Den første del er hentet direkte på DFfR s hjemmeside og fortæller om de generelle forhold for roning i Københavns Havn.

Roernes farvand Københavns Havn Skrevet og tilrettet med inspiration fra forfatteren og tidligere TV-A journalist Peter Olesen Turen tager udgangspunkt med start fra Roklubben SAS Den første del er hentet direkte på DFfR s hjemmeside og fortæller om de generelle forhold for roning i Københavns Havn. Beskrivelse: Københavns Havn er et meget interessant sted at ro, idet der er mange utrolig smukke og spændende seværdigheder. Men man skal dog være meget opmærksom på, at havnen kan være stærkt trafikeret samt have viden om de søvejsregler og lanterneregler, der er gældende for Københavns Havn. Der er en del dispensationer der ligger til grund for nogle af de områder, hvor vi må ro. Disse dispensationer kan inddrages, hvis de ikke overholdes. Ved roning efter solnedgang og før solopgang samt i vejr med meget dårlig sigtbarhed gælder følgende lanterneregler for Københavns Red og altså også Københavns Havn: Robåde og kajakker skal føre fast lanternelys agter, som kan ses hele horisonten rundt (dvs. hvidt lys 360 ) den håndlygte, som ellers er tilstrækkelig for robåde og små sejlbåde, er altså ikke nok i dette trafikerede område. Lyset skal kunne ses i 2 sømils afstand. Københavns Red går fra Tårbæk i nord til Drogden i syd samt Avedøre Holme i sydvest. Indsejling til havnen Indsejling via Lynetteløbet: Når I kommer nordfra og skal ind i havnen, har man tidligere frit kunne vælge om man ville gå ind igennem Kronløbet eller Lynetteløbet syd for Trekroner fortet. Det er ikke længere tilladt at benytte Kronløbet, idet DFfR's dispensation til at benytte dette pr. 4/6-2004 er inddraget! Det er derfor kun tilladt at benytte Lynetteløbet. Overtrædelse af reglerne kan medføre irettesættelse/bøde fra politiet/havnemyndighederne! Bemærk iøvrigt, at begge løbene kan være meget trafikerede, så vær opmærksomme og ro altid i siden ved passage af løbet. Når man vil ind af Lynetteløbet og kommer nordfra, skal man være opmærksom, når Kronløbet krydses. Ro ind langs med stensætningen, til man er i en passende afstand af Kronløbet, så man kan overskue trafikken i begge retninger og således, at I ror den vidt muligt korteste distance over løbet. Husk flyvebådene kommer med høj fart, og robåde og kajakker er svære at se på vandet! Derefter ror man forbi Trekronerfortet og ind igennem Lynetteløbet i styrbordsside. Når I er ud for den sidste kaj drejer I til bagbord forbi

Lynettehavnen og nordre Refshalebassinet. Når I er lige ud for indsejlingen til Langeliniehavnen, kan I krydse over, hvis I vil ind i den havn eller ro videre ned syd i havnen. I må også godt blive liggende ved Refshaleøen og ro videre syd på langs pælene. Dog skal I holde jer på ydersiden af det afmærkede område ved Nyholmen, da det er militært område. På ydersiden af Refshaleøen ligger Margretheholm Havn som er en stor lystbådehavn, hvor der også er adgang for robåde og kajakker. Der kræves særlig tilladelse til at ro ind i Trekronerhavnen samt at lægge til ved kajen. Københavns Inderhavn Nyhavn Kanalerne Holmen Når havnens hovedløb krydses, skal der udvises stor agtpågivenhed, og man bør krydse på de smalleste steder. Al roning ind og ud af kanalerne må foregå med stor påpasselighed af hensyn til trafikken i hovedløbet. Det anbefales ikke at ro ind i Nyhavnen når de forskellige rundfartsbåde sejler. Der er meget lidt plads til småbåde når de sejler og vender rundt. Hvis man endelig skal ind i Nyhavnen, så gør det uden for deres sejltid. Al roning ind og ud af kanalerne må foregå med stor påpasselighed af hensyn til trafikken i hovedløbet. I turistsæsonen, er der mange havnerundfarter i kanalerne, så vær opmærksom på disse. En populær lille langtur er turen gennem Christianshavns Kanal og over i Frederiksholms Kanal og rundt om Slotsholmen hvor Christiansborg ligger. Frederiksholms Kanal er ensrettet i retningen fra Bryghusbroen og til Niels Juels Bro. Derfor ror man ind i kanalen sydfra. Turen om Slotsholmen byder på et 90o vinkelsving ved første drejning. Hold god afstand til havnerundfarten, da den er nødt til at bakke for at komme rundt. Det er også meget hyggeligt at ro ind i Christianshavns Kanal. Det anbefales at ro ind i kanalen nordfra, da det er samme vej rundt som rundfartsbådene. Vær opmærksom på, at der ligger mange fritidsbåde til kajs, så passagen er nogle steder lidt trang. I de sidste par år har DFfR haft tilladelse til at ro bag om Holmen. Holmen består af Dokøen, Frederiksholm, Christiansholm og Arsenaløen. Det er en meget spændende tur, da man har renoveret de gamle kanonbådshaller samt mange andre militære bygninger. Det er forbudt at gå i land på Holmen og vi risikerer at få tilladelsen inddraget, hvis dette forbud ikke overholdes. Man skal være opmærksom på både havnerundfarten og havnebusserne, da der er smalt i kanalerne inde bag Holmen. En god ide er at ro samme vej rundt som dem. Det er forbudt at ro indenom afmærkningen ved Nyholmen, da det stadig er militært område. Man skal i stedet følge afmærkningerne direkte ud fra Holmen indtil man er kommet ud på den anden side af afmærkningerne i hovedløbet ved Nyholm.

Havnebusserne Knippelsbro og Langebro Langebro-Slusen Slusen Amager rundt Havnebusserne er et nyt tiltag i forbindelse med havnefornyelsen. Disse både er let genkendelige på deres gule farver, og deres tillægssteder er ligeledes meget genkendelige. Havnebusserne lægger til ved Det kongelige Bibliotek, Knippelsbro, Nyhavn, Holmen Syd, Holmen Nord og Nordre Toldbod. Hold god afstand til dem. Ved passage under Langebro og Knippelsbro skal man manøvrere så man ikke kommer i vejen for skibe der skal passere gennem broerne. Det kan anbefales at gå igennem sideløbene i den udstrækning det er muligt Efter Langebro er havnen meget bredere indtil slusen i syd. Vær opmærksom på det lavvandsområde og de forhindringer, der er i vandet nord og syd for Tømmergraven på Københavns siden, nærmere bestemt ved Kalvebod Brygge, Gasværkshavnen. Det er en række pæle, som ikke altid er over vande. Der er ingen problemer når man ror langs Islands Brygge (på Amager siden). Amager Ro- og Kajakklub, Roklubben SAS samt Bryggens Kajak Klub er beliggende umiddelbart efter den egentlige kaj holder op (over for HC Ørstedsværket). Slusen ved Sjællandsbroen kan passeres i åbningstiderne, som er: fredag kl. 17-19 og lør./søn- samt helligdage: kl. 08-10 og 17-19 fra 1. juni til oktober. Vedr. slusetiderne se iøvrigt Københavnskredsens hjemmeside på adressen: www.roningkbh.dk/mtu/slusen.htm. Det kan ikke anbefales at gå gennem stigbordene. Med start i Københavns Havn: Efter at have roet i kanalerne kan man fortsætte sydpå forbi Amager Ro- og Kajakklub, Roklubben SAS samt Københavns Roklub, og ned til slusen. For slusens tider samt roning i sluseområdet, se beskrivelsen for Københavns Havn. Efter slusen kommer Kalvebodløbet til motorvejsbroerne. Fra Kalvebodløbet er der sejlrender ind til Hvidovre Havn, Man skal være opmærksom på det store lavvandsområde ved Kalveboderne, det er en god ide at følge sejlrenderne. Hvidovre Roklub ligger inde i bunden af havnen. Motorvejsbroerne henholdsvis Sorterendebroen går fra Avedøre Holme til Skrædderholmen og den høje Kalvebodbroen går fra Skrædderholmen til Amager. Det er tilladt at gå i land på Skrædderholmen. Man kan komme i land både den nordlige og den sydlige side, dog er det bedste tillægning- og landgangssted på sydsiden, hvor der er en lille sandstrand. Efter Skrædderholmen går turen videre forbi det inddæmmede område, Kalvebod Fælled Fuglereservat mod Kongelunden og Kongelunds Fortet og hen forbi og Amagers sydspids Aflandshage og op mod Sydstranden, forbi Dragør Søbad, Dragør Fort til Dragør Havn. Farvandets sydlige del ligger åbent for alle vindretninger med undtagelse fra

nordvest til nordøst. Det er meget stenfyldt og lavvandet område langs Amager kyst fra det inddæmmede areal på Vestamager til Dragør. Vær derfor meget opmærksom på sten, og ro i en passende afstand som forholdene nu tillader det. Syd for Amager findes et militært område, hvor skydning foregår under iagttagelse af de normale signalforanstaltninger området er afmærket med. Vil man gøre ophold i Dragør, kan man lægge til ved Dragør Roklubs pontonbro i bugten nord for Dragør havn. Vær opmærksom på at bugten nord for Dragør Roklub også er et lavvandsområde og at der kan forekomme sten. Herefter kommer man til Københavns Lufthavn og videre op til Kastrup Gl. lystbådehavn, som kommer umiddelbart efter lufthavnen. Roklubben Øresund ligger inderst i den gamle lystbådehavn. Når man ror videre nordpå fra roklubben Øresund vil man passere den ny lystbådehavn i Kastrup. Derefter kommer Femøre og Tiøren med Kastrup Fort i baggrunden. Turen gå så videre op langs Amager Strandpark, forbi badeanstalten Helgoland. Området fra Kastrup Lystbådehavn til Helgoland er lavvandet så vær opmærksom. På Femøren afholdes der om sommeren tit udendørs koncerter. Fra Helgoland går roturen udenom Prøvestenen og videre op imod Margretheholm Lystbådehavn samt indsejlingen til Købehavns Havn. Selve guiden fra Roklubben SAS starter her. Vi starter med at ro i Sydhavnen og ror mod nord og Langebro. På Amagersiden passerer vi først Amager Ro- og kajakklub (ARK). Umiddelbart derefter begynder der 2 km havnekaj op mod Langebro. Området hedder Islands Brygge og har en positiv historie. Både den gamle og den helt nye. Det allerførste bare stykke kaj skal gennembrydes og der skal etableres en indsejling og et bassin til både og strand mellem roklubberne og det, der hedder Lossepladsvej det bliver spændende hvad det kommer til at betyde for klubberne. Det gamle byggeri på Islands Brygge er fra først i 1900-tallet og er af høj kvalitet med beliggenhed ud til vand, men har tidligere ikke været nær så eftertragtet som andre adresser i København, f.eks. området ved de kunstige søer på kanten af Østerbro, idet, der tidligere var støj og forurening. Kalkog mørtelværkerne læssede af og på og svinede meget og for enden af Bryggen lå Soyakagefabrikken og stank og var en tikkende miljøbombe. Den eksploderede jo også på et tidspunkt i 80 erne.

Nu er det hele anderledes her er mondænt og eftertragtet. Støj og svineri er afløst af en af byens allermest attraktive parker direkte ud til havnen. Der er kulturhus lige på kajen. Den park, der er blevet lavet for ca. 25 mill. kr. blev til ved at beboerne selvbestaltet startede etablering af området og også indtog havnekajen. I stedet for at slås, som andre steder i byen, ja indgik beboere og kommune et frugtbart samarbejde om etablering af havneparken. Ja det er blevet så stor en succes, at der også blev etableret et havnebad, hvor man lavede en kunstig bund. Der er nemlig stadigvæk så meget kviksølv og andet skidt bundet i den rigtige havbund, at det har været nødvendigt med at hæve havnebadets bund. Umiddelbart efter det åbne område lige efter roklubberne ligger der et par både den ene Eisbär er en tidligere østtysk spiontrawler antennerne kan stadigvæk ses. Den bruges nu som en slags for ungdomsherberg. Vi passerer LO s hovedkvarter, en ny lille lystbådehavn. Og straks herefter ror vi under Bryggebroen, der forbinder Islands Brygge med Fisketorvet ovre på Sjællandssiden. Det er en cykelog gangbro, der drejes, når den åbnes. Roklubberne på Amager samt B & W Roklub har hvert år en regatta. Sidste år var det ARK, der var arrangør og det er nu blevet svært at arrangere denne regatta, da vi på grund af broen, er nødsaget til at vende banerne. Tidligere var der plads til 6 baner, men nu er kun plads til max. 5 baner og så må de forskellige styrmænd og roere holde tungen lige i munden og ikke mase for meget!! Der er tilmed planer om endnu en bro længere mod syd og Slusen. Så al den snak om at politikerne på Rådhuset gør meget for Idrætten, ja den kan vi roere ikke bruge til så meget. Ved Bryggebroen står der 2 runde siloer Frøsiloen. Der er 84 luksusejerlejligheder under byggeriet opdagede man, at der var sket en lille regnefejl, da man klistrede altanerne på!! De var simpelthen ved at falde ned, så det kostede entreprenøren, NCC, 25 mill. kr. at retablere. ØK havde to store gamle siloer. Frøsiloen og Wennbergsiloen. I Wennbergsiloen er der 142 lejerlejligheder i 16 etager. Når arbejderstagerne er herude, skal der også være plads til arbejdsgiverne. Håndværkets Hus med Håndværksrådet, Bagermestrene, Frisørerne, Malermestrene og en række andre håndværksfag holder til i bygningen. Den lille røde bygning er noget af det eneste, der er tilbage fra Soyakagefabrikken. Læg mærke til den del, hvor altanerne sidder, ja det er det eneste originale, der er tilbage for Soyakagefabrikken fra 1909. Den er simpelthen så smuk den bygning. Der kommer nu et langt stykke med plæner og faciliteter for Bryggens beboere. En varm sommerdag og ditto aften er der sort af mennesker. Der bades fra den lave bro, der er lavet selv om det er forbudt!! Der grilles, laves spontane sociale aktiviteter. Læg mærke til den gamle træbåd, der er vendt på hovedet og nu bruges som en musiktribune. Den har flere af Jer nok sejlet med Der er en kop kaffe, til den der gætter navnet på båden!!

Vi passerer Bryggens Kulturhus og Havnebadet og kommer straks til Langebro. De grå betonpiller bar tidligere jernbanespor fra Sjælland til Amager. Blev faktisk brugt sidste gang i en Olsen-bande film. På Sjællandssiden kan vi se den udendørs temperatur på Nykredits gamle hovedkvarter. På den anden side af Langebro ligger et restaurationsskib koster mange penge og DR s vejrbåd Valborg. Vi krydser nu over til Fredriksholms Kanal, og under en bro, hvor der er masser af plads. Kanalen blev bygget som en del af Københavns Befæstning. På styrbordsside passerer vi Chr. IV s Bryghus, der nu er en del af Tøjhusmuseet. Bryghuset nærmer sig stærkt sit 400 års jubilæum. Istedløven står lige bag Bryghuset foran Søkvæsthuset = gl. hospital. På bagbordsside over for Bryghuset ser vi Fæstningens Materialgård og derefter Civiletatens Materielgård fra 1771. Bygningen er berømt for sine beboere: billedhuggerne Wiedewilt, H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og hendes mand komponisten Carl Nielsen. Hestgardens Kaserne fra 1792 husede tidligere Den kongelige Livgarde til Hest. Indtil 1921 var der artellerikaserne og i tiden herefter har bygningerne været anvendt til ministerielle kontorer og institutioner. I kanalen ligger det gode gamle, røde Fyrskib nr. 11. På modsat side er der et par bådelaug. Og på gadeniveau ligger Borups Højskole fra 1741 og et Adelspalæ fra 1741, det sidste ejet af Danmarks største jorddrot, ejeren af Frijsenborg og Wedellsborg, kammerdame, godsejer Irene Wedell-Wedellsborg. Hun er den sidste danske herremand, der stadig har råd til at bevare sit gamle palæ i hovedstaden. De øvrige er solgt fra til kontorbrug. I gamle dage havde herremændene behov for at have en bolig i byen for at være tæt ved kongen og hoffet, hvor mange gjorde tjeneste, og for at kunne tilbringe dele af de lange, mørke og kolde vintre i hovedstaden, hvor der trods alt foregik mere end på landet. Men de tider er forbi, i dag er det en bedrift i sig selv at få det til at løbe økonomisk rundt som ejer af en dansk herregård, og at kunne holde den bare nogenlunde ordentligt ved lige. Der ligger en kunstnerbåd Aniara, og bag denne har vi Kirke- og Undervisningsministeriet, der holder til i en gammel staldmestergård, der blev opført 1703-05 som bolig for kongens staldmester. Nabo er et 3. ministerium Trafikministeriet. Og ved de næste 2 broer, skal der kigges til åren afhængig af din båd, er der ikke meget plads!! Efter den anden bro i kanalen passerer vi til styrbord resterne af det første Christiansborg, der brændte i 1794 og jog kongefamilien til Amalienborg. De krumme bygninger rummer bolig for nogle af hofetatens ansatte, og ellers ses her Christiansborg Ridebane, De kongelige Stalde og Den kongelige Ridehal. Højesteret har sæde her. Hofmarskallen bor i den øverste etage i den krumme bygning. Læg mærke til den 3. bro Marmorbroen fra 1739 og dermed den ældste bro i de københavnske kanaler. Den er rigt dekoreret. Én af figurerne i midten ligner til forveksling den tidligere formand for SF Gert Petersen.

Umiddelbart herefter har vi på bagbordsside Prinsens Palæ i dag huser det Nationalmuseet. Palæet er fra 1744. Og nu skal I rorsmænd, ditto kvinder og karle til at arbejde. Vi skal nemlig under Stormbroen derfor ÅREN TVÆRS og se til årebladet. Når I kommer gennem Stormbroen, skal vi dreje 90 grader, så bagbord skal ro og styrbord lægger åren på vandet. Se lige efter langtursflaget, når I kommer ud under broen!! Stormbroen er fra 1900. På bagbordsside passerer vi det nuværende Kulturministerium, der er bygget i 1730. På modsat side ser vi Bertel Thorvaldsens Museum i den gule/orange firkantede bygning. På styrbordsside kommer vi forbi en anløbsplads for havnerundfarterne og Gammel Strand hvor Fiskerkonerne fra Skovshoved stod og solgte nattens fangst. Der er et par fiskerestauranter i dag. Vi ror under Højbroen se efter om der er sut i munden på løven midt på broen!! - der forbinder Slotsholmen og Højbro Plads. På pladsen poserer Københavns grundlægger, biskop Absalon (1128-1201) til hest. Rytterstatuen er lavet af Vilhelm Bissen i 1902. Lige efter broen er Danmarks eneste undervandsskulptur: Agnete og Havmanden (kan beklageligvis kun ses, når vandet er klart) Der står en farvandsafmærkning (gul/sort) og fortæller, at vi skal ro syd om skulpturen!! Der er sgu heller ikke plads nord om!! Om Agnete og Havmanden skriver Peter Olesen: Skulpturen Agnete og Havmanden er Danmarks, måske en af verdens eneste undervandsskulpturer. Med sin tilknytning til H.C. Andersens eventyr skal den selvfølgelig holde til under vandet og gerne kunne ses om aftenen, når det bliver mørkt. Derfor har Københavns kommune også forpligtet sig at belyse skulpturen, som er en gave til byen fra kunstneren Suste Bonnén støttet af Kulturfonden og Højlundfonden. Men kommunen overholder bestemt ikke sin aftale, hvorfor skulpturen Agnete og Havmanden (i øvrigt uden Agnete, men forestillende Havmanden og hans syv sønner) ofte er usynlig aften og nat. Og så ryger jo unægtelig noget af ideen, for ikke at sige hele ideen med den. Figurgruppen af at bronze, og af og til vælter en af figurerne, når folk ubetænksomt kaster cykler eller andet skrammel i kanalen. Men så rykker Københavns Brandvæsens dykkerkorps heldigvis ud og rydder op. Vi passerer Christiansborg Slotskirke, der sidste gang brændte i 1992. Slotskirken er opført i 1828 og overlevede som det eneste af det 2. Christiansborg branden i 1884. Det nuværende Christiansborg er det 3. og blev opført i starten af 1900-tallet. Midt på Slotspladsen står Frederik den Syvende til hest, på soklen står skrevet Grundlovens Giver og Folkets Kiærlighed min Styrke. Christiansborg rummer i dag Folketinget, Statsministeriet og Dronningens repræsentationslokaler med bl.a. Riddersalen, hvor Dronningen giver audiens og holder nytårskure og statsråd.

Bygningen til venstre for Christiansborg er Finansministeriet. På venstre hånd (Styrbordsside) har vi den helt tørlagte Holmens Kanal og det smukke palæ Gustmeyers Gaard et hus med høje søjler på facaden. Huset er fra 1796 og på facaden kan man læse: Her fødtes Niels Bohr 1885. Der ligger en række ministerier: Beskæftigelses-, Social- og Forsvarsministerierne og ved Finansministeriet i Kancellibygningen ligger Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og det nu nedlagte Boligministerium i C.F. Tietgens Hus, nabo til Børsen om Chr. IV opførte. Disse ligger ministerier ligger hvor der oprindelig var en kanal, der ulykkeligvis blev lukket, ligesom Holmens Kanal. Som Peter Olesen skriver: Måtte vandet komme tilbage som i den tidligere lukkede å i Århus. Det kan lade sig gøre, at fortryde fortidens synder. På styrbordsside passerer vi, lige efter endnu en bro, en anløbsbro for de såkaldte Netto-både. Her kan man få en guided tur rundt i kanalerne for kun 30 kr. for voksne. Turen tager ca. 1. time. Og umiddelbart herefter ser vi så Holmens Kirke flådens, søværnets og Kongehusets kirke. Kirken er fra 1641. Oprindelig var huset smedie og kongelig mønt. Chr. IV ombyggede bygningen til kirke. Det var her Dronningen og Prinsen blev gift i 1967. Inde i kirken ligger søheltene Niels Juel og Peder Wessel Tordenskjold begravet i sakrofager. Og lige herefter ligger Nationalbanken kaldet kummefryseren eller dybfryseren - i den hvide bygning, som Arne Jacobsen har tegnet. Overfor på bagbordsside har vi endnu et af Chr. IV bygningsværker Børsen, fra 1624. Børsen er berømt for sit snoede dragehaletårn, hvor fire drager ender i en spids med tre kroner, symboliserende storriget Danmark, Norge og Sverige. Bygningen har haft en omskiftelig tilværelse. Oprindelig var det varer, der blev handlet med. C.F. Tietgen havde kontor Privatbankens grundlægger. I 1903 opførte Tietgen i stedet lidt længere fremme. Tietgen satte gang i meget DFDS (har en roklub vi kommer til senere i dag), KTAS, (her fik Tietgen, som formand, byens første og bedste telefonnr.: København nr. 1 ). De skiftende Boligministre havde domicil i bygningen. Her plejer vi roere fra SAS at skifte plads i båden, vi trækker derfor ind mod bagbord. Når vi har skiftet plads fortsætter vi turen ud i Københavns Havn gennem aluminium-søjlerne der er god plads, hvis den nye styrmand ellers styrer midt i. ;-)) Bliv nu ikke forskrækket, der kan være dønninger fra de gule Havnebusser og bådene fra kanalrundfarterne!!! Broen vi ser til styrbord er Knippelsbro. Lige overfor udsejlingen ligger Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads. Her er det nyt og gammelt byggeri. Her er hvad Peter Olesen synes om den bygning (hold på hat og briller):

Kommer man mod Knippelsbro fra Christiansborg kan man allerede ved Christiansborg tænke: Åh nej, er broen nu oppe igen??. Men nej, det er bare Udenrigsministeriets trøstesløse og vinduesløse gavn, der er ligeså dødssyg og ligegyldig at skue som bagsiden af en broklap!! Trist, grå og uden nogen form for appel til iagttageren, uden stolthed eller nytænkning, bare et trist hus, som endda skal bruges til at modtage store mænd og kvinder fra alverdens lande. Ikke en god appetitvækker eller smagsprøve på ellers megen god dansk arkitektur gennem tiderne. Den nyeste del af opført mellem 1977 og 1980. Vinduesløsheden er åbenbar til vandsiden. Kun gangarealerne har kik til havnen. Selv ikke udenrigsministeren, der har kontor øverst til venstre, kan kikke over til sin anden arbejdsplads, Christiansborg. Men man skal selvfølgelig heller ikke sidde og spilde arbejdstiden med at glo ud over vandet!! Den gamle del af ministeriet er Eigtveds Pakhus fra 1748-50 og to andre pakhuse heriblandt Asiatisk Kompagnis hovedbygning. Til styrbordsside passerer vi Arkitekternes og Gl. Dok. Det store glasbord indeholder en restaurant. Der er der da vandudsigt!! Lidt længere fremme komme vi til Grønlandske Handels Plads. På modsat side har vi Havnegade og Nyhavn. Her kommer vi ikke ind. Der er ikke plads!! Det store pakhus er fra 1767 og er nu indrettet som Nordatlantens Brygge for de tre lande, Island, Grønland og Færøerne. Her er ambassade for Island og repræsentationslokaler for Grønland og Færøerne. Bagved ligger Christianshavns Kanal, som vi kommer igennem senere. Vi passerer på styrbordsside indsejlingen til Christianshavns kanal. Der ses et markant kedel- & maskinhus samt en bygning med røde porte, der ejes Pressens Fælles Papirindkøb. Bygningen er fyldt med papirruller til avisproduktion. De to bygninger ligger på Christiansholm. Bådene fra de to firmaer, der driver havnerundfarterne sover her på Christiansholm. Lige overfor er det Kgl. Teater ved at få opført det nye skuespilhus. På dette areal lagde Bornholmer-færgen og Oslo-båden tidligere til. De er nu forflyttet til henholdsvis Køge og Nordhavnen. Vi drejer nu til styrbord og får Dokøen med Operaen til bagbord. Operaen ligger i en akse fra Marmorkirken via Amalienborg Slotsplads tværs over vandet og så Operaen. Den er jo skænket af Mærsk Mc-Kinney Møllers Fond. Skibsrederen havde nogle ønsker til byggeriet, og dem fik han desværre opfyldt. Det er fronten, der er blevet ændret. Bygningen har allerede fået nogle øgenavne: tankstationen, brødristeren, frugtkurven, kikskagen, kasketten eller den gravide papkasse med bowlerhat. Desværre er det ikke aften, når I er her. Så skulle I se Operaen DER TAGER DEN SIG FLOT UD!! På styrbordsside har vi Arsenaløen, det er besværligt at komme derind, da DFDS s kanalrundfarter holder til inde i hullet. Til bagbord kommer så Frederiksholm. Det er først fra år 2000 vi roere har fået tilladelse til at ro herind selv om havnerundfarterne gerne måtte sejle her!! Der var lukket af i over 300 år. Frederiksholm var nemlig flådens område.

I dag er der gjort plads til fire uddannelsessteder og en stribe boliger og kontorer. Arkitekt-, Film- og Teaterskoler, samt Rytmisk Musikkonservatorium. De røde masteskure på bagbordsside er nu i en elendig forfatning, men er heldigvis blevet fredet, så nu afventes kun en fornuftig renovering og behandling akkurat som det er sket med Kanonbådsskurene længere fremme. Vi passerer også Holmens tidligere Bådeværft fra 1865, der i dag er omformet til 18 luksuriøse ejerboliger. På modsat side passerer vi Andelsboligforeningen ½-12, der er opført omkring år 2000. Boligforeningen har også en roklub, der hedder det samme. Her forlader vi Havnerundfarternes rute og ror nu ind i en blindtarm Trangraven. Herinde ligger en del af Fristaden Christiania enkelte af husene kan vi se fra båden. Herinde er det populært at gå på æblerov, når det er tid for den slags. Her er ikke så meget plads, når vi er så mange både, så lad de første både der vender, vente på de sidste når vi, ror tilbage til Torpedohallen, hvor der nu er indrettet 67 lejligheder. Priser på den anden side af de 5 mill. kr. Fra pålidelig kilde kan oplyses, at de ikke alle bruges til beboelse, men også til repræsentative formål, f.eks. når der kommer en direktør og han har sin unge smukke sekretær med det kan kilden nemlig se, hvorfra den bor. På styrbordsside har Refshalevej, der fører ud til hvor Burmeister & Wains skibsværft lå. Det lukkede i 1996. Der ligger en række Bastioner på den anden side af vejen. Til bagbord passerer vi 32 Kanonbådsskure, der for de flestes vedkommende nu er sat i stand til kontorformål. Skurene er fra 1820 erne og 30 erne. De er fredede der er i dag reelt bygget nye huse inde i de gamle skure. Alle skævheder skulle bevares, også i taget. Desværre brændte det ene hold skure i efteråret 2006 en brand, der kunne ses over hele København. Og vi må desværre ikke lægge til her!! Pausen kommer om ca. 1 km. Vi ror forbi og drejer nu mod Nordvest, under en bro læg mærke til de smukke lamper, der står oppe på og ved siden af broen. På styrbordsside har vi resterne af Flådens område. Vi kan være heldige at passere skoleskibet Georg Stage. På bagbordsside er der et stoppested for Havnebussen det er altså ikke alle skibsførere, der tager hensyn til os, så pas på og hold pladsen i konvojen. Der er lagt afspærring ud mod nord. Søværnet har dykkerskole og bruger området til det, så vi skal ud til selve havneløbet og dreje 90 grader til styrbord når vi er kommet igennem hullet. Afspærringen kaldes Estakaderækken, og det følger vi et par hundrede meter frem. Inde på det afspærrede område ses Fregatten Peder Skram det var den, der nedlagde et sommerhusområde på Sjællands Odde!! Den er i dag museum og kan bruges som vandrerhjem!!

Inde på land til bagbord passerer vi A.P. Møller Mærsk s hovedkvarter, der er sikret som Fort Knox. Grim klods lige op ad den smukke Toldbod, der i dag er hovedkvarter for Københavns Havnevæsen. De 2 små træpavilloner, Dronninge- og Kongepavillonen, blev oprindelig bygget i 1905, da prins Carl og prinsesse Maud skulle tage afsked med Danmark for at blive Kong Håkon den 7. og Dronning Maud af Norge. I dag bruges de som venteskur, når de kongelige skal vente på chaluppen, der skal sejle dem over til Kongeskibet Dannebrog. Og er I nu heldige igen, ja så vil Kongeskibet Dannebrog ligge på red ved bøje nr. 1 lige overfor. Bag Kongeskibet ser vi Hovedvagtshuset og Chr. V s Mastekran. Og det er herfra Batteriet Sixtus saluterer, hver dag døgnet rundt ved solopgang og solnedgang. Dog aldrig før kl. 8.00 om morgenen. Når der er særlige mærkedage i Kongehuset, saluteres der også, ligeledes når Dronningen om foråret går ombord og igen i september, når hun går fra borde. Der bliver også saluteret, når der er officielle statsbesøg i Danmark. Når I kigger ud mod det gamle B & W-område, ser I en stribe hvide gipsskulpturer de er alle en rest fra kulturbyåret 1996. De er lavet af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien. Længere ude ligger Refshaleøen den syltede ø kaldet; der må nemlig ikke bebygges før Ørestaden med Danmarks Radio er fuldt bebygget!! Sikken en masse skønne boliger, der kunne blive her, med adgang til vandet!! Og kanaler vi kunne til at ro i.. Den store grå kæmpehal Jubii Hallen indeholder indendørs golfbane i 2 etager!! Vi ror nu over til Langelinie-havnen. Der er ikke plads til alle både ved broen, så når de 2 første både er tømte, tager dem op på land. Vejret afgør om det er nødvendigt, at tage flere både på land. Der er en slidske, hvor vi kan få bådene op. Herinde ligger der 2 roklubber B&W og DFDS. Tidligere havde ØK også en roklub her. Og her findes der en mulighed for at benytte et toilet. Koden fås ved henvendelse til en SAS er. Og så er det tid til frokost en lille én til maven, måske en STOR is, hvis vejret er til det. Her kan det anbefales, at købe en is ved Isbjørnen de er gode og desværre også dyre. Isbjørnen ligger på begyndelsen af den 1 km lange Langeliniekaj. I kan også gå hen til Den lille Havfrue og hvis I går noget længere bag Langeliniekajen kan I se den alternative lille Havfrue, som Bjørn Nørgård ham med Dronningens Gobeliner har skabt. Her kan I også få glimt af Oslo-færgen. Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt os roere, at ro rundt om Langelinie. Vores statsminister synes at det er i orden, at USA s præsident vil have sikkerhed for alle pengene og meget mere for sine landsmænd. Så dem må vi ikke komme for tæt på. Det var ellers en yndet tur tidligere, og vi er blevet fotograferet af mangen en amerikansk turist, når han/hun sad i sin lejlighed på ét af de store krydstogtskibe. Nå det var lige min private og måske ikke særlig objektive mening, der kom til orde!! Bag ved Roklubberne ligger Kastellet. Det var igen igen Chr. IV, der startede etableringen af området i 1660 erne. Kong Frederiks den III fuldførte. Det var oprindelig et forsvarsanlæg, der afsluttede den fæstningsring, der lå rundt om byen. I dag Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg.

Op til Kastellet ligger den engelske kirke, Sct. Alban Kirke i Churchill-parken. Bag Den lille Havfrue, finder I Langeliniepavillonen fra 1958 og Gefionspringvandet. Det sidste er nu kommet lys i om aftenen. Det er flot!!. Kigger I ud mod vandet, finder I Trekroner herom skrive Peter Olesen: Trekroner er sammen med bl.a. Middelgrunden, 3 km ude, og Flakfortet, 6 km ude, en del af den tidligere søbefæstning omkring København. Her havde man op til 800 soldater ad gangen for at holde øje med, om uindbudte gæster nærmede sig og burde holdes tilbage. Da vi nåede til Slaget på Reden i 1801, lykkedes det ikke danskerne at holde fjenden på afstand, og senere viste det sig, at overvågning af fjendens stillinger foregik bedst med nymodens radarer og fly. Så Trekroner blev i begyndelsen af 1900-tallet fægteskole og fra 1934 til og med 1939 forlystelsesø i skarp konkurrence med Tivoli og Dyrehavsbakken. Faktisk kom der 250.000 mennesker ud hver sommer i de 6 år. De kom for at gå på kro, i biografen og til billard. Men så kom tyskerne den 9. april 1940 og ødelagde det hele og Trekroner forfaldt siden ganske markant, forsømt som den blev. Nu er man så småt ved at forsøge at genoplive den kunstige ø, hvorfra, der er en fantastisk god udsigt over København, til Hven og til den svenske kyst og Øresundsbron. Øverst på kasematbygningen er man fire etager over vandspejlet. I sommertiden juni august sejler DFDS Canal Tours fra Nyhavn og herud i ½-times drift, så kan man så gå på restaurant i den gamle, røde Kommandantbolig fra 1839 eller leje sig ind med et selskab i den ligeledes røde officersbygning. De to røde huse er hver sat i stand for 8 mill. kr. Søfortet er fredet i sin helhed, og efter den gennemgribende istandsættelse er det i 1995 blev tildelt den prestigefyldte og eftertragtede Europa Nostra Pris, som gives for god istandsættelse af helt særlige huse i Europa. Kun kasematbygningen mangler endnu den store tur, før den er rigtigt indbydende. Da der er offentlig adgang med DFDS Canal Tours, ja kræver det særlig tilladelse at komme derud i robåd. Den skal faktisk søges mere end ½ år i forvejen, så det må I have til gode til en anden gang. Mere end halvvejen er nu roet. Efter pausen, skifter vi plads i bådene og forlader nu Langeliniehavnen og ror nu tilbage til Roklubben SAS og tro mig, der er mere at se på endnu!! Vi passerer Den lille Havfrue, den tidligere kaj, som færgen til Polen benyttede er nu ude ved Oslobåden og som i dag bruges til kaj for luksuslinere, når der ikke er plads ved Langelinie (her må vi godt ro lige op og ned af amerikanerne!! Moral er godt, dobbelt moral er dobbelt så godt!! Gefionspringvandet, Toldboden med de små kongelige huse, en endestation for Havnebusserne, Mærsk s hovedkvarter og kommer til Vestindisk Pakhus, fra 1781-83. I dag indrettet til opbevaring af Gipsafstøbningssamlingen for Statens Museum for Kunst. Øverst oppe har Det Kgl. Teater kostumemagasiner. Foran står Michelangelos 500 år gamle statue af David.

Det gule Pakhus er fra 1777-78 nedbrændt i 1968 men genopført, så det det kunne bliver til ejerlejligheder med sublim udsigt og beliggenhed. Det sidste pakhus er Det blå Pakhus fra 1781-83. I 1979 blev det indrettet til ejerligheder, nogle af de allerførste af slagsen på havnefronten. Herefter kommer vi forbi Amaliehaven skænket til byen København af den gode hr. Møller ham med alle pengene!! Godt vi sidder i en robåd for gående langs kajen kan ikke se Amalienborg!! Amaliehaven er det område, der tidligere hed Larsens Plads. Alle kalder Amalienborg for Amalienborg Slot, men det er altså fire selvstændige adelspalæer, som kun blev bolig for den kongelige familie, da denne blev hjemløs ved Christiansborgs brand i 1794. Og at bo i et palæ er ikke mindre fint end i et slot. Midt på slotspladsen står den berømte rytterstatue af Frederik V. Og overfor har vi Operaen og den virker enorm her fra. Vi kommer nu til en stor byggeplads Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads bliver i dag ombygget til det Nye Skuespilhus, der skal erstatte Det Kgl. Teaters Skuespilhus. Skt. Annæ Plads huser bl.a. Forligsinstitutionen, Den Svenske Ambassade og Den Finske Ambassade. Om området her skriver Peter Olesen: Kvæsthusbroen er kendt af stort set enhver bornholmer og nordmand. Det er hertil man i mange år er ankommet til København fra Rønne og Oslo, og herfra man er taget fra København til de to byer. Og i gamle dage til en lang række andre danske byer som Århus, Aalborg, Odense, Haderslev m.fl. Men det er nu en saga blot, Den stakkels, lille bornholmerbåd er jaget til Køge, ikke at der er noget i vejen med Køge, tværtimod, men det er jo ikke det samme at lande her så tæt ved Nyhavn. Og Oslofærgen er sammen med Polenfærgen sendt til Frihavnen, hvor bevares trafikafviklingen vil blive mere smidig og logisk end midt i byen og Nyhavn. Men savne de store skibskroppe midt i byen, det er vi mange, der allerede gør. Nu er Kongeskibet Dannebrog pludselig det største skib i inderhavnen, og det er jo ikke voldsomt, når man er vant til den kæmpestore Oslofærge. Vi kommer til indsejlingen til Nyhavn men igen går vi ikke derind i stedet ror vi ind i Christianshavns Kanal, der har indsejling lige overfor. Indsejlingen foregår mellem herlige husbåde og det interessante, gamle kedel- og maskinhus, hvor de blå Nettobåde har husly. Hidtil har styret i København ikke brudt sig særlig meget om husbådene. Hvad er det for individer, der kan finde på at bo sådan!! Nogle få har dog fået lov til at snige sig ind i kanalen. Den første har været omtalt i Bo Bedre en toetages flodpram med 150 m2 og med terrasse oppe og nede. En anden nabo er Brandsø, der tidligere sejlede som færge på Lillebælt mellem Assens og Brandsø.

For enden af indsejlingen ser vi Islands Plads og til højre for den Bodenhoffs Plads. På bagbordsside har vi Overgaden oven Vandet og til styrbord har vi Overgaden neden Vandet. I den første gade ser vi en stor, markant rødstensejendom fra 1901 udstyret fra starten med glasudestuer med bindingsværk. Allerede dengang forstod man at udnytte solenergien og forlænge sidde-udesæsonen. Christianhavns Kanal kaldes af nogen for det københavnske Amsterdam, og det er egentlig forståeligt nok, når man ser på bygningsbestanden ikke mindst når vi kommer længere ned i kanalen. Her ligger nyere sejlbåde, ikke gamle træskonnerter som i Nyhavn, og så er her gode eksempler på husbåde. På bagbordsside passerer vi den store, majestætiske bygning Søkvæsthuset, der er fra 1754-55. Det var først opfostringshus og allerede 20 år gammelt blev det søværnets sygehus, Holmens infirmeri. I dag holder Søfartsstyrelsen til her. Naboen er Orlogsmuseet endnu en generøs gave fra A.P. Møllers Fond. En gammel militær kaserne Wildersgades Kaserne er lavet om til store, rummelige andelsboliger. På hjørnet ved den Wilders Kanal ligger sømandsstiftelsen Prinsesse Maries hjem for gamle Sømænd og Sømænds Enker. Prinsesse Marie var gift med prins Valdemar. Henne ved broen ses Vor Frelsers Kirke, som man kan komme op i!! Der er en enestående udsigt deroppefra. Efter broen ser vi til bagbord de to nabohuse, Sandkagen og Lagkagehuset. Sandkagen er enkel og også lidt kedeligere end Lagkagen, der er kræs. Til styrbord ser vi en hyggelig kanalcafe på vandet. Der er også bådeudlejning, og hvis der er gang i den, så kan det være lidt af en opgave, at få vores både bragt sikkert gennem Christianhavns Kanal søvejsregler kender udlejningsbådenes roere ikke noget til!! Vi kommer under endnu en bro. Oppe på siden af den der en Metro-station, Christianshavns Torv. Og på bagbordsside passerer vi en række huse, der minder meget om Amsterdam/Holland. Det var her det legendariske Rock-band Gasolin og Kim Larsen slog sine folder. Lige før vi når til Tuborg-svinget navnet fordi der tidligere lå en masse bøjer i vandet og var styrmanden ikke opmærksom, ja så kostede det omgang hjemme i klubben passerer vi den gamle B&W grund. Her var motorfabrikken i dag er det kun den originale facade, der står, den er fra 1875. Rundt svinget, hvor vi igen skal skifte plads i bådene (det plejer SAS at gøre her), kommer vi til at få kik til Christians Kirken. Her N.F.S. Grundtvig prædikant fra 1832 1839. Vi nærmer os nu Havnen igen. Og ret fremme ser vi Den sorte Diamant, der blev indviet i september 1999. Det er en tilbygning til Det kongelige Bibliotek. Der er et meget flot lys om aftenen fra Diamanten. På hjørnet til bagbord har vi Danisco-byggeriet fra 1912 et byggeri af meget høj kvalitet. Et kig ned ad Langebrogade lige efter Danisco-bygningen, hvor vi kan se hvor Flyttemand Olsen huserede i Huset på Christianshavn. Emma s Rottehul eksisterer stadigvæk den dag i dag.

Langebro, som vi kender den i dag er fra 1954. Den gamle Langebro fra 1875 1954 slog et knæk på midten. Og lige før vi kommer til Langebro passerer vi tæt på DR s vejrbåd. Og så kommer vi tilbage i Sydhavnen. Allerførst lige op og ned ad Langebro ses det gamle Hotel Europa, der siden hen blev fagforeningen HK s hovedkvarter. Nu er det vandrerhjem. På Sjællandssiden til styrbord ser vi Kalvebod Brygge en skandale; her bor ikke så meget som et eneste menneske her er kun kontorer og en særdeles lukket mur ned mod havnen. Fra Langebro med Nykredit s nye hovedkvarter, Hotel Mariott. De skal begge opleves om aftenen, der er der rigtig meget lys i bygningerne. Derefter følger Ingeniørernes Hus, det hedengangne dagblad Aktuelts bladhus og et par røde bygninger, der huser bl.a. en tysk bank og Københavns Miljøkontrol. Og længst ude i Gasværkshavnen et stort indkøbs-center Fisketorvet. Svenskerne lægger rigtig mange penge her. Bag alle disse bygninger kan Politigården, Post og Godsterminalerne ses. Triste og grå bygninger. Politigården er nu flottest indefra. En fantastisk cirkelrund gård i midten, hvor der nu også er begyndt anvendelse til kulturelle formål. Vi passerer nogle pæle, hvor Statens Isbrydere tidligere havde sommerbase. Det var inden de blev flyttet til Frederikshavn. Vi passerer atter Bryggebroen og også indsejlingen til Tømmergraven, hvor Københavns Roklub ligger nede i bunden til venstre. Vi skal forbi en skrotplads, som heldigvis kun har få år tilbage her. Så skal der nemlig også bygges her. Det var alt, og når I har roet denne tur, ja så får i 16 km mere på kontoen. God tur!!