs Kommune i forhold til Natura2000 vurdering og naturbeskyttelsesloven. Vurderingen af strandbeskyttelseslinjen i Naturstyrelen Norddjurs Kommune screener også kystsikringsprojektet i forhold til miljøvurderinger og VVM. Disse vurderinger er netop afsendt til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet afventer alle dispensationer og vurderinger, så de kan meddele den endelige tilladelse til projektet. Efter en tilladelse, kan der arbejdes videre med udbudsmateriale, hvorefter projektets endelige omkostningsniveau vil kunne estimeres. Status er derfor nu, at tilladelserne til projektet stadig afventes pga. deres kompleksitet, høringer, og mange berørte myndigheder. Forvaltningen i Norddjurs Kommune forventer den samlede myndighedsbehandling afsluttet sidst på sommeren 2014. Norddjurs Kommune er ved besøget af ministeren for By, bolig og landdistrikter på Anholt den 28. april 2014 blevet opmærksom på muligheden for at melde behovet for finansiering ind til KL og Sammenslutningen af Danske Småøer. Da der længe ikke er sket nyt omkring kystsikringsprojektet, og da opgaven har skiftet hænder i forvaltningen, har der desværre været en utilsigtet manglende tilbagemelding til følgegruppen vedrørende kystsikringen. På baggrund af mødet i Kontaktudvalget for Anholt vil medlemmerne af følgegruppen blive orienteret om den nuværende status og behandlingen på mødet, ligesom der vil blive orienteret løbende når der sker nyt, i overensstemmelse med Norddjurs Kommunes tidligere udmeldinger om følgegruppens rolle. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 9
Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning - At finansieringsmulighederne for projektet drøftes Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 2 - Revisionsinstruks pr 01 12 2011 Kystdirektoratet.pdf 66928/14 2 Åben Bilag pkt. 2 - Tilsagn om tilskud kystbeskyttelse Anholt.pdf 66927/14 3 Åben Bilag pkt. 2 - COWI Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt.pdf 66926/14 4 Åben Bilag pkt. 2 - Henvendelse om kystsikring til kontaktudvalg.pdf 66925/14 Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 1. Orienteringen blev taget til efterretning. 2. Udvalget drøftede mulighederne for finansiering. Ad. 2 Forvaltningen har kontaktet Midtjyllands EU kontor for at undersøge mulighederne for at søge EU midler. Efter besøget på Anholt den 28. april 2014 er det aftalt med ministeren for by, bolig og landdistrikter, at ministeriet kan være behjælpeligt med at sætte tryk bag Norddjurs Kommunes ansøgninger. Der skal fortsat afsøges muligheder for ekstern finansiering fx via fonde. 10
3. Fibernet og mobilt netværk på Anholt 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Anholt Borgerforening har ønsket dette punkt på dagsordenen. På mødet i kontaktudvalget for Anholt blev det i 2013 drøftet, hvordan man kunne sikre sig en god forbindelse til Anholt, da det er centralt for beboere og erhverv. Der ser nu ud til at være gode muligheder for, at denne forbindelse på længere sigt bliver etableret. Liselotte Arentz Sørensen har for nyligt kontaktet TDC, som har oplyst at der er planer om at anvende kablet fra Dong/NRGi til en fiberforbindelse ultimo 2014, og at mobilt 4G netværk etableres i september 2014. TDC forhandler med flere selskaber om i fællesskab at få dette realiseret. Forvaltningen har fået bekræftet, at TDC på nuværende tidspunkt har en dialog i gang med en anden virksomhed på markedet, om hvorvidt der kan etableres et samarbejde om at levere fibernet til Anholt. Der er dog stadig tale om begyndelsen på en proces, og derfor kan TDC ikke give mere detaljeret information på nuværende tidspunkt. TDC kan dog bekræfte, at de er i gang med udrulningen af et nyt mobilnetværk over hele landet, hvilket også vil dække Anholt fra september 2014. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning 11
Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 1. Orienteringen blev taget til efterretning. 12
4. Beskæring af bevoksning mod offentlig vej, privat som fælles 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Anholt Borgerforening har ønsket dette punkt på dagsordenen, og har indsendt følgende beskrivelse af sagen: I sommeren 2013 foretog kommunen en akut beskæring af udhængende træer og buske på foranledning af redningsstationen, som ikke kunne komme frem med ambulancen. Det er stadig et ønske, at kommunen gennemfører et beskæringspåbud, så bevoksningen skæres ind til skel, så øens køretøjer kan komme frem. Norddjurs Kommune følger op på sidste års akutte beskærings kampagne på Anholt. Forvaltningen meddeler, at en medarbejder i uge 22 vil bruge nogle dage på øen, for ved selvsyn at konstatere, hvor der er problemer. Det skal bemærkes at der findes flere vejstatus offentlig kommunevej, private fællesveje og private veje. Kommunen vil gennemgå de offentlige kommunale vejstrækninger og de private fællesveje for manglende beskæring. På baggrund af gennemgangen vil der blive afleveret/sendt breve til de berørte grundejere. Proceduren er først et påbud om varsel, herefter et varsel og følges dette ikke kan kommunen iværksætte beskæringen for ejers regning. Der vil i august blive et opfølgende besøg, for at se om de udsendte varsler er blevet efterlevet. Det er en tidsmæssig lang procedure som kommunen skal gennemføre for at sikre den nødvendige beskæring foretages. I mellemtiden kan det være nødvendigt at foretage nødbeskæringer for at sikre fremkommeligheden for redningskøretøjer -, dette er Anholt Vognmandsforretning instrueret i at vurdere og om nødvendigt gennemføre for Norddjurs Kommune. Redningstjenesten kan således anmode vognmanden direkte. 13
Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 1. Orienteringen blev taget til efterretning. 14
5. Ønske om etablering af mindre hal/hangar på flyvepladsen til øens pt. to små fly 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Poul Anker Boisen har ønsket følgende punkt om flyvepladsen på dagsordenen: På Anholt er vi i dag to personer der har vores eget fly, Carsten Brabrand og Poul Anker Boisen. Det er et stort problem at vores flyvere ikke kan komme ind i en hangar når de står ved banen. Det betyder noget for os fastboende at vi har den mulighed at få vores fly ind i en hangar. Da parkeringspladsen er fredet vil vi hermed bede Norddjurs kommune om at se positivet på en ansøgning om at opføre en hangar så vores flyvere kan komme under tag. Vi havde forestillet os en hangar der måler 18 meter lang, 9 meter bred og ca. 3 meter høj. Hangaren kunne bygges ind under den bakke der afgrænser parkeringspladsen i mod nord, og vil således kun være at se fra syd. Man kunne så også bruge hangarer til at opbevare noget af det andet udstyr der bare står frit ved parkeringspladsen, samt få ryddet op i nogle af de andre faldefærdige skure der står på pladsen. Det er jo fantastisk at man kan have en flyveplads uden mulighed for at flyverne kan komme ind i en hangar. Såfremt Norddjurs kommune ser positivt på vores forespørgsel vil vi naturligvis udarbejde en mere detaljeret plan over bygningen og dens placering. Jeg har skrevet til dommer Martin Møller-Heuer fra fredningsnævnet i Randers omkring problematikken med at opføre en hangar på en fredet parkeringsplads ved flyvepladsen, og har fået det svar at såfremt kommunen ser positivet på forespørgslen vil fredningsnævnet tage stilling til om der skal gives dispensation. 15
Det omtalte svar fra Martin Møller-Heuer fra Fredningsnævnet er således: Hvis du ønsker at bygge en hangar i et fredet område, må du på normal vis søge kommunen om byggetilladelse. Hvis kommunen er indstillet på at give byggetilladelse efter de regler, der administreres af kommunen, sender kommunen sagen videre til fredningsnævnet, så fredningsnævnet kan tage stilling til, om der kan meddeles dispensation fra fredningsreglerne. Forvaltningen har undersøgt sagen, og refererer til en tidligere behandlet ansøgning om en flyhangar på Anholt Flyveplads i 2010. Her gav Norddjurs Kommune afslag til ansøgningen om landzonetilladelse til etableringen. Afgørelsen blev påklaget, men stadfæstet af Naturklagenævnet. Afslaget er begrundet med at hangaren blev ønsket opført i en landzone, hvortil der derfor kræves landzonetilladelse jf. Planlovens 35, før kommunen kan meddele en byggetilladelse. Området er desuden et hedeareal beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Samtidig er området udpeget til habitatområde. Ørkenen er også beliggende i Ørkenen, som er fredet. Alle disse forhold betyder, at der skal der være tale om varetagelsen af almene interesser, hvis der skal gives tilladelse. Lighedsprincippet gælder, så hvis en privat får lov til at lave en hangar i ørkenen, skal alle andre private med fly også have lov. Man må derfor tage hensyn til, at man kan skabe præcedens, og dermed risikere at der etableres flere hangarer i den fredede natur på længere sigt. Det blev i forbindelse med sagen i 2010 også undersøgt om ruteflyet til Anholt har et behov for en hangar, hvilket ikke var tilfældet. Hvis man ønsker opførelse af en mindre flyhangar er man derfor nødt til at overveje andre konstruktioner. Man kan fx organisere sig, så der tages hensyn til almene interesser på øen med respekt for lighedsprincippet fx ved at alle private i dag og fremover vil kunne leje sig ind i hangaren. Hovedformålet med landzonebestemmelserne skal holdes for øje, dvs. hindre 16
uønskede og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land. En opførelse af en flyhangar vil skulle ske efter en samlet planlægning, og kræve at der udarbejdes og vedtages en lokalplan. En godkendelse af Fredningsnævnet er også nødvendig. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At sagen drøftes Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 1. Udvalget drøftede sagen. Ad. 1. Udvalget opfordrer ansøgerne til at udforme en konkret ansøgning til Norddjurs Kommune, hvor de komplekse begrænsninger imødekommes ved at tilgodese den almene interesse i en flyhangar. 17
6. Fredningssagen - status og orientering 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Efter at Danmarks Naturfredningsforening på ny fremsatte forslag til ny fredning på Anholt den 17. januar 2013, afgav kommunalbestyrelsen den 25. maj 2013 høringssvar om fredningsforslaget. Norddjurs Kommunes holdning til fredningsforslaget er, at de eksisterende fredninger i områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg bør sammenlægges og moderniseres, men at det skal ske indenfor de eksisterende fredningsgrænser, bl.a. for at sikre campingpladsens mulighed for eventuelt at flytte til en anden placering. Den 28. januar 2014 blev Norddjurs Kommunes andet høringssvar behandlet i Miljø- og teknikudvalget, på baggrund af et revideret fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening. Norddjurs Kommune afventer nu sagens behandling. Det forventes at Fredningsnævnet afholder ny besigtigelse på Anholt den 2. juni. Når der foreligger en afgørelse fra Fredningsnævnet, vil Norddjurs Kommune ifølge naturbeskyttelsesloven være klageberettiget. Hvis afgørelsen betyder at fredningen ikke fredningsforslaget ikke skal gennemføres, kan det forventes at ske i sommeren 2014. Hvis en sådan afgørelse påklages af Danmarks Naturfredningsforening til Natur og Miljøklagenævnet, vil Norddjurs Kommune få mulighed for at afgive yderligere kommentarer, før Natur og Miljøklagenævnet træffer afgørelse. Hvis Fredningsnævnet i stedet vedtager det reviderede fredningsforslag, vil alle klageberettigede og berørte lodsejere få fremsendt en forventet fredningskendelse. Herefter vil der være to måneder til at fremkomme med bemærkninger og erstatningskrav. Det gælder de 25 % af lodsejererstatningerne, og en pris på de udviklingsmuligheder der mistes, hvis arealerne på Anholt havn bliver bundet af fredningen. Efter de to måneder, vil 18
Fredningsnævnet så træffe endelig afgørelse om gennemførelsen af fredningen, hvilket forventes at kunne ske ultimo 2014. Hvis erstatningssummen for hele fredningsforslaget overstiger 500.000 kr. bliver Fredningsnævnets afgørelse automatisk behandlet i Natur og Miljøklagenævnet. Hvis nævnet stadfæster afgørelsen om at gennemføre fredningen, kan sagen indenfor seks måneder føre sagen for domstolene. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Det indstilles, - At orienteringen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 6 - Høringssvar til revideret fredningsforslag.pdf 66930/14 2 Åben Bilag pkt. 6 - MTU-28-01-2014 Revideret forslag til fredning Anholt.pdf 66931/14 3 Åben Bilag pkt. 6 - Revideret fredningsforslag Anholt 2012 justeret på 66929/14 baggrund af bemærkninger ved det offentlige møde i FN.pdf Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 1. Orienteringen blev taget til efterretning. Ad. 1. Når der er truffet afgørelse i sagen, må situationen drøftes igen, så der kan træffes beslutning om det videre forløb. 19
7. Hjemmeplejen - status og orientering 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Anholt Borgerforening har ønsket at få en orientering om hjemmeplejen på øen på dagsordenen. Forvaltningen har taget kontakt til sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang for at skitsere om den nuværende status. I marts blev der afholdt møde mellem ledere fra Norddjurs Kommunes sundhed og omsorgsafdeling og bestyrelsesmedlemmer fra Anholt Borgerforening. Dagsordenen for mødet var at drøfte den nye ordning for hjemmeplejen på baggrund af det nye serviceniveau, der trådte i kraft fra januar 2014. Der er enighed om, at kommunens medarbejdere løser de nødvendige opgaver, og at der ikke er grund til at føle utryghed. Behov for hjælp vil blive imødekommet med de nødvendige personaleressourcer, uanset hvordan den specifikke situation forholder sig. Det er Norddjurs Kommunes ansvar. Hvordan den enkelte løsning vil se ud, afhænger af situationen. Det er vigtigt at Norddjurs Kommune som altid være opmærksom på dialogen og samarbejdet med det naturlige netværk omkring borgeren med henblik på at bevare trygheden. Ydelserne holdes som udgangspunkt inden for åbningstiden. Ved behov uden for åbningstid er der enighed om, hvor kommunens medarbejdere vil løse opgaven over for borgeren. Hvis der opstår varigt behov for hjælp af to medarbejdere, vil tilbuddet blive ydet på fastlandet. Sundhed og omsorg lægger vægt på, at der er enighed om at beboerne på Anholt vil blive hjulpet, også uden for normal åbningstid, både ved direkte hjælp i akutte situationer, men også ved øget personale på øen i andre situationer. Den 9. april afholdt sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang møde med interessenterne omkring sundhed på øen, nemlig hjemmesygeplejerske, praktiserende læge, beredskab og 20
brandvæsen. Der er en fælles forståelse for at hjælpe hinanden med at løse situationer, som ikke nødvendigvis kan forudses. Det er aftalt at afholde 1-2 årlige møder i dette forum. I øjeblikket arbejdes der således med forskellige praktiske løsninger for at sikre serviceniveauet på Anholt. Når der foreligger færdige aftaler på området, vil der komme et skriftligt nyhedsbrev fra Norddjurs Kommune. I september 2014 holdes et opfølgende møde på Anholt, og i slutningen af 2014 vil der være en formel evalueringsproces i forhold til uheld, nødkald mm. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling - At orienteringen tages til efterretning Bilag: 1 Åben Bilag pkt. 7 -Kvalitetsstandard-Personlig-hjaelp-og-pleje-praktiskbistand-Anholt-.pdf 66932/14 Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 1. Orienteringen blev taget til efterretning. Ad 1. Sygeplejerske Signe Hylby fra hjemmeplejen orienterede om de praktiske forhold ved bemandingen og om modtagelsen blandt hjemmeplejens brugere, hvor der er tryghed om ordningen. Når den færdige aftale er på plads, vil der blive orienteret om detaljerne. 21
8. Eventuelt 00.22.04.P35 14/8806 Åben sag KA Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Kontaktudvalget for Anholt den 22-05-2014 Liselotte Arentz Sørensen fra Anholt Borgerforening orienterede om portalen anholt.dk som kan bruges til indhold af almen interesse, også til annoncering fra Norddjurs Kommune. Der blev givet en orientering om Anholt Turistkontor, der nu fungerer som en del af Visit Djursland. En fremtidig placering af turistkontoret på havnen vil kunne gøre turister opmærksom på Anholt By. 22
Bilagsoversigt 1. Boligsituationen på Anholt 1. Bilag pkt. 1 - KB behandling 22-10-2013 om boligreguleringsloven.pdf (66921/14) 2. Bilag pkt. 1 - Brev til kommuner om helårsbeboelse på de små øer.pdf (66923/14) 3. Bilag pkt. 1 - Cirkulære om tjeneste- og lejeboliger.pdf (66924/14) 2. Kystsikring - status og orientering 1. Bilag pkt. 2 - Revisionsinstruks pr 01 12 2011 Kystdirektoratet.pdf (66928/14) 2. Bilag pkt. 2 - Tilsagn om tilskud kystbeskyttelse Anholt.pdf (66927/14) 3. Bilag pkt. 2 - COWI Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt.pdf (66926/14) 4. Bilag pkt. 2 - Henvendelse om kystsikring til kontaktudvalg.pdf (66925/14) 6. Fredningssagen - status og orientering 1. Bilag pkt. 6 - Høringssvar til revideret fredningsforslag.pdf (66930/14) 2. Bilag pkt. 6 - MTU-28-01-2014 Revideret forslag til fredning Anholt.pdf (66931/14) 3. Bilag pkt. 6 - Revideret fredningsforslag Anholt 2012 justeret på baggrund af bemærkninger ved det offentlige møde i FN.pdf (66929/14) 7. Hjemmeplejen - status og orientering 1. Bilag pkt. 7 -Kvalitetsstandard-Personlig-hjaelp-og-pleje-praktisk-bistand- Anholt-.pdf (66932/14) 23
Underskriftsside Jan Petersen - formand (A) Hans Fisker Jensen (A) Jens Meilvang (I) Inger K. Andersen (O) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Benny Hammer (C) Jytte Schmidt (F) Hans Erik Husum (V) 24