grundvandskort i Kolding
|
|
|
- Karla Thorsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde kolding
2 Nye Grundvandskort Er der områder i Kolding Kommune, som bliver mere våde i fremtiden, fordi grundvandet stiger? Det spørgsmål giver nye lokale grundvandskort det bedst mulige svar på. Region Syddanmark har i samarbejde med GEUS afprøvet en model, hvor udtræk fra nationale data og et stort antal lokale data danner grundlag for en ny og unik model for jordlag og grundvand. De lokale data stammer fra regionens mange års arbejde i området med forureningsundersøgelser suppleret med nye data samt oplysninger fra Kolding Kommune, TRE-FOR m.fl. Ved at koble modellen med udvalgte klimascenarier, der forudsiger stigende nedbør, bliver det muligt at forudsige, hvor og hvor meget grundvandet vil stige. Derved bliver modellen det bedst mulige og mest detaljerede værktøj hidtil til at forudsige kommende grundvandsstigninger. Konceptet er udviklet og afprøvet på et projektområde i Kolding. Området er afgrænset på baggrund af grundvandets strømningsretning. Det dækker hele oplandet til Kolding Å samt en mindre del af oplandet til Kongeåen. I det 420 km 2 store projektområdet ligger bl.a. byerne Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Vester Nebel samt Dons-søerne. Projektområde: Kolding området ligger primært i Kolding Kommune vejle kommune Dons-søerne vejen kommune Kolding kommune kolding Fjord Lunderskov vamdrup Regional Udvikling Marts 2013 Foto: Hyldager Fotografi og Colourbox Projektområde
3 regional Udviklingsplan Side 3 Vandet nedefra Nye kort over fremtidens grundvand Det er ikke kun skybrud og havvandsstigninger, der vil udfordre os i fremtiden. Vandet kan også komme nedefra i områder, som vi ikke tænker på i dag. Med våde kældre, oversvømmede haver og ødelagte veje til følge. KOmbinerer viden Detaljeret lokal viden om geologi og hydrologi i kombination med scenarier for fremtidens klima Fremtiden byder på nye samfundsmæssige udfordringer i vores byer, i det åbne land og i de kystnære områder, når klimaændringerne viser sig i form af øget nedbør om vinteren, skybrud og tørkeperioder om sommeren. Ændringerne er på vej, og de vil fortsætte en årrække uanset vores bestræbelser på at reducere klimabelastningen. Vi overser ofte grundvandet i debatten og i analyserne. Men hvis vi vil undgå kæmpemæssige uforudsete klimaregninger, er det vigtigt også at tage højde for grundvandsstigninger. Mens skybrud og ekstrem regn giver oversvømmelser her og nu, vil klimaforandringerne påvirke grundvandet med en længere tidshorisont. Det giver os tid og mulighed for at fremtidssikre vores byer og landområder. Til det brug har regionen udviklet et værktøj, der bla. består af nye grundvandskort, der viser hvor grundvandet vil stige i fremtiden. Kortene giver os dermed mulighed for at handle rettidigt og klogere, når vi planlægger nye boligområder og erhvervsarealer. udpeger Fremtidige våde områder Kortene giver ny og detaljeret viden om, hvor og hvor meget grundvandet kan stige, og i hvilke områder det kan give udfordringer Et værktøj til planlægning Med værktøjet er der udviklet et redskab til aktiv klimatilpasning Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for den Regionale Udviklingsplan. Grundvandsværktøjet er et af klimainitiativer i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Der er for mig ingen tvivl om at vores fælles evne til klimatilpasning vil få stor betydning for, at vi kan opfylde vores vision. God læselyst Lasse Krull Vejle, marts 2013 Lasse Krull Formand, udvalget for Regional Udviklingsplan
4 Side 4 Grundvandsmodel: kolding Overblik over sårbare områder To visninger af de sårbare områder i nær og fjern fremtid Først opbygges en model, der detaljeret beskriver vandets kredsløb i projektområdet, som det er i dag. Det vil sige, at der er benyttet en lang række oplysninger om jordlagenes opbygning samt oplysninger om f.eks. nedbør, temperatur, grundvandsstand og vandløbsafstrømning. For at forudsige hvor meget grundvandet vil kunne stige i fremtiden, er modellen kombineret med seks udvalgte klimamodeller, der alle forudsiger stigende nedbør i fremtiden. Klimamodellerne er valgt for netop at kunne forudsige, hvor der kan blive mere vådt i fremtiden. Højt eller dybt i fremtiden - områder med forventet højt-, mellem-, eller dybtliggende grundvandsspejl i nær fremtid ( ) vejle kommune Et kig ind i fremtiden Resultatet er en række grundvandskort, der beskriver hvor højt grundvandet vil stå, når vi ser på en nær fremtid (tidsrum ) og en fjern fremtid (tidsrum ). I forudsigelserne er der benyttet seks klimamodeller som alle peger på et vådere klima. For at få den mest repræsentative klimaudvikling er der taget et gennemsnit af de seks klimamodeller. vejen kommune Kolding kommune Dons-søerne kolding Fjord To visninger af de sårbare områder Det er vist på to typer kort. Det første kort er opdelt i 3 kategorier, som henholdsvist er farvet rød, gul og grøn. De røde områder er områder, som har stor risiko for problemer med højtstående grundvand, mens de gule områder er områder hvor der kan opstå problemer med højtstående grundvand, med det er langtfra sikkert. De grønne områder er områder som er tørre i dag og som forventes at forblive tørre i fremtiden. Lunderskov vamdrup Det andet kort viser, hvor der er problemer med højtstående grundvand i dag (blåt), i nær fremtid (gult) og i fjern fremtid (rødt). De områder som er udpeget som problemområder, er områder hvor grundvandet står over 0,5 meter under terræn. Foruden de kort som er vist her, er der udviklet flere kort med andre klimamodelsimuleringer, læs mere i den bagvedliggende rapport fra GEUS, se Lav risiko mere end 2 m under terræn Mellem risiko mellem 0,5 og 2 m under terræn Høj risiko over 0,5 m under terræn Kortet viser, hvor højt grundvandet forventes at ligge i nær fremtid ( ). Simulering baseret gennemsnit af klimascenarier.
5 regional Udviklingsplan Side 5 Hvornår vil vandet stå højt? - områder med grundvand tæt på terræn i dag, hhv. i nær og fjern fremtid vejle kommune Dons-søerne vejen kommune Kolding kommune kolding Fjord Lunderskov vamdrup Aktuel/nutidig høj risiko Høj risiko i nær fremtid ( ) Høj risiko i fjern fremtid ( ) Kortet viser risiko-områder, hvor grundvandet ligger højere end 0,5 m under terræn hhv. i dag, i nær og i fjern fremtid. Hovedresultater Det nye koncept kan efterligne de nuværende lokale forhold godt og præcist, sådan at forudsigelserne bliver de bedst mulige. I dag er der ha som enten er helt våde (vandløb, søer og moser) eller hvor grundvandet står tæt på terræn. I den nære fremtid sker der forøgelse af de områder i Kolding Kommune, som bliver påvirket af grundvand, der kommer tæt på terræn. Kortene udpeger 800 ha nye sårbare områder, hvor grundvandet vil stå over eller tæt på terræn. Ser vi længere ud i fremtiden og helt hen mod perioden vil der ske større ændringer. Forudsigelserne vist i kortene udpeger nu op mod ha nye sårbare områder, hvor grundvandet vil stå over eller tæt på terræn.
6 Side 6 Grundvandsmodel: kolding rettidig omhu Aktiv klimatilpasning er en del af den kommunale planlægning via f.eks. de kommende klimahandleplaner. Rettig omhu og god planlægning er en væsentlig forudsætning for at klimatilpasse nu og i fremtiden. Tre eksempler på aktiv klimatilpasning Klimaforandringerne truer eksisterende og planlagte arealanvendelser. Der er derfor brug for at se nærmere på, hvordan vi kan beskytte byer, landdistrikter, infrastruktur og natur mod følgerne af klimaforandringerne, samt sikre at vækst bliver bæredygtig i et sikkert fysisk miljø. Her er vist tre eksempler på, hvordan de nye grundvandskort kan indgå i den aktive klimatilpasning. Nye erhvervsområder - Et fiktivt eksempel på overvejelser mellem to mulige placeringer Erhvervsområde Det første kortudsnit viser, at der i fremtiden, og især når vi kigger rigtig langt frem bliver vådere i det eksisterende industriområde sydvest for Kolding Storcenter. Kortet kan dermed danne grundlag for kommunens og grundejernes beslutninger om klimatilpasning af veje, bygninger, anlæg m.m. Erhvervsområde Eksisterende industriområde område sydvest for Kolding Storcenter Kolding Storcenter Område til fremtidig byudvikling - Et fiktivt eksempel på overvejelser mellem to mulige placeringer Boligområde Boligområde De to øvrige kortudsnit er eksempler på, hvordan man i planlægningen kan vælge nye placeringer af erhvervs- og boligområder, så de ikke bliver udlagt, hvor der kan blive vådt i fremtiden. Aktuel/nutidig høj risiko Høj risiko i nær fremtid ( ) Høj risiko i fjern fremtid ( ) Kortene ovenfor viser risiko-områder, hvor grundvandet ligger højere end 0,5 m under terræn hhv. i dag, i nær og i fjern fremtid.
7 regional Udviklingsplan Side 7 Fakta om modellen En kvalificeret udpegning af grundvandsstigninger Selv om det nye koncept bygger på de bedst mulige tilgængelige data, viser kortene ikke et resultat med to streger under. Det er tale om at værktøj, der ud fra antagelser om fremtiden giver en kvalificeret udpegning af hvor grundvandet kan stige i fremtiden. I den nye grundvandsmodel kombineres viden om.. Med værktøjet er der skabt en model, som fremover vil kunne opgraderes yderligere i takt med at vores viden bliver bedre og mere præcis. Værktøjet er især rettet mod professionelle brugere i kommuner, forsyningsselskaber mfl. Fremskrivning af klimaændringer Forudsiger, at nedbøren i perioden november til marts, hvor den største dannelse af grundvand sker, vil stige med over 20%. Resultater fra seks klimamodeller fra EU-projektet ENSEMBLES, der forudsiger stigende nedbør... geologi.. Drivhusgasudvikling svarende til A1B klimascenarie. Data, der indgår i modellen: Nationale data fra GEUS s databaser: Jupiter og Gerda samt DK-modellen, læs mere på Lokal viden fra Region Syddanmarks forureningsundersøgelser. F.eks. er der anvendt data fra ca boringer og et stort antal vandstandspejlinger samt oplysninger fra Kolding Kommune...og hydrogeologi.. Data fra vandløbsstationer og andre oplysninger om vandløbssystemerne fra Naturstyrelsen. Nye data om grundvandsstanden nær terræn indsamlet i dette projekt. Digitaliserede oplysninger om dræn i den nordlige del af pilotområdet fra Vejle Kommune samt andre oplysninger til tolkning af dræning i projektområdet....med scenarier for fremtidens klima Brugen af de mange lokale data har gjort det muligt at øge deltaljeringsgraden fra en cellestørrelse på 500x500 meter til 100x100 meter. Den øgede detaljeringsgrad er væsentlig for anvendeligheden af forudsigelserne.
8 Regional Udviklingsplan sætter i de kommende år fokus på fire regionale initiativer i Syddanmark, hvoraf det ene initiativ handler om klima. Klimaudfordringen er så stor, at ingen aktør kan løse opgaven alene. Udfordringen kalder derfor på nytænkning og samarbejde om fælles løsninger. Det er grunden til at regionen bl.a. har taget initiativ til dette videnudviklingsprojekt. Målet er at udvikle en prognose for det fremtidige grundvandsniveau i to kommuner i Syddanmark. Der er udvalgt projektområder i Kolding og Billund kommuner, der afspejler regionens forskellighed i geologi og hydrogeologi. Da områderne har forskellige jordbundsforhold, vil de påvirkes forskelligt af det stigende grundvand. Denne publikation viser resultaterne fra Kolding. Konceptet er udviklet sammen med GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland i samarbejde med Kolding Kommune og TRE-FOR. VIDEN UDDANNELSE INFRASTRUKTUR & MOBILITET KLIMA Det Gode Liv som vækstskaber Regional Udviklingsplan Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er Det Gode Liv som vækstskaber Regionens næste skridt er at afprøve modellen i Billund Kommune for at se effekterne i et område på den anden side af isstilstandslinien, hvor jordlagene har en helt anden opbygning. Ønsker du flere oplysninger om arbejdet, kan du læse den bagvedliggende rapport på: Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle
Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Grundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Handleplan for klimatilpasning
Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere
Vandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Forurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg
Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Strategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Forurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan
Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?
Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
fremtidens kompetencebehov
Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft
Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling
Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling BILAG 2 Kommuneplantillæg 1-2013 Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse
Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Klimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
KLIMATILPASNING AF THYBORØN
ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND
Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, [email protected] - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel [email protected] Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle
Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE
Byerne og det stigende havvand Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE Del A: Information om ansøger 1. Oplysninger om ansøger Navn: Direktør Merete Dissing Pedersen EAN-nummer: 5798005310501
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
