Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 211 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut November 211
Forord Pollensæsonen anno 211 har markeret sig ved at være en ret gennemsnitlig sæson, der ikke har budt på rekorder i forhold til pollenmængder. Til gengæld et par overraskelser fra elm, eg og fyr. En kold vinter gav os en sen start for blomstring af el og hassel godt tre uger senere end angivet af Pollenkalenderen. Til gengæld kom varmen og solen i marts og særlig april til at betyde et almindelig sæsonforløb for elm, som vi i år fik mange pollen fra. En del af disse pollen er nok rejst hertil med vinden fra lande syd og sydøst for os. Særligt april var rekordvarm og solrig, hvilket gav tidlig blomstring hos birk. Dog uden store pollenmængder. Det lune forår fik græsset til at blomstre et par uger før tid. Derefter fulgte den anden vådeste sommer vi har haft i Danmark med overskud af varme og underskud af sol. Det gav os færre pollen i luften fra både græs og bynke end forventet ifølge Pollenkalenderen. Årsrapporten 211 beskriver, hvordan målinger af luftens indhold af pollen og sporer rutinemæssigt foretages, varsles og offentliggøres i Danmark, og giver en detaljeret gennemgang af sæsonforløbet for de seks vigtigste allergene pollengrupper og sporer fra to skimmelsvampeslægter. God fornøjelse. Janne Sommer Cand. scient. i biologi Leder af pollenregistreringen Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen Cand. scient. Forsknings- og Udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske Institut Preface in English This year report describes the pollen and spore season 211 in Denmark. The report is written in Danish with a summary in English and an English text for figures and tables. Forsidefoto: Deltagere og undervisere ved 1th Basic Course on Aerobiology på Søminestationen ved Holbæk den 6.-13. juli. Et traditionsrigt uddannelseskursus for aerobiologer, som Astma-Allergi Danmark var arrangør og vært for i 211. 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Indledning... 4 2. Metodik... 5 2.1 Målestationer... 5 2.2 Målemetode... 5 3. Offentliggørelse... 7 3.1 Pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau... 7 3.2. Offentliggørelse på Internettet... 8 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet... 9 4.1 Forskning... 9 4.3 Informationsmateriale... 9 4.4 Rådgivning... 9 5. Analyse af pollensæsonen 211... 11 5.1. Sæsonen 211 - resumé... 13 5.2. Summary of the pollen season 211... 14 5.3. El (Alnus)... 16 5.4. Hassel (Corylus)... 19 5.5. Elm (Ulmus)... 22 5.6. Birk (Betula)... 25 5.7. Græs (Poaceae)... 28 5.8. Bynke (Artemisia)... 31 6. Analyse af svampesporesæsonen 211... 34 6.1 Alternaria... 35 6.2 Cladosporium... 36 7. Referencer... 37 Bilag 1. Oversigt glattede pollenkurver for København og Viborg, sæsonen 211... 39 Bilag 2. Medier hvor Dagens Pollental offentliggøres... 41 Bilag 3. Nyere forskningsprojekter og dataanalyser der direkte omhandler pollensæsonen:... 42 Bilag 4. Pollentyper i Astma-Allergi Danmarks pollenregistrering.... 43 3
1. Indledning I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (Fra 21 Astma-Allergi Danmark). Den første pollenfælde blev opstillet på taget af DMI i udkanten af København, og i 1979 kom pollenfælden på Viborg sygehus til. Det første Dagens Pollental blev offentliggjort i radio og presse i 1979. Der er i årenes løb foretaget pollenmålinger flere steder. Således blev der indsamlet data fra Nykøbing Sjælland og Nykøbing Mors i perioden 1979 1983 og i Odense fra 1981 til 1991. Derudover er der i perioder også indsamlet data i Århus, Roskilde, Skrydstrup, Haderslev, Thorshavn og Nuuk. I 27 blev der i samarbejde mellem AAF, DMI og DMU gennemført en målekampagne med fem målestationer for birkepollen i Storkøbenhavn/Øresund. Foreløbige resultater viser, at der er store lokale variationer, og at der også er betragtelige pollenkoncentrationer ude på Øresund. I dag er der kun to målestationer; København og Viborg, som leverer data til Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling. Årsagen er, at daglig indsamling og registrering samt transport af præparater kræver store resurser med det udstyr og teknik, som findes i dag. De anvendte metoder til indsamling og registrering er internationale, videnskabelige anerkendte standardmetoder. De anvendes i flertallet af aerobiologiske pollenprojekter i Europa. I forbindelse med Internettets udbredelse i midten af 9 erne er det samarbejde, der er på tværs af landegrænserne, blevet yderligere styrket. I dag indsender 35 europæiske lande løbende pollendata til den centrale database EAN - European Aerollergen Network i Østrig. Dette samarbejde er et meget nyttigt værktøj for forskning inden for Aerobiologi og allergisk rhinitis. EAN databasen danner endvidere grundlag for Internet portalen www.polleninfo.org, hvor alle borgere kan finde informationer om pollental, prognose/varsling og pollensæson for de 35 bidragende lande. Astma-Allergi Danmark deltager i dette samarbejde. Allergi i Danmark Allergiforekomsten og sensibiliseringen over for pollen i befolkningen er stigende. I dag lider ca. hver femte dansker af allergi og forekomsten er mere end fordoblet inden for de seneste 11 år (SIF, 27). I en undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 1 % af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft høfeber, allergisk snue på bestemte årstider, mens tilsvarende tal lå på 6,4 % i 1987 (Keiding, 1997). I en anden undersøgelse for København er der vist en signifikant stigning i antallet af personer i aldersgruppen 15-41, der angiver luftvejssymptomer i forbindelse med udsættelse for allergener. For eksempel er symptomer på pollenudløst høfeber steget fra 16,9 % i 1989 til 24,8 % i 1997. Således menes op mod en million danskere at lide af høfeber på grund af pollen (Linneberg et al., 2a; Linneberg et al., 2b). Statens Institut for Folkesundhed spår, at der i år 22 vil være 1,7 millioner danskere over 16 år, som lider af allergi (SIF, 27). 4
Pollentallet en nødvendig forudsætning ved diagnosticering, behandling og forskning Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for skimmelsvampesporer. Samtidig er det en nødvendig forudsætning i megen forskning omkring allergi, astma og aerobiologi. Landsdækkende pollenservice ad flere kanaler Som en service over for den del af befolkningen, der lider af allergi over for pollen og skimmelsvampesporer, bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau i en lang række medier, på tekst-tv og Internettet. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige Pollenprognoser samt Dagens Pollenvarsling, som angiver det forventede antal pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til mennesker med allergi, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler, som fx justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter. 2. Metodik 2.1 Målestationer I dag er der to målestationer; København og Viborg (se Tabel 1), som leverer data til Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling. Station Placering Koordinater Terrænhøjde Højde over jordniveau Opsamlingstidsrum København DMI 55 43 N 12 34 E 8 15 13-13 Viborg Regionshospitalet Viborg 56 27 N 9 24 E 32 21 9-9/15-15* Tabel 1. Data for målestationer, hvor de rutinemæssige målinger foretages.* I år har det pga. begrænsede muligheder for transport via fly fra Jylland i perioder været nødvendigt at ændre opsamlingstidsrum og sende præparater med Post Danmark). (Geographical location and elevation of the Burkard air sampler at the two sampling sites; Copenhagen and Viborg used for the Daily Pollen Number and the Daily Pollen Forecast). 2.2 Målemetode I det danske pollenmålenetværk anvendes pollenfælder af Hirst typen: Burkard 7- days Volumetric Spore Trap (Hirst, 1952). De kontinuerte målestationer er placeret på henholdsvis taget af DMI og på taget af Regionshospitalet Viborg. Burkard pollenfælden har enten mulighed for at indsamle på en strimmel monteret på en tromle eller direkte på et objektglas, som sidder i en slæde. Begge dele styres af et lille urværk i fælden, som sikrer at tromle eller glas bevæger sig 2 mm i timen, hvilket er 48 mm pr. døgn. Pollenfælden suger luft ind der svarer til 1 l/min gennem en ca. 2 cm sprække. Strimlen er et stykke gennemsigtigt melinex tape, som sidder på en tromle, der bruges ved indsamling over 24 timer (1-7 døgn). Strimlen eller selve objektglasset 5
smøres med en silikoneopløsning så pollen, sporer og andre partikler, der suges ind over det eksponerede område i pollenfælden, kan sætte sig fast. Pollenfælden tømmes præcist samme tid hver dag eller hver 7 dag. Indsamlingerne indlejres med gelatine, hvor der er tilsat et farvestof safranin eller fusidin. Safranin eller fusidin farver cellulose, lignin og pollinin i cellevæggen. Der er tidligere brugt medierne Pavatol og Gelvatol i stedet for medierne Silikone og Gelatine, som benyttes i dag. I pollensæsonen tømmes fælden hver dag kl. 13 i København. Tømning af fælden i Viborg foretages kl. 9. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af personale på Regionshospitalet Viborg, Skive. Herefter bliver præparatet sendt til København, hvor det analyseres af Astma-Allergi Danmarks pollentæller. Den finansielle krise har som i 29 bevirket reduceret antal flyafgange, og har deraf giver store udfordringer for transport af præparater fra Viborg til København. Som følge heraf har vi gennem sæsonen været nødsaget til at sende præparater med PostDanmark. Der er forsøgt forskellige løsninger, og der undersøges løbende nye muligheder. Identifikation og optælling Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i lysmikroskop ved 64 gange forstørrelse (Käpyla & Penttinen, 1981). Optælling af pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. De pollen og svampesporer, der tælles, er kun en stikprøve af det totale antal, som er fanget i pollenfælden. Det talte antal må derfor korrigeres for at give den præcise koncentration af pollen/svampesporer pr. kubikmeter luft. For at kompensere for mikroskopets forstørrelse anvendes om nødvendigt en beregnet korrektionsfaktor. Det optalte areal på Astma-Allergi Danmarks nye mikroskop svarer til 9,75 % af den samlede prøve. Det samlede antal målte pollen svarer til antallet af pollen i 1,44 m 3 luft. Derfor anvendes der en korrektionsfaktor for det nye mikroskop. Korrektionsfaktor er beregnet efter BAF (1995). For det gamle mikroskop gælder, at det optalte areal svarer til ca. 8 % af strimlen, således, at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. For dette mikroskop bruges ikke omregningsfaktor. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes ligeledes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor. Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i Astma- Allergi Danmark. I sæsonen 211 er dette arbejde foretaget af biolog Janne Sommer (ansvarlig) og studerende: Sisse Pedersen, Anne Østergaard Christiansen, Kasper Steen Nørgaard, Knut Kristoffer Bundgaard Clemmensen og Andreas Brændholt. I målingerne registreres 23 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere to skimmelsvampeslægter, jf. bilag 4. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og svampesporer samt publikationer; pollenatlas, elektronisk bestemmelsesnøgle m.m. Pollen- og sporedata indtastes løbende i en database på DMI. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af pollenoversigterne på DMI s hjemmeside samt til Astma-Allergi Danmarks pollendatabase. 6
Måleperiode I København foretages opsamlingen af prøver næsten hele året. I sæsonen registreres pollen og eventuelle skimmelsvampesporer dagligt, mens der i vinterhalvåret kun tælles en gang om ugen. Opstart af pollenmålingerne blev i år igangsat 11. januar. I Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i slutningen af januar/starten af februar måned. Indtil starten af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter foretages dagligt indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer for stationen i Viborg. Tabel 5 side 1 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til offentligheden i sæsonen 211. 3. Offentliggørelse 3.1 Pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for de seks mest allergirelevante pollengrupper: el, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles for København fra kl. 13. til kl. 13. og for Viborg fra kl. 9. til kl. 9. Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenvarsler, som beskriver den forventede mængde pollen i luften for det kommende døgn. Dagens Pollenvarsling udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau. Sidstnævnte angiver luftens målte indhold af sporer fra Alternaria og Cladosporium. Dagens Pollenvarsling udarbejdes af den vagthavende pollentæller fra Astma-Allergi Danmark i samarbejde med den vagthavende meteorolog fra DMI. Dagens Pollenvarsling er baseret på den varslede vejrudsigt, det aktuelle døgntal for pollen og statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene som fremgår af pollenkalenderen. Der varsles i tre niveauer, jf. tabel 2. Pollenslægt Få Moderat Mange Birk under 3 3-1 over 1 Græs og bynke under 1 1-5 over 5 Tabel 2. Niveauer som anvendes ved Dagens Pollenvarsling. (Classification of pollen concentrations used for daily pollen forecast). Som et udtryk for kvaliteten af varslingerne for København og Viborg angives i tabel 3 andelen af korrekte varsler for 211. Da Dagens Pollenvarsling er det forventede antal pollen det kommende døgn fra -24, følger det den varslede vejrudsigt for det kommende døgn. Derfor kan Dagens Pollenvarsling ikke sammenlignes med Dagens Pollental men med pollenmængden fra -24 for det følgende døgn, også kaldet døgntallet. 7
Station Birk Græs Bynke København 82% 77% 81% Viborg 79% 77% 89% Tabel 3. Andelen af korrekte pollenvarslinger for 211. (Correct pollen forecast rate 211). Målinger af luftens indhold af sporer fra skimmelsvampe foretages i svampenes hovedsæson fra omkring 1. maj til ca. 1. november. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens Svampesporeniveau. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj afhængig af den aktuelle koncentration, jf. tabel 4. Svampeslægt Lav Middel Høj Alternaria -19 2-99 over 1 Cladosporium -1999 2-5999 over 6 Tabel 4. Niveauer som anvendes ved offentliggørelsen af Dagens Svampesporeniveau. (Classification of fungal spore count used for the daily publication). Dagens Pollental, Dagens Pollenvarsling og Svampesporeniveau udsendes dagligt i sæsonen til pressen. Endvidere overføres oplysningerne til Astma-Allergi Danmarks og DMI s hjemmeside. Daglige meldinger udsendes tillige til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, Regionshospitalet Viborg, Skive, Rigshospitalets Allergiklinik, lederen af pollenregistreringen i Norge og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. Ugentlige oversigter, såkaldte ugeskemaer, for samtlige pollengrupper udsendes hver tirsdag i sæsonen. I sæsonen 211 blev ugeskemaer med døgnregistreringer fra -24 bl.a. sendt til.: Regionshospitalet Viborg, Skive, Rigshospitalet, Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og Astma-Allergi Danmarks Rådgivning samt allergiklinikker, speciallæger og enkelte dyrlæger. 3.2. Offentliggørelse på Internettet De daglige meldinger om pollen- og skimmelsvampesporer er tilgængelige flere steder på Internettet. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, www.astma-allergi.dk og DMI s hjemmeside, www.dmi.dk bliver Dagens Pollental, Dagens Pollenvarsling og Dagens Svampesporeniveau offentliggjort. Astma-Allergi Danmark tilbyder også en mobilservice og en gratis e-mailservice, hvor man dagligt modtager Dagens Pollental og Pollenvarsling samt gode råd om allergi. I løbet af 211 var knap 6 personer tilmeldt denne service. Astma-Allergi Danmark og DMI udarbejder på forsøgsbasis 48 timers pollenprognoser for birk, græs og bynke for hele landet. Pollenprognosen formidles på www.pollenprognoser.dk via farvede Danmarkskort, der visuelt beskriver den forventede mængde birke-, græs- eller bynkepollen to døgn frem (Sommer & Rasmussen, 26). Derudover bidrager Astma-Allergi Danmark med data og info til den tidligere omtalte portal www.polleninfo.org. 8
4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 4.1 Forskning Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningsmæssige sammenhænge. Se Bilag 3. for yderligere pollenrelaterede publikationer. Astma-Allergi Danmark og DMI deltager i internationale kongresser, hvor den seneste forskning præsenteres og erfaringer udveksles. I år var Janne Sommer: inviteret som ekspert på to møder i hhv. Firenze og Berlin af netværket ESSEM COST Action ES63: Assessment of production, release, distribution and health impact of allergenic pollen in Europe (EUPOL) vært for og afholder af det International kursus: 1th Basic Course on Aerobiology på Søminestationen; 6-13. juli. Se evt. mere på: http://www.astma-allergi.dk/web/hoefeber/basiccourseonaerobiology deltager på Nordisk Aerobiologisk Symposium (XIIINAF), 2-4. september, Göteborg, Sverige. Medbragte følgende præsentationer: o Allergic disease pollen allergy and climate change, (J. Sommer, P. Plaschke, & L. K. Poulsen) Oral præsentation. o Are agricultural areas the main source of Alternaria spores in the asmosphere? (C. Ambelas Skjøth, J. Sommer, U. G. Karlson) Poster. o Artemisia pollen season in Central and Eastern Europe. (Ł. Grewlinga, B. Šikoparija, C. A. Skjøth, P. Radišić, D. Apatini, D. Magyar, A. Paldy, R. Yankova, J. Sommer, I. Kasprzyk, D. Myszkowska, A. Uruska, M. Zimny, M. Puck, S. Jäger, and M. Smith) Poster. 4.3 Informationsmateriale Astma-Allergi Danmark udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for mennesker med overfølsomhedssygdomme. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- & svampesporemåling kan nævnes ny Pollenkalender (for peroden 1985-29 i samarbejde med DMI) og pjecerne Høfeber i øjnene og Har du høfeber? Dertil kommer diverse artikler i medlemsbladet AstmaAllergi samt på www.astmaallergi.dk. Pjecerne kan hentes gratis som pdf-fil på www.astma-allergi.dk eller bestilles hos Astma-Allergi Danmark via telefon 43 43 59 11. 4.4 Rådgivning Rådgivningsafdelingen i Astma-Allergi Danmark varetager telefonisk og skriftlig rådgivning inden for astma og allergi. Astma-Allergi Danmarks biolog, der er ansvarlig for pollenprojektet, har udover arbejdet med pollentællingerne aktiviteter i relation til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning og vidensformidling. Biologens relaterede funktioner er bl.a. faglig sparringspartner for Rådgivningen, ekstern undervisning og foredrag om pollen, pollenkilder og måling af pollen samt klimaændringer og invasive allergene arter. Endvidere deltager biologen i udarbejdelse af informationsmateriale om pollen, 9
skimmelsvampesporer og allergi både på www.astma-allergi.dk og til trykte medier samt til kampagner med fokus på pollenallergi. En anden vigtig aktivitet er rådgivning omkring og besvarelse af spørgsmål vedrørende mulige allergifremkaldende planter i inde- og udemiljøet samt spørgsmål om pollensæson og andre pollenkilder ved rejser til udlandet. De senere år har Astma-Allergi Danmarks Rådgivning fået et stigende antal henvendelser fra fx haveog landskabsarkitekter, der ønsker information om beplantning, som giver færrest mulige problemer for personer med allergi. Klimaændringer og invasive planter med allergene pollentyper er de seneste år blevet et nyt og voksende fokusområde for Astma-Allergi Danmark. 1
5. Analyse af pollensæsonen 211 Perioderne for måling, optælling og offentliggørelse i sæsonen 211 for målestationerne København og Viborg fremgår af Tabel 5. Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse Station Pollen Sporer DMI København Regionshospital Viborg 11/1-19/1* 9/3-19/9** Dagens Svampesporeniveau 12/1-18/1 1/3-18/9 Dagens Pollental Dagens Pollenvarsling 3/5-19/1 8/3-29/9 13/4-31/8 1/6-29/9 Foretages ikke 11/4-3/8 17/4-31/8 Foretages ikke Tabel 5. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau i 211. *Tekniske problemer et døgn i denne sæson. ** Tekniske problemer 12 dage pga. tekniske eller menneskelige fejl. (Start and end dates of sampling and publication of pollen and spores 211). Ved udarbejdelse af figurerne af sæsonforløbet (fx Figur 2 og 3) for de enkelte pollentyper er der anvendt døgntal (-24) for henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen, markeret som pollenkalender på figurerne for både Viborg og København, er tegnet på baggrund af data fra målestationen i København for perioden 1985 til 29. Den gennemsnitlige variation inden for en normal sæson er angivet ved tykkelsen af kurven. Normaler i tabellerne angiver, hvor stor den totale mængde af pollen gennemsnitlig er over en sæson. DMI vurderer, at det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en helt ensartet præsentation af data for de to målestationer København og Viborg og dermed ikke en pollenkalender og normaler for Viborg. Dette skyldes flere faktorer: - Der tælles ikke svampesporer for Viborg. - Tællingerne starter senere og slutter tidligere i Viborg end i København, se Tabel 5. - Der er ikke udarbejdet nogen pollenkalender baseret på data for Viborg. - Data for Viborg er mindre kontinuert end data for København. - Der har generelt været flere tekniske udfald i Viborg end i København. Det vurderes derfor af DMI, at der skal tages for mange statistiske forbehold, hvis data for Viborg skal fremstilles på samme måde som data for København. Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor hhv. 2,5 %, 5 % og 97,5 % af det totale antal pollen er målt (Goldberg et al, 1988). Disse parametre er vist for København og Viborg i tabel 6 og tabel 7 næste side. 11
København Total 2,5 % 5 % 97,5 % El 1.3 7. marts 23. marts 1. april Hassel 253 6. februar 23. marts 8. april Elm 539 22. marts 9. april 25. april Birk 5.835 16. april 23. april 7. maj Græs 1.94 22. maj 17. juni 5. september Bynke 456 6. juli 29. juli 31. august Alternaria 4.41 22. juni 3. august 21. september Cladosporium 39.838 6. juni 19. juli 9. oktober Tabel 6. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for København 211. (Total pollen count with dates for 2.5, 5 and 97.5 percentiles of total count, Copenhagen, 211). Viborg Total 2,5 % 5 % 97,5 % El 468 13. marts 26. marts 29. april Hassel 37 1. marts 27. marts 21. april Elm 273 18. marts 9. april 7. maj Birk 3.585 18. april 23. april 4. maj Græs 2.97 25. maj 26. juni 5. september Bynke 356 7. juli 1. august 21. august Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for Viborg 211. (Total pollen count with dates for 2.5, 5 and 97.5 percentiles of total count, Viborg, 211). 12
5.1. Sæsonen 211 - resumé En pollensæson uden de store overraskelser Pollenfælden i København blev i år startet 11. januar. Vi måtte dog frem til starten af marts - helt præcis den 8. marts - før vi så nok pollen fra el og hassel til at annoncere den officielle start af pollensæsonen. Ifølge pollenkalenderen ligger sæsonen for el og hassel normalt fra midten af februar til midt i april. På grund af det kolde vintervejr fik vi ligesom sidste år en senere start. El, hassel og elm Pollensæsonen for el, hassel og elm startede blidt, men pludselig fik træerne travlt og særligt i København fik vi mange elle- og hasselpollen i sidste halvdel af marts måned. Dog bød sæsonen ikke på nogle rekorder. Totalt fik vi kun lidt flere (+ca. 1%) pollen fra el end normalt og ca. 25 % flere hasselpollen end i en gennemsnitlig sæson. I starten af april så vi rigtig mange pollen fra elm. Det var en kraftig forårsblæst, som gav godt rejsevejr for pollen, der sandsynligvis gav os elmepollen med vinden fra kontinentet eller fra Sydengland. At det er så lang tid siden, at elm sidst har toppet skyldes den store elmedød i 199'erne, som har været tæt på helt at fjerne elm fra den danske natur. Birkepollensæson uden overraskelser Udenlandske birkepollen fra Tyskland, Polen og Frankrig samt fra Sydengland kickstartede den danske pollensæson allerede i starten af april. Herefter fulgte vores egne birketræer trop med en tidlig sæsonstart, hvilket nok skyldes at både marts og særlig april var meget varm og solrig. Årets værste dag bød på et Dagens Pollental for København på 962 birkepollen. De fleste birkepollen fik vi fra midt april til 1. maj. Dog var årets totale mængde af birkepollen ikke over normalen. Mange pollen fra eg og fyr i år I starten af maj var mange danskere plaget af særlig store mængder pollen fra eg, bøg og fyr. Det er heldigvis ikke noget vi ser hvert år. Pollen fra eg kan give krydsreaktioner ved allergi over for græs- og birkepollen. Græspollen to uger tidligere end normalt Et udsædvanligt lunt og solrigt forår fik græsset til at blomstre tidligere end forventet. En varm juni med overskud af regn og sol, blev afløst af en meget våd og solfattig juli. Det afspejler sig også i pollenmålingerne, hvor vi har de fleste græspollen i juni. Totalt set har vi fået lidt under forventet af græspollen og Dagens højeste Pollental på 154 græspollen er fra midt juni i København. Hvilket er langt fra rekorden fra de 342 græspollen der blev målt i Viborg i 27. Den stille afslutter De første pollen fra bynke blev som forventet set i starten af juli. Den værste sæson følger i år Pollenkalenderen fra midt juli til starten af august. Trods en del dage med moderate mængder pollen fra bynke, målte vi ingen dage med pollen over 5 pr. kubik meter luft. 13
Svampesporer Mængden af sporer fra Cladosporium har været værst i juli med høje sporemængder i anden uge af juli, mens Alternaria toppede i august med høje sporetal særligt i den første uge af august. Ambrosia Bynke-ambrosie Slægten Ambrosia er en sydeuropæisk slægtning til bynken. Første gang, der blev observeret mange pollen fra Ambrosia i Danmark, var i København i 1999. I 211 er der kun ganske få registreringer af pollen fra bynke-ambrosie, hvilket kan skyldes det våde sensommervejr. I efteråret 21 vedtog EU-kommissionen et tillæg til direktiv 22/32/EC om, at foder med indhold af uformalet korn og frø maksimalt må indeholde 5mg frø af bynke-ambrosie per kg foderblanding. Direktivet træder i kraft 1/1 212. Astma-Allergi Danmark har igen i år gennemført en oplysningskampagne om bynkeambrosie. I år med fokus på, hvordan man kender alm. gråbynke og bynke-ambrosie fra hinanden. 5.2. Summary of the pollen season 211 A pollen season with no major surprises Pollen monitoring started 11 th of January in Copenhagen but not much pollen from alder and hazel was registered until early March. The 8 th of March we announced the official start of pollen season. According to pollen index the season of hazel and alder are on average from mid-february to mid-april. The cold winter weather delayed the start of pollen season as seen in 21. Alder, hazel and elm Pollen season of alder, hazel and elm started gently, but progressed quite quickly and especially in Copenhagen we registered many pollen form alder and hazel pollen during the last half of March, yet no records were seen. For alder the year total was slightly larger (app. +1%) than normal and for hazel it exceeded an average season by app. 25%. In early April large numbers of pollen from elm was registered. It was probably due to long distance transport with strong south-westerly wind from the continent or from southern England. Since the late 199s year total of pollen from el has been rather low due to Dutch Elm Disease. No surprises during birch pollen season Long distance transport of birch pollen from Germany, Poland and France as well as from southern England kick-started the Danish pollen season already in early April. Our own birches began to flower shortly after probably due to very warm and sunny weather in March and especially April. This year's worst day offered a day's pollen counts for Copenhagen on 962 birch pollen. Most birch pollen was registered from mid-april to the 1 st of May. However, the year total amount of birch pollen is not above average for a season. Much pollen from oak and pine In early May, many Danes where plagued by particularly large amounts of pollen from oak, beech and pine. Fortunately, it is not something we see every year. Pollen from oak can cause cross-reactions by allergy to grass and birch pollen. 14
Grass pollen two weeks earlier than usual An unusually warm and sunny spring got grass to flower earlier than expected. A warm June with an excess of rain and sun, was replaced by a very wet July. This is reflected in the pollen measurements, where we have most of the grass pollen in June. Overall, we have slightly smaller year total amount of pollen than expected. This year s highest daily pollen count in Copenhagen of 154 pollen m3 of air is from mid-june. This is far from the record from 342 grass pollen that was measured in Viborg in 27. Moderate season for mugwort The first pollen from mugwort was seen as expected in early July. This year high season followed the pollen calendar from mid-july to early August. Despite some days with moderate amounts of pollen from mugwort, no days with pollen above 5 m3 of air was registered. Fungal Spores The amount of spores from Cladosporium has been worst in July with high amounts in the second week of July. Alternaria peaked in August with high spore counts particularly in the first week of August. Ragweed The last four years the Asthma-Allergy Association has had an information campaign to inform the public about ragweed and how to react upon this potential threat. This year we focused on deference between ragweed and mugwort. Only a small amount of ragweed pollen has been registered this year may be due to rainy weather during pollen season. The European Commission has in 21 adopted an amendment to Directive 22/32/EC. The amendment states that food containing whole grain and seeds may contain a maximum of 5 mg of seeds from Ambrosia/kg. The directive will be effective from 1/1-212. 15
5.3. El (Alnus) Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to pollengrupper er som ofte sammenfaldende. Elleslægten (Alnus) tilhører birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i Danmark af rød-el (Alnus glutinosa) og grå-el (Alnus incana). Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt grøn-el (Alnus viridis) og hjertebladet-el (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve symptomer på høfeber eller astma før den egentlige birkepollensæson. Sæsonen for pollen fra el strækker sig normalt fra slutningen af februar måned til starten af april. De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx dreje sig om vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 1 fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene 1978-211. Her er angivet årlige totale summer og en regressionslinie, der angiver udviklingen set over hele perioden. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 89 i året 1981. Rekorden er fra 29, hvor vi i alt fik 2457 ellepollen. 28 24 El Totalt årligt antal 2 16 12 8 4 198 1985 199 1995 2 25 21 år Figur 1. Årlige summer af ellepollen i årene 1978-211 for København. (Total pollen count from alder (Alnus) in the years 1978-211 for Copenhagen). 16
København - El Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 1.3 7. marts 23. marts 1. april 21 1719 19. marts 25. marts 14. april normal 913 17. februar 14. marts 12. april 16 14 12 El, København Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 1 8 6 4 2 15 15 15 15 Januar Februar Marts April Maj Figur 2. Sæsonen for ellepollen for København i 211. (Daily number (red bars) of alder pollen in Copenhagen, 211. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Enkelte pollen fra el blev fundet allerede i januar, men pollensæsonen kom først i gang i første uge af marts. Den definerede sæsonstart (2,5 %) er godt tre uger senere end normalt (pollenkalenderen). Sæsonen havde to toppe den første var ikke så stor, men faldt inden for normalforløbet. Den anden top kom en lille uge senere og kom til at definere højsæsonen i slutningen af marts til starten af april mod normalt midten af marts. Det samlede antal ellepollen blev tæt på normalen for en gennemsnitlig sæson, men noget fra sidste års 1719 pollen. Højeste døgntal i år var på 155 pollen den 13. marts. Højeste Dagens Pollental var 15 pollen den 25. marts. Rekorden er fra 29 på 466 pollen. Marts var ligesom i 21 den måned, hvor der blev registreret flest ellepollen: 13 pollen. Samlet bød sæsonen på 2 dage med moderate til høje pollenkoncentrationer dvs. over 1 pollen/m3 luft. 17
Viborg - El Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 468 13. marts 26. marts 29. april 21 1517 24. marts 26. marts 1. maj 16 14 12 El, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 1 8 6 4 2 15 15 15 15 Januar Februar Marts April Maj Figur 3. Sæsonen for ellepollen for Viborg i 211. (Daily number (red bars) of alder pollen in Viborg, 211. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Tekniske problemer med pollenfælden i 8 dage gennem pollensæsonen for el kan have betydning for årets resultat. Dog synes hovedsæson at være upåvirket af de tekniske problemer. Pollensæson for el startede i Viborg 13. marts og toppede den 25. marts med 55 ellepollen som døgntal. Årets højeste pollental blev 65 ellepollen den 26. marts. Det en hel del fra rekorden i 21 på 357 ellepollen. I Viborg blev der registreret flest ellepollen i marts. Årstotal var 465 ellepollen, hvilket er knap en tredjedel af sidste års total på 1517 ellepollen. Årstotal for København er også højere end for Viborg, godt det dobbelte. 18
5.4. Hassel (Corylus) Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem hassel og lambertsnød (Corylus maxima). Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at hassel vokser som underskov i skyggen af større træer samt, at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn eller fritstående buske i private haver. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt beskyttet, fx lunt placeret, lokalt afgive pollen tidligere end der registreres hasselpollen i målingerne. Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra midt i februar til først i april. På Figur 4 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene 1978-211. De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små pollenkoncentrationer i 25 og 1981 kan således relateres til frostskader. I 29 slog hassel til gengæld alle rekorder, hvilket skyldtes flot solskinsvejr og meget blæst i hovedsæsonen. 8 7 Hassel 6 Totalt årligt antal 5 4 3 2 1 198 1985 199 1995 2 25 21 år Figur 4. Årlige summer af hasselpollen i årene 1978-211 for København. (Total pollen count from hazel (Corylus) in the years 1978-211 for Copenhagen). 19
København - Hassel Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 253 6. februar 23. marts 8. april 21 29 26. februar 25. marts 21. april normal 196 9. februar 7. marts 14. april 3 25 2 53 Hassel, København Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 15 1 5 15 15 15 15 Januar Februar Marts April Maj Figur 5. Sæson for hasselpollen for København 211. (Daily number (red bars) of hazel pollen in Copenhagen, 211. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value. Der blev registreret hasselpollen i både januar og februar. Den definerede sæsonstart (2,5 %) er den 6. februar, men selve hovedsæsonen kom først i gang i marts. Ligesom for el er der registreret flest pollen i marts: 194 hasselpollen. Den 13. marts blev der målt årets højeste døgntal, 53 hasselpollen, hvilket er sammenfaldende for højeste døgntal for ellepollen i København. Dagens Pollental nåede i år op på 35 hasselpollen den 24. marts. Rekorden er fra 29 på 171 hasselpollen. Årstotal for 211 på 253 pollen er lidt over men ikke langt fra normalen for København på 196 hasselpollen. Generelt er årstotal over 3 hasselpollen sjældne, men 5 ud af de 6 gange, det er sket siden 1977, er i det nye årtusind. 2
Viborg - Hassel Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 37 1. marts 27. marts 21. april 21 122 24. marts 28. marts 16. april 3 25 2 Hassel, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 15 1 5 15 15 15 15 Januar Februar Marts April Maj Figur 6. Sæsonen for hasselpollen for Viborg i 211. (Daily number (red bars) of hazel pollen in Viborg, 211. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). De tekniske problemer med pollenfælden i 8 dage gennem pollensæsonen for hassel kan ligesom for el have betydning for årets resultat. Særligt i starten af april, hvor der var højsæson for hassel i Viborg mistede vi data for hassel to dage. Det er lave pollenmængder, vi har registreret for i år. Årets højeste døgntal er 7 hasselpollen fra den 2. april, og højeste Dagens pollental er på 8 pollen fra 3. april. Så der tegner sig et billede af en stille hasselpollensæson for Viborg i 211, der også totalt set fik meget få pollen både sammenlignet med året før og med dette årstotal for København. 21
5.5. Elm (Ulmus) Elm (Ulmus) hører til elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for slægten er storbladet elm eller skov-elm (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især småbladet elm, (U. minor) og skærm-elm (U. laevis). Pollensæsonen for elm strækker sig normalt fra midt i marts til slutningen af april. Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de samlede registrerede pollenmængder. Det hænger bl.a. sammen med variationer i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I 199 erne er mange elmetræer blevet fældet på grund af elmesyge. Derfor ser vi ikke længere de store mængder af elmepollen i pollenregistreringen. Der var i 26 overraskende mange blomstrende elm. Det har dog blot været et enkelt år, idet der de efterfølgende år igen har været få pollen fra elm dog med en stigende tendens de senere år. I 211 registrerede vi en del elmepollen både for Viborg og København. Årstotal for København er det højeste siden 1996. En del af elmepollen er dog sandsynligvis kommet via langtransport fra andre lande fx England eller Holland, men det kræver en grundig analyse at be- eller afkræfte kilden. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene 1977-211 er vist på Figur 7. 16 14 Elm 12 Totalt årligt antal 1 8 6 4 2 198 1985 199 1995 2 25 21 år Figur 7. Årlige summer af elmepollen i årene 1977-211 for København. (Total pollen count from elm (Ulmus) in the years 1977-211 for Copenhagen). 22
København - Elm Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 539 22. marts 9. april 25. april 21 239 23. marts 15. april 29.april Normal 493 2. marts 12. april 28. april 12 1 8 Elm, København Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 6 4 2 1 15 1 15 1 15 Marts April Maj Figur 8. Sæsonen for elmepollen for København i 211. (Daily number (red bars) of elm pollen in Copenhagen, 211. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Efter en kold vinter blev marts og april varme og solrige, noget over normalen, hvilket for alvor satte gang i blomstringen hos forårstræerne som elm og birk. Sæsonen for elmepollen i København fald lidt tidligere end i gennemsnitlige sæsonener (Pollenkalenderen) og med det højeste årstotal i 15 år. En del pollen er dog, som tidligere nævnt sandsynligvis, kommet med vinde fra lande syd-sydvest for Danmark. Højeste Dagens Pollental er på 91 elmepollen den 11. april og højeste døgntal er 115 pollen den 7. april. Årets total er 541 elmepollen, hvilket er over årsnormalen på 493 pollen og det højeste siden 1996. I alt var der 12 dage, hvor døgntallet var over 1 pollen/m3 luft. I 21 var det blot 5 dage. Der var flest pollen fra elm i april måned. 23
Viborg - Elm Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 273 18. marts 9. april 7. maj 21 96 31. marts 15. april 14. maj 12 1 8 Elm, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 6 4 2 1 15 1 15 1 15 Marts April Maj Figur 9. Sæsonen for elmepollen for Viborg i 211. (Daily number (red bars) of elm pollen in Viborg, 211. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Årstotalen for elm i Viborg var omtrent det halve af København, så sæsonen var ikke helt så voldsom som for København, dog var årstotal i 211 i Viborg knap tre gange så højt som i 21. Døgntallet for elm i Viborg var seks dage over 1 pollen pr. kubikmeter luft. Det skete blot en gang i 21. Årets højeste Dagens Pollental var den 22. marts med 37 elmepollen. Sæsonens højeste døgntal blev målt til 47 elmepollen pr kubikmeter luft. De fleste elmepollen blev registreret i april. 24
5.6. Birk (Betula) Birk (Betula) hører til birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer hovedsageligt fra vorte-birk (Betula pendula) og dun-birk (Betula pubescens). Begge arter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver, parker m.m. Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. flod-birk (Betula nigra), papir-birk (Betula papyrifera) og elleblade-birk (Betula maximowicziana). Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk (Betula verrucosa) er meget stor, ca. 5.5 millioner pr. rakle (Pohl, 1937). Produktionens størrelse svinger fra år til år. Det har hidtil været sådan, at man mente, at birk har en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Dahl & Strandhede (23) mener dog, at årsag til svingninger i pollen mængderne fra sæson til sæson er langt mere komplekse. Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til midt i maj. Birkepollen kan i de fleste år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes langtransport af pollen fra andre lande, hovedsageligt fra Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum. Få år er der registreret langtransport af birkepollen fra Norge til Danmark. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. Årsagen er forskelligt opland, vegetationsgrundlag og vejrforhold. Til eksempel er der en stor kilde i København, nemlig birkeskovene Pinseskoven og Fasanskoven på Amager (Skjøth et al., 28). Endvidere regner det 2 % mere i Midt- og Østjylland end i Østdanmark. Når det regner, bliver pollen vasket ud af luften og falder til jorden. De årlige mængder for 1977-211 er angivet på Figur 1 for København. 24 Birk 2 Totalt årligt antal 16 12 8 4 198 1985 199 1995 2 25 21 år Figur 1. Årlige summer af birkepollen i årene 1977-211 for København. (Total pollen count from birch (Betula) in the years 1977-211 for Copenhagen). 25
København - Birk Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 5835 16. april 23. april 7. maj 21 7791 25. april 29. april 19. maj normal 637 19. april 3. april 17. maj 9 8 7 6 Birk, København Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 5 4 3 2 1 1 1 2 3 1 2 3 April Maj Figur 11. Sæsonen for birkepollen for København i 211. (Daily number (red bars) of birch pollen in Copenhagen, 211. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Lunt og solrigt forårsvejr i marts og særligt april betød at birk begyndte at blomstre lidt før normalt, trods den meget lange og kolde vinter. I en normal sæson starter birken den 19. april, mens sæsonstarten (2,5%) i år den 16. april. Herefter fulgte en kort og intensiv sæson med en årstotal på ca. 25% færre birkepollen end i 21, men dog blot et par hundrede pollen lavere end forventet for en normal sæson. Højeste Dagens Pollental var 962 birkepollen den 26. april. Højeste døgntal var 815 birkepollen ligeledes den 26. april. Rekorden for højeste dagens pollental for birkepollen er på 4381, som blev målt i 26 i København. Vi fik i år ingen dage med døgntal over 1 pollen/m3 luft, men 11 dage med over 1 pollen/m3 luft. De fleste pollen er registreret i april, hvor hovedsæsonen var blot to uger fra midt april til omkring 1. maj. Sæsonen var toppet inden 1. maj og dermed tidligere end normalt ifølge Pollenkalenderen. 26
Viborg - Birk Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 3585 18. april 23. april 4. maj 21 5432 25. april 29. april 18. maj 9 8 7 6 Birk, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 5 4 3 2 1 1 1 2 3 1 2 3 April Maj Figur 12. Sæsonen for birkepollen for Viborg i 211. (Daily number (red bars) of birch pollen in Viborg, 211. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Birkepollensæsonen i Viborg forløb meget lig sæsonen for København, dog var der omkring den 25-26. april en del lavere værdier i Viborg end i København. De lavere værdier skyldes primært at der var en del vestenvind, således at vinden kom fra områder med få birketræer. Højeste Dagens Pollental for Viborg var 541 birkepollen den 21. april. Rekorden er 2497 birkepollen fra 26. Den 2. april fik vi årets højeste døgntal på 629 birkepollen/m3 luft. Trods lidt færre birkepollen end forventet for sæsonen som sådan, var der dog i Viborg ligesom for København 11 dage med et birkepollen-tal på over 1 pollen/m3 luft. De fleste pollen blev registreret i april måned. Hovedsæson var i Viborg var i ugerne omkring op til 1. maj. 27
5.7. Græs (Poaceae) Pollen fra græs registreres på familieniveau (Poaceae). Der findes over 1 græsarter i Danmark, halvdelen har dog begrænset udbredelse, og det er formodentlig kun omkring 2 arter, der bidrager væsentligt til pollentallet. Græsser er de vigtigste allergifremkaldende planter i Europa. Inden for græsfamilien ses udbredt krydsreaktion. Undersøgelser viser, at mennesker med græspollenallergi reagerer på ekstrakter fra flere græsarter (Dirksen & Østerballe, 198). Sammenlignet med pollen fra træer spredes græspollen over betydeligt kortere afstande. Det skyldes dels, at pollenkornene fra træer frigøres i en stor højde over jorden og dels, at pollen fra græs har relativ dårlig svæveevne. Hovedparten af græspollen lander inden for tre meter fra planten. Mindre end én procent af alle luftbårne græspollen når mere end én km væk fra planten (Stanley & Linskens, 1974). Pollenproduktionen hos forskellige græsarter varierer meget. Rug danner omkring 4,2 millioner pr. blomsterstand (Pohl, 1937), mens andre arter, fx hejre, frigør mindre end 1 pollen pr. blomsterstand (Knox, 1979). Sæsonen for græspollen i Danmark strækker sig normalt fra maj til hen i slutningen af august med de højeste koncentrationer omkring Sankt Hans. Den totale mængde græspollen er bl.a. afhængig af vejret i vækstperioden inden blomstringen. Analyser af korrelationen mellem det samlede antal græspollen i København og vejret i maj viser en korrelation, som dog ikke er signifikant (Hodal & Rasmussen, 1997). Figur 13 viser de samlede registrerede mængder græspollen i årene 1977-211 for København. Det fremgår, at variationerne for græs er mindre end for pollen fra træer. Den største årlige mængde græspollen blev registreret i sæsonen 1994 med en årlig total på 3222 pollen, mens den laveste mængde blev målt i 198 med 588 pollen. 35 3 Græs Totalt årligt antal 25 2 15 1 5 198 1985 199 1995 2 25 21 år Figur 13. Årlige summer af græspollen i årene 1977-211 for København. (Total pollen count from grass (Poaceae) in the years 1977-211 for Copenhagen). 28
København - Græs Total 2,5 % 5 % 97,5 % 211 194 22. maj 17. juni 5. september 21 234 6. juni 2. juli 31. august normal 22 27. maj 22. juni 28. august 11 1 9 8 Græs, København Pollenkalender: Døgnværdier 211: 5-døgnsværdier 211: 7 6 5 4 3 2 1 15 15 15 15 15 Maj Juni Juli August September Figur 14. Sæsonen for græspollen for København i 211. (Daily number (red bars) of grass pollen in Copenhagen, 211. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Græsserne kom i gang med blomstring en lille uge tidligere end normalt pga. af et lunt og solrigt forår. Med det lune forår forventede vi også en sæson med pollenmængder over gennemsnittet. Dog var 211 en af de vådeste somre i mands minde, og derfor fik vi lidt under normalen for total mængde græspollen i årets sæson. Højeste Dagens Pollental blev målt til 154 græspollen/kubikmeter luft den 16. juni. Højeste døgntal er 19 pollen/kubikmeter luft fra dagen før. Vi har dog set en del dage med tal lige omkring eller over 5 pollen/kubikmeter luft. Pollensæsonen for græs toppede i første halvdel af juni. Der blev ikke sat ny pollenrekord for græs i år. Rekord for Dagens Pollental for græs er fra 24 og på 32 græspolen pr/m3 luft. De fleste pollen er i år registreret i juli: 1283 græspollen/kubikmeter luft. 29