Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Relaterede dokumenter
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

Grønne rekreative områder i Danmark

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

GRØNNE TAGE OG REGNVAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sådan virker et grønt tag 2

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Projektbeskrivelse Skægs Mølle

Minivådområder på flade arealer

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

PROJEKTER I NATURGRUPPEN

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

grundvandskort i Kolding

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

Transkript:

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1

Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse af pilotområderne.. 3 2. Hagens møllebæk geografisk placering... 4 2.1. Arealanvendelse. 5 2.2. Jordbundsforhold 8 2.3. Terræn... 10 2.4. Hydrologi. 12 3. Referencer 13 2

1. Generel beskrivelse af pilotområderne til oversigtskort Det er vigtigt for alliancen at udvikle og teste løsninger i tæt samspil med en bred vifte af aktører fra forskellige dele af landet. Et vigtigt fokusfelt er Limfjordsområdet. Her vil alliancen arbejde i blandt andet Skive og Jammerbugt kommuner. Desuden vil alliancen arbejde med aktører fra Varde, Horsens og Odsherred kommuner. Alliancen har foreløbigt oprettet 7 pilotområder, der skal fungere som test cases, hvor forskere og aktører kan mødes og diskutere implementeringen af forskellige tiltag. Forskningsresultater og erfaringer fra disse områder kan senere anvendes på andre lokaliteter med lignende karakteristika. Det er derfor vigtigt at pilotområderne repræsenterer Danmarks forskellighed både i forhold til geografisk placering, arealanvendelse, geologi osv. Områdernes afgrænsning er basseret på vandoplandet og relaterer derved til en given fjord eller et vandløbssystem. Aktører fra andre dele af landet bliver løbende inddraget, så de forskellige forskningsområder kan udfoldes på optimal vis. Kort: Oversigtskort af pilotområderne. 3

2. Hagens Møllebæk - geografisk placering Pilotområdet Hagens Møllebæk i Nordvestjylland har et areal på 2762 ha og tilhører Skive Kommune. Området ligger tæt op ad Skive Fjord, og er afgrænset af bækkens vandoplandsgrænse. Jordbunden er karakteriseret ved både sandede og lerede jorde, og terrænet er relativt jævnt bortset fra stejle skrænter ned mod vandløbene. Området er altså velegnet til landbrug og har også den største andel intensivt landbrug og den mindste andel natur uden for landbruget af de 7 udvalgte pilotområder. 4

Kort: Geografisk placering af pilotområdet Hagens Møllebæk. 2.1. Arealanvendelse Den primære arealanvendelse ved Hagens Møllebæk er intensivt landbrug (75,9 %) efterfulgt af urbane områder (13,2 %) og naturarealer uden for landbruget som skov, vand og åben natur (3,2 %) (kort og tabel). Området repræsenterer derved sammen med Lammefjorden de pilotområder, der har den største andel landbrug (Lammefjorden = 74 %) (figur). Endvidere har området den laveste andel henlagt til natur uden for landbruget af alle pilotområderne efterfulgt af Lammefjorden med et areal på 6 % (figur). Arealanvendelsen er illustreret på kortet og i den tilhørende tabel for Hagens Møllebæk nedenfor. Endvidere er arealanvendelsen for de 7 pilotområder illustreret samlet i figuren nedenfor. 5

Kort: Arealanvendelsen i pilotområdet Hagens Møllebæk i 10 10 meter opløsning. Tabel: Arealanvendelsen i Hagens Møllebæk vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent (%). Arealanvendelse Areal (ha) Andel af totale areal (%) Andel af totale areal (%) Landbrug 82,8 Intensiv 2096 75,9 Ekstensiv 36 1,3 Udefineret 156 5,6 Urbane områder 13,2 Bebyggelse 181 6,6 Vej 141 5,1 Rekreativ etc. 42 1,5 Skov 1,2 Løvfældende 13 0,5 Nål 5 0,2 Udefineret 14 0,5 Vand 1,1 Sø 5 0,2 Å 9 0,3 Vådområde 2 0,1 Mose 14 0,5 Åben natur uden for landbruget 0,9 Våd eng 18 0,6 Kyst eng 2 0,1 Hede 0 0,0 Overdrev 4 0,2 Sandklit 0 0,0 Kyst strand 0 0,0 Anden anvendelse 0,8 Ressource ekstrahering 0 0,0 Klippe 0 0,0 Anden udnyttelse 22 0,8 Total 2761 100 100 6

Andel af areal i % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Arealanvendelse Åben natur uden for landbruget Vand Skov Urbane områder Landbrug Figur: Arealanvendelsen i de 7 pilotområder beskrevet som andel areal af det totale areal i procent. Pilotområderne er listet efter % landbrug. 7

2.2. Jordbundsforhold Overordnet findes de mest sandede jorde i Danmark mod vest, og de mere lerede jorde mod øst (kort 1). Hagens Møllebæk ligger placeret i Nordvestjylland i et område, der er karakteriseret ved en højere lerprocent end de omkringliggende jorde (sandede jorde = 47,3 %, lerede jorde = 50,1 %) (kort 2 og Tabel). Jordbundstyperne for pilotområdet er illustreret på kort 2 og i den tilhørende tabel nedenfor. 8

Kort 1: Jordbundstyper i Danmark. 9

Kort 2: Fordelingen af jorbundstyper i pilotområdet Hagens Møllebæk i 30,4 30,4 meter opløsning. Tabel: Jordbundstypernes fordeling i Hagens Møllebæk vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent. Jordbundstype Areal (ha) Andel af totale areal (%) Grovsandet jord 3 0,1 Finsandet jord 13 0,5 Grov lerblandet sandjord 1 0,1 Fin lerblandet sandjord 1289 46,7 Grov sandblandet lerjord 1 0,0 Fin sandblandet lerjord 1384 50,1 Lerjord 0 0,0 Svær lerjord 0 0,0 Meget svær lerjord 0 0,0 Siltjord 0 0,0 Humus 70 2,5 Total 2762 100 10

2.3. Terræn Hagens Møllebæk har en højde varierende fra 1 til 52 meter over havets overflade (kort 1) og en terrænhældning fra 0-10 grader (kort 2). Det er et relativt fladt område bortset fra stejle områder ned mod vandløb. Dette gør området velegnet til landbrug. Kort 1: Højde i Danmark (a) og ved pilotområdet Hagens Møllebæk (b) i 48 48 meter opløsning. 11

Kort 2: Hældning af terrænet i Danmark (a) og ved pilotområdet Hagens Møllebæk (b) i 48 48 meter opløsning. 12

2.4. Hydrologi Vådhed er her illustreret med det topografiske vådheds-index. Vådhedsindekset beregner hvor meget vand et punkt i terrænet potentielt har mulighed for at modtage (oplandets størrelse) og sætter det i forhold til punktets evne til at tømme sig selv (terræn-hældningen). Derved får man kort sagt et indeks, der udtrykker punktets evne til at akkumulere vand. Dette baserer sig alene på punktets placering i terrænet og terrænets form, men inddrager ikke andre faktorer såsom jordbundens beskaffenhed, faktisk nedbør etc. Pilotområdet er afgrænset af områdets vandløbssystem. Kort: Topografisk vådheds-index i Danmark (a) og ved pilotområdet Hagens Møllebæk (b) i 48 48 meter opløsning. 13

3. Referencer Adhikari, K., Kheir, R. B., Greve, M. B., Bøcher, P.K., Malone, B. P., Minasny, B., McBratney, A. B., Greve, M. H. 2013. High-resolution 3-D mapping of soil texture in Denmark. Soil Science Society of Amarica Journal. 77(3): 860-876. Beven, K. J., Calver, A., and Morris, E. M. 1979. A physically-based, variable contributing area model of basin hydrology. Hydrological Sciences Bulletin 24: 43 69. Levin, G., Jepsen, M.R. & Blemmer, M. 2012. Basemap, Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 47 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 11 http://www.dmu.dk/pub/tr11.pdf Shan, J. and Toth C. K, 2009. Topographic laser ranging and scanning. USA. Wilson, J. P. and Gallant, J. C. (Eds.). 2000. Terrain Analysis, Principles and Applications. John Wiley & Sons, Inc. New York. 14