Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Transkript

1 Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium. Rapporter Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance Geografirapport nr. 2: Jordbund Opgaver Opgave 1: Klima (består af tre dele) Opgave 2: Stenbestemmelse Opgave 3: Feltarbejde på stranden Opgave 4: Kortanalyse 1

2 Indhold Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance... 3 Geografirapport nr. 2: Jordbund... 4 Bilag 1 Figurer... 6 Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser... 8 Opgave 1: Klima Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed Del 3: Dine egne klimamålinger Opgave 2: Stenbestemmelse Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter Figur 2. Bjergarternes kredsløb Opgave 3: Feltarbejde på stranden Opgave 4: Kortanalyse Orienteringsløb i skoven

3 Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance Formål At måle den lokale strålingsbalance og tegne en skitse af den. At udregne albedoen for to forskellige overflader. Hypotese Hvilke resultater forventer I? Hvilken sammenhæng forventer I, at der er mellem den aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen og det aktuelle vejr? Fremgangsmåde Her skal være en beskrivelse af, hvordan I udførte målingerne (hvad I gjorde)? Indsæt gerne et billede. Teoriafsnit Beskriv kort teorien bag jordens strålingsbalance. Forklar også hvad begrebet albedo betyder. Resultater og databehandling Vedlæg skemaerne med jeres målinger eller skriv målingerne her i afsnittet. Tegn en skitse af den lokale strålingsbalance og vedlæg den. Diskussion og konklusion Svar på følgende spørgsmål: a) Hvordan passede jeres resultater med hypotesen? b) Hvilke faktorer spiller ind på om den samlede strålingsbalance er positiv eller negativ? c) Hvad vil du forvente, at der sker med temperaturen senere på dagen, hvis strålingsbalancen er positiv? Hvad hvis den er negativ? d) Hvordan passer jeres udregnede albedoværdier med teorien? e) Hvilken betydning har overfladens beskaffenhed for strålingsbalancen (inddrag figur 2.5 s. 33 i Alverdens Geografi i forklaringen). f) Hvilke fejlkilder er der ved forsøgene? 3

4 Geografirapport nr. 2: Jordbund Formål At give en karakteristik af forskellige jordbundstyper At sammenligne data med teorien Fremgangsmåde Øvelsesvejledninger findes kompendiet Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus. I dette afsnit skal der være en beskrivelse af, hvad I gjorde i forsøget (i skoven og i laboratoriet). Indsæt meget gerne et billede af jordbundsprofilet fra skoven. Der skal altså være en beskrivelse af, hvordan I bestemte: jordens bestanddele ved en sigteanalyse jordens ph jordens humusindhold Teoriafsnit I teoriafsnittet skal du inddrage de figurer, som er vedlagt i bilag 1. 1) Gør rede for forskellene mellem de to almindelige jordbundstyper i Danmark muldjord og morjord. 2) Beskriv nogle af de faktorer som har betydning for, om en jordbund er god eller dårlig (at dyrke). Svar herunder på følgende spørgsmål: a) Hvad er humus? b) Hvilken betydning har humus for jordens dyrkningsegenskaber? c) Hvor i Danmark har vi den bedste dyrkningsjord? Hvorfor? (fig eller figur 3 i bilag 1) d) Hvilken betydning har jordens indhold af ler og sand for evnen til at holde på vand? e) Hvor i Danmark har jorden den laveste ph-værdi og hvorfor? f) Hvorfor er det vigtigt, at jorden ikke er for sur? g) Hvordan kan en dårlig landbrugsjord behandles, så den bliver til en bedre landbrugsjord? Hvilke ulemper kan der ved denne behandling? Resultater og databehandling Dataark i bilag 2 udfyldes og vedlægges. 4

5 Diskussion og konklusion Her skal I bl.a. komme ind følgende: Gør rede for jordens sammensætning, som I bestemte ved sigtning (jordbundskarakteristikken på s. 15). Sammenlign og diskuter resultaterne fra bestemmelsen af jordtype, ph og humusindhold (sammenlign med muldjord og morjord fra teorien. Inddrag figur 1 og 2 fra bilag 1). Hvordan passer jeres resultater med det I ville forvente ud fra kortet, som viser jordbundsfordelingen i Danmark (figur 3 i bilag 1)? Diskuter mulige fejlkilder ved jeres forsøg. 5

6 Bilag 1 Figurer Figur 1 Figur 2 6

7 Figur 3 7

8 Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat. ph - Ohlsens enke ph Eng Skov Jordhorisont Tykkelse af A-horisont cm Eng Skov 8

9 Sigteanalyse Totalvægt af jorden: Materialebetegnelse Sigte Vægt af jordfraktionen (m) Jord 1 Jord 2 Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt 2 mm 1 mm 0,5 mm 0,25 mm 0,125 mm 0,063 mm Bunden Materialebetegnelse Kornstørrelse Vægtprocent (u) Jord 1 Jord 2 Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt > 2 mm 1-2 mm 0,5-1 mm 0,25-0,5 mm 0,125-0,25 mm 0,063-0,125 mm < 0,063 mm (bunden) (m) målt (u) udregnet 9

10 Jordbundskarakteristik I bestemmelsen af jordbundens overordnede betegnelse bruges nedenstående skema. Her skal i bruge vægtprocenten for sand i alt, finsand og ler/silt. Sand i alt = Grovsand + Grovsand/mellemsand + Mellemsand + Mellemsand/finsand + Finsand = % Finsand = mellemsand/finsand + finsand = % 10

11 Opgave 1: Klima Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer I øvelsen skal du bruge figur med Vahls klima- og plantebælteinddeling, klimazonekort og produktionskort (evt. temperaturkort og kort over årsnedbør i atlasset). På de udleverede ark finder du 6 hydrotermfigurer fra vidt forskellige steder på Jorden. Vha. ovenstående hjælpemidler skal du for hver hydrotermfigur gøre følgende: 1. Bestem klimazonen husk argumenter for bestemmelsen 2. Bestem plantebæltet - husk argumenter for bestemmelsen 3. Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet. Dette gøres vha. et kort over verden hvor klimazoner og plantebælter er markeret (fig i Alverdens geografi eller tilsvarende kort i atlasset) 4. Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen samt atlassets produktionskort. 11

12 12

13 Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed Forklar først hvad absolut, maksimal og relativ luftfugtighed er. Lav derefter nedenstående øvelser: 1) Hvad er den maksimale luftfugtighed for en luftmasse hvis temperatur er 10 o C? Og hvad er den for en luftmasse med temperaturen 25 o C? 2) Hvad er dugpunktstemperaturen for en luft som indeholder 20 g vanddamp pr. m 3? 3) Hvis en luftmasse på 15 o C har en absolut luftfugtighed på 8 g/m 3, hvad er så den relative luftfugtighed? 4) Hvad skal luftmassen i spørgsmål 3) afkøles til for at den relative luftfugtighed bliver 100%? 5) Se på skitsen af et bjerg nedenfor. Ved punktet a. rammer en luftmasse med en temperatur på 20 o C bjerget. Luftmassen indeholder 10 g vanddamp pr. m 3. Luftmassen stiger op ad bjerget. Ved punktet b. begynder det at regne. Ved punktet c. har luftmassen nået toppen af bjerget. Ved punktet d. er luften steget hele vejen ned ad bjerget. Udregn temperaturen, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed ved punkter a., b. og c. og d. Forklar hvad der foregår på turen over bjerget. 13

14 Del 3: Dine egne klimamålinger Beskriv og forklar hvad du kan se ud fra dine egne målte data om klimaet forskellige steder og til forskellige tider på din tur i går. Kom blandt andet ind på følgende: Er der forskel på temperaturen tæt på og langt væk fra havet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken forskel er der på den relative luftfugtighed i skovbunden og i luften? Og hvilken betydning har denne forskel? Har vinden nogen indflydelse på temperatur og luftfugtighed? Sammenlign dine egne data med de udleverede data fra i går fra DMI. Se på graferne som viser temperatur og relativ luftfugtighed det sidste døgn. Hvilken sammenhæng er der mellem de to? Husk at være omhyggelig i beskrivelsen af lokaliteten så I senere kan genkalde jer, hvor I var da I lavede målingerne. 14

15 Tabel Klimamålinger Brug den håndholdte klimastation til at måle temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed ved jordoverfladen og i ca. 2 m s højde på engen, i skoven og ved stranden. Husk omhyggeligt at notere sted, tidspunkt, højde for HVER måling. 15

16 Opgave 2: Stenbestemmelse I skal bestemme hvilke bjergarter som I har i stenkassen. I kan bruge undersøgelsesnøglen på næste side. Tag meget gerne billeder af bjergarter, da det vil være til stor hjælp, når I læser til eksamen. 1 Bjergartstype Bjergart Begrundelse

17

18 Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter. Figur 2. Bjergarternes kredsløb 18

19 Opgave 3: Feltarbejde på stranden På stranden udførte vi feltarbejde, hvor vi undersøgte, hvilke typer af bjergarter der findes på Aarhus strand. Indsæt billedet af jeres bestemmelse af bjergartstyper og navngivning. 19

20 Opgave 4: Kortanalyse I denne øvelse bruges det udleveret 2cm kort over Karup til at undersøge terrænet og vandets bevægelse i Karup området. 1. Find det stejleste sted på kortet. Hvad hedder området? 2. Hvad er højden på Karup flyveplads? 3. Hvilken vej løber vandet i Karup Å? 4. I sejler i en kano fra Hauge Sø til hvor Haller Å løber sammen med Karup Å. a. Hvor lang er sejlturen? b. Hvad er højden på Hauge Sø? c. Hvad er højden på Haller Å før den løber sammen med Karup Å? d. Hvad er hældningen på Haller Å? Hvor mange meter falder terrænet pr kilometer? 5. På en anden kanotur sejler I på Hald Sø til det østligeste punkt på Inderø Skov, hvorefter I går til toppen af Inderø Skov. a. Hvad er højden på Hald Sø? b. Hvad er højden på det højeste punkt på Inderø Skov? c. Hvor lang er gåturen? d. Hvad er hældning på gåturen fra søbredden til toppen af bakken? Hvor mange meter stiger terrænet pr 100 meter? e. Tegn en højdeprofil for gåturen. 6. Areal anvendelse/jordbundstyper arealinformation a. Brug kvadraterne på kortet til at lave en arealanvendelsesanalyse. Kvadraterne er 1km x 1km store. Undersøgelsesområdet vil være 10km x 10km stort (100 km 2 ). i. Syd vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. (ved Karup) ii. Syd østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. iii. Nord vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. iv. Nord østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. v. b. Noter hvilke arealtyper er der i hvert felt. c. Udregn i procent arealanvendelse i jeres område. d. Ud fra jeres arealanalyse. Hvad skal man være opmærksom på ved lokalplanlægningen og miljøbeskyttelsen i dette område? 20

21 Orienteringsløb i skoven I skal rundt til nedenstående poster, som alle er markeret på kortet. Find rundt vha. kort og kompas. På hver post (en rød pæl med et metalskilt på) er der en kode på tre bogstaver. Ved alle poster skal I notere bogstavkoden i nedenstående skema. God tur! Bogstavkode Post 1 Post 4 Post 5 Post 6 Post 26 Post 25 Post 8 Post 12 Post 2 21