Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik... 7 Bilag 6: 4K TV... 8 Bilag 7: Forventninger til download og upload... 9 Bilag 8: Internetvideo forbrug... 10 Bilag 9: Bredbåndsprisforskelle pr. Mbit... 11 Bilag 10: Graveomkostninger... 12 Bilag 11: Kobbernettets abonnementer... 13 Bilag 12: TDC garanterede hastigheder... 14 Bilag 13: Bitrate hos udbydere... 15 Bilag 14: Prissammenligning... 16 Bilag 15: Almindeligt TV versus streaming... 17 Bilag 16: Mængden af devices... 18 Bilag 17: Udviklingen i forskellige devices internetforbrug... 19 Bilag 18: IoT og IoE trends... 20 Bilag 19: Porters Five Forces... 21 Bilag 20: Kildekritik model... 22 Bilag 21: Ancillary performance... 23 1
Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) 2
1989 World Wide Web blev opfundet, hvilket gjorde det lettere at få adgang til og dele information med hele verden. Dette er begyndelsen på, at forbrugeren skal have en internetlinje. Der er dog ikke så meget krav til båndbredden på internettet. 1993 WWW var tilgængelig fra 56kbps modems igennem telefonlinjer. Internet browseren Mosaic bliver udgivet. Den introducerer html kodning til at lave hjemmesider, sammen med bedre understøttelse af billeder. Browseren er en succes, og får de første virksomheder til at se potentialet i internettet. Billeder på hjemmesider betyder at forbrugeren begynder at efterspørge en internetforbindelse med lidt mere båndbredde, da det så vil gå hurtigere at indlæse billeder. 1995 ESPN begynder at streame live radio på internettet; dette er kun lydfiler og kvaliteten begrænses af den lave båndbredde. 1996 Bredbåndet bliver tilgængeligt og skal være hurtigere end dial-up modemmet, for at kunne blive kaldt det. Macromedia Flash bliver udgivet, hvilket gør det muligt at lave interaktive animationer på hjemmesider. Disse interaktive animationer putter igen mere fyld på hjemmesiderne, og forbrugeren vil efterspørge en forbindelse med større båndbredde, for at kunne komme hurtigere til disse hjemmesider. 3
Bilag 2: Backbone- og acessnettet Kilde: egen fremstilling 4
Bilag 3: Investeringer i telesektoren Figuren viser investeringerne fortaget af de danske teleselskaber. Generelt set har investeringerne været høje, specielt efter liberaliseringen af markedet. På baggrund af dette antager vi at teleselskaberne har mange ressourcer til rådighed. 5
Bilag 4: Bredbåndsabonnementer Kilde: Telestatistikken Tabellen viser udviklingen i antallet af bredbåndsabonnementer fra første halvår 2014 til første halvår 2015. Kobbernettet (xdsl) har minus vækst på 2,2 %, mens kabel-tv-nettet (coax) og fiber i særdeleshed oplever fremgang. 6
Bilag 5: Udviklingen i internet trafik Tabellen viser den forventede stigning i global internet trafik. I 1992 målte man dataoverførslen pr. dag, hvilket var omkring 100 GB. I 2019 forventer man 51.794 gigabyte i sekundet. 7
Bilag 6: 4K TV Figuren viser forskellen på et almindeligt TV, der kører SD eller HD, i forhold til et TV der kan køre 4K (UHD). I 2014 var der 10 millioner Tv er, der kunne køre 4K. I 2019 regner man med at tallet er steget til 371 millioner. (http://www.cisco.com 2015b) 8
Bilag 7: Forventninger til download og upload Grafen viser den forventede stigning i download- og upload-hastighed. Frem mod 2020 vil downloadhastigheden stige mere end upload hastigheden, som et resultat af de nuværende trends. https://nlkabel.nl/wp-content/uploads/2014/06/onderzoek-dialogic-fast-forward-2014.pdf 9
Bilag 8: Internetvideo forbrug Kilde: Cisco. Tabellen viser udviklingen i forbruget af video på internettet Youtube, Netflix mv. I 2014 var forbruget på 21.624 petabytes pr. måned. Dette tal forventes at stige til 89.319 PB i 2019. 10
Bilag 9: Bredbåndsprisforskelle pr. Mbit Kilde: Waoo.dk Figuren viser hvordan Waoo udregner deres pris ved at inkludere upload i traditional performance sammen med download. Det giver dem en pris på 2,79 kr. mod YouSee s 4,15 kr. pr. MBit. 11
Bilag 10: Graveomkostninger Kilde: Konkurrencestyrelsen Tabellen viser fordelingen af omkostningerne når der laves sammengravninger, hvor flere selskaber skal have kabler gravet ned. 12
Bilag 11: Kobbernettets abonnementer Abonnementer / Subscriptions Udvikling abonnementer i Ultimo / End of 1. H. 2015 2. H. 2014 1. H. 2014 1.H.14-1.H.15 xdsl Mindst 144 kbit/s, under 2 Mbit/s 12.145 13.235 * 15.105 * -19,6% Mindst 2 Mbit/s, under 10 Mbit/s 194.246 222.107 * 255.758 * -24,1% Mindst 10 Mbit/s, under 30 Mbit/s 828.297 840.450 831.183-0,3% Mindst 30 Mbit/s, under 50 Mbit/s 67.862 56.966 50.228 35,1% Mindst 50 Mbit/s, under 100 Mbit/s 36.506 21.711 12.461 193,0% Mindst 100 Mbit/s 121 118 150-19,3% I alt specificeret / In total specified 1.139.176 1.154.587 * 1.164.885 * -2,2% Uspecificeret / Unspecified 715 797 447 60,0% I alt / In total 1.139.891 1.155.384 * 1.165.332 * -2,2% Tabellen viser hastigheden de forskellige kobbernet abonnementer har i Danmark. Størstedelen af disse har en forbindelse, som giver mindst 10 Mbit/s og under 30 Mbit/s. Mens det kun er en brøkdel der har mindst 100 Mbit/s. Kun 9,1% af kobbernettets brugere har mere end 30mbit/s. 13
Bilag 12: TDC garanterede hastigheder Kilde: TDC Figuren beskriver de garanterede hastigheder TDC kan tilbyde de danske husstande gennem deres kobberforbindelser. 14
Bilag 13: Bitrate hos udbydere Kilde: http://www.flatpanels.dk/test.php?subaction=showfull&id=1274258458 Søjlediagramet viser at YouSee s bitrate er højere end TDC s, på TV-kanalen TV2 HD. 15
Bilag 14: Prissammenligning Kilde: TDC Figuren viser et priseksempel mellem en 4G-forbindelse (øverst) og en kobberforbindelse. Hvis man vælger 4G-forbindelsen, får man et bedre mobilnet, i forhold til download og upload, til en billigere pris, end hvis man vælger kobberforbindelsen. Der er dog et maksimumsforbrug på 100 GB ved 4G. 16
Flow 15: Almindeligt TV versus streaming Kilde: Politiken (YouSee undersøgelse) Figuren viser udviklingen i mængden af flow TV, som forbrugeren ser hos YouSee. Her ser man en nedadgående kurve fra 2012 til 2014. Samtidig er mængden af streaming-abonnementer steget med 226 %. 17
Bilag 16: Mængden af devices Søjlediagrammet viser udviklingen i antallet af devices, der kan anvende internet. Man forventer bl.a. stigninger i antallet af smartphones og M2M, hvor den største stigning er ved M2M, mens mængden af den klassiske telefon falder. 18
Bilag 17: Udviklingen i forskellige devices internetforbrug Søjlediagrammet viser, at der forventes stigninger i forbruget af dataoverførsler fra forskellige devices. Her ser man, at tablets og smartphones oplever den største stigning, hvor computeren oplever den største tilbagegang i procent af den samlede mængde af data, men den har stadig en svag vækst i data brugt. M2M forventes at stige fra 1 til 3 % af det samlede forbrug. 19
Bilag 18: IoT og IoE trends Figuren viser udviklingen i antal af genstande, der kan kommunikere med hinanden. I år 2020 forventer man at der er 50 billioner genstande, som kan sende data frem og tilbage. Dette skyldes Internet of Everything. 20
Bilag 19: Porters Five Forces Til analyse af en konkurrencesituation i branchen, kan der gøres brug af Porters Five Forces. Den hjælper bl.a. med at vurdere, hvor attraktiv branchen man befinder sig i eller er på vej ind på er. Dette kan være med til at belyse, hvor stærkt en virksomhed står på markedet. 21
Bilag 20: Kildekritik model Kilde: egen fremtstilling Tabellen viser hvordan vores artikler er blevet vurderet, på en skala fra 1 til 3, og hvilken måde de henvender sig til de forskellige dele af opgaven ved kategorisering. 22
Bilag 21: Ancillary performance Kilde: egen fremstilling Figuren viser væsentlige trends, som den normale forbruger vil gøre brug af. Disse ses på x aksen ud fra tiden, hvor forbrugeren i år 2000 begyndte at bruge e-mail-tjenesten, hvilket ancillary performances ikke havde nogen indflydelse på brugen af. Når der kigges videre i nyere tid vil video opkald og M2M blive vigtigt for forbrugeren. Her kræves det, at bredbåndsproduktet opfylder det, vi antager til at være ancillary performance på nuværende tidspunkt. I fremtiden vil ancillary performance derfor blive en del af traditional performance, når forbrugeren skal vælge bredbånds produkt. 23