N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse til KL vedrørende en sag, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem har offentliggjort kommunalbestyrelsens afgørelse i personalesagen vedrørende afskedigelse af kommunens kommunaldirektør. Offentliggørelsen skete på det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems Facebookprofil, og før den daværende kommunaldirektør var blevet bekendt med kommunens afgørelse. Frederiksberg Kommune ønsker KL s vurdering af, hvorvidt forvaltningen lovligt kan påtale eller udtale kritik af det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem. Den 16. august 2010 Ref DAI/NLL dai@kl.dk Dir 3370 3199 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk Side 1/7 2. Retsgrundlaget 2a) Forvaltningsloven Kommunalbestyrelsens medlemmer er ligesom de ansatte i kommunen underlagt lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt. Den væsentligste bestemmelse ved fastlæggelse af, hvilke oplysninger der er fortrolige, er fo r- valtningslovens 27. Forvaltningslovens 27 har følgende ordlyd: Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til:
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forføl g- ning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretning s- virksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at besk ytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. Efter forvaltningslovens 27 påhviler tavshedspligten dem, der varetager hverv i den offentlige forvaltning. Det gælder, hvad enten hvervet er varigt eller forbigående, lønnet eller ulønnet, frivilligt eller pligtmæssigt (ombud), og hvad enten det beror på beskikkelse eller valg. Ansvaret for, at der ikke sker videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger til uvedkommende, påhviler således det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem. En oplysning anses for at være fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Hermed menes de tilfælde, hvor det fremgår af særlige lovbestemmelser, at en oplysning eller bestemte typer af oplysninger, er af fortrolig karakter. I 27 er der endvidere foretaget en opregning af hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Opregningen må antages at dække langt den overvejende 2
del af de hensyn, der kan føre til tavshedspligt, men opregningen er ikke udtømmende. Overtrædelse af tavshedspligten kan straffes efter straffelovens 152. Straffelovens 152 har følgende ordlyd: Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor. Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Straffelovens bestemmelse om tavshedspligt forudsætter, at der har været forsæt til at bryde tavshedspligten. Strafansvaret efter 152 påhviler umiddelbart den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste, dvs. at den omfatter både nuværende og tidligere medlemmer af kommunalbestyrelser. 2b) Persondataloven Persondatalovens 6 har følgende ordlyd: Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, 2) behandlingen er nødvendig til opfyldelse af en aftale, som den registrerede er part i eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registr e- redes anmodning forud for indgåelsen af sådan aftale, træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale, 3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, 4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, 5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, 6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller 3
7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens 6. Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i 7 og 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 3. Privatpersoners behandling af personoplysninger er i mange tilfælde helt undtaget fra persondataloven. Persondataloven gælder ikke for aktiviteter af rent privat karakter, fx når man bruger personoplysninger som en del af en personlig og familiemæssig aktivitet. Det gælder fx ved udarbejdelse af private breve på computer, en adressefortegnelse over familie, venner og bekendte eller en elektronisk dagbog og hvis oplysningerne kun videregives til en snæver personkreds. Når personoplysningerne offentliggøres på internettet, fx ved at lægge billeder eller tekst ud på en hjemmeside, vil der ske en videregivelse af oplysningerne til en bredere kreds af personer, og i disse tilfælde vil persondataloven gælde. Datatilsynet har til opgave at påse, at en behandling finder sted i overensstemmelse med persondataloven og regler udstedt i medfør af loven, og klager over overtrædelser af persondataloven skal således behandles af Datatilsynet. Klageberettiget i forhold til Datatilsynet er den person, hvorom der er blevet behandlet personoplysninger. I henhold til 58 i persondataloven kan Datatilsynet af egen drift tage en sag op til behandling. Tredjemand kan således rette henvendelse til Datatilsynet og anmode om, at tilsynet skal behandle sagen. Dette betyder imidlertid ikke, at tilsynet tager sagen op til behandling, men tilsynet kan og vil formentlig gøre det, hvis der vurderes at være anledning dertil. 4
2c) Den kommunale styrelseslov Udover ovennævnte bestemmelser i forvaltningsloven, straffeloven og persondataloven indeholder den kommunale styrelseslov en bestemmelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers strafansvar for grove pligtforsømmelser. 61 i styrelsesloven har følgende ordlyd: Et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpelt uagtsom pligttilsidesæ t- telse straffes dog ikke. Det følger af bestemmelsen, at det er anklagemyndigheden, der har ansvaret for at tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug for en vurdering af grundlaget for at rejse en sag. Enhver, herunder kommunalbestyrelsen, kan anmode anklagemyndigheden om at rejse en sag efter bestemmelsen. Et medlem, der idømmes en bøde, vil tillige kunne fortabe sin valgbarhed, jf. 105 i lov om kommunale valg. Afgørelse herom træffes af Valgbarhedsnævnet. Det strafbare gerningsindhold er beskrevet som grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører. Udtrykket tilsidesættelse omfatter både aktiv handling og tilfælde af pligtforsømmelser og skødesløshed, dvs. undladelse af at opfylde en handlepligt. Med kravet om grovhed er bestemmelsens anvendelsesområde begrænset til de meget alvorlige pligttilsidesættelser, og der skal således være tale om en krænkelse af væsentlige interesser. Subjektivt skal pligttilsidesættelsen kunne tilregnes medlemmet som forsætlig eller groft uagtsom. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes ikke. Som nævnt ovenfor forudsætter straffelovsovertrædelser, at der foreligger forsæt. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem således groft uagtsomt bryder sin tavshedspligt, vil den pågældende ikke kunne straffes efter straffeloven. Det må imidlertid anses for utilsigtet, at et kommunalbestyrelsesmedlems (uagtsomme) brud på sin tavshedspligt skulle være omfattet af styrelseslovens 61., jf. styrelsesloven med kommentarer af Hans B. Thomsen m.fl., DJØF, 2010, s. 537 538. 5
3. KL s vurdering af sagen De ovennævnte bestemmelser i forvaltningsloven, straffeloven, persondataloven og den kommunale styrelseslov er relevante at inddrage i forbindelse med en vurdering af det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems ansvar. I den konkrete sag har et kommunalbestyrelsesmedlem på sin Facebookprofil offentliggjort kommunalbestyrelsens afgørelse i personalesagen vedrørende afskedigelse af kommunens daværende kommunaldirektør, før den daværende kommunaldirektør var blevet bekendt med kommunens afgørelse. I forhold til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems ansvar efter forvaltningsloven og straffeloven bemærkes følgende: På det foreliggende grundlag er det KL s vurdering, at den omhandlede oplysning om afskedigelse af den daværende kommunaldirektør er fortrolig, jf. forvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 6. Oplysningen må betragtes som fortrolig, indtil det tidspunkt, hvor oplysningen er offentlig tilgængelig og dermed ikke længere undergivet tavshedspligt. På baggrund af en gennemgang af den meget sparsomme retspraksis om brud på tavshedspligten viser det sig, at der kun i meget begrænset omfang rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens regler om tavshedspligt. KL kan på denne baggrund ikke anbefale, at kommunen fremsender sagen til anklagemyndigheden. Hertil må også bemærkes, at den forurettede den tidligere kommunaldirektør ikke har politianmeldt det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem. I forhold til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems ansvar efter persondataloven bemærkes følgende: Som nævnt ovenfor under 2b) er den klageberettigede i forhold til Datatilsynet den tidligere kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune. Denne har imidlertid ikke valgt at klage til Datatilsynet, og KL kan derfor ikke anbefale, at Frederiksberg Kommune retter henvendelse til Datatilsynet og anmoder om, at tilsynet behandler sagen. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningen i den konkrete sag kan påtale eller udtale kritik af det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem bemærkes følgende: 6
Der er ikke hjemmel i den kommunale styrelseslov eller anden lovgivning til, at en kommune kan påtale eller udtale kritik af et kommunalbestyrelsesmedlems eventuelle brud på reglerne om tavshedspligt. I den konkrete sag kan forvaltningen således ikke lovligt påtale eller udtale kritik af det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af kommunalbestyrelsens afgørelse på sin Facebook-profil, selvom denne offentliggørelse er sket, inden den pågældende medarbejder er blevet gjort bekendt med kommunens afgørelse. KL anbefaler på baggrund af denne sag, at kommunen vælger at orientere kommunalbestyrelsen om de generelle regler for kommunalbestyrelsens arbejde og herunder særligt orientere om de relevante regler vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmernes tavshedspligt. 7